Læsetid: 2 min.

Integrationsministeriet står til dom i sag om statsløse

Enten indfører Rønn Hornbech en særordning for 24 statsløse, som ikke er blevet oplyst om deres ret til statsborgerskab, eller også kan ministeriet dømmes for konventionsbrud, vurderer jurister
14. januar 2011

Statsløse unge, som ikke er blevet orienteret om deres konventionssikrede ret til statsborgerskab og nu er blevet for gamle til at søge, vil kunne lægge sag an mod Integrationsministeriet og med al sandsynlighed vinde. Sådan lyder vurderingen fra flere juridiske eksperter.

»Det må stå klart, at det vil være et konventionsbrud af regeringen, hvis de nægter at indføre en overgangsordning for de statsløse, der ikke har kunnet kende til deres rettigheder,« siger professor i jura ved Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen, efter Information har afsløret, at Integrationsministeriet siden 2004 har undladt at oplyse om de statsløses rettigheder i både vejledninger, cirkulærer og på ministeriets hjemmeside.

I alt er der ifølge Danmarks Statistik mindst 24 unge statsløse i Danmark, som er mellem 21 og 27 år og er født her i landet. Og de har formodentlig ikke været klar over, at de ifølge FN-konventionen om statsløse i løbet af perioden 2004-2010 ville have kunnet opnå dansk statsborgerskab, hvis de havde søgt, før de fyldte 21.

Overvejer sag

Information har talt med 22-årige Bilal Husni, som er en af de 24 statsløse. Han har ikke før Informations dækning af sagen kendt til sine rettigheder og siger nu, at han »vil overveje at anlægge sag mod den danske stat, hvis ikke de åbner for en løsning«.

Desuden oplyser lederen af Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination Niels-Erik Hansen, at centret »meget gerne vil bistå statsløse med at føre sådanne sager.«

Mens integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har besluttet at omgøre de ulovlige afslag på statsborgerskab til statsløse, afviser hun at hjælpe de statsløse, som slet ikke har søgt og nu er blevet for gamle. Men ministerens afvisning af at hjælpe de statsløse betyder ifølge Jens Vedsted-Hansen, at Bilal og mindst 24 andre i hans situation sandsynligvis vil »kunne få dømt Integrationsministeriet for ikke at ville indstille dem til at få statsborgerskab«.

Også professor i jura ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter mener, de statsløse har »en rigtig god chance for at vinde en eventuel sag«, fordi det ikke skal komme dem til skade, at Integrationsministeriet har begået en fejl.

Indfødsretsekspert ved Institut for Menneskerettigheder Eva Ersbøll er enig i sine kollegers vurdering og foreslår en overgangsordning, som giver de 24 statsløse »ret til at søge i overensstemmelse med konventionen i en treårs periode ligesom de 18 til 21-årige«.

Serie

De unge statsløse

Frem til begyndelsen af 2010 afslog Integrationsministeriet i mindst 22 tilfælde at give dansk statsborgerskab til unge statsløse, der er født i Danmark. Afslagene var ulovlige, fordi Danmark i 1977 tiltrådte en FN-konvention, der netop garanterer statsborgerskab til disse unge statsløse. Det står klart, at ministeren og ministeriets embedsmænd kendte til konventionen, men alligevel fortsatte fejlbehandlingen af ansøgningerne.

Seneste artikler

  • Ministerium gav FN tom forsikring om statsløse

    6. juni 2011
    I august 2003 forsikrede Integrationsministeriet FN om, at fastlæggelse af statsborgerskab var en del af den 'almindelige asylprocedure' i Danmark. Men sagen om de statsløse kurdere, som Information for nylig har afdækket, viser, at det ikke var korrekt
  • Rønn ændrede først kurs, da ulovlig praksis blev opdaget

    9. maj 2011
    Forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech lod ulovlig praksis fortsætte og hemmeligholdt sagen om de statsløse i halvandet år. Da en advokat fik nys om, hvad der foregik, gik der otte arbejdsdage, før ministeren skiftede kurs
  • Ministerium skjuler oplysninger i statsløsesag

    13. april 2011
    Integrationsministeriet har overstreget konklusionen i et dokument, inden det blev udleveret som aktindsigt i statsløse-sagen. Overstregningen er sket af hensyn til Sverige, anfører ministeriet, men det er åbenlyst i strid med loven, vurderer eksperter
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Birthe Rønn Hornbech

Din vedholdenhed til trods, burde din juridiske uddannelse og det faktum at du er udnævnt til vicepolitimester, kunne foranledige at du naturligvis på en gelinde måde retter op på dine fejl, uden at du er nødt til at indkassere endnu et nederlag - denne gang i retssystemet.

Som briterne siger: "If You stand ind a hole - stop digging".

Søren Mikkelsen

Og derimod haaber jeg at BHR staar dumstaedigt fast og at de skadelidte sagsoeger staten saa vi kan faa udviklet praecedens for folks ret til at slaa igen mod magthaverne

Det kan ogsaa opmuntre nogle advokater til at se paa slige sager i fremtiden

Og mindske autoritetstroen i Dk.

Henrik Larsen

Jeg er simpelthen nødt til at spørge, hvor langt embedsmændenes loyalitet over for deres minister/regering bør strækkes, sådan rent etisk betragtet.
Ville befolkningen ikke kunne forstå, hvis akademikerne i Integrationsministeriet sagde fra over for en politik, der så åbenlyst dybest set er uærlighed over for mennesker, der er opvokset i Danmark, og som vi har haft vores del af ansvaret for deres udvikling frem mod at blive vokse mennesker?
Ville befolkningen ikke kunne forstå, hvis embedsværket fortalte, at de af hensyn til deres faglig stolthed og personlig integritet ikke ville´implementere og administrere en politik, hvor vi bogstaveligt talt udstøder vores egne børn.
Er jeg totalt urimelig, når jeg egentlig synes, at denne sag hæver sig op over det almindelige politiske kævl - her er vi nede og pille i de dybere menneskelige lag. Vi vil simpelthen ikke have, at statsapparatet snyder vores medmennesker. Basta!

Søren Mikkelsen

"Vi vil simpelthen ikke have, at statsapparatet snyder vores medmennesker."

Det er derfor vi skal have den retssag, og vi skal beskytte whistleblowers og have wikileaks

Jette Abildgaard

At sidde udenfor sit land...selv som indvandrer..og se paa, at ens eget lands regering hader alt hvad der ikke ser Dansk ud, og nu ogsaa folk der er foedt og opvokset i vort land - inklusive mindreaarige, blive snydt, loejet over for, loejet om, tiltalt varre end jeg ved ikke hvad, kort sagt - blive behandlet vaerre end man behandler det vaerste kryb....I kan ikke forestille Jer de foelelser det vaekker hos en! Det kan ikke beskrives...det er ikke had, ikke vrede....det er meget, meget dybere. Aldrig i mit liv havde jeg troet jeg skulle faa foelelser for mit land, som de foelelser, Birthe Ronn & Co. skaber i mig...aldrig!!!

Faa hende (dem alle) i retten NU...hos en dommer, der foelger loven og, som IKKE kan bestikkes...hvis en saadan stadig findes i Danmark!?

Anne Marie Jensen

Ligesom de andre Anne Marie'r:

Få nu lavet den særlov, Birte Rønn Hornbech - det her er så pinligt og forfærdeligt. Nu!

Birthe Roenn Hornbech sender et brev til alle de implicerede, hvor der tilbydes danskstatsborgerskab, (ikke en ansoegning,) hvor der kan svares ja eller nej, og med en beklagelse fra Folketinget og Regeringen.