Den nye store undersøgelse af danskernes værdier peger næsten kun i én retning. Tilliden til det offentlige stiger, tilliden til politikerne stiger, tilliden til demokratiet stiger, tolerancen over for indvandrere er steget og tilliden over for hinanden er steget. Markant. Danskerne lever tilsyneladende i en væsentligt bedre verden end for 10 år siden og i en væsentlig bedre verden end den, politikerne, medierne og de mange samfundsforskere normalt formidler.
Værdiundersøgelsen er foretaget i 1981, 1990, 1999 og 2008 blandt et stort repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Hver gang er de samme spørgsmål blevet stillet. Som for eksempel, hvor stor er tilfredsheden med demokratiet? Hvor stor er tilliden til det offentlig? Vil du foretrække en dansker frem for en indvandrer som nabo? Noget kunne tyde på, at pessimisterne har taget fejl og må revidere deres synspunkter, men det er ikke alle, der uden videre køber præmisserne for professor Peter Gundelachs store undersøgelse, der har kørt siden 1981. Professor Tim Knudsen, der skrev den dystre politiske bog Fra folkestyre til markedsdemokrati er ikke umiddelbart overbevist af Gundelachs undersøgelse. Særligt køber han ikke uden videre, at danskerne skulle være blevet meget mere tilfredse med demokratiet.
»Jeg er lidt mistænksom over for, at danskerne altid er de mest tilfredse i verden med alting,« siger han og stiller en række spørgsmål til danskernes måde at svare på.
»Er det en del af vores kultur at sige, vi er tilfredse og fornægte al utilfredshed? Eller svarer folk i virkeligheden på noget andet end det, de bliver spurgt om? Siger de i virkeligheden mest, at de er tilfredse med deres liv, hvis de svarer, at de er tilfredse med demokratiet? For demokrati er jo slet ikke en entydig størrelse.«
Til gengæld er Tim Knudsen mindre tvivlende overfor undersøgelsens indikationer på en stigende tillid til indvandrere og medmennesker generelt.
»Jeg tror godt på, at vi har stor gensidig tillid og at tilliden til indvandrerne er stigende i den senere tid, det stemmer med andre iagttagelser. Jeg tror også, at der er ganske stor generel tilfredshed med det offentlige og med politikerne.«
Ubrugelige målinger
Historiker Henrik Jensen, der har skrevet bogen Det faderløse samfund, hvor han analyserer det store autoritetsfald frem, er ligesom Tim Knudsen heller ikke overbevist af undersøgelsens konklusioner. Faktisk er han i tvivl om man overhovedet kan bruge den til noget som helst, og han har ikke tænkt sig at revidere egne skeptiske analyser af, hvor tolerante danskere er over for indvandrere.
»Jeg har ikke taget fejl. Nærmest tværtimod,« siger Henrik Jensen
»Man kan ikke bruge de meningsmålinger, de bruger, til ret meget. Den undersøgelser har en række metodiske problemer, som de fleste meningsmålinger har. Interviewpersonerne svarer tilfældigt, efter forgodtbefindende, og det de tror, spørgeren gerne vil høre. Det kompenserer forfatteren så for ved at sætte nogle teorier ind over, der bliver ret styrende for deres tolkning af materialet.«
For Henrik Jensen er den eneste måde at gribe den type undersøgelser an på ved at supplere med en kvalitativ metode eksempelvis gennem interview.
»Men meningsmålerne som de her er jo Guds gave til journalister, og de går jo lige i aviserne, men der kommer intet godt ud af at det.«
Peter Gundelach selv tager kritikken ret roligt og er egentlig ikke så overrasket over, at hans analyser ser anderledes ud end dem, vi ellers har hørt mest til de sidste mange år.
»Pessimisterne har forholdt sig anderledes til at undersøge danskernes værdier og lægger som regel et andet snit,« siger Peter Gundelach
»Hvis man eksempelvis kun ser på partiorganisationen eller tilslutningen til de politiske partier, kan det godt se ud, som om danskerne er skeptiske over for demokrati og politik, men det kan jo give et andet svar, når man spørger folk direkte. I offentligheden tror jeg, det handler om den gamle historie om, at det er lettere at sælge en god nyhed end en dårlig, men når du spørger folk direkte til deres hverdag, synes man måske, det går meget godt.«
Det kan vist ikke vare længe inden Peter Gundelach offentliggør en stor videnskabelig undersøgelse, der viser, at danskerne mener at jorden er flad, og at de adspurgte synes, at den hele tiden bliver mere og mere flad efterhånden som tiden går.
Peter Gundelachs undersøgelser og dataene derfra kunne bruges til at påvise, at mange af hans landsmænd er jubelidioter, og stolte af det. Substantielt er det også, hvad der lykkes Peter Gundelach med stor overbevisning, samtidigt med at han gør sig selv til den fremmeste eksponent og frontfigur for denne position.
Det er nyttig forskning, at vide at jubelidiotien, dumheden og selvbedraget er tiltagende.
Det er jo nemt at kalde kritik for pesimisme. Gundelachs rapport er blot et sociofilosofisk materiale, der højest kan bruges som udgangspunkt for en debat. At betegne det som veldokumenteret sandhed er vist at overvurdere professorens evner.
Min sympati har altid lagt og rodet rundt på venstrefløjen, men det kan godt nok blive lidt anstrengt med kommentarer som ovenstående.
Få bare en gang imellem hovedet ud af den højt-ravende mås og slap lidt af.
Det kan godt være vi kan betvivle undersøgelsens lødighed, men at generalisere til at nærmest alle i Danmark er dumme og idioter er under et hvert lavmål. Overlad dette skraldespandssprog til EB's Nationen og DF-landsmøder, hvor det høre hjemme.
I gør venstrefløjen til grin, spøger i mig...
De nordiske lande er nogle af de mest indoktrinerede af slagsen. De render glade rundt og tror de lever i den frie del af verden, hvor de hvert fjerde år er såd'n frit kan stemme på en af elitens udvalgte og så kalder de det ovenikøbet demokrati. Mellemtidne bruger de så til at ytre al det de har fået lov til af magthaverne, mens de tanker som ikke hører "hjemme" hastigt bliver ulovliggjort i "Folketinget". Navnet minder i al væsentlighed om "Forsvarskommandoen" - ingen af dem beskriver hvad institutionen i virkeligheden laver.
Jeg tænker på at en positiv nyhed/tendens tilsyneladende pr refleks skal smadres, hånes, betvivles, latterliggøres.
Det synes svært at være venstre-intellektuel og samtidig positiv i det store billede, gad vide hvorfor?
Sådan spurgt helt ærligt
Mikael Petersen:
"jeg morer mig kosteligt over autoreaktionerne"
Jeg har flere gange blandet mig i offentlige skænderier med med Henrik Jensen (historikeren) som aktiv eller passiv deltager, med aldrig tidligere været lodret enig med ham. Det kan jeg ikke få til at hænge sammen med at der skulle være tale om automatreaktion.
Jeg har heller ikke læst undersøgelsen, men på basis af den journalistiske udlægning fra en journalist jeg har læst mange gange før, i et dagblad jeg har læst i endnu flere, med kommentarer fra en person jeg kender som aldeles opvakt og lødig (Tim Knudsen) og yderligere kommentarer fra en anden som jeg sjældent helt enig med, men anerkender som ganske lødig og kompetent (Henrik Jensen), tegner der sig ganske klare konturer af, at Peter Gundelach påståede konklusioner er meget langt ude i hampen.
Alene rent metodemæssige overvejelser gør, at så vidtløftige konklusioner synes det rene vanvid. Alene tanker om at man på baggrund af statiske data skulle kunne udlede noget om kausalitet, kan ikke andet end at frembringe hovedrysten.
Hvis en undersøgelse med tilsvarende metoder var kommet til det direkte modsatte konklusioner, ville jeg nok have fundet dem mere troværdige, da de ville stemme bedre overens med stemningen set fra elfenbenstårnet, men jeg er så godt som sikker på, at jeg ville have påtalt metoderne bag. Det er det rene plat, og vidtløftige konklusioner er humbug.
Pete Pedersen:
"at generalisere til at nærmest alle i Danmark er dumme og idioter er under et hvert lavmål"
En jubelidiot er ikke en idiot, men en person der er overstadigt glad, da det der burde bekymre tolkes som glædeligt. En nyttig idiot er heller ikke en idiot - tværtimod. En tossegod person er heller ikke tosse eller tosset.
Jeg har ikke påstået, at folk flest er idioter.
At mene at dumheden er stor, og tiltagende, er ikke en karakteristik der er møntet på at folk flest er dumme, underforstået uintelligente.
Således har jeg ikke påstået at folk flest er dumme.
Hvis jeg vitterligt mente, at de fleste er ubegavede idioter, hvad skulle afholde mig fra at udtrykke det direkte og kontant? Intet, vil jeg mene. Da det ikke skete, kan man muligvis udlede, at det ikke var budskabet?
Hvis vi er så vældigt vennesæle og tolerante er det lidt pudsigt, at der er så godt som ingen sammenhæng til de beslutninger, vores system for kollektiv aktion træffer.
Den der betaler for undersøgelsen, bestemmer resultatet - længere er den ikke...
Du har nok ret, Niels.
Niels Mosbak
Hvis det er tilfældet, så var der jo ingen, der bestiller disse undersøgelser, da man ender med at træffe en masse forkerte beslutninger.
Er det noget særligt godt demokrati når man kan smide en uønsket asylsøgende indvandrer til Bagdad og efterlade vedkommende i Bagdad lufthavn uden en krone på lommen, fuldstændig overladt til sin egen skæbne efter, som i trediverne, at have hentet ham/hende i midt om natten og uden forudgående varsel. Det er vist ikke noget demokrati som er værd at være stolt over, ensige noget land at være stolt over.
Hvis man skulle finde på at spørge medlemmerne af Dansk Folkeparti eller deres vælgere, er jeg overbevist om at det store flertal ville svare, at de ikke opfatter sig selv som racister og som intolerante.
Tværtimod vil jeg tro, at de fleste opfatter sig selv som moderate personer på den politiske midte, og slet ikke som de højreekstremister, de jo er, hvis man bedømmer dem ud fra en saglig og nøgtern vurdering.
Når Peter Gundelach i sin undersøgelse indirekte spørger ind til de adspurgtes billede af sig selv, er det givet på forhånd at besvarelsen bliver meget rosenrød.
Det er en såre menneskelig egenskab, at man forsøger at sætte sig selv i et gunstigt lys, og derfor er der naturligvis meget få personer der svarer at de opfatter sig selv som frådende intolerante racister osv. Hvis man spørger til hvordan personer opfatter sig selv, får man kun varm luft, hvilket undersøgelsen til fulde bekræfter og dokumenterer.
Når man vil vide noget om danskernes værdier er den eneste rigtige metode naturligvis at undersøge danskernes HANDLINGER.
Peter Gundelach og konsorter burde inddrage benhårde facts som at op mod 15% af befolkningen stemmer på et dybt fremmedfjendsk og racistisk parti, at medierne hver eneste dag er ved at flyde over med negative historier om indvandrerne, at indvandrerne i Danmark udsættes for grov diskrimination osv.
Hvis man på den måde undersøger hvad danskerne rent faktisk foretager sig, og hvad der sker i vores samfund, er det muligt at lave objektive undersøgelser, om det Peter Gundelach kalder danskernes værdier.
Fejlen er med andre ord, at Peter Gundelach anvender en metode, som er ubrugelig, i forhold til det han anvender den til.
Peter Gundelachs undersøgelse viser ikke noget om ”danskernes værdier”, sådan som det bliver påstået, men bekræfter blot det gamle ordsprog:
Som man råber i skoven får man svar.
Positive vinkler på danskerne er strengt forbudt, ude på det ideologiske overdrev. Og det forstår man jo egentlig godt.
Hvor skulle fossilerne ellers hente deres sidste dråber af pseudo-revolutionært brændstof, hvis ikke i myter, vrangforestillinger og fordrejninger?
Arbejderklassen har fortonet sig i horisonten, så nu skal andre spændes for den menneskefjendske og totalitære jubelkaret.
Man må ikke håbe, at vore senest ankomne medborgere lytter til sirenesangen, og springer på en dogmatisk limpind som vil fastholde dem som ofre og lumpenproletariat, i adskillige generationer.
Per Thomsen
Jeg er enig i dine observationer.
Hvis undersøgelsen er lavet som du beskriver, så bliver svaret et udtryk for danskernes selvbillede, og ikke et billede af, hvordan de ser verden omkring sig.
Hvis undersøgelsens metode er den samme over tid kan vi dog bruge undersøgelsen til at beskrive udviklingen i gennemsnitsdanskerens selvbillede over tid.
Endelig en rigtig GLAD nyhed!
Hurra!
Hvorfor skulle synet på danskere og på Homo sapiens i almindelighed være grundlæggende forskelligt?
Så hvis éns billede af landsmænd er sort i sort, vil den mest oplagte konklussion være misantropi.
Mikael Petersen
"Hvis det er tilfældet, så var der jo ingen, der bestiller disse undersøgelser, da man ender med at træffe en masse forkerte beslutninger."
Det gør man jo faktisk også - altså træffer en masse forkerte beslutninger.
I øvrigt er sådanne undersøgelser alene beregnet på at propagandere for den til enhver tid siddende elite for at dæmpe støjen fra masserne, så de der taler magten imod bliver opfattet som dissidenter, og helt ude af trit med "normen".
Mikael, som du siger, udtrykker undersøgelsen næppe ret meget andet end noget om de adspurgtes selvbillede. Hvilket man bestemt kan bruge på mange måder, til at få øje på tendenser, ændringer over tid og demografisk ifht. bopæl, alder, uddannelse o.m.a. På sin vis kan dybt subjektiv og emorionel stillingtagen til meningsløse (teller i der mindste meget uklare) spørgsmål være at foretrække frem for normative svar. Ærlighed og ægtheden i svarene er muligvis større.
Når folk synes det går fremad med demokrati og politikeres forstandighed de seneste ti år, viser der et meget interessant misforhold mellem selvbillede og "virkelighed". Og det emne burde have været undersøgt seriøst.
Når man selv sender sine børn i privatskole og elsker indvandrere, så er man naturligvis på vagt over for undersøgelser, der siger at tolerancen er stigende. Så ved man godt at der er forskel på hvad man siger og hvad man gør. Havde undersøgelsen nu sagt det modsatte, ville de fleste her på tråden klappe i hænderne og sige: Hvad sagde jeg.
Jens Peter, jeg ved ikke hvad jeg skal tro på baggrund af en undersøgelse om folks selvbillede om egen tolerance. Jeg har ikke undersøgt dataene, men kan regne ud, at det har Peter Gundelach & co. vist heller ikke.
Hvis der var blevet spurgt: "er du tolerant?" kan man gætte på at danskere også var verdensmestre på det område.
@Mosbak
Selvmordstallet kan ikke bruges som determinator for, hvordan vi har det. Ok for mig, hvis dig og dine synes, at her er så frygteligt, men nærværende undersøgelse dokumenterer blot, at Informerens faste kommentatorer heldigvis ikke er repræsentative ---- det store flertal er sådan helt grundliggende ikke så kede af livte i almindelighed og at være dansk i særdeleshed ---heldigvis !
@ Per Henriques
Jeg er 100 % enig!
Some people see life through rose coloured glasses.
Per Henriques
Det er nu ikke en guddommelig nådegave at være dansk, det er rent faktisk lykkedes mennesker uden for det danske område at skabe et tilfredsstillende liv, hvor andre værdier end nationalchauvinisme er i højsædet.
I er en stamme af højtråbende individer, hvis størrelse og antal end ikke overstiger en by som Hamborg.
Og selvfølge er Informerens læsere ikke repræsentative - vi er ægte individualister, og som det også ofte fremgår - bosat andre steder end i lykkens smørhul.
Afstand har det nemlig med at give overblik.
Afstand giver overblik, skriver Niels Mosbak. Det er rigtigt. Men det giver ikke indsigt.
Jens Peter Hansen:
"Men det giver ikke indsigt."
Det er sandt, at man ikke kan opnå indsigt om forholdene hvor man ikke bor. På samme vis er det også vanskeligt at opnå dyb indsigt om egne forhold, da man er en del af det.
Når man har forladt det velkendte, er der mulighed for at skabe langt bedre og mere retvisende overblik og forståelse. Ens hidtidige erfaringer og de forestillinger man har om sammenhænge og kausalitet, ses i et nyt lys. Det kan lede til nye erkendelser.
Det ved man, hvis har har oplevet det. Det er der mange der er boet i landflygtighed i årevis, der har oplevet. Det absurde er, at de der ikke har oplevet det - f.eks. da de ikke selv har boet i udlandet i årevis, eller ikke er et filosofisk gemyt - påstår at det ikke kan passe, hvad andre har oplevet og erkendt.