Overvismand: 'Det dominerer jo også debatten, at vand fryser ved nul grader'

Den danske debat om økonomisk politik domineres i høj grad af en bestemt måde at tænke økonomi på. Denne tankegang er blandt andet udtrykt i den meget benyttede DREAM-model, som både vismændene i De Økonomiske Råd, Arbejdsmarkedskommissionen, Finansministeriets økonomer og Velfærdskommissionene i de senere år har baseret mange af deres økonomiske forudsigelser på.

Centralt i denne tankegang står en antagelse om, at hvis blot man kan få flere til at tilbyde deres arbejdskraft, vil der også opstå job til dem. Og med dét udgangspunkt virker det jo temmelig logisk, at man lettest lapper det store hul i statskassen ved at give folk et lille puf, så de får lyst til at arbejde mere - eksempelvis ved at fjerne efterlønnen. For hvis folk arbejder mere, betaler de jo også mere i skat og tilbringer kortere tid på overførselsindkomst.

»Det er et synspunkt, der dominerer den offentlige debat,« medgiver overvismand Hans Jørgen Whitta-Jakobsen, »men det er også fordi, det er så ukontroversielt. Det dominerer jo også den offentlige debat, at vand fryser ved nul grader.«

Men hvad nu, hvis den centrale antagelse ikke holder stik - hvad nu, hvis der viser sig slet ikke at være arbejde nok til dem, der tilbyder deres arbejdskraft? Så vælter hele korthuset, og det er dét, økonomiprofessor Jesper Jespersen påpeger.

»Det er selvfølgelig et afgørende nøglespørgsmål, og det er ikke irrelevant, overhovedet ikke,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

»Men al erfaring viser, at hvis arbejdsstyrken vokser, så vokser beskæftigelsen tilsvarende. I Danmark er arbejdsstyrken vokset med cirka 800.000 mand fra 1948 til 2005. Beskæftigelsen er stort set steget lige så meget. Hvis ikke der var tendens til, at når arbejdsstyrken vokser, så vokser beskæftigelsen også, skulle vi have haft en lille million arbejdsløse i Danmark i dag,« siger han.

Også økonomiprofessor Torben M. Andersen, tidligere formand for Velfærdskommissionen, ryster på hovedet af kritikken. Han mener, at Jesper Jespersen forsøger at fremstille det som om, hans egen opfattelse er baseret på virkeligheden, mens eksempelvis Velfærdskommissionens er baseret på virkelighedsfjern teori. »Men de analyser, som for eksempel Velfærdskommissionen lavede, var jo ikke baseret på nogen abstrakte, teoretiske antagelser. De var baseret på nogle empiriske analyser og på litteraturen om tidligere erfaringer med ændringer i tilbagetrækningsalderen, både i Danmark og i andre lande,« siger han.

Uenighed er sundt

Professor Morten Ougaard fra CBS forsker i, hvordan forskellige økonomisk-teoretiske tilgange påvirker politik. Han vil ikke gøre sig klog på, hvem der har ret i debatten om de økonomiske fremskrivninger - men han påpeger, at det under alle omstændigheder ofte er godt at rejse spørgsmål ved de dominerende tænkemåder:»Nogle gange kan man se, at den herskende tænkning viser sig at være forkert - det så man jo op til finanskrisen, hvor der var almindelig tiltro til, at finansmarkederne kunne regulere sig selv.«

Når økonomerne aktuelt er så uenige, skyldes det i høj grad deres forskellige teoretiske briller, påpeger professor Niels Åkerstrøm Andersen, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS.

Nogle økonomer, påpeger professoren, bekymrer sig mest om ubalancer i økonomiens overordnede struktur - såsom at for mange er på overførselsindkomst i forhold til, hvor mange der arbejder. Andre er mere optaget af de problemer, som følger af op- og nedture i økonomien - såsom arbejdsløshed. Atter andre bekymrer sig især om, hvorvidt samfundets institutioner fungerer optimalt. Og når Jesper Jespersen er så uenig med de økonomer, der fylder mest i debatten, skyldes det ikke mindst, at han bekymrer sig mest om konjunkturerne - og dermed arbejdsløsheden. De andre bekymrer sig mest om strukturerne - og dermed arbejdsudbuddet.

»Det, som kampen aktuelt står om, er ikke bare, hvad der er den rigtige løsning - men i hvilket sprog, man definerer problemer og løsninger,« siger Niels Åkerstrøm Andersen.

Nødvendige reformer

Det er dog ikke helt umuligt at få økonomerne til at nærme sig hinanden en smule: Jesper Jespersen medgiver, at hans aktuelle bekymring for arbejdsløsheden til dels bygger på en antagelse om, at væksten vil være lav i mange år endnu - og at arbejdsløsheden derfor vil være høj.»Men hvis nogen kunne fortælle mig, at vi fik tre procents vækst de næste ti år, så lad os da bare aftrappe efterlønnen, og så finder vi ud af det,« siger han.

Modsat medgiver overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, at det havde været mere optimalt at afskaffe efterlønnen på et tidspunkt, hvor der var mangel på arbejdskraft - for eksempel inden krisen - frem for nu, hvor der er arbejdsløshed.

»Men det er bydende nødvendigt med de reformer, for hvis de ikke bliver lavet, får vi så store underskud i den offentlige økonomi, at der vil komme panikforanstaltninger derude, hvor underskuddene virkelig manifesterer sig,« siger han.

»Så kan vi til sidst ikke sælge vores statsobligationer, og så får vi sådan nogle græsk-irske panikagtige stramningstiltag.«