Læsetid: 6 min.

Kortslutningen i ministeriet

Med den en ene hånd gav Integrationsministeriet afslag på statsborgerskab til statsløse. Med den anden hånd skrev ministeriet notater om statsløses krav på statsborgerskab, viser akter, som Information er kommet i besiddelse af
Med den en ene hånd gav Integrationsministeriet afslag på statsborgerskab til statsløse. Med den anden hånd skrev ministeriet notater om statsløses krav på statsborgerskab,  viser akter, som Information er kommet i besiddelse af
19. januar 2011

Senest den 31. januar skal integrationsminister Birthe Rønn Hornbech færdiggøre en undersøgelse af, hvorfor hendes eget ministerium i årevis ulovligt har givet afslag på statsborgerskab til unge statsløse.

»Jeg ved ikke, hvad der er sket, en eller anden form for kortslutning eller manglende kommunikation mellem dem, der sidder og behandler sager og laver >lovforslag,« lød ministerens bud på en forklaring tirsdag i sidste uge, da hun udtalte sig til P1's Orientering.

Sagsbehandling af ansøgninger om statsborgerskab og ministeriets lovarbejde foregår i et og samme kontor, nemlig ministeriets Indfødsretskontor, som i dag har 24 ansatte. Det er altså ifølge ministeren inden for dette kontor, at noget må være gået helt galt.

Information kan i dag dokumentere, at samtidig med, at kontoret har givet ulovlige afslag i mindst 22 tilfælde frem til begyndelsen af 2010, har selvsamme kontor i flere notater demonstreret en præcis indsigt i de forpligtelser, som to FN-konventioner har sikret unge statsløse, der er født i Danmark.

Den store udredning

I 2005 indgik Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti en politisk aftale om strammere vilkår for udlændinge, der søger om dansk statsborgerskab. Et element i aftalen var, at ministeriet skulle gennemføre »en udredning af rækkevidden af De Forenede Nationers Konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed«.

Flere akter i sagen viser, at formålet med udredningen først og fremmest var at afdække mulighederne for at fratage danskere af udenlandsk herkomst dansk statsborgerskab, f.eks. hvis de var dømt for terror.

Ministeriets Internationale kontor begyndte i januar 2006 at indhente oplysninger fra en række lande i og udenfor Europa om mulighederne for at fratage folk statsborgerskab: Australien, Belgien, Canada, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Island, Norge, Schweiz, Storbritannien, Sverige, Tyskland og USA.

I slutningen af året var udredningen tæt på at være færdig, men ministeriet valgte ikke at færdiggøre den. Hvorfor, har det ikke været muligt at få klarlagt, men sikkert er det, at Integrationsministeriets Indfødsretskontor udfærdigede et notat om »rækkevidden« af 1961-konventionen om statsløshed. Notatet blev den 20. marts 2007 sendt til indfødsretsordførerne i regeringspartierne og Dansk Folkeparti. De blev af daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj kaldt til møde om sagen to dage senere, men parterne blev antagelig ikke enige. I hvert fald skrev ministeren i oktober 2007 til DF's medlem af Indfødsretsudvalget, Søren Krarup: »Som du ved er udkastene til udredninger fortsat under overvejelse og foreligger derfor alene i foreløbige udgaver.«

Året efter indgik de tre partier igen en politisk aftale, der endnu en gang strammede kravene for ansøgere af statsborgerskab. Aftalen fra september 2008 blev underskrevet af Birthe Rønn Hornbech og chefen for Indfødsretskontoret, og i et bilag til aftalen beskrives udredningen som fortsat igangværende: »Aftaleparterne vil på baggrund af denne udredning overveje den fremtidige regulering på området.«

Kendte FN-konvention

Indfødsretskontorets notat om 1961-konventionen om statsløshed, som i foråret 2007 blev sendt til regeringspartierne og Dansk Folkepartis indfødsretsordførere, viser klart, at kontoret var vidende om og opmærksom på de statsløses særlige rettigheder til statsborgerskab.

»Efter konventionens artikel 1, stk. 1, er en kontraherende stat (landene, der har underskrevet konventionen, herunder Danmark, red.) forpligtet til at give statsborgerret til personer, der er født på dens territorium, og som ellers ville blive statsløse,« skriver Indfødsretskontoret. Og selv om samme kontor samtidig giver afslag på statsborgerskab til statsløse, som lever op til betingelserne i konventionen, fortsætter notatet: »Statsborgerretten skal gives enten ved fødslen i henhold til lov eller senere efter ansøgning. En sådan efterfølgende ansøgning kan kun afslås af en kontraherende stat, hvis en eller flere af de i konventionens artikel 1, st. 2, nævnte betingelser ikke er opfyldt.«

Som Indfødsretskontoret derefter anfører, er de eneste betingelser ifølge den fortolkning, som Danmark har anlagt af 61-konventionen - >i øvrigt den strengest mulige - at de statsløse mindst skal have opholdt sig ti år i Danmark, skal søge mellem deres 18. og 21. år og ikke må være blevet idømt fængselsstraf på mere end fem år eller dømt for forbrydelser mod statens sikkerhed.

Derefter hedder det i notatet:

»Konventionens bestemmelser om tildeling af statsborgerskab til personer, der er født på en kontraherende stats territorium, og som ellers ville blive statsløse, er i dansk ret opfyldt ved indfødsretsaftalens § 17«.

Her begår Indfødsretskontoret dog en fejl. Paragraf 17 handler nemlig udelukkende om Børnekonventionen og ikke om 61-konventionen. Sikkert er det imidlertid, at kontoret er klar over, at unge statsløse mellem 18 og 21 år, som er født i Danmark, har et konventionsbeskyttet krav på statsborgerskab. Og samtidig giver selv samme kontor altså afslag på statsborgerskab til netop denne gruppe i strid med konventionerne: Ifølge Informations oplysninger fik mindst fire ansøgere ulovligt afslag i 2007, mindst to i 2008, og mindst ni i 2009.

Den moralske pegefinger

Lovbemærkningerne og udredningen er ikke det eneste sted, Integrationsministeriets Indfødsretskontor demonstrerer et detaljeret kendskab til de konventioner, der skal sikre statsborgerskab til unge statsløse født i lande som Danmark.

I løbet af 2008 og 2009, hvor statsløse unge altså fortsat får fejlagtige afslag på statsborgerskab, arbejder en ekspertgruppe under Europarådet på en rapport om nationalitet med særlig fokus på, hvordan statsløshed blandt børn kan reduceres. Rapporten skal indeholde anbefalinger til medlemslandene, og en række lande deltager i udformingen af anbefalingerne, blandt andre Danmark.

Efter at have modtaget et udkast til anbefalinger fra Europarådet sender Integrationsministeriets Indfødsretskontor den 6. marts 2009 et tre-siders svar tilbage med bemærkninger til udkastet. Her skriver Indfødsretskontoret, at Danmark følger Børnekonventionen og giver statsborgerskab til statsløse børn født i landet. Som Information har afdækket, er det dog kun en halv sandhed, da samme kontor i en række tilfælde har givet afslag på statsborgerskab til 15 til 18-årige, der netop er omfattet af Børnekonventionen.

Indfødsretskontoret forholder sig også til 1961-konventionen om statsløshed, som samme kontor altså samtidig bryder. Indfødsretskontoret har noteret sig, at de foreløbige anbefalinger indeholder en henstilling til, at statsløse børn skal have mulighed for at få statsborgerskab i et land, når de har boet der fem år forud for ansøgningen, selv om de ikke er født der.

Det er Danmark imidlertid ikke indstillet på, og Indfødsretskontoret henviser derfor til 1961-konventionen om statsløshed, hvor det fremgår, at staterne alene er forpligtet til at give statsborgerskab efter fem år forud for ansøgningstidspunktet til statsløse personer, hvis de er født på deres territorium.

Indfødsretskontoret nævner altså 1961-konventionen, fordi den i denne sammenhæng kan bruges til at begrænse statsløse børns adgang til statsborgerskab - samtidig med at kontoret bryder samme konvention i tilfælde, hvor den skal sikre statsløse mellem 18 og 21 år statsborgerskab.

Danmarks eget konventionsbrud afholder dog ikke Indfødsretskontoret fra at henstille til, at Europarådets øvrige medlemslande skal overholde konventionerne.

»Danmark vil endnu en gang gerne understrege vigtigheden af, at Europarådets medlemsstater efterlever de relevante internationale nationalitetsinstrumenter, herunder de internationale konventioner angående undgåelsen af statsløshed,« skriver Indfødsretskontoret til Europarådet.

Ingen politisk ordre

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har ikke ønsket at tale med Information om, hvorfor Indfødsretskontoret igennem en årrække har givet afslag på statsborgerskab til statsløse i strid med kontorets egen fortolkning af 1961-konventionen om statsløshed.

I sidste uge sagde Birthe Rønn til Orientering på P1: »Min opfattelse er, at der ikke er nogen, som har fundet på det. Det må være en eller anden kortslutning i tankegangen, og jeg kender ikke noget til, at nogen som helst politiske chefer skulle have givet ordre om noget andet.«

Tre dage senere antydede Birthe Rønn dog i samme program, at hendes forgænger Rikke Hvilshøj har et vist ansvar for, at fejlbehandlingen fik lov at fortsætte. Det skete efter at Information havde gengivet, hvordan Hvilshøj i juni 2006 forsikrede Institut for Menneskerettigheder om, at FN-konventionen fra 1961 blev fulgt.

»Jeg vidste jo ikke f.eks., at Rikke Hvilshøj havde givet en forsikring om, at konventionerne overholdes, for det i sig selv burde jo også have givet anledning til, at man lige en gang til tjekkede, om sagerne blev behandlet efter konventionen.«

Heller ikke Rikke Hvilshøj ønsker at udtale sig til Information om sagen.

Foreløbig har Birthe Rønn Hornbech fået tre samrådsspørgsmål om skandalen, ligesom hun skal svare på 25 spørgsmål fra Indfødsretsudvalget. Også statsminister Lars Løkke Rasmussen skal nu svare på spørgsmål i sagen.

Serie

De unge statsløse

Frem til begyndelsen af 2010 afslog Integrationsministeriet i mindst 22 tilfælde at give dansk statsborgerskab til unge statsløse, der er født i Danmark. Afslagene var ulovlige, fordi Danmark i 1977 tiltrådte en FN-konvention, der netop garanterer statsborgerskab til disse unge statsløse. Det står klart, at ministeren og ministeriets embedsmænd kendte til konventionen, men alligevel fortsatte fejlbehandlingen af ansøgningerne.

Seneste artikler

  • Ministerium gav FN tom forsikring om statsløse

    6. juni 2011
    I august 2003 forsikrede Integrationsministeriet FN om, at fastlæggelse af statsborgerskab var en del af den 'almindelige asylprocedure' i Danmark. Men sagen om de statsløse kurdere, som Information for nylig har afdækket, viser, at det ikke var korrekt
  • Rønn ændrede først kurs, da ulovlig praksis blev opdaget

    9. maj 2011
    Forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech lod ulovlig praksis fortsætte og hemmeligholdt sagen om de statsløse i halvandet år. Da en advokat fik nys om, hvad der foregik, gik der otte arbejdsdage, før ministeren skiftede kurs
  • Ministerium skjuler oplysninger i statsløsesag

    13. april 2011
    Integrationsministeriet har overstreget konklusionen i et dokument, inden det blev udleveret som aktindsigt i statsløse-sagen. Overstregningen er sket af hensyn til Sverige, anfører ministeriet, men det er åbenlyst i strid med loven, vurderer eksperter
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Peter Simonsen

Det ligner et eklatant, bevidst tilfælde af lov- og konventionsbrud. Er det ikke den slags, der medfører rigsretssager og regeringers afgang? Måske er Rønn "kun" skyldig i cover-up af tidligere ministres ideologiske fremfærd...

Det er noget værre griseri !

Men realiteteten er vist, at et stort flertal i Danmark nok synes, at det skete er nærmest OK eller udtryk for "sund pragmatisme".

VKO og S-SF er nærmest lige neagtive over for udlændinge - der er kun betydningsløse nuancer til forskel - desværre..

ingemaje lange

Har vi her modtagerne af årets Cavling pris?
Super arbejde af de to journalister. Nøgtern og sober artikelserie, som ikke kan afvises som 'hysterisk venstrefløjs-snak'.
Det er bla. i sådanne tilfælde, at Information er helt uundværlig i i den politiske proces i Danmark

Er der stadig ikke "nok - folketingsmedlemmer" til at få hende, eller dem, for en Rigsret ?

Hvis det er tilfældet ... at der ikke e nok, står det så sandelig skralt til med Folketingsmedlemmers respekt for grundloven (§ 56) ... og for dem selv.

Fuldstændig enig med Inge Lauridsen - det er fremragende arbejde, dels på det specifikke område, men sandelig også på det generelle, der til stadighed afslører den magtens arrogance fra ministeren (tjener), der fortsat nægter at tale med journalisterne.

Hvornår begynder de øvrige medier at fortælle denne historie? Hvor er mediestormen og kravene om regeringens afgang og en rigsretsag?
Normalt holder de sig ikke tilbage med at planke Informations historier, ofte uden tydelig kildeanvisning, men i denne sag er der rungende tavshed!
Svaret rummes nok implicit i Robert Krolls indlæg og så er der jo VM i håndbold.

Jette Abildgaard

Hvor ville jeg oenske Information havde flere laesere og, at der fandtes flere journalister som Jeres!!!

Disse oplysninger boer ud til ALLE Danskere og ud i andre lande ogsaa. Hvad der foregaar i Danmark nu er absolut GROTESK!!

Faa dog disse individder for en domstol NU!!! Vort land er jo fuldstaendigt oedelagt!

Hvad laver menneskerettigheds organisationerne?? Sover??

ALDRIG havde jeg troet jeg skulle se mit land i en saadan forfatning...har ikke flere ord og har mistet min respekt for mit land totalt og aldeles!

I virkeligheden er det jo ganske banalt: Der er begået ulovligheder, se at få straffet de skyldige. Men her er forskellen på forbrydelser og politiske forbrydelser. Sidstnævnte kan man begå uden at blive stillet til ansvar hvis folketingsflertallet er villig til at gøre grin med og undergrave demokratiet. Det er et stort ansvar de tager på sig, mon de er i stand til at gennemskue det, eller er intiligentmassen ikke tilstede?

IKKE AT DET KOMMER BAG PÅ MIG,DEN FORM FOR BORGELIG RETORIKKER!
GAD VIDE HVOR OMFATENDE DERES GØREN OG LADEN ER!MISLIHOLDESE AT INGÅEDE KONVENTIONER?

RETSLØSHEDENS HÅNDLANGERE HAR INGEN HEMNINGER,OG ER EN TRUDSEL FOR SELV ALMENE DANSKERES RETSSIKKERHED.

Det her er skandaløst hverken mere eller mindre. derimod er det langt fra nok til en rigsretssag. Hvorfor? fordi en rigsretssag kræver et flertal i folketinget og det bliver en kold dag i helvede før DF vælter regeringen på et spørgsmål om dårlig behandling af flygtninge og invandrere.
Kom så med det Valg.

Djøfistan eller bananmonarki? Men under alle omstændigheder aner man 'spielverderberei', ikke sandt?...

Med venlig hilsen

Bjarne Bisgaard Jensen

Det mest skræmmende er, at forargelsen over ministerens og ministeriets fremfærd er til at oversskue, og ikke får konsekvenser. Det viser hvor langt vort demokratiske fædreland er sunket og hvilke konsekvenser det får, at stille DF tilfreds - når man stikker fanden en lillefinger.............