Nyhed
Læsetid: 3 min.

Ny konservativ kattepine

Sagerne om gruppeformandens ubetalte regninger og tvivlsomme lån presser den nyudnævnte Lars Barfoed. Henriette Kjær er blandt gruppens største talenter - men hun har et problem: Sin mand
Henriette Kjær (K) er de konservatives bedste og mest rutinerede politiker, derfor har Lars Barfoed (K) svært ved at fyre hende.

Henriette Kjær (K) er de konservatives bedste og mest rutinerede politiker, derfor har Lars Barfoed (K) svært ved at fyre hende.

Indland
22. januar 2011

Bag enhver stor mand står en kvinde. Denne gammelkendte sandhed er kommet mangen en magthaver til gode - men den konservative gruppeformand Henriette Kjær har ikke just gavn af sin samlever.

Tidligere på måneden kom det frem, at Erik Skov Pedersen af sin mor blev anklaget for at have forfalsket hendes underskrift på et lånebevis. Han skød igen ved at kalde sin mor dement, og imens gemte Henriette Kjær sig for pressen, som frådsede i en anden konservativ nedtur i skikkelse af Lene Espersen.

Ifølge B.T. er parret Kjær og Skov Pedersen syv gange blevet dømt for ikke at have betalt deres regninger - men kun i et tilfælde kan Henriette Kjær reelt holdes op på misligholdelsen. I seks af sagerne står Erik Skov Pedersen opført i domsbogen.

Det var da også hans prioriteringer, som førte til, at Henriette Kjær i 2005 måtte trække sig som familie- og forbrugerminister. Parret blev dengang dømt til at betale for en sofa til 22.800 kroner og for en markise til 35.000 kroner til to butikker, som altså måtte gå rettens vej for at få betaling.

Ifølge Erik Skov Pedersen var hans samlever dog uvidende om både de ubetalte regninger og om retssagerne.

Efter sin afgang talte Henriette Kjær ud i Ekstra Bladet, hvori hun kundgjorde, at hun stadig elskede sin mand, om end hun var vred på ham. Men nu skulle det være slut - Henriette Kjær ville sætte sig ind i økonomien og have sit eget budget, så:

»... det aldrig mere kommer til at ske for mig.«

Barfoeds dilemma

Men nu er det altså sket igen. Og selv om Henriette Kjær ikke kan sige sig fri for selv at have problemer med rettidig betaling, så er det igen hendes ægtefælle, der dominerer skandalen.

Erik Skov Pedersen har tilsyneladende ikke taget ved lære af den nedtur, der fik Kjær til at måtte forlade sin ministerpost - og hun har omvendt ikke gjort sit til, at samleverens overforbrug er stoppet.

Hvorvidt det så er hendes opgave at tøjle mandens udgifter til gartnere og håndværkere, kan man stille sig tvivlende over for.

Men tilbage står den nyudnævnte konservative formand, Lars Barfoed, med et dilemma: Skal han skille sig af med sin gruppeformand eller søge at ride stormen af? Endnu har sagen ikke nået højder, hvor betalingssagerne smitter af på meningsmålingerne, men sker det, er der næppe rum til at beholde Henriette Kjær.

Når Lars Barfoed tøver, skyldes det for det første, at en fyring vil skabe endnu mere negativ opmærksomhed omkring partiet.

Men også det faktum spiller ind, at den konservative folketingsgruppe vil stå med et åbenlyst tomrum uden deres gruppeformand. For Henriette Kjær er en af gruppens bedste og mest rutinerede politikere. Hun nyder almindelig opbakning i det konservative bagland, som gerne havde set hende som minister igen.

Men i den konservative ledelse har man ikke glemt Skov Pedersens konkurs fra 2005, og sidste år kunne Børsen fortælle, at endnu en konkurs truede.

På trods af, at hendes kompetencer gjorde Henriette Kjær til et oplagt ministeremne ved sidste regeringsrokade, turde man ikke løbe risikoen for, at endnu en omgang rod i økonomien skulle komme for dagen og ramme Løkke-regeringen.

Nu ruller nye sager, og måske må Kjær opgive sin politiske karriere for at holde øje med sine udgifter og ikke mindst den mand, der står bag hende.

Sikkert synes det, at der for Henriette Kjær ikke er plads til både den nuværende samlever og en politisk karriere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Den nye partileder for "Lov og Orden Partiet" Lars Barfoede, der efter mange opfattelse burde være en smule klogere end den afgående (!) udtaler om Henriette Kjærs mange sager om ubetalte regninger; "at der ikke er foregået noget ulovligt" og at sagerne hører ind under under privatlivets fred"

Den tidligere justitsminister mener i ramme alvor, at det er lovligt at undlade at betale sine regninger, og når den holdning i sidste ende betyder, at hele vores enorme retsmaskineri bliver involveret, ja så er det stadig en privat sag...

Det spinkle håb om at denne konserverede hjerne ville kunne få partiet over op over de 5%, må allerede nu siges at være dødt...

Erik Jensen:

Jeg tvivler ikke på at Barfoed har udtalt sig således, men jeg vil meget gerne se et link til udtalelelsen, delvist for egen kortsigtet fornøjelse, men også for dokumentation til eftertiden.

tv2 news hele dagen, såmænd...

Min bedre halvdel fortæller mig at Lars Barfoed stadig sidder som justitsminister- desværre gør det ikke hans betragtninger mere rigtige - tværtimod...

Mette Klingsey: "Endnu har sagen ikke nået højder, hvor betalingssagerne smitter af på meningsmålingerne, men sker det, er der næppe rum til at beholde Henriette Kjær"

Det historiske parti har allerede ramt bunden tungt med de 5 %, (bundgrænsen for den såkaldt sikre konservative vælgermasse er sat ved de 8 %) og den kan dårligt komme længere ned, medmindre partiet nedlægger sig selv og det er trods alt ikke et scenarium vi kan forvente, selvom man må erkende at der dagligt gøres gode forsøg. Den ros skal de havde ...

Kim Sørensen

Hvis man skal finde noget positivt i sagen, så må det være det slag Erik Skov Pedersen har slået for halvskaldede, fede og generelt fysisk utiltrækkende mænd. For et eller andet sted er Henriette Kjær jo ikke ligefrem utiltrækkende - enkelte af os ville ligefrem kalde hende en "MILF". Hun er endda en relativt succesfuld politiker - hvis vi ser bort fra hvordan hendes mand har skadet hendes karriere har hun jo opnået nogle imponerende ting.
Men alligevel er det lykkedes en mand, hvis kropsbygning og seksuelle x-faktor bedst beskrives som værende lig med de sofaer han ikke kunne finde ud af at betale for, at slå kløerne i og holde fast på Kjær.
Måske vejen ud af Pedersens økonomiske problemer ligger i at skrive en selvhjælpsbog om hvordan man scorer - jeg er sikker på der findes massevis af halvskaldede, fede og utiltrækkende mænd, der gerne vil betale en god pris for et indblik i hvordan man får gaflet sig en lækker kæreste, med en lovende karriere..... Bare et forslag :)

Tom W. Petersen

Borgerlig anstændighed er for disse ministre synonymt med GSG-princippet.
(GSG: Går'en, så går'en.)

Det hele er meget privat.
Meget interessant ægteskab.
Meget interessante familieforhold.
Meget modstridsende signaler.
Kan en litterat give litteraturhenving?

Tilbage i starten af 90'erne var det en ganske udbredt opfattelse i det Konservative parti (blandt de almindelige medlemmer) at når 'Kylle, Pylle og Rylle' kom til, så ville partiet køre ad H til...

De to af dem var Lene Espersen og Henriette Kjær (her glemt hvem den tredie var, men hun var også blondine).

Alle vidste at de ikke var gode nok, men alle vidste også at de var magtsyge nok, kvinder nok og kønne nok til at de ville komme fremad fordi de gjorde sig bedre i medierne end mændene i partiet...

20 år senere.... QED!

Lisa Rasmussen

Morten Lynge,
Den tredie var såmænd Gitte Seeberg.

Henning Pedersen

Mærkeligt ægteskab, hvor ægtefællen 6 gange stilles for en dommer, uden at fruen i huset ved noget om det.

Jette Abildgaard

Ingrid Uma

Dine links faar smilet frem her o)

Skal vi gaette paa, at om inden saa laenge, saa hoerer vi om fru minister Henriette Barfoed - eller konservatives tidligere gruppeformand Henriette Barfoed.... gift med tidligere politiker Lars Barfoed har i dag faaet en dom over.......and on and on it goes....???

Søren Mikkelsen

Ligesom Kim savner jeg klar oplysning om hvad det er manden er god til, udover at forhandle lempelige kreditvilkaar hos blaaoejede butiksejere. Der maa jo vaere noget mellem de to som bare virker rigtig godt - fortael!

Jeg mener at huske han havde noget at goere med spindoktorering; er han kaske hemmeligheden bag henrivende Henriettes succes? Og dermed afgoerende for K? Og har han en klemme paa barfods-ministeren? ;-P

Jeg bemaerker ogsaa af billeder her og der at de begge har tabt sig gevaldigt; det tyder paa at de har stoettet hinanden effektivt i slankekur. Det er da altid noget: at kunne modstaa fristelsen til troestespisning, selv under VKO...

De to skal nok klare sig. Et sandsynligt karriereskift inden 2011 rinder ud: de bliver begge kommunikationsraadgivere.

K for KLOVN...

Nedenstående er "sakset" fra de Konservatives hjemmeside fra pjecen "Konservative Værdier"

"Vi smider ikke regningen i børneværelset.!

Ansvarlige forældre sender ikke regningen for deres bil og fladskærm videre til deres børn. Det er der ingen, der kunne drømme om. Og sådan skal det selvfølgelig også være, når det handler om statens økonomi.

Vi vil ikke, som socialdemokratiske regeringer har haft for vane, låne penge til forbrug og så håbe, at de kommende generationer vil betale gildet.

Konservative er partiet for dig, der ikke smider regningen i børneværelset, men som ved, at man betaler for sit forbrug her og nu.

Derfor siger vi: ”Du skal trygt kunne give Danmark videre til dine børn”