Læsetid: 2 min.

Løkke vil afskaffe efterlønnen

Efterlønnen skal afskaffes for alle under 45 år og ændres for ældre, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale
Efterlønnen skal afskaffes for alle under 45 år og ændres for ældre, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale
1. januar 2011

Efterlønnen skal afskaffes.

Det foreslår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale. I et valgår er det et meget kontroversielt budskab, som splitter partierne og blokkene. Mens Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti står vagt om efterlønnen, vil Venstre, De Konservative, De Radikale og Liberal Alliance afskaffe ordningen.

Statsministeren vil helt fjerne efterlønnen for unge under 45 år. For de ældre ændres efterlønnen med størst ændringer for de yngste og mindst ændringer for de ældste. Folk, som er tæt på at gå på efterløn, kan fortsat gøre det, fastslår statsministeren.

Endelig vil regeringen ikke svigte nedslidte danskere, som går på efterløn, understreger han.

- De må ikke blive ladt i stikken. Dem vil vi ikke lade i stikken, siger Lars Løkke Rasmussen. Efterlønnere berøres heller ikke af ændringerne, som regeringen senere i januar fremlægger i sin tilbagetrækningsreform.

Efterlønnen skal afskaffes, fordi den årligt koster den slunkne statskasse 16 milliarder kroner. Desuden dræner ordningen arbejdsmarkedet for folk, som burde arbejde et par år længere, mener Lars Løkke Rasmussen.

Det er ifølge statsministeren alt for tidligt, at danskerne stopper med at arbejde som 61-årige. Til gengæld passer det ikke, at folk misbruger efterlønnen, mener han.

- Der florerer nogle myter: Alle efterlønnere er golfspillende overlæger. Alle efterlønnere er nedslidte arbejdere. Men sådanne myter er - netop myter. De passer ikke, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han gødede forleden jorden for forslaget i store helsides avisannoncer. Her slog han til lyd for, at der skal gennemføres reformer, fordi Nordsøolien tørrer ud, mens kun godt halvdelen af danskerne arbejder.

Hver gang fem danskere går på pension, kommer der kun fire andre til at tage over, forklarer han i nytårstalen.

- Vi er simpelthen ikke nok til at trække læsset. Derfor står vi ved en skillevej. Vi skal vælge, hvilken vej vi vil gå som danskere som nation, siger statsministeren.

Men Lars Løkke Rasmussens planer for en ændring af efterlønnen er huer absolut ikke Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt.

- Det et "kolossalt løftebrud" fra regeringens side, siger hun til Ritzau.

Helle Thorning-Schmidt påpeger, at for blot fire år siden ændrede et bredt flertal i Folketinget efterlønnen. Velfærdsaftalen hæver fra 2019 gradvis alderen for efterløn og folkepension, så den følger den gennemsnitlige levealder. Derfor vil Socialdemokraterne ikke fjerne efterlønnen for unge under 45 år, understreger hun.

Dermed er der lagt op til hed debat om netop efterlønnen, Når hun mødes til politisk duel med Lars Løkke Rasmussen på DR1 søndag aften.

Lars Løkkes forslag skal forhandles med aftalepartierne V, K, DF, S, R. Hvis de ikke enes, kan efterlønnen først afskaffes eller ændres, hvis der er flertal efter et folketingsvalg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det handler ikke om efterlønnen alene – dette er det første skridt i retning af at demontere velfærdsstaten.
Meningsmålinger har vist, at der er flertal blandt vælgerne for at gribe ind overfor efterlønnen – det er derfor Løkke slår til nu, men bliver bliver den fjernet, er vejen banet for yderligere ’reformer.’
Og så kommer vi til at se mange ’reformer’ de kommende år.

Johannes Nielsen

Endelig!!! Blot burde afskaffelsen af efterlønnen ske (næsten) øjeblikkeligt så alle generationer får samme vilkår i stedet for at de yngre generationer igen forfordeles...

Peter Kjærrulff

Er sku lidt imporneret af at han alligevel tør tage dette opgør.

Jeg er fuldstændig overbevist om at det er en nødvendig reform - og som han siger det er ikke noget solidarisk i den. Efterlønnen er for dyr - jo tidligere vi får den afskaffet jo hurtigere kan vi komme til at arbejde med de andre problemer danmark står med. Problemer der faktisk også koster penge at løse.

Godt nytår og godt valg år. :-)

Peter Kjærrulff

@Steen Sohn
Det er det samme gas gang på gang med at de borgerlig til afmontere velfærdsstaten. Det passer simpelthen ikke.

Det handler om at lave et budget. Du kan ikke i længden bruge flere penge end der kommer ind. Det er inddiskutabelt at skattegrundlaget skrumper - og løsningen er altså ikke at beskatte de tilbage værende endnu mere.

Steen har ret.

Lige nu handler det kun for Lillelars om at bringe noget pa banen, der kan ændre Galluptallene og få folk til at glemme alle VKOs fadæser.

Hvis VKO virkelig havde haft interesse i den danske økonomi, så stod vi idag ikke i denne suppedas. De har dog haft et årti til at køre landet i.

Og løsningen er at sørge for at alle betaler det de skal - i ejendomskat. I stedet for betaler folk stadig 1% af værdien af deres ejendom i 2001 i stedet for den reelle værdi som de skulle betale i 2011. Et hus vurderet til 2½ millioner kroner i 2001 er nu måske vurderet til 3½ million kroner her 10 år efter. Og de ekstra penge skal folk betale...og samtidig kunne man måske også kigge på rentefradraget...

Og regeringen mangler kun 16-18 mia. kroner, fordi den afskaffede arbejdsmarkedets feriefond (finansieret af arbejdamarkedsbidraget, mener jeg den er?) og fordi den har givet ufinansierede skatte-lettelser for cirka 20 mia. kroner (eller mere). Og derfor tror den, at der vil komme de samme penge ind hvis de afskaffer efterlønnnen.

Men her overser man altså, at folk vil ende på a) dagpenge b) kontanthjælp eller c) førtidspension.
Og at effekten måske nok vil være stor de første fire-fem år - men så vil den aftage.

Og jeg er ganske sikker på at forsikrings-selskaberne allerede nu står parat med produkter, som for ca. 25.000 kr. om året kan sikre, at folk stadig kan tage 'early retirement' som 60 eller 65-årige. For i fremtiden skal alle nemlig arbejde indtil de bliver 70, 75 eller 80 år - eller indtil de segner om og dør. I den hellige konkurrence-stat er alle statens medlemmer nemlig ansvarlige for at staten klarer sig godt i konkurrencen med andre lande.

Og åbenbart i konkurrencen med landene i Sydsøst-asien, hvor folk knokler hele tiden, og falder døde om - før tid. Også USA har denne her totalt tåbelige tilgang til arbejde; arbejde hele tiden og i mage timer. Men moderne hjerneforskning har faktisk bevist, at hjernen bliver træt og laver flere fejl end normalt (dvs. hjernens ejermand laver flere fejl end normalt) hvis manarbejder mere end 7-8 timer pr. dag. Og at det vigtigt med pauser for at lade op - igen og igen. Ikke mindst hvis man har det man kan kalde psykisk hårdt arbejde....

En afskaffelse af efterlønsordningen over 15 år virker ærlig talt hverken som fugl eller fisk.

På den ene side løser en efterlønsreform ikke de kortsigtede problemer Danmark står over for. De problemer drejer sig primært om lav vækst, stigende arbejdsløshed og underskud på statens finanser.

På den anden side afskaffes efterlønnen ikke hurtigt nok til at løse (eller være en del af løsningen) på Danmarks langsigtede økonomiske problemer.

Dette specielt taget i betragtning af, at gevinsterne ved afskaffelse af efterløn nok i forvejen er noget overvurderede.

Må indrømme at det var en flot nytårstale af en mand de viser mod og ikke længere vil lade sig koste rundt efter meningsmålinger men nu tør sige, hvad han mener. Håber det bliver fulgt op af konkrete handlinger og at S og SF også tør vise det samme mod og gå ind i konkrete forhandlinger om en reform af vores velfærdssystem. Selvom Fair Løsning lyder besnærende er det jo synligt for enhver, at det ikke indeholder nogen reel løsning på landets økonomiske udfordringer.

Peter Kjærrulff

@Karsten Aaen

Enig med dig langt hen af vejen. Vil bare lige kommentere et par ting.

1) I din opremsning glemmer du det sidste alternativ d) arbejde.

2) Helt enig i at folk ikke skal piskes til de segner på arbejds markedet. Det er netop der for jeg hellere vil sprede mine arbejdstimer over et helt liv i stedet for at stresse som en sindssyg mens jeg er 26 - 62.

olivier goulin

Villy Søvndal siger, at udspillet er rettet mod et valg, og Enhedslisten glæder sig til det valg.

Hvis det bliver et efterlønsvalg, så kan det komme ganske ubelejligt for rød blok. Jeg tror ikke der er tvivl om, at et flertal af vælgerne kan se det rimelige og nødvendige i at udfase efterlønsordningen, så hvis de stejlt fastholder at bevare den, kan det sagtens gå hen og blive skæbnesvangert for dem.

Jeg tror vi kommer til at se rød blok vende lige så ubemærket på en tallerken inden eller under valgkampen.

Omvendt tror jeg denne konsekvente udmelding fra statsministeren vil falde på et tørt sted i forhold til tilslutningen til blå blok. Det er en markering af borgerlig økonomisk politik, som måske vil trække frafaldne borgerlige vælgere tilbage i folden.

Måske har Venstre og Konservative endelig indset, at leflen for midtersegmentet ikke er en gangbar strategi længere. Den borgerlige frustration over de seneste 10 års opportunistiske politik, som har været baseret på DF's værdier alene, har efterhånden kostet blå blok dyrt, og helt fortjent.

Deres eneste håb for at bevare regeringsmagten er at tone rent borgerligt flag. Og det er i det mindste den mest værdige måde at tabe valget på.

/O

Harvey S Robert

Ubegribeligt at med al de problemer (mange skabt af den nuværende regering) Danmark har, at et emne som efterløn fylde som det gør. Det er også ubegribeligt at fokus fra medierne og visse politikere uafbrudt er på efterløn når en del eksperter siger det løser intet ved at ændre i det. En større mangel på evner og opfindsomhed findes ikke nogen steder.

Skab arbejdspladser først, specielt til unge mennesker, så kik måske på efterløn. Kik på den måde vores skattekroner går til spild. Et nærmere kik på EU f.eks. var måske fornuftig hvor f.eks. landbrugsstøtte modtages af en som Prins Joakim i størrelsesorden 1,7 mio. om året (2004). Er det måske en god måde at bruge vores skattekroner?

Tænker på sig selv, egoister kalder man folk som har mulighed for at gå på efterløn. Hvis det at man har arbejdet i 40 år, med overtid, i weekend, på skiftehold, på helligdagene, har betalt skat og bidrag til efterløn og kun forlange at den aftale man har indgået med den danske stat for 31 år siden overholdes er at være egoistisk - så er jeg sgu egoist (og ingen som kender mig ville nogensinde bruge det ord på mig!).

Det er skidt at diskussionen er blevet til en krig imellem generationer og det er den en stor del af vejen. Hvor er solidaritet i befolkningen spørges der? Det har regeringen i 10 år arbejdet på at fjerne.
Hvor var solidariteten da børnefamilier græd i foråret over ændringer i børnechecken. De tænkte nok ikke på pensionister eller alvorlige syge mennesker da de forlangte hvad var deres!

Det er skidt at medierne manipulere helt vildt i denne diskussion. F.eks. i DR i aftes hvor der var et kort klip med en efterlønner, og hun spillede ”tilfældigvis” golf. Man tænker er det noget DR har fundet på for at understrege myten om de golf spillende efterlønner? Det virkede i hvert fald mere end utroværdigt. Og så blev en mor med børn spurgt om hun mente ordningen skulle ændres og rigtig nok sagde hun at det ikke var en ordningen målrettet mod hende, så fint bare gå i gang med ændringer!

Det er skidt at man forsøger at etablere en mini USA baseret på de dårligste sider af USA hvor f.eks. de velhavende bliver i stand til at spare op rigeligt til pension og køber forsikringer.

Hvad vil man gøre om ca. 10 år når en generation af højtuddannet, højtlønnet personer som har sparet store beløb op igennem skattefinansieret pensionsordninger (efter gratis universitetsuddannelser betalt af hvem mon?) vælger at forlade arbejdsmarkedet som 50-årig personer. Hvordan vil man så skaffe hænder til arbejdsmarkedet? Det kunne være sjovt at hvis til den tid man beslaglagde noget af den opsparede pension eller i hvert fald beskattede det kraftigt ved udbetaling.

Men regering har egentlig noget plan for at skaffe flere hænder. Man importere løntrykkere også til fag som kræver en høj uddannelse. Så nu bliver det snart ikke kun elektrikere eller lastvogns chauffører som skal konkurrere med lavtlønnede kolleger men ingeniører og IT folk.

Kom dog videre Danmark – løs de faktiske problemer.

Harvey S Robert

Anders Samuelsen bør få en forbindelse imellem hjernen og munden f.eks. når han på vegne af dem under 45 bekymre sig at de skal til at betale for efterlønnen. Hvis vi følger den geniale tankegang så skal vi uden mindre børn ikke længere bidrage til skoler, til børnechecken, til barselsorlov. Fint Anders Samuelsen det er en handel. Så gør alle områder brugerbetalt, så skal vi se dem under 45 først til at græde! Jeg kan spare mange skattekroner, ih jeg bliver nok rig og kan gå på pension når det passer mig uden efterløn eller andet. MEN, jeg vil heller have et solidarisk samfund hvor alle har det godt og har gode muligheder for uddannelse, sundhed og pleje, og fritidsfaciliteter.

olivier goulin

@Harvey,

"Det kunne være sjovt at hvis til den tid man beslaglagde noget af den opsparede pension eller i hvert fald beskattede det kraftigt ved udbetaling."

Jeg ved ikke, om det ville være sjovt - nok ikke for dem, det rammer.

Men det er i hvertfald ikke noget utænkeligt scenarie. Der er ingen med selv private pensionsopsparinger, der kan føle sig sikre længere. Hvis staten virkelig fatter penge til den tid, så kan de skrue pensionsbeskatningen op med et indgreb. Det er i princippet altid muligt, og skal der findes penge, så må man finde dem, hvor de er. Pensionskasserne sidder på nogle af de største formuer her i landet.

Men et andet skræscenarie, der kan komme staten i forkøbet, er at formuerne forsvinder ned i et stort sort hul, efter den globale økonomiske nedsmeltning, vi stadig har til gode.

/O

@Harvey ----- der er flere og flere, som mener, at der er særdeles god forbindelse mellem hjerne og mund hos LA :o)

Lidt skuffende, at Statsministeren ikke havde rygrad til at få fjernet efterlønnen meget hurtigere ---- han er og blir skabssocialdemokrat....

Tre vigtige kommentarer fra i aften:

Han [Harald Børsting, LO] mener, at Lars Løkke Rasmussen vælger den helt forkerte politiske vej i forhold til at løse problemerne med den danske økonomi. I stedet for at fjerne efterlønnen, burde regeringen investere og skabe arbejdspladser, så de arbejdsløse kan komme i job i stedet for at være på dagpenge.

http://jp.dk/indland/indland_politik/article2292790.ece

- Frank Aaen: Der var dog én god ting ved statsministerens nytårstale: Den startede den valgkamp, der skal sikre os en ny regering. Og valget kommer til at handle om, hvem der skal betale regningen for krisen og for VKO-regeringens skattelettelser.

http://www.enhedslisten.dk/artikel/visionsloes-nytaarstale-varsler-valg

»Løkke har erklærer efterlønsordningens krig, og den har vi tænkt os at gå ind i. Det er hans valg, at han vil føre en så ultraliberal politik, men det kommer ikke til at gå stille af sig fra FOA’s side. Han får kamp til stregen«, siger formand for FOA, Dennis Kristensen.

http://politiken.dk/politik/ECE1156515/fagbevaegelsen-nu-bliver-der-krig/

Det var ikke så lidt af en nytårstale!

Nu har simpelthen statsministerens ord for, at NATO har tabt krigen. Ifølge statsministeren vil Danmark i 2011 begynde at stikke halen imellem benene, og senest i 2014 vil alle tropper være flygtet ud af landet.

Det er jo ikke ligefrem en bagatel, når statsministeren på den toner frem på fjernsynsskærmen, og fortæller os, at vores militær har fået læsterlige tæv af en forsamling skæggede og turbanklædte landsbybeboere i et af verdens fattigste lande.

Til gengæld var det genialt spin fra statsministerens side, at lade budskabet om den tabte krig drukne i den forudsigelige ballade om efterlønnen.

Mette Hansen

Jeg har den største respekt for det, som Anders Samuelsen siger. Det er velunderstøttet af de sagkundskaben i Danmark.

At det ikke er populært er jo en anden ting.

Steen Sohn

Det er mig en gåde, at du kan få revisionen af efterlønnen til at være lig med en afskaffelse af velfærdsstaten.

Det er en udemærket sort-hvid retorik, men det hører rettelig til et værtshus kl. 4 om morgenen.

I forlængelse af Frank Aaen, der omtaler forglemmelsen af modregning i a) dagpenge, b) kontanthjælp eller c) førtidspension.

Økonomen Henrik Herløv Lund har opstillet et regnskab for hvordan 'besparelsen' ved at sløjfe efterlønnen i virkelighedern kommer til at se ud:

Det samlede regnskab ved afskaffelse af efterlønnen ser hermed således ud i mia kr:
Sparet udbetaling af efterløn til 137.000 personer: + 22
Øget udgifter til udbetaling af dagpenge for 110.000 personer: -21,5
Øgede udgifter til aktivering: -1,5
Øgede udgifter til førtidspension til 30.000: -5

I ALT MERUDGIFT før tilbagebetaling: -6

Tilbagebetaling – årligt anslået beløb: -4
Årlig merudgift inkl. årlig skønne tilbagebetaling: -10

KONKLUSION: Afskaffelse af efterlønnen vil således ikke spare 18 eller 24 endsige 37 mia. kr., men koste mindst 6 og op til 10 mia. kr årligt i merudgifter.

Se nærmere: www.henrikherloevlund.dk

Skattelettelser har desværre vist sig kun at føre til krav om stadig mere, så det er ihvertfald en vej, man ikke skal betræde.
Jeg skal ikke på efterløn, men jeg synes, at de, der har haft råd til at betale bidraget, skal. Principielt er jeg imod den arbejdsliderlighed, der kendetegner dette land, den står om noget i vejen for fornuftig rationalisering og alt for mange tårer over tabte arbejdspladser, som vi kunne have beholdt indtægterne fra, hvis vi havde sørget for langt større automatisering. Arbejde er godt, hvis det er nødvendigt, men der er rigtig meget arbejde, der er det rene pjat! Jeg tænker på det, når jeg ser annoncer, der søger receptionister, eller når jeg ser vagtselskabernes folk stå i døren til allerede alarm- og kamerafyldte butikker.
Jeg tænker på det, når jeg står alt for længe i kø ved kassen - mens jeg omvendt bliver sur, når postvæsenet stikker en kuvert ind til mig med besked om, at der er kommet en pakke, eller at posten ikke vil blive etageomdelt længere.
Jeg tænker også på det, når jeg besøger mennesker på hospitalet og ser, hvordan der ikke længere er råd til ordentlig rengøring.
Men jeg glæder mig, når jeg ikke behøver stå i kø efter tog- eller færgebillet, men kan købe den hjemmefra.
Jeg tror, at det er godt, at efterlønnen afskaffes, for jeg tror og regner med, at vi til den tid vil have en endnu lavere pensionsalder. Der bliver brug for os til at passe børnebørn og forældre.

Ole Thofte

Præmissen for regnestykket er, at de 110.000 ikke er i arbejde.

Hvis vi i stedet antager, at de 110.000 er i arbejde, så ændres regnestykket væsentligt. Hvis de 110.000 i snit betaler 50.000 i skat, så er bidraget 5,5 mia. kr, og så er vi tilbage ved 18-19 mia. kr.

Så diskussionen kan nu koges ned til: vælg et tal mellem 0 og 110.000 og argumenter for det.

Det mest problematiske i nytårstalen er nok at Lars Løkke sælger afskaffelsen af efterlønnen, som noget der giver et kraftigt bidrag til Danmarks nuværende økonomiske problemer. Lars Løkke siger bla ” For det første koster efterlønnen 16 milliarder kroner hvert år. Det svarer til udgifterne til 240.000 folkeskoleelever eller 40.000 plejeboliger eller mere end tre nye supersygehuse. Om året! Hvert år!”. Med i den plan Lars Løkke skitsere, er der ikke nogen nævneværdig besparelse de kommende år.

Lars Løkke vil formentlig snart komme med en 2020 plan, der skal løse de mere langsigtede økonomiske problemer, og sælger samtidig afskaffelsen af efterlønnen som noget der er med til at løse de umiddelbare finansielle problemer. Så regeringen gør ikke noget for at løse statens voksende underskud og arbejdsløsheden

Er det ikke snart på tide at VK dokumenterer eksistensen af alle de arbejdspladser som de mange og ganske dyre skattelettelser ville skabe? Ifølge diverse artikler her i information koster skattelettelserne ca. 50 milliarder om året i tabt skatteindtægt. Men hvor jobene blevet af? Tilsyneladende har DK mistet ca. 200.000 arbejdspladser i de sidste 3-4 år! Hvor skal de mange mennesker som ikke længere kan være på efterløn arbejde? Reaganomics eller tripledown økonomi virker ikke hvad USA da også fandt ud af under Reagan. Ideen med at give de rigeste flere penge og så håbe de bliver investeret i virksomheder og skabelse af jobs er en illusion. Hvilket de mange overførelser af kapital til skattely da også vidner om. I stedet føres en tvivlsom diskussion om efterløn som afhængigt af scenarie kan give fra +15 til -18 milliarder på sigt.
DK har desværre en samling politikere uden visioner. Arbejder vi for at leve, eller lever vi for at arbejde?

Man må vel egentlig sige, at det er en radikal ændring af regeringens rationale, der jo har været frit valg. Når man afskaffer efterlønnen, afskaffer man et grundlæggende frit valg - nemlig det at få færre penge, men være fri til at bestemme de sidste år på arbejdsmarkedet selv, eller fortsat at underkaste sig de almindelige vilkår på arbejdsmarkedet med al den mangel på personlig frihed, det indebærer.

Nu er nytårs bomben sprunget og der fikseres på efterlønnen som roden til alt ondt.
Før har også misforholdet mellem størrelsen af det offentlige og det private været meget udskældt af borgerlige økonomer.

Findes der tal for hvor mange årsværk regeringens centraliserings-, kontrol- og indberetningscirkus koster samfundet?

Var det ikke et bedre sted at reformere? Måske lade kommunerne selv udskrive skat igen?

Jan Eskildsen

Forleden kunne man se Dennis Kristensen (FOA) citeret for dette sludder:
"Den offentlige sektor fylder for meget af den samlede danske økonomi, som tingene er i dag. Og efter 2015, når de store årgange går på pension, kan det gå helt galt mener gruppeformændene for SF og Socialdemokraterne."
http://jp.dk/indland/indland_politik/article2287352.ece

Men det er noget vrøvl. Hvad angår "de store årgange", handler det om, at der i årene 1943-52 blev født op fra 5-25.000 flere pr år, helt afhængigt af, hvilke år man tager som udgangspunkt.
Man kan se en oversigt her:
http://www.emu.dk/gym/fag/ge/billeder/storaargdk.pdf

De store årgange toppede i 1945-56, hvorefter det gik hurtigt nedad igen. De mennesker, der går på pension efter 2015 tilhører ikke "de store årgange", tværtimod.
Det er et åbent spørgsmål, hvor mærkbar en forskel det giver, når de går på pension, og de store årgange er gået på pension inden 2015.

Samtlige borgerlige politikere og mainstream medier hævder, at der bliver mangel på arbejdskraft, og at arbejdsløsheden forsvinder, når de store årgange går på pension.
Dem fra 1943, 1944 og 1945 ER gået på pension. Det hjalp vist ikke meget?

Vågn op derude !

Jan Eskildsen

For tiden er der i nærheden af 200.000 arbejdsløse, afhængig af hvem der tælles med.
180.000 arbejdspladser er forsvundet i det seneste par år, og de kommer ikke tilbage.
Hvis der mangler folk til ledige stillinger i fremtiden, kan man begynde med at undersøge kvalifikationerne hos de mange, der er uden arbejde.

Regeringens repræsentant har tidligere udtalt, at antallet af førtidspensionister skal "nedbringes".
Tror man virkelig, at efterlønnen er det eneste, der skal "reformeres" ?

Lars Villumsen

Efterlønnen burde gælde permanent for nedslidte borgere, såsom; slagteriarbejdere, håndværkere, rengøringsmedarbejdere, sygeplejersker, sosu´er, skraldemænd, fiskeriansatte, stillladsarbejdere, asfaltarbejdere, arbejdsmænd, portører og alle andre som har knoklet fysisk for at alle vi andre flødeskumsborgere har kunnet nyde et godt liv.

Og, nej! Lærere, akademikere og højere ansatte indenfor både det private erhvervsliv som den offentlige sfære og som har ondt i hovedet på grund af stress, dårlige elever eller ditto ansatte skal ikke komme i nærheden af en ordning som oprindeligt var tiltænkt den udslidte arbejdende!

Kender alt for mange der fejrer de 60, smutter afsted med et smil på læben og en golftaske over ryggen - og så var de i øvrigt solidariske hele livet, indtil da!

Ja sådan Jens, hvor er job'ene blevet af? Fanden tog dem, så det er ikke VK's ansvar!
Og hvor alle efterlønnerne skal arbejde? Det problem er udskudt så vore børn også kan have nogle problemer.

Hvor skal de 200 000 hovedsageligt ufaglærte arbejde? Måske gemmer man dem til at arbejde i stedet for de mange de snart skal på pension?
Nåh-nej! Det går heller ikke. For alle de ufaglærte er ikke kvalificerede til at erstatte de afgående gymnasielærere, skolelærere, kontorfolk, osvosv. Regeringen har nemlig glemt at opkvalificere dem.

Danmark vil i en ikke fjern fremtid mangle 100 000 akademikere, der jo passende kan komme fra Indien. Danskerne kan så passende være slagtekvæg for pengemænd og fonde, hvis reelle eksistensberettigelse er tvivlsom.

Mon det borgerlige centralstyre efterligner det gamle sovjetrige hvor 200 000 traktorer ikke kunne køre fordi man glemte at fabrikkere ventilatorremme?

Efterlønnen var aldrig tiltænkt nedslidte arbejdere, Lars Villumsen, den var en plan til at få de ældre ud af arbejdsmarkedet, så de yngre kunne komme ind. Den samme taktik, som man altid har praktiseret for offentligt ansatte i Sydeuropa, hvor f.eks. italienske ansatte i offentlig tjeneste blev pensioneret efter 25 år (med 90% af deres løn som pension).
Sandheden er, at der er alt for meget fuldkommen ligegyldigt arbejde, der blot accepteres, fordi det foregår på det private arbejdsmarked - ikke mindst højthonoreret coach- og konsulentarbejde, der blot snyder penge op af folks lommer.

Efterlønnen var aldrig tiltænkt nedslidte arbejdere, Lars Villumsen, den var en plan til at få de ældre ud af arbejdsmarkedet, så de yngre kunne komme ind.

Da var den for alle ældre arbejdere og uden kontingent. Skal man følge logikken i det skal man jo indføre efterløn. Ikke afskaffe den.

Lars Villumsen

@Peter Hansen

Da Anker indførte den i ´79 var det vel både og!

For de nedslidte og for at åbne op for de unge - Enig?

Tro mig, ligegyldigt arbejde accepteres ikke på det private arbejdsmarked!

Kan være under opgangstiderne, at idiotisk coach- og konsulentarbejde blev en del af en almindelig hverdag, men "those days are long gone".

Er selv direktør for en dansk virksomhed og her er altså ikke plads til mere end sund fornuft, individuel ageren og almindeligt godt arbejde.

Men hvad skulle i øvrigt være galt i at en efterlønsordning kun kommer de fysisk nedslidte til gode?

Lars Villumsen

@ Torben Skov

Dine første tre linjer er en kopi af Peter Hansen´s indlæg - undrer mig!

Jeg har da ikke og aldrig ytret mig imod efterlønsordningen!

Læs dog hvad jeg skriver!

Jeg er for efterløn!

Men så gerne en retfærdig uddeling af puljen!

Ikke til en træt erhvervsleder, men hellere til en nedslidt portør!

What´s your problem?

Ja, de er fra PHs indlæg. Men du læser også mit indlæg forkert. Det er de sidste 2 linier der er væsentlige. Min kommentar har intet med dig at gøre, men er blot en i grunden betydningsløs reflektion over PHs kommentar.

Tværtimod har jeg anbefalet dine kommentarer da jeg er langt hen ad vejen er ganske enig med dig.

Jeg synes det er pragtfuldt at du som erhvervsleder har øje for det sociale. Det tager jeg hatten af for.

Jeg beklager at have forårsaget misforståelser.

Jeg er ved at være træt. Mit sidste indlæg er rettet til lars Villumsen.

Jaja-nu lyder jeg som statsministeren for et år siden :-p

@ Lars Villumsen

"Men hvad skulle i øvrigt være galt i at en efterlønsordning kun kommer de fysisk nedslidte til gode?"

Intet, men næppe praktisk med mindre det er en allemandsret, og så er vi lige der hvor jeg ønsker efterlønnen!

Det er for mig først og fremmest et ideologisk spørgsmål, Lars Villumsen. Du siger, at der ikke er noget overflødigt arbejde tilbage, jeg siger: vagtmænd, receptionister, kassemedarbejdere - og store dele af fremstillingsvirksomhed. Lad teknikken aflaste os, det giver flere penge i kassen og hindrer nedslidning.

Mikael Petersen: om valget af 110.000 som modtagere af dagpenge som modudgift til efterlønnen skriver Henrik Herløv Lund:

'Men afvikles efterlønnen, kan man roligt antage, at en del af efterlønsmodtagerne vil søge over i fleksjob, førtidspension o. l. Borgerlige økonomer såsom DØR opererer her med 20 pct. ...
Så er der imidlertid omkring 110.000 efterlønnere tilbage, som ved afskaffelse af efterløn, fastholdes på arbejdsmarkedet.
Men da der i forvejen er en bruttoledighed på omkring 170.000, vil de herved flere tilkommende til arbejdsmarkedet i denne beskæftigelsessituationen enten ikke finde job og derved selv vil blive arbejdsløse. Eller hvis de fastholder beskæftigelse, vil det til gengæld forhindre andre i at komme ud af arbejdsløshed, fordi de pågældende jobs nu ikke bliver ledige.'

Læs selv på det angivne link.

Det synes jeg lyder meget plausibelt, og din problematisering er derfor ikke relevant.

Hanne Christensen

Efterlønsordningen bør afskaffes af den simple årsag, at det udgør et demokratisk problem, når som i dag 30 % af befolkningen er ældre på pension, og om nogle år, vil der være tale om ca. 40 % af befolkningen, der er over 60 år.
Demonteringen af velfærdssamfundet – som jeg synes er sket over de sidste 10 år – er sket med de ældres stemmer. Hvor var alle jer efterlønsmodstanderes stemmer og debatindlæg, da kontanthjælpsloftet blev indført, og starthjælpen ligeså, og da overførselsindkomstydelser blev nedsat over for unge, og nu da førtidspensionsreformen for nylig blev indført med konsekvens for alle under 40 år, der betyder, at invalide og syge under 40 år må leve i fattigdom. Og hvor var jeres stemmer, da sygedagpengeperioden blev nedsat til 1 år.
Jeres stemmer var væk!
DF lever og overlever på de ældres stemmer. De ældre skal ikke fredes for de forhold, de er med til at lægge stemmer til over for yngre befolkningsgrupper. De ældre vil spare på SU, de vil spare på uddannelsessektoren og proppe klasser op med 38 elever eller flere. Derimod vil de sjovt nok bruge flere penge på hospitaler og sundhedsindustrien, hjemmeplejen m.v. Den fuldstændige bindegale aktiveringsindustri, det genindførte tvangsarbejde over for de svageste ledige, der må arbejde uden løn – alle disse forhold er stemt igennem med stemmer, der ikke selv risikerer at ende under disse umenneskelige vilkår.
Det er ingen sygdom at blive gammel! Eller ældre! For langt hovedparten af efterlønnerne er jo raske og rørige og kan sagtens arbejde, hvis de gad. Jeg vil medgive, at der kan være et problem med aldersdiskriminering på arbejdspladserne, således at ældre kan føle sig puffet/mobbet ud. Det skal der gøres noget ved. Men det skal ske i samme takt med, at arbejdsmiljøet skal forbedres for alle grupper. En 60-årig skal ikke kunne læne sig tilbage og tænke, heldigvis kan jeg bare gå på efterløn.
Faktisk er det et problem på arbejdspladserne. Man skal faktisk nusse og pusse om ældre – for de står jo der og vifter med deres efterlønsbevis. Så hvis de ikke bliver slikket et vist sted, ja, så smutter de.
De arbejdsløse har meget ringe vilkår i dag. Så er det jo besnærende at sige, at en ældre kan gå på efterløn mens en arbejdsløs kan få job. Men så enkelt er det jo rent faktisk ikke, da der ikke behøver at være match mellem de to grupper. Men værst er altså, at netop fredningen af de ældre har banet vejen for gennemførelsen af de meget hårde vilkår, yngre eller middelaldrende ledige må leve med i dag.
Faktisk er efterlønsordningen skruet sådan sammen, at er du syg (fx får hjerteproblemer som 59-årig eller før du har fået dit efterlønsbevis), ja, så har du ikke mulighed for at gå på efterløn. Efterlønsordningen er reelt ikke for de syge og nedslidte. Og hvor mange ældre har råbt op om det problem?
Er det ikke fuldstændigt urimeligt, at en ”ældre” hjertesyg 60-årig må gå i arbejdsprøvning, søge fleksjob m.m. blot fordi personen ikke nåede at få sit efterlønsbevis. Jeg kender rent faktisk et sådant eksempel.
Er problemet ikke, at de ældre nu er bange for at mærke egen medicin. Nemlig at skulle omfattes af fuldstændigt de samme forhold, som de har lagt stemmer til over for den yngre del af befolkningen?
Hvor er jeres stemmer og debatoplæg mod alt det bureaukrati og afprøvnings- og aktiveringsræs man har over for syge mennesker? Her kunne man netop tale om en gruppe, man skulle give mulighed for at restituere sig eller få en lempelig førtidspension, og så kunne en ledig jo overtage deres job! Men her er jer ældres stemmer forstemmende tavse.
Jeg ser desværre på en ældregeneration, som ikke har nogen ædel tilgang til denne debat, men hvis røst alene høres fra navlen. Det er på tide, at ældre ikke kan lægge stemmer til forringelser uden selv at risikere at blive omfattet heraf.

Dorte Sørensen

Hanne Christensen
I mine øjne vil det være en bedre løsning at få lavet nogle flere aftrædelses ordninger, så de ældre får lyst og mulighed for at blive på arbejdsmarkedet.
I dag er tilgangen til efterlønsordningen faldende og vil måske helt uddø af sig selv, hvis de ældre fik rigtige tilskyndelser og mulighed for at blive på arbejdsmarkedet.
Men derudover er efterlønsordningen en god nødløsning for mange ældre og den mulighed er i mine øjne både dyr og dum at tage væk.

Harvey S Robert

Når man ikke har andet at snakke om så kan man altid snakke efterløn og medierne elsker det, ja det er dem som bestemmer dagsordenen efterhånden.

Man forsøger at fjerne fokus fra alt andet som kræver opmærksomhed, ideer og handling såsom at SKABE ny arbejdspladser, miljøet, sundhed, krig og brugen af løntrykkerer fra udlandet m.v.

Det må være trylleri når man mener at ændringer i efterlønsordning kan retter op på alt som VK har brudt ned igennem 10 år.

Hvor er løftet fra foråret blevet af da man sagde nu havde man lavede de nødvendige justeringer med bl.a. dagpenge reformen?

Forudsætninger for 2006 forliget er ikke ændret siden, det er umuligt. Man kendte til den demografiske udvikling dengang.

Hvad opnås der ved at ændre efterløn - kommer der flere jobs, nej. Bliver eleverne dygtigere nej. Kommer der bedre og billigere offentlig transport – nej!

Hvis nogen tager det alvorligt at LLR er interesseret i at beholde velfærds Danmark så er man godt nok naiv! Vi skal have verdens bedste bla bla bla - tomme floskler. Vi skal værende førende på teknologiområdet – det er det vi skal leve af, så importeres der folk fra udlandet for at trykke lønnen og efter de har gjort det, tager de arbejdspladserne tilbage til udlandet.

Held og lykke jer på 30 – 40 som har 40 – 50 år tilbage (pensionsalderen skal stige med levealderen) på arbejdsmarkedet. I skal ikke tro fordi man har en høj løn og pensionsopsparing i dag at man er på den sikker side. På samme måde som man nu vil ændre efterløn vil man altid kunne ændre beskatning af pensions ind eller udbetalinger så man f.eks. får kun det halve udbetalt man regnede på da man etablerede sin opsparing 30 år tidligere. Det kunne være sjovt, for det er lidt det samme man mener at kunne tilbyde folk som har været med i efterlønsordningen fra starten for 31 år siden.

Starten til forfald blev etableret af Anders Fogh. Han vist godt at for at sælge sin politik måtte han fortælle at vi kan både reducere skattetrykket og beholde velfærds niveauet, selvom det er en modsigelse.

Da maskinen gik ind i en styrtdyk overlod han rattet til næst piloten som intet ane hvordan han skal ret op og red passagerne, bortset fra dem som sidder i førsteklasse eller ind i cockpittet!

Harvey S Robert

Dorte Sørensen
Fuldstændigt rigtigt. Lad os betragte EL som en slags orlov hvor nogle måske gerne vil arbejde igen efter 2,3 eller 5 år, måske ikke fuldtid men i det omfang de synes og kan.

Det skal være uden straf, modregning osv. Disse personer har ikke haft så megen ferie, barsel, barn sygedag oma. som den yngre generation har efter at den ældre generation havde kæmpet for det til gavn for de yngre. Til gengæld har de haft mere end 41 timers arbejdsuge som normaltid i en del år. Så de yngre generationer i dag kommer aldrig til at arbejde så megen som dem i nærheden af de 60 eller over har gjort. Aldrig.

Ergo er det OK at den ældre generation, dem som vil gerne tage det, får "orlov" og frit kan kom tilbage på arbejdsmarkedet - specielt hvis der er behov, som der bestemt ikke er og bliver heller ikke de næste 3-5 år minimum!

Ændre navnet til Seniororlov (så er vi i trit med f.eks. barselsorlov) - efterløn er et tåbeligt udtryk.

Hanne Christensen

Dorte Sørensen. De ældre skal ikke have endnu flere pengegaver, og skal ikke længere særbehandles. Hvis en ældre kan arbejde, blot ved at få en gulerod – altså lidt flere gysser, ja, så kan de også arbejde uden. Så handler det jo blot om vilje. Det viser jo med al tydelighed, at disse efterlønnere ikke er nedslidte, men blot et forkælet folkefærd, der ikke gider at arbejde.

Det er interessant, at du ikke kommenterer de nedskæringer, de ældre har stemt igennem for den øvrige befolkningsgruppe. Er det ikke rimeligt, at de vilkår, man skaber for andre, bliver man selv omfattet af?

Problemet er jo, at de ældre er rædselsslagne for selv nu at skulle på pipfuglekurser, og tvinges til at acceptere de samme forfærdelige vilkår, som de har lagt stemmer til skulle gælde for andre.

Mon ikke der nu sker det, at de ældre også begynder at sætte kryds ved S eller SF, således at disse partier kan begynde på at genoprette anstændigheden over for de svageste, de syge og ledige? VKO har bygget deres rædselsregime – set fra med mine øjne – ved ud fra salamimetoden at skære og skære over for de mest udsatte. Først skar man over for udlændinge og sendte dem ned i en fattigmandsbrønd, dernæst reduceredes sygedagpengeperioden til 1 år, hvorefter syge blev sendt på kontanthjælp (eller slet ikke fik en krone, hvis de var gift eller havde en samlever med en arbejdsindkomst), herefter indførtes ikke kun kontanthjælpsloft, men ydelser blev beskåret særligt over for de unge. Næste skridt var indførsel af umenneskelige arbejdsprøvninger og ikke mindst tvangsarbejdet over for de svageste. (Der er tale om tvangsarbejde, når folk ikke har et reelt valgt til at sige fra over for at udføre et arbejde uden reel løn! Det sker i vid udstrækning i dag. Mange, mange tusinde mennesker udsættes dagligt for dette! Hvor er jeres røster?) Dernæst strammede man forholdene over for alm. dagpengemodtagere (dog ikke helt så slemt, da de ikke blev sendt helt så gratis i arbejde), og man reducerede herefter dagpengeperioden. Næste skridt var reelt at fjerne førtidspensionsordningen for alle under 40 år. (Hvor var jeres ryster her?) Det betyder at syge og invalide under 40 år, nu ender i den rene fattigdom i mange, mange år. Kan man være det bekendt? Men hvor var jeres røst? Man vil nu sende 38 elever eller flere i en folkeskoleklasse. Hvor er de ældres røst? Man vil spare på SU (som de ældre ynder at kalde cafepenge). Trods det er særdeles hårdt og kræver mange timers læsning at tage en langvarig uddannelse, ja, så kan de ældre ikke få presset denne gruppe hurtigt nok igennem. Man fjerner det såkaldte fjumreår; men det vil reelt betyde, at rigtigt mange studerende vil få særdeles vanskelige vilkår med de hårde normeringer, man har i dag. (Hvor var de ældres røst?)
Nej, vi har fået et opsplittet samfund. VKO har forringet vores velfærdssamfund gennem salamimetoden. De ældre startede med at acceptere vidtgående forringelser over for de allersvageste i vores samfund. Og sådan lagde de stemme efter stemme til de nævnte forringelser. Det er klart, vi har et demokratisk problem, når forringelser over for befolkningsgrupper i den grad gennemføres med stemmer fra befolkningsgrupper, der ikke selv risikerer at blive ramt af forringelserne. Hvordan kan de ældre forvente omsorg og forståelse, når de i den grad selv igennem de sidste 10 år har vist mangel på empati?
En ældre person på efterløn er ikke nedslidt. Disse må fremover have samme vilkår som alle andre, så vi ikke længere risikere denne opsplitning af befolkningen, så forringelser og umenneskelige vilkår kan blive stemt igennem med stemmer, der selv føler sig fredet herfor, fordi de blot kan gå på pension.

Sider