Læsetid: 3 min.

Jurister: Rønn tilsidesatte pligt til at vejlede i sag om statsløse

I dag skal Integrationsministeriet forklare sig i sagen om ulovlig sagsbehandling af statsløse. Eksperter slår på forhånd fast, at ministeriet tilsidesatte sin pligt til at informere borgerne om deres rettigheder, da man undlod at orientere statsløse om deres ret til statsborgerskab
I dag skal Integrationsministeriet forklare sig i sagen om ulovlig sagsbehandling af statsløse.  Eksperter slår på forhånd fast, at ministeriet tilsidesatte sin pligt til at informere borgerne  om deres rettigheder, da man undlod at orientere statsløse om deres ret til statsborgerskab
31. januar 2011

Det er et klart brud på vejledningspligten, at Integrationsministeriet har undladt at orientere om statsløses særlige ret til statsborgerskab. Det vurderer eksperter i forvaltningsret, efter Information har afdækket, hvordan ministeriet frem til forrige uge har forsømt at informere om de statsløses konventionsbeskyttede rettigheder i vejledninger, cirkulærer og på sin hjemmeside, selv om ministeriet beviseligt har kendt alt til de statsløses retskrav.

»Det er et voldsomt brud på vejledningsforpligtelsen, ministeriet her har begået,« siger lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing. »Der er mange og detaljerede oplysninger på ministeriets hjemmeside, og derfor må man som borger gå ud fra, at alle relevante informationer er med. Ellers er hjemmesiden mere en vildledning end en vejledning.«

I januar 2010 orienterede integrationsminister Birthe Rønn Hornbech Folketingets indfødsretsudvalg om, at statsløses ansøgninger om statsborgerskab nu ville blive behandlet i overensstemmelse med FN-konventionen om statsløshed og FN's Børnekonvention, hvor de tidligere var blevet behandlet efter de almindelige retningslinjer.

Som Information har afdækket, betød det i realiteten, at ministeriet i årevis har givet ulovlige afslag på statsborgerskab til statsløse unge.

Men orienteringen af udvalget viser også, at integrationsministeren og hendes departement i hvert fald siden januar 2010 har været opmærksom på de to konventioners betydning for statsløse. Alligevel var det først, da Information i januar 2011 afdækkede sagen, at ministeriet lagde en orientering om de statsløses rettigheder ud på sin hjemmeside.

'Alvorlig forsømmelse'

»Ministeriet var altså i januar 2010 med 100 procents sikkerhed opmærksom på, at der var et sæt rettigheder for statsløse borgere. Det vil sige, at det er en voldsom lang reaktionstid, ministeriet har brugt,« vurderer Sten Bønsing.

Professor Claus Haagen Jensen fra Copenhagen Business School er enig.

»Det er en alvorlig forsømmelse, fordi det har stor betydning for de statsløse, at de har de oplysninger. Man må spørge sig selv, hvornår de statsløse var blevet orienteret, hvis pressen ikke havde rodet op i sagen,« siger han.

Også professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Carsten Henrichsen mener, Integrationsministeriet har tilsidesat sin vejledningspligt.

»Hvis et ministerium vedgår, at dets retsopfattelse har ændret sig, så er det en fejl, at man ikke oplyser om den ny retsopfattelse på hjemmesiden,« siger han. »Når en myndighed oplyser om sin praksis på hjemmesiden, så skal oplysningerne være fyldestgørende.«

Eksperterne er enige om, at myndigheders oplysningspligt hører til i den bløde del af forvaltningsretten.

»Men inden for den type af sager er det et voldsomt eksempel. Det er nærmest helt vildt, at man er så opmærksom på, at man har administreret forkert, uden at man så tager konsekvensen og vejleder borgerne korrekt,« siger Sten Bønsing.

Diskret placering

Selv om Integrationsministeriet efter Informations afdækning nu har lagt oplysninger om statsløses rettigheder ud på sin hjemmeside, nøjes ministeriet med at orientere om det særlige retskrav på en separat side, som man kun finder, hvis man opdager linket, der er placeret i bunden af en række links på hjemmesidens venstre side.

Under den generelle vejledning 'Statsborgerskab - hvordan kan jeg blive dansk statsborger?' oplyser ministeriet fortsat ikke om de relevante konventioners betydning for statsløse unge, ligesom ministeriet på siden 'Hvilke betingelser skal jeg opfylde?' undlader at nævne, at statsløse unge ikke skal opfylde de krav, der oplistes på siden - selv om ministeriet vel at mærke nævner de øvrige grupper af ansøgere, der er fritaget for kravene, som for eksempel svensk- og norsktalende, der ikke behøver dokumentere sprogkundskaber.

Ligeledes ligger der forsat den samme udgave af den såkaldte 'Ansøgningspakke' til statsborgerskab på ministeriets hjemmeside som tidligere. Den indeholder en vejledning samt cirkulæreskrivelsen om statsborgerskab, men ingen af stederne fremgår det, at unge statsløse mellem 18 og 21 har krav på statsborgerskab uden om de almindelige betingelser.

En vis tradition

Det er ikke første gang, Integrationsministeriet er blevet kritiseret for mangelfuld oplysning om borgernes rettigheder. Som det fremgår af faktaboksen har Folketingets Ombudsmand i 2006, 2007, og 2008 kritiseret ministeriet for at have tilbageholdt oplysninger om rettigheder på udlændingeområdet. Og hver gang har ombudsmanden specifikt bemærket, at vejledningen på ministeriets hjemmeside var ufuldstændig.

Når det kommer til sager om statsborgerskab, er ombudsmanden imidlertid sat ud af spillet. Han skal nemlig alene kontrollere den statslige forvaltning og ikke Folketinget, og da indfødsret ifølge grundloven gives ved lov, kategoriseres Integrationsministeriets behandling af sager om statsborgerskab som sekretariatsbetjening af Folketinget - hvad der er helt unikt i den danske administration.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech afviser fortsat at kommentere sagen om de statsløse unge over for Information. I dag skal den undersøgelse af hendes ministeriums konventionsstridige sagsbehandling færdiggøres. Rønn igangsatte undersøgelsen, da Information gennem fire dage havde afdækket sagen om de statsløse.

Serie

De unge statsløse

Frem til begyndelsen af 2010 afslog Integrationsministeriet i mindst 22 tilfælde at give dansk statsborgerskab til unge statsløse, der er født i Danmark. Afslagene var ulovlige, fordi Danmark i 1977 tiltrådte en FN-konvention, der netop garanterer statsborgerskab til disse unge statsløse. Det står klart, at ministeren og ministeriets embedsmænd kendte til konventionen, men alligevel fortsatte fejlbehandlingen af ansøgningerne.

Seneste artikler

  • Ministerium gav FN tom forsikring om statsløse

    6. juni 2011
    I august 2003 forsikrede Integrationsministeriet FN om, at fastlæggelse af statsborgerskab var en del af den 'almindelige asylprocedure' i Danmark. Men sagen om de statsløse kurdere, som Information for nylig har afdækket, viser, at det ikke var korrekt
  • Rønn ændrede først kurs, da ulovlig praksis blev opdaget

    9. maj 2011
    Forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech lod ulovlig praksis fortsætte og hemmeligholdt sagen om de statsløse i halvandet år. Da en advokat fik nys om, hvad der foregik, gik der otte arbejdsdage, før ministeren skiftede kurs
  • Ministerium skjuler oplysninger i statsløsesag

    13. april 2011
    Integrationsministeriet har overstreget konklusionen i et dokument, inden det blev udleveret som aktindsigt i statsløse-sagen. Overstregningen er sket af hensyn til Sverige, anfører ministeriet, men det er åbenlyst i strid med loven, vurderer eksperter
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som bekendt får selv nok så alvorlige overtrædelser af lovgivningen ingen konsekvenser, så længe ofrene er udlændinge: DF vil også denne gang holde hånden over Birthe Rønn, og sammen vil regeringen og DF gøre hvad de kan for at også denne sag er glemt, når valget udskrives.

Men den tiltagende lugt af råddenskab fra Integrationsministeriet lader sig ikke fornægte: Under Birthe Rønns lederskab har ministeriet haft det stik modsatte formål af det, dets navn udtrykker: på alle tænkelige måder har man bestandigt forsøgt at lægge hindringer i vejen for vellykket integration, og intet beskidt trick, inklusive overtrædelse af Grundloven og internationale konventioner har været uprøvet, når der gjaldt om at holde "de fremmede" ude af landet.

Det er kutyme, at der hænges et portrætmaleri op i ministerierne, når en minister går af og afløses af en ny. I Birthe Rønns tilfælde bør man i stedet overveje en skamstøtte.

Søren Mikkelsen

"Det er kutyme, at der hænges et portrætmaleri op i ministerierne, når en minister går af og afløses af en ny. I Birthe Rønns tilfælde bør man i stedet overveje en skamstøtte."

Jeg vil foreslaa en kombination, altsaa et portraet i staalarmeret beton - det er ogsaa svaert at vandalisere, og saa er det billigt.

Jesper Frimann Ljungberg

Måske ville en lille lund af skamstøtter være mere relevant. Der er jo så mange ministre der har gjort sig fortjent til sådan en fin lille støtte.

// Jesper

Thomas Thomsen

Forvaltningslovens § 7 om vejledningspligt vedrører alene den statslige forvaltning og ikke Folketingets sekretariatsbetjening. Hvis ikke andre love og/eller uskrevne retsprincipper finder anvendelse, har ministeren - juridisk set - ikke handlet forkert.

Men uanset ovenstående må der i hvert fald være et politisk ansvar i forhold ministeren.

Søren Kristensen

Hvis danskerne mener der der gives for store indrømmelser til flygtninge/indvandrere, hvorfor vedtager politikerne så ikke nogle strammere regler og/eller melde os helt ud af snerrende konventioner, i stedet for disse fiflerier? Det ender med at politikerne får et blakket ry.

Det er på tide at BRH skal stå til ansvar for de lovovertrædelser hun har begået som minister. Men inden det kommer så langt, skal LLR nok lave loven om à la Berlusconi.

Dag for dag forstår vi bedre og bedre folk på gaden i Egypten. Hvem mærker ikke at den hidtidige afmagt vokser til et grimt raseri mod VKO, Birthe Rønn, Pia K, Langballe, Krarup, Karsten Lauritzen, osv. osv.
Jeg synes det er svært at bidrage med noget konstruktivt her hvor vi oplever en komplet ligeglad regering, der uden skelen til nogen sider tonser derudaf med fremmedhad, undergravning af den sociale sikkerhed (Velfærden er for længst blevet noget for de velbjærgede).
Aargh. De er nogen sv..