Nyhed
Læsetid: 1 min.

Konservative: Der er ordninger til alt i Danmark

Selv om eksperter vurderer, at der vil være en gråzone af uarbejdsdygtige personer, som falder igennem regeringens efterlønsreform, så fastholder Konservative, at der vil være ydelser til alle
Indland
4. januar 2011
Selv om eksperter vurderer, at der vil  være en gråzone af uarbejdsdygtige personer, som falder igennem regeringens efterlønsreform, så fastholder Konservative, at der vil være ydelser  til alle

Ifølge finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er det kun 10-15 procent af den nuværende efterlønsmålgruppe, der vil være kvalificerede til tilsvarende ydelser i form af fleksjob, førtidspension, revalidering eller andre sygedagpenge. Det til trods for, at hele 29 procent af efterlønsgruppen ifølge Arbejdsmarkedskommissionen næppe kommer i beskæftigelse, når efterlønnen afskaffes. Dermed vil mindst 20.000 danskere havne i en restgruppe, som i bedste fald kan få kontanthjælp.

Men det undrer de konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær:

»De må kunne arbejde, hvis ikke de kan komme i et fleksjob eller på sygedagpenge eller på førtidspension. Der må være en erhvervsevne i resten.«

- Så anerkender I ikke Arbejdsmarkedskommissionens beregninger?

»Det må i hvert fald blive et tema i de drøftelser, som skal foregå, og regeringen må vurdere, hvad vi mener, er det rigtige tal. Ingen skal tabes på gulvet. Nogen skal arbejde mere, og det vil nogen være trætte af. Men sådan er det nu engang, og derfor er vores forslag heller ikke helt populært.«

- Men hvad så hvis det viser sig, at der alligevel er en restgruppe, som ikke er syge nok til førtidspension, men heller ikke kan passe et arbejde?

»Det kan jeg ikke tro, for der er ordninger for alt her i Danmark. Jeg kan ikke forstå, hvad det skal være for en gruppe eller gråzone.«

Der er simpelthen ikke plads til en restgruppe, fastholder, Henriette Kjær:

»De må arbejde i fremtiden, selv om det lyder hårdt. Hvis enderne skal nå sammen, kræver det, at efterlønnen udfases.«

Regeringen har dog annonceret, at de ældste førtidspensionsansøgere kan springe dele af ansøgningsprocessen over og slippe for det såkaldte aktiveringscirkus. Det er dog ikke meningen, at ordningen skal udvides af den grund.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Det er da godt at få de konservatives menneske syn så tydeligt frem – væk er deres tidligere megen tale om at svage selvfølgelige skal hjælper nu kommer det frem at selv om de ikke kan eller snare ingen vil have deres arbejdskraft så skal de arbejde. Jamen dog hvordan hænger det sammen.
Ligeledes forstår jeg ikke det argument med ,at folk hellere vi have efterløn end arbejde. Hvis det var rigtigt hvorfor bliver så så mange på arbejdsmarkedet efter de er fyldt 60 år.
Hvem tro oprigtigt, at folk hellere vil opgive et godt arbejde for at gå på efterløn til en langt lavere sats. Husk at de fleste taber i indkomst samt status ved at gå på efterløn.
Hvorfor gøres der ikke mere i forebyggelse og hvorfor opfordre flere arbejdsgivere ikke deres ældre medarbejdere i at blive i jobbet. Ville det ikke mere være løsningen på at hindre folk i at gå på efterløn.

Ja, vist er der ordninger til alle.
Og Løkke har sikret sig, at han og de andre ministre kan gå på pension som 62-årige og hæve en halv million kroner om året.

Det falder Enhedslisten for brystet:
Selvom Enhedslisten er imod velfærdsaftalen fra 2006, som gradvist hæver pensions- og efterlønsalderen, stiller partiet nu forslag om, at minister- og folketingspensioner skal følge resten af befolkningens pensionsalder.

»Det er jo nemt nok at forringe forholdene for de andre, når man ikke selv bliver ramt«, udtaler Frank Aaen til Politiken.

http://politiken.dk/politik/ECE1158131/enhedslisten-vil-afskaffe-loekkes...

Men det er jo interessant for vurderingen af besparelser ved at afskaffe efterlønsordningen: vil en del af den potentielle besparelse gå til alternative ordninger, hvor folk skal stå med hatten i hånden for at få deres almisser?
Hvad bliver netto-effekten af at afskaffe efterløn?

Kylle, Pylle eller Rylle udtaler sig nu igen - og kan som forventet ikke svare spor fornuftigt på spørgsmålene i interviewet.

Mon ikke VK blot har set sig gale på efterlønnen, fordi den kommer de traditionelle modstandere i socialdemokratiets vælgere imøde. Men hvorom alting er, er det et massivt politisk selvmord at henvise efterlønnerne til førtidspension. Så dumme er vælgerne såmænd ikke. Men måske i fru Kjær's optik? Der jo har været stærkt præget af Walt Disney's univers...

Med venlig hilsen