Når klokken er kvart over 10 tager Folketinget fat på en af årets vigtigste lovforslag: Justitsminister Lars Barfoeds (K) forslag til ny offentlighedslov. Forud for dagens debat var partiernes retsordførere i går til såkaldt teknisk lovgennemgang i Justitsministeriet. Her havde embedsmændene på forhånd udarbejdet et 11 sider langt notat, der beskriver en fiktiv lovproces i forbindelse med 'The-lejren', som viser sig at være et 'socialt eksperiment' med alternative boformer.
Beboerne i den fiktive Thy-lejr har bl.a. sundhedsproblemer grundet manglende kloakering, og undervejs i notatets fiktive lovproces inddrages en række forskellige ministerier, styrelser osv. Notatet beskriver så, hvad der trin for trin vil være aktindsigt i efter den gældende offentlighedslov sammenlignet med L 90, Lars Barfoeds forslag.
Det er første gang, at Justitsministeriet så klart viser den markante forskel, der vil være mellem den gældende lov og L 90, hvis lovforslaget vedtages uændret.
Forhåbentlig har retsordførerne lavet den simple øvelse at sætte plusser (åbenhed) og minusser (lukkethed) i notatet. Hvis de har gjort det, kan der ikke være så meget at være i tvivl om:
Den gældende offentlighedslov giver borgerne en langt mere omfattende adgang til at følge med i processen. Således får den gældende offentlighedslov i alt ni plusser og kun tre minusser, mens L 90 får i alt 10 minusser og kun to plusser.
Til te i The-lejren
I den fiktive historie om The-lejren inddrages Sundhedsministeriet for at vurdere sygdomseffekterne af den manglende kloakering. Her giver den gældende lov akt-indsigt, det gør L 90 ikke.
Dernæst udarbejder embedsmænd fra Socialministeriet og Justitsministeriet et udkast til en redegørelse: Aktindsigt efter gældende lov, ikke efter L 90.
Inden Statsministeriet ser udkastet, udarbejder de to ministerier efter et telefonmøde et fælles papir om lejren: Aktindsigt efter gældende lov, men ikke efter L 90. Et endeligt udkast til redegørelsen sendes til Statsministeriet med henblik på et kommende ministermøde: Her giver den gældende offentlighedslov ikke aktindsigt, og det gør L 90 heller ikke.
Undervejs har Socialministeriet og Justitsministeriet udvekslet en række notater om forholdene i The-lejren, hvor 95 procent af indbyggerne hører til lavindkomstgruppen, mens 18 procent af lejrens bygninger har alvorlige indeklimaproblemer. Den gældende lov giver aktindsigt i de forskellige udkast, mens L 90 ikke gør.
Det viser sig, at nogle af regeringens ledende ministre er uenige med statsministeren, og et udkast til en pressemeddelelse sendes derfor frem og tilbage mellem ministerierne. Her giver den gældende offentlighedslov ret til aktindsigt, mens L 90 ikke gør.
Forud for en debat i Folketinget kommer der input til socialministeren, der skal fortælle om The-lejren. Gældende lov giver aktindsigt i disse input fra ministerierne, L 90 gør ikke. Inden debatten i Folketinget har socialministeren haft drøftelser med de forskellige ordførere, og til det brug er der udarbejdet en række notater om hver enkelt partis forhandlingsposition. Gældende lov giver aktindsigt, L 90 gør ikke.
Et internt notat i Socialministeriet afdækker, hvordan retstilstanden er i nabolande med lignende sociale eksperimenter som The-lejren. Her giver gældende lov ikke aktindsigt, mens L 90 giver indsigt i interne faglige vurderinger i endelig form.
Før ministeren fremsætter lovforslag om alternative boformer udarbejder regeringens Økonomiudvalg et notat om den økonomiske usikkerhed i lovforslaget. Her giver hverken gældende lov eller L 90 ret til indsigt.
Socialministeren udarbejder dernæst en række notitser om de regionale konsekvenser af lovforslaget og giver til ordførerne. Gældende lov giver aktindsigt i notitserne, L 90 gør ikke.
Endelig giver både gældende lov og L 90 aktindsigt i de ansøgninger, Socialministeriet modtager om støtte til flere alternative boformer.
Summa sumarum: Gælder det åbenhed, står det 9-2 til den gældende lov.
Og det inden de kreative metoder er kommet i anvendelse! Berlusconi deler sikkert gerne ud af sine erfaringer med at holde pressen på afstand!
"Den gældende offentlighedslov giver borgerne en langt mere omfattende adgang til at følge med i processen. Således får den gældende offentlighedslov i alt ni plusser og kun tre minusser, mens L 90 får i alt 10 minusser og kun to plusser."
Den er næsten tale om en slags mini-PISA test for politikere disse dage.
Den ene dag afslører Karsten Lauridsen, at politikere har svært ved at læse og forstå en tekst. I fald politikerne også dumper i den efterfølgende dags test, den lille regneprøve, bliver det store spørgsmål - skyldes det at de heller ikke evner simpel talbehandling, eller er det en konsekvens af den erkendte funktionelle analfabetisme?
At dømme ud fra Malou Aamaand og mange andre, lader det til at mange er ganske ferme til at regne. I hvert faldt at regne den ud.
Tak til Ulrik Dahlin for oplysningen om, at Folketinget skal 1. behandlelovforslaget om ændringer i offentlighedsloven i dag samt omtalen om det udarbejdede notat.
Hvad er faren for demokratiet i disse år? At der tydeligvis sker andre gruppedannelser på tværs af dem, som vi har taget hensyn til i struktureringen af magten.
Hvor folketinget tidligere bestod af folk med forskellig baggrund og forskellige interesser, er folkettinget i dag ligesom blevet en mere ensartet masse af folk med en bestemt politisk og undertiden også uddannelsesmæssig baggrund. På samme måde fremstår mediekleresiet som en særlig gruppe, der har skilt sig ud, i modsætning til tidligere tiders opdeling efter holdningsdannelse.
Netop som jeg skrivet dette - det sker tit for tiden - taler Ugebrevet Mandag Morgens chefredaktør om nøjagtig denne problemstilling: at de ideer og værdier, der skabte samfundet, er blevet afløst af en politisk rationalitet, der imidlertid slet ikke fanger ideen i demokratiet, nemlig politiske visioner.
Underligt at den konservative kærlighedsminister ikke bad sine embedsmænd sætte trumf på i det ideologiske korstog mod de og det, hvis blotte eksistens er en hån mod lovlydige og bornerte tørvetrillere? Hvorfor nøjes med at fortælle om de stærkt forringede vilkår for The-lejren? Hvorfor ikke vække jubel med et 0-12 nederlag til Fredericia Abepark?
AT LEVE I DET SKJULTE.
Tilsyneladende befinder Folketinget sig i en konsensus-tilstand, hvor de allerstørste temaer er afgjort forlods - miljø, krig, terror, EU - og hvor man gør sig uenige på uklare spørgsmål, såsom efterløn, og gør politik til polemik (jv. DF, der atter er sprunget i målet i en ny Jens Otto Krag-efterrationalisering).
I krig, ser man i dag at kunne diskutere, om besættelse eller befrielse er bedst, og som gammelfolk må vi føle med politikerne, som er det vore forventninger i Carl Nielsens Fynsk forår: Vi hælder mod støvet ned, og længes efter hvilen i evighed.
Fint nok med angivne notat, det kan vel godt være oplysende. Men eksemplet med 'The-lejren' synes også ganske uskyldigt. Det tager næppe fat om de væsentlige konfliktspørgsmål.
Som almindelig engageret samfundsborger så jeg gerne, at justitsministeriet gennemgik også en anden type eksempel, med mere sprængstof i - gerne et eksempel, hvor der er begrundet mistanke om magtfordrejning.
(Et aktuelt eksempel kunne være sagen om indfødsret til statsløse unge, født i Danmark)
Er det for farligt for ministeriet at røre ved et politisk mere brændbart eksempel, så kunne det måske være en journalistisk opgave - via juridiske eksperter uden for ministerierne?
Magtfordrejning på en mistanke..... er det ikke det, som lømmelpakken giver lov til - for det offentlige?
Justitsminister Barfoed, tidl.justitsminister Brian Mikkelsen og tidl.politiembedsmand Birthe Rønn Hornbech har alle forstået at bruge loven fortolket eller at ændre loven. Senest har Barfoed rejst tiltale imod Horserød-Stutthof Foreningen, fordi foreningen er til fare for landets sikkerhed.
Misbrug af magten er ikke ukendt her i landet. Nævnte forening kender om nogen magtspillet, ikke mindst udmøntet af den tidligere justitsminister Thune Jacobsen, den mand, der fremsatte kommunistoven, og ham, der imod aftale ikke lukkede kommunisterne ud af Horserød, men overlod dem til tyskerne, og ham, der undgik en sag imod sig efter krigen.
Efter interneringen af kommunisterne verserede en retssag, hvor højesteretsrpæsidenten afgjorde, at loven, bl.a.frihedsberøvelsen, lå uden for grundloven. Ole Bjrøn Kraft (C) var helt tilfreds, Firts Clausen (DNSAP) udtrykte glæde. Det blev overladt Thune Jacobsen at træffe nærmere beslutninger, men også konfiskation af formuer og protokoller tilhørende de kommunistiske foreninger blev bestemt. Også denne lov sluttede med "Denne lov gælder ikke for Færøerne"!
Thune Jacobsen udtalte i forelæggelsen et argument, som er velkendt i dag: Kommunisterne er "en særlig fare for states sikkerhed". - Hvilket viser, at loven og efterfølgende domstol følger magten: Under besættelsen var Tyskland allieret og garant for Danmarks sikkerhed, i dag USA..