Nyhed
Læsetid: 2 min.

Iraner taber sag om tålt ophold

Tvungen overnatning i Sandholmlejren og meldepligt til politiet er ikke en frihedsberøvelse, siger Østre Landsret
Iraneren Elias Karkavandi foran Sandholmlejren, hvor han hver dag har tvungen overnatning. Retten afgjorde i går, at det ikke er frihedsberøvelse

Iraneren Elias Karkavandi foran Sandholmlejren, hvor han hver dag har tvungen overnatning. Retten afgjorde i går, at det ikke er frihedsberøvelse

Kristine Kiilerich

Indland
8. januar 2011

Tilværelsen på tålt ophold i Center Sandholm med meldepligt til politiet er ikke en frihedsberøvelse i strid med menneskerettighederne.

Det fastslår Østre Landsret, som dermed frifinder Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i den første sag om tålt ophold.

Taberen blev iraneren Elias Karkavandi. Han vil anke dommen til en ny runde med udlændingemyndighederne i Højesteret.

Elias Karkavandi kom til Danmark fra Iran som 21-årig i 1993. Han blev udvist i 2006 som følge af en dom for narkokriminalitet. Karkavandi lever nu på fjerde år i en køjeseng i Center Sandholm sammen med tre andre i et rum på 20 kvadratmeter. Han skal melde sig hos politiet tre gange om ugen.

En udlænding på tålt ophold kan ikke få permanent opholdstilladelse og heller ikke sendes tilbage til sit hjemland.

Elias Karkavandi, forhenværende hashvagt på Christiania, fik fri proces i Østre Landsret til at føre den første retssag mod konsekvenserne af den såkaldte tuneserlov fra 2008. Loven strammede kraftigt reglerne for de personer, der lever i Danmark på tålt ophold.

I praksis frihedsberøvet

Tuneserloven blev vedtaget i al hast efter, at det kom frem, at en terrormistænkt tuneser boede tæt på Muhammedtegner Kurt Westergaard.

Karkavandis advokat slog på, at Karkavandi i praksis er frihedsberøvet, og at hans tålte ophold i Sandholmlejren i princippet først får en ende, når præstestyret i Teheran enten pensionerer sig selv eller skifter holdning til anderledes tænkende som den kristne Karkavandi.

Østre Landsret siger i dommen, at Karkavandi godt nok skal overnatte i Sandholm, men at han i øvrigt kan færdes frit uden for lejren. Meldepligten til politiet udgør ikke en frihedsberøvelse.

Ganske vist er Karkavandis bevægelsesfrihed begrænset, men det tilkommer udlændingemyndighederne at skønne, om kravene til en person på tålt ophold står i et rimeligt forhold til formålet med loven.

Landsretten finder, at der ikke er grund til at tilsidesætte myndighedernes skøn, og at Elias Karkavandis opholds- og meldepligt ikke er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Men begrundelsen mangler, siger Karkavandis advokat, Christian Dahlager: »Landsretten vurderer ikke for alvor, om myndighederne har ret til at fortsætte med at frihedsberøve min klient, selv om han har udstået sin straf og er løsladt fra fæng-slet,« siger Christian Dahlager.

Den endelige dom i Højesteret vil få afgørende betydning for de godt 30 andre personer, der må leve på tålt ophold i Sandholmlejren.

»Denne gruppe er udvalgt til at leve under umenneskelige forhold i lejren,« siger advokaten.

Østre Landsret sætter ikke nogen øvre grænse for, hvor længe Karkavandi må finde sig i sine nuværende vilkår, der omfatter 57 kroner og 25 ører om ugen i lommepenge.

»Landsretten siger bare, at han skal fortsætte med at sidde inde. Det er ikke acceptabelt, siger Christian Dahl-ager.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her