Nyhed
Læsetid: 3 min.

I orkanens øje er terrortruslen mere irriterende end skræmmende

Terrorangrebet kom uhyggelig tæt på medarbejderne i JP/Politikens Hus i sidste uge. Men nu hvor stormen har lagt sig, er det først og fremmest en følelse af irritation og krænkelse, der melder sig
Terrorangrebet kom uhyggelig tæt på medarbejderne  i JP/Politikens Hus i sidste uge. Men nu hvor stormen  har lagt sig, er det først og fremmest en følelse af  irritation og krænkelse, der melder sig
Indland
4. januar 2011

Sidste onsdag eftermiddag lidt før klokken 14 ryddede Politiets Efterretningstjeneste, PET, forsiderne på danske og internationale netaviser med en uhyggelig pressemeddelelse: Få timer forinden havde PET arresteret fire personer i Herlev og Greve, der ifølge politiets oplysninger var på vej ud af døren med planer om at udføre et terrorangreb mod JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen i København.

Da sms-beskeden tikkede ind på mobiltelefonen hos medarbejderne i mediehuset, var journalist Lars Nørgaard Pedersen på arbejde på Jyllands-Posten på Rådhuspladsen.

Men hans rygmarvsreaktion var hverken hjertebanken eller rysten på hænderne.

»Jeg var på arbejde og tog hurtigt mit eget filter på. Det første, jeg tænkte over, var, om jeg skulle være med til at dække terrorhistorien. Det besluttede jeg mig så for at gøre. Det var en kortsigtet, men effektiv måde at håndtere det på, tror jeg. Det gjorde det nemmere at beskæftige sig med truslen på den måde frem for bare at kigge stiltiende på og begynde at tænke over, hvor vildt det, der var sket, egentlig var,« siger Lars Nørgaard Pedersen.

Føles som Fort Knox

Ligesom de andre ansatte i JP/Politikens Hus, Information har talt med, er det først og fremmest en følelse af irritation, der melder sig i kølvandet på sidste uges dramatiske begivenheder på deres arbejdsplads.

»Efterhånden føles det som Fort Knox herinde,« siger Flemming Christiansen, der arbejder som journalist på Politiken.

Indtil for nylig hørte han til den gruppe af kolleger, der var kritiske over for det øgede sikkerhedsniveau i bygningen. I dag er han kommet på andre tanker.

»Indtil for nylig talte folk mest om, hvor irriterende alle sikkerhedsforanstaltningerne er. Men os, der måske tidligere har brokket os over flere og flere sikkerhedstiltag, må nok erkende nu, at der er gode grunde til dem,« siger Flemming Christiansen.

JP/Politikens Hus holdt i løbet af mandag to krisemøder, hvor ledelsen gennemgik en række nye, skærpede sikkerhedsforanstaltninger med de ansatte i mediehuset. Af sikkerhedsmæssige årsager måtte de medarbejdere, Information talte med, ikke oplyse, hvilke konkrete tiltag ledelsen har sat i søen, siden terrorangrebet blev afværget i sidste uge.

Føler sig krænket

Men alle kunne berette, at stemningen under sikkerhedsmøderne i går var mere anspændt end under tidligere sikkerhedsmøder.

Hanne Fall Nielsen, der arbejder som journalist hos Jyllands-Posten, hører dog ikke til dem, der lader sig skræmme.

» Det føles ubehageligt og krænkende. Lidt ligesom hvis man har haft indbrud i sit hjem eller i sit sommerhus. Men det fylder ikke i mit liv. Det vigtigste er at holde humøret og modet oppe. Og det, synes jeg, lykkes langt hen af vejen,« siger hun .

Hanne Fall Nielsen erkender, at den specielle situation gør livet mere besværligt på grund af praktiske ting som flere låse og pinkoder i mediehuset.

»Men det er meget individuelt, hvordan vi oplever og tackler truslen. Jeg ved, at kolleger med små børn, der måske kan forstå en overskrift, men er for små til rigtigt at forstå, hvad det hele handler om, skruer over på en anden kanal, når historien kører på tv,« siger hun.

Trods forskellige reaktioner føles det unægteligt, som om terrortruslen er kommet et skridt nærmere. Det finder især familie og venner ubehageligt, fortæller Anne-Mette Gregers, der er journalist på Ekstra Bladet.

»Da jeg først fik beskeden, ringede min mor med det samme og sagde, at jeg skulle overveje at skifte job,« siger hun.

Ifølge Informations oplysninger har JP/Politikens Hus derfor tilbudt psykologhjælp til medarbejdere og deres familier, hvis de får brug for at snakke om det afværgede terrorangreb.

»Men personligt er jeg ikke mere bange for at gå på arbejde i dag, end jeg var tidligere. Så på den måde har frygten ikke taget over hos mig. Hvis jeg først lader den gøre det, kan jeg jo lige så godt flytte på landet,« siger Anne-Mette Gregers.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her