Læsetid: 4 min.

Overvismand: 'Det dominerer jo også debatten, at vand fryser ved nul grader'

Debatten om efterlønnen og fremtidens økonomiske udfordringer domineres af én bestemt økonomisk tankegang - og med god grund, mener dens mange fortalere. Men økonomer har ikke altid ret, selv om de er enige
6. januar 2011

Den danske debat om økonomisk politik domineres i høj grad af en bestemt måde at tænke økonomi på. Denne tankegang er blandt andet udtrykt i den meget benyttede DREAM-model, som både vismændene i De Økonomiske Råd, Arbejdsmarkedskommissionen, Finansministeriets økonomer og Velfærdskommissionene i de senere år har baseret mange af deres økonomiske forudsigelser på.

Centralt i denne tankegang står en antagelse om, at hvis blot man kan få flere til at tilbyde deres arbejdskraft, vil der også opstå job til dem. Og med dét udgangspunkt virker det jo temmelig logisk, at man lettest lapper det store hul i statskassen ved at give folk et lille puf, så de får lyst til at arbejde mere - eksempelvis ved at fjerne efterlønnen. For hvis folk arbejder mere, betaler de jo også mere i skat og tilbringer kortere tid på overførselsindkomst.

»Det er et synspunkt, der dominerer den offentlige debat,« medgiver overvismand Hans Jørgen Whitta-Jakobsen, »men det er også fordi, det er så ukontroversielt. Det dominerer jo også den offentlige debat, at vand fryser ved nul grader.«

Men hvad nu, hvis den centrale antagelse ikke holder stik - hvad nu, hvis der viser sig slet ikke at være arbejde nok til dem, der tilbyder deres arbejdskraft? Så vælter hele korthuset, og det er dét, økonomiprofessor Jesper Jespersen påpeger.

»Det er selvfølgelig et afgørende nøglespørgsmål, og det er ikke irrelevant, overhovedet ikke,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

»Men al erfaring viser, at hvis arbejdsstyrken vokser, så vokser beskæftigelsen tilsvarende. I Danmark er arbejdsstyrken vokset med cirka 800.000 mand fra 1948 til 2005. Beskæftigelsen er stort set steget lige så meget. Hvis ikke der var tendens til, at når arbejdsstyrken vokser, så vokser beskæftigelsen også, skulle vi have haft en lille million arbejdsløse i Danmark i dag,« siger han.

Også økonomiprofessor Torben M. Andersen, tidligere formand for Velfærdskommissionen, ryster på hovedet af kritikken. Han mener, at Jesper Jespersen forsøger at fremstille det som om, hans egen opfattelse er baseret på virkeligheden, mens eksempelvis Velfærdskommissionens er baseret på virkelighedsfjern teori. »Men de analyser, som for eksempel Velfærdskommissionen lavede, var jo ikke baseret på nogen abstrakte, teoretiske antagelser. De var baseret på nogle empiriske analyser og på litteraturen om tidligere erfaringer med ændringer i tilbagetrækningsalderen, både i Danmark og i andre lande,« siger han.

Uenighed er sundt

Professor Morten Ougaard fra CBS forsker i, hvordan forskellige økonomisk-teoretiske tilgange påvirker politik. Han vil ikke gøre sig klog på, hvem der har ret i debatten om de økonomiske fremskrivninger - men han påpeger, at det under alle omstændigheder ofte er godt at rejse spørgsmål ved de dominerende tænkemåder:»Nogle gange kan man se, at den herskende tænkning viser sig at være forkert - det så man jo op til finanskrisen, hvor der var almindelig tiltro til, at finansmarkederne kunne regulere sig selv.«

Når økonomerne aktuelt er så uenige, skyldes det i høj grad deres forskellige teoretiske briller, påpeger professor Niels Åkerstrøm Andersen, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS.

Nogle økonomer, påpeger professoren, bekymrer sig mest om ubalancer i økonomiens overordnede struktur - såsom at for mange er på overførselsindkomst i forhold til, hvor mange der arbejder. Andre er mere optaget af de problemer, som følger af op- og nedture i økonomien - såsom arbejdsløshed. Atter andre bekymrer sig især om, hvorvidt samfundets institutioner fungerer optimalt. Og når Jesper Jespersen er så uenig med de økonomer, der fylder mest i debatten, skyldes det ikke mindst, at han bekymrer sig mest om konjunkturerne - og dermed arbejdsløsheden. De andre bekymrer sig mest om strukturerne - og dermed arbejdsudbuddet.

»Det, som kampen aktuelt står om, er ikke bare, hvad der er den rigtige løsning - men i hvilket sprog, man definerer problemer og løsninger,« siger Niels Åkerstrøm Andersen.

Nødvendige reformer

Det er dog ikke helt umuligt at få økonomerne til at nærme sig hinanden en smule: Jesper Jespersen medgiver, at hans aktuelle bekymring for arbejdsløsheden til dels bygger på en antagelse om, at væksten vil være lav i mange år endnu - og at arbejdsløsheden derfor vil være høj.»Men hvis nogen kunne fortælle mig, at vi fik tre procents vækst de næste ti år, så lad os da bare aftrappe efterlønnen, og så finder vi ud af det,« siger han.

Modsat medgiver overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, at det havde været mere optimalt at afskaffe efterlønnen på et tidspunkt, hvor der var mangel på arbejdskraft - for eksempel inden krisen - frem for nu, hvor der er arbejdsløshed.

»Men det er bydende nødvendigt med de reformer, for hvis de ikke bliver lavet, får vi så store underskud i den offentlige økonomi, at der vil komme panikforanstaltninger derude, hvor underskuddene virkelig manifesterer sig,« siger han.

»Så kan vi til sidst ikke sælge vores statsobligationer, og så får vi sådan nogle græsk-irske panikagtige stramningstiltag.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

hvorfor skal vi hele tiden sammenlignes med GISP, som bevistligt har haft en dybt uansvarligt økonomisk politik? Hvornår begynder vi at bruge eksempelvis Sverige eller Tyskland, der ligner vores samfund på langt flere områder, som sammenligningsgrundlag for vores økonomiske udfordringer.

Og hvad når vi får vækst OG arbejdsløshed? Det er åbenbart det værste, der kan ske - men så må jeg indrømme, at jeg finder samfundsindretningen helt forfejlet. Arbejde kan og må aldrig være andet end midlet til dagligt brød.

Ole Wedel-Brandt

Erik Jensen, kalder du den økonomiske politik regeringen har ført siden 2001 for ansvarlig? Jeg finder, at det er et dybt uansvarligt experiment, der har drænet statskassen og efterladt den ikke bare tom, men i minus...

Ole Wedel-Brandt, den har gjort noget endnu værre: den har forgiftet forholdet mellem danskere, og det vil tage meget lang tid, hvis det ikke er umuligt, at rette op på de kiler, der overalt er sat ind imellem os, og som vil gøre det svært for genopretningen at trække på samme hammel.

Lidt vovet af Hans Jørgen Whitta-Jakobsen at sammenligne et verificérbart videnskabeligt faktum som vands frysepunkt med teorier fra et samfundsvidenskabeligt paradigmebaseret felt som samfundsøkonomi.

.Overvismand: 'Det dominerer jo også debatten, at vand fryser ved nul grader'.
Ja Jacobsen og jorden er flad!
Når man som såkaldt overvismand i den grad har taget fejl og fejlinformeret hele DK op til krisen - som Christen Sørensen har dokumenteret adskillige gange - i 2008, så kunne man måske forvente en lidt ydmyg attityde fra sådan en økonomisk amatør.
Men Nej i stedet får vi en arrogance, som man skulle tro hørte tidligere tiders naturvidensskabs mænd til - og økonomi er IKKE engang naturvidenskab!
Hvad er forskellen på Vorherre og Overvismand Hans Jørgen Witta-Jacobsen? Svar: Vorherre ved godt han ikke er Overvismand!

Politik handler vel om at muliggøre den ønskværdige politik - og i Danmark ønsker vi mest mulig frihed, ikke økonomisk frihed, men reel frihed til udvikling og realisering af det gode liv. Så er det politikernes og embedsmændenes opgave at muliggøre denne politik. Så enkelt er det. Det er det bundne mandat til politikere i et demokrati.

@Ole Wedel-Brandt

"Erik Jensen, kalder du den økonomiske politik regeringen har ført siden 2001 for ansvarlig? Jeg finder, at det er et dybt uansvarligt experiment, der har drænet statskassen og efterladt den ikke bare tom, men i minus…"

Du har desværre ret,- nu forstår jeg hvorfor vi selvfølgelig skal sammenlignes med GISP landene og ikke vores nabolande som burde være det naturlige

Hm!! Modellerne har overtaget virkeligheden og fornuften.
Din og min fremtid er modelleret. Vi er undersøgt til bunds.
http://www.dreammodel.dk/

Vort livsforløb er bestemt. Mennesker er kun forbrugere. Rotter i forsøgskassen.

Virkningen er sat før årsagen, så mange ledige giver flere i arbejde. (Sikkert sandt på laaaanngg sigt og med store sociale ofre. Men det tror jeg ikke bekymrer de unge stud- og cand. polit'er på "dreammodel.dk)

Men er den høje arbejdsløshed ikke netop udskreget af den samme teoris procelytter til det store her og nu problem?
Er modellen sand. Tja- vejret kan sagtens snyde meteorologerne på lang sigt og mht. "imorgen".

http://www.dreammodel.dk/dwn_finanspolitik.html

Ja-check selv siden. Regn selv deres formler igennem og abstraher så til virkeligheden.

Slutteligt vil jeg opfordre alle mine medmennesker til at blive mere alternative og uforudsigelige. Lav lidt kaos. Får du lyst til noget, så gør det modsatte. Endnu bedre lad møntkast og terninger bestemme om du skal have en ny bil. Byg et halmhus. Flyt til Christiania.
Bring mennesket til magten!!!

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen hævder, at når man øger arbejdsstyrken, stiger beskæftigelsen, med den begrundelse at såvel arbejdsstyrken som beskæftigelsen er steget med ca. 800.000 i perioden 1948-2005.

I samme periode er befolkningstallet imidlertid vokset med ca. 1,5 million - og da arbejdsstyrken udgør ca. halvdelen af befolkningstallet, ville det måske være mere nærliggende at forestille sig, at beskæftigelsen snarere afhænger af befolkningstallet end af arbejdsudbuddet...

Olav Bo Hessellund

Ak ja, professorers autoritet er ikke, hvad den var engang - og godt for det, når de fremfører argumenter, der kun kan betegnes som vitterligt vås.