Læsetid: 2 min.

Integrationsministeriet vidste alt om statsløses rettigheder

Mens ministeriets indfødsretskontor gav ulovlige afslag på statsborgerskab til statsløse unge, opfordrede samme kontor andre lande til at anerkende statsløses ret til statsborgerskab
Mens ministeriets indfødsretskontor gav ulovlige afslag på statsborgerskab til statsløse unge, opfordrede samme kontor andre lande til at anerkende statsløses ret til statsborgerskab
19. januar 2011

Integrationsministeriet har vidst alt om statsløse unges konventionsbeskyttede ret til statsborgerskab. Det viser dokumenter fra Integrationsministeriet, som Information er kommet i besiddelse af.

Samtidig har Integrationsministeret systematisk givet ulovlige afslag på statsborgerskab til statsløse unge.

I januar 2007 udfærdiger Indfødsretskontoret et notat om 'rækkevidden' af en FN-konvention om statsløshed. Her skriver kontoret blandt andet, at den enkelte stat er »forpligtet til at give statsborgerret til personer, der er født på dens territorium, og som ellers ville blive statsløse«.

To år senere, i marts 2009, beskriver Indfødsretskontoret igen FN-konventionen om statsløshed. Det sker i en skrivelse med bemærkninger til Europarådet, der arbejder på en rapport om statsløshed blandt børn.

I samme skrivelse bemærker kontoret: »Danmark vil endnu en gang gerne understrege vigtigheden af, at Europarådets medlemsstater efterlever de relevante internationale nationalitetsinstrumenter, herunder de internationale konventioner angående undgåelsen af statsløshed.«

Indfødsretskontoret henstiller altså til, at Europarådets øvrige medlemslande skal overholde FN-konventon om statsløshed, mens kontoret selv systematisk bryder samme konvention: Ifølge Informations oplysninger får mindst fire statsløse unge konventionsstridigt afslag på statsborgerskab i 2007, mindst to i 2008 og mindst ni i 2009.

'En retlig fadæse'

Ifølge Radikale Venstres indfødsretsordfører Jørgen Poulsen må det nu stå klart, at sagen om de statsløse er »en retlig fadæse«.

»Det her viser, at man umuligt kan have siddet i det ministerium uden at have fuldt kendskab til, at statsløse unge født her i landet har ret til dansk statsborgerskab, og alligevel har man altså givet dem afslag. Det er et himmelråbende administrativt og politisk svigt,« siger han.

Venstres integrationsordfører Karsten Lauritzen, som tidligere her i avisen har forklaret Integrationsministeriets fejlbehandling med, at »det er vanskeligt at vurdere, hvornår konventionsbeskyttelse træder i kraft«, erkender nu, at han har taget fejl.

»Jeg har revurderet min opfattelse og læst konventionen, og jeg må sige, at der er tale om et klokkeklart brud. Der må være sket en menneskelig fejl i systemet, men det skyldes næppe fortolkningsproblemer i ministeriet.«

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) ønsker fortsat ikke at udtale sig til Information om sagen.

Serie

De unge statsløse

Frem til begyndelsen af 2010 afslog Integrationsministeriet i mindst 22 tilfælde at give dansk statsborgerskab til unge statsløse, der er født i Danmark. Afslagene var ulovlige, fordi Danmark i 1977 tiltrådte en FN-konvention, der netop garanterer statsborgerskab til disse unge statsløse. Det står klart, at ministeren og ministeriets embedsmænd kendte til konventionen, men alligevel fortsatte fejlbehandlingen af ansøgningerne.

Seneste artikler

  • Ministerium gav FN tom forsikring om statsløse

    6. juni 2011
    I august 2003 forsikrede Integrationsministeriet FN om, at fastlæggelse af statsborgerskab var en del af den 'almindelige asylprocedure' i Danmark. Men sagen om de statsløse kurdere, som Information for nylig har afdækket, viser, at det ikke var korrekt
  • Rønn ændrede først kurs, da ulovlig praksis blev opdaget

    9. maj 2011
    Forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech lod ulovlig praksis fortsætte og hemmeligholdt sagen om de statsløse i halvandet år. Da en advokat fik nys om, hvad der foregik, gik der otte arbejdsdage, før ministeren skiftede kurs
  • Ministerium skjuler oplysninger i statsløsesag

    13. april 2011
    Integrationsministeriet har overstreget konklusionen i et dokument, inden det blev udleveret som aktindsigt i statsløse-sagen. Overstregningen er sket af hensyn til Sverige, anfører ministeriet, men det er åbenlyst i strid med loven, vurderer eksperter
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jette Abildgaard

Dette er vel blot et synligt tegn paa et land, der proever at aflede opmaerksomheden paa sig selv, ved netop at raabe op overfor andre om de ting, de goer forkert!

Paa den maade, "saelger" man sig selv. som "det gode borgerskab" og haaber ingen andre dermed kigger ind bag den "paene facade"!

Er det ikke netop saadan Danmark altid har vaeret?

"Der må være sket en menneskelig fejl i systemet, men det skyldes næppe fortolkningsproblemer i ministeriet."

Er den samme fejl mon begået af mange mennesker i ministeriet eller bare i toppen?

Jette Abildgaard

Tjah Bo,

"fejlen" skal vel godkendes foer den kan sendes ud i praksis, - ikke!?

Hvor mange kan godkende handlinger i et ministerium??

Jette Abildgaard

Men ok...det ER da selvfoelgelig menneskeligt at fejle......hvor mange var det nu lige der blev afvist???

Hvor mange "fejl" kan et ministerium mon lave per aar.....faar de mon en personlig bonus naar "fejlene" ikke bliver opdaget?

Jeg er nu ret sikker på, at Birthe Rønn Hornbech ville have råbt op for længst, hvis hun ikke netop havde fået sat gaffatape på munden gennem sin udnævnelse til minister.

Johann Svendsen

'Det er et himmelråbende administrativt og politisk svigt'

Javael ja...
Kan du forklare mig hvorfor det ikke bare er gement KRIMINELT ??

Ja, Erik, taburetkløe virker ofte sammensnærende på mundtøjet. Smilet vendes om og langsomt begynder man at ligne Jabba the Hutt.

Regeringen har svigtet sit mandat, kort og godt. Og det er et ganske alvorligt anliggende. Bedyringerne om, at DK har overholdt sine internationale forpligtelser overfor de internationale konventioner viser sig nu påny at være varm luft (læs aktuelt: en fis i hornlygten)!...

Og taget med fingrene i kagedåsen, må man konstatere, at det ikke er første gang, at Regeringen har omgået sandheden med det sædvanlige kreative bogholderi. Sagerne omkring Torturkonventionen og CIA-overflyvningerne trækker tilsvarende alvorligt nedad. Man kan simpelthen ikke stole på, hvad regeringen udtaler om overholdelse af konventionerne.

Retten til familieliv i relation til menneskerettigheds-konventionen er i forvejen alvorligt modsagt på området for førtidspension, når man f.eks betragter samboendes begrænsning af ydelsen til et niveau, der udelukker al fornuftig økonomi i forhold til almindeligt familieliv. Så den er også gal indadtil i DK med den siddende regering.

Man forstår godt, at vælgerne ikke længere kan have et tillidsforhold til dén Regering. Som generelt har haft en anstrengt relation til de afgørende konventioner. Og nu er der så gået hul på bylden.

Anklagerne er tillige rettet imod Regeringens ensige og ideologiske indvolvering med krigs-indsatsen, som har været én lang sej, men uholdbar selv-modsigelse, når det drejer sig konventionerne. Ikke alene har man kritikløst underlagt sig amerikansk (og især republikansk) politik, men man har også sendt en betydelig regening for en håbløs krig til den danske befolkning, som i lighed med andre vestlige opinioner dog længe har været imod at fortsætte et så håbløst og dumstædigt forsøg på at underbygge en fejlslagen aggressiv udenrigspolitik.

Som ikke overhovedet har haft nogen fornuftig gang på jorden, har det vist sig. Og som heller ikke har gavnet NATO's anseelse for sine perspektiver. Satsningen på AFR har været en reb katastrofe. Der er for tiden kø ved udgangen af den krig...

Det er den samme regering, som uden nogen form for selvkritik nu forsøger at skille sig af med sin egen offentlighed over forslaget til ændring af Offentlighedsloven. Og som dermed demonstrerer, at man ikke gør noget forsøg på at integrere sig med sin egen befolkning, heller ikke i forhold til konventionerne.

Men anliggendet er såmænd ganske klart: man kalder det for frit udblæsende magt-arrogance. Regeringen har nok i sig selv og offentligheden og relationerne til spillereglerne (konventionerne) er tilsyneladende blevet en klods om benet, som man ikke overhovedet har tænkt sig at tage i ed. Og det stadfæster det afgørende brud med vælgerne for en regering, der har udspillet al potentiale...

Herut! såmænd...

Med venlig hilsen

Konvensionerne er absolut svaere at forstaa hvis ingen gang gider at saette sig og laesae dem. Hvordan kan man vaere integrationsordfoer uden at have laest konvensionerne der omhandler omraadet.

Jeg haaber at vaelgerne giver Karsten Lauritzen muligheden for at goere sin uddannelse faerdig, og nogle aars erfaring paa arbejdsmarked.

Det er ikke nogen fadæse, det er en kriminel handling. Og de tre vatnisser fra artiklen om de omvendte vatnisser, kunne passende bruge flertallet til at få nedsat en rigsret.

Dorte Sørensen

Tak til Information for at forfølge sagen. Nu har selv Karsten Lauritzen erkendt, at han løb med en halv vind Om det alene var uvidenhed eller i håb om at kunne aflede miseren er ikke til at vide .
Håber at vi hurtigt får det valg så Danmark kan få rette op på dette moras og alt det andet moras som OVK har ført Danmark ud i..

Mikkel Bang Jørgensen

Birthe Rønn ønsker fortsat ikke at udtale sig til Information...
Jeg vil anbefale Information at gentage tidligere tiders succes med Torben Kunds tomme spalte, og indføre Birthe Rønns tomme spalte - hver dag indtil konen lukker munden op...
V...i har krav på et svar...Vis mere

I samme skrivelse bemærker kontoret: »Danmark vil endnu en gang gerne understrege vigtigheden af, at Europarådets medlemsstater efterlever de relevante internationale nationalitetsinstrumenter, herunder de internationale konventioner angående undgåelsen af statsløshed.«

Det gik lidt for hurtigt.... Dette notat er endnu et bevis for regeringens hykleriske politik: internationale konventioner - ligegyldigt på hvilke områder - gælder kun for de andre. Hvornår siger et anstændigt Danmark "stop"?

Tom W. Petersen

Wilhelm May
Det får vi at se ved det kommende folketingsvalg.
Men der er jo netop offentliggjort en stor undersøgelse, der viser hovedparten af befolkningen som mere tillidsfulde end tidligere.
Man skal ikke gøre sig illusioner; det er ikke sikkert, at hovedparten af befolkningen synes, at de begåede løgne, bedragerier og lovovertrædelser er så slemme, at de ikke stadig ønsker at blive regeret af sådanne folk, som har regeret vort land i de sidste ti år.

Mikkel Bang Jørgensen

@Tom

Næh det har du da ret i... Folk kan da sagtens være lullet i søvn på en pude af kortsigtede skattelettelser og idigneret retorik om befolkningens påståede holdning til bekvemme fjendebilleder i, og fra udlandet.

Så flertallet kan da sagtens vælge at stemme på en regering der råber på lov & orden, alt imens de fortsætter deres engene kriminelle politik.
Til det kan jeg kun sige at flertallet ikke altid har ret...
Hitler var også valgt af et flertal (Uden sammenligning iøvrigt...)

Tom W. Petersen

"Der må være sket en menneskelig fejl i systemet", siger Karsten Lauritzen nu; for nu har han nemlig fået læst den konvention, han har udtalt sig om, men ikke kendte, men alligevel syntes var så svær at forstå.
Den menneskelige fejl er, at det er folk af Lauritzens, Hvilshøjs og Hornbechs moralske standard, der har magt over disse sager.

Karsten Lauritzen's CV viser sammenlagt 4 års erhvervserfaring fra 2000 til 2004. Og så læser han på universitetet. Det må være denne umodenhed der giver ballast til at stille op og svare papegøjesvar på svære spørgsmål. Men han gør det vistnok udmærket. Hans feminine alter ego Inger Støjberg, er belastet af en lignende kariere der har kvalificeret hende til at blive minister. Det skal Karsten også nok blive.
Stort suk. Som Pontoppidan skrev: I har de tyraner i fortjener

John Christensen

Når man tillader at V K og DF generelt kan overtræde menneskerettigheder og EU-lovgivning, som vi har skrevet under på, er det klart at regeringens administration begynder at tvivle på om lovgivningen skal overholdes.

ANTON og ULRIK skal roses for denne vedholdende indsats. Det er dét vi forstår ved journalistik.
Sådan burde enhver sag belyses. Sørgeligt, at det er nok til Cavling-prisen. Men igen. ROS til journalisterne her.

Jesper Frimann Ljungberg

Det kommer til at tage årtier at rydde op efter VKO, ikke mindst og få genindførst lov og ret i Danmark.

// Jesper