Læsetid: 4 min.

Private danske universiteter på vej i udlandet

Regeringen vil gøre det muligt for danske universiteter at oprette aktieselskaber i udlandet. Rektorer ser frem til at kunne markere Danmark og tjene penge på uddannelse, mens de studerende er skeptiske
Antallet af universiteter, der har satellitafdelinger i udlandet, er steget med over 40 procent de seneste år. Det har skabt udenlandske universitetsbyer som Education City i Dubai (billedet). Ændringer af den danske lovgivning betyder formentlig, at også danske universiteter får mulighed for at åbne afdelinger og uddannelser i udlandet.

Antallet af universiteter, der har satellitafdelinger i udlandet, er steget med over 40 procent de seneste år. Det har skabt udenlandske universitetsbyer som Education City i Dubai (billedet). Ændringer af den danske lovgivning betyder formentlig, at også danske universiteter får mulighed for at åbne afdelinger og uddannelser i udlandet.

Education City

12. januar 2011

Betal ved kasse ét og få et eksamensbevis fra Køben-havns Universitet. Sådan tegner fremtiden sig med en omfattende ændring af universitetsloven. Heri foreslås det nemlig, at danske universiteter skal kunne placere deres uddannelsesudbud i udlandet i et aktieselskab. Det vækker tilfredshed hos rektorerne, som ser frem til at kunne brande danske uddannelser i udlandet og måske sågar tjene penge på det.

Og hidtil er Danmark da også blevet overhalet af udenlandske universiteter på markedet for uddannelse. I 2009 var andelen af universiteter med en afdeling i udlandet steget med 43 procent på tre år. Rektorformand Jens Oddershede betegner den nye mulighed som »interessant«.

»Det kan medvirke til, at vi kan markere os i udlandet, og via aktieselskabskonstruktionen kommer danske skatteydere ikke til at bidrage væsentligt til det her,« siger han.

Ifølge forslaget er der lagt et loft over, hvor mange offentlige midler universiteterne må skyde i projekterne. Begrænsningen hedder fem mio. kroner eller tre procent af universiteternes tilskud fra Universitets- og Bygningsstyrelsen i pågældende finansår.

Indtjening bekymrer

Men begrænsningen til trods er de studerende langtfra tilfredse. Hos Danske Studerendes Fællesråd har man »svært ved at se det store behov for private afdelinger i udlandet«.

»Og vi er bekymrede for, at der vil ryge penge ud af universiteterne, og at man vil tilføre midler til de private virksomheder i stedet. Selv om der er rammer for det, er det et principielt spørgsmål,« siger formand Mikkel Zeuthen.

Og det økonomiske aspekt af tiltaget har andre kedelige perspektiver, mener Mikkel Zeuthen.

»Det er ikke universiteternes opgave at tjene penge på uddannelse det er det offentlige, der skal betale. Og her er et skred i forhold til, at universiteterne begynder at se indtjening som deres opgave. Det er en farlig vej,« mener formanden.

Jens Oddershede derimod ser frem til, at universiteterne på linje med deres udenlandske søsterinstitutioner kan tjene på uddannelse.

»Men erfaringer viser dog, at der ikke er tale om en guldrandet forretning. Så det handler mere om at synlig- gøre danske universiteter i udlandet,« siger rektor- formanden.

Alt for rigidt

Afdelingschef i Akademi-kernes Centralorganisation Niels Lykke Jensen mener, at forslaget er tiltrængt for at løse op for nogle af de stramme bindinger, der har været på danske universiteters muligheder for at satse internationalt. I dag findes der kun et enkelt samarbejde mellem danske og udenlandske universitetsuddannelser.

»Det vidner om, at vi har haft et alt for rigidt regelsæt,« siger han.

Niels Lykke Jensen ser først og fremmest formålet med, at danske universiteter kan oprette afdelinger i udlandet, som en måde at erhverve uvurderlige internationale erfaringer inden for forskning og uddannelse.

»Jeg tror hverken, at politikerne eller universiteterne ser det her som nogen stor pengemaskine. Og erfaringer fra især Storbritannien viser også, at mange universiteter har brændt fingrene på at forsøge at tjene store penge på udenlandske afdelinger,« siger Niels Lykke Jensen, som dog mener, at de danske universiteter er bevidste om de risici, der er ved at bevæge sig ud på det internationale marked.

Selvvalgt kvalitetssikring

Ud over muligheden for at oprette satellitafdelinger i udlandet lægger politikerne ligeledes op til, at universiteterne selv kan vælge den kvalitetssikring, der skal sikre uddannelsesudbuddet, i forbindelse med et aktieselskab.

Ifølge Jens Oddershede er også det fornuftigt:

»Mange lande vil forlange en lokal akkreditering, så det er i fin forlængelse af forslaget. Og det er et simpelt krav til gæster, at man retter sig efter de regler, der gælder, hvor man er.«

Også den nuværende regel om, at en tredjedel af en uddannelse skal være taget i Danmark, hvis man skal have et dansk eksamensbevis, bortfalder.

»Også det er vi glade for. Man kan sagtens forestille sig, at fem universiteter går sammen om en uddannelse. Hvorfor skal vi så have særlige krav om ophold i Dan-mark?« lyder det fra Jens Oddershede.

Bag forslaget står regeringen, Kristendemokraterne og Socialdemokraterne. Forskningsordfører Rasmus Prehn (S) mener, at forslaget er oplagt, hvis Danmark vil satse på at leve af viden:

»Det forhold, at vi gerne vil leve af viden, gør, at vi bliver nødt til at åbne muligheden for, at danske universiteter kan åbne afdelinger i udlandet, fordi det giver optimale muligheder for at tiltrække udenlandske studerende og forskere.«

Rasmus Prehn er opmærksom på, at forslaget også rummer risici.

»Vi skal være vågne over for, at universiteterne ikke bruger for mange kræfter på det her og glemmer deres kerneopgaver. Men umiddelbart tror jeg ikke, det bliver noget problem,« siger han.

Forslaget ventes vedtaget i løbet af foråret.

På Aalborg Universitet har de dog længe haft planer om at åbne en satellitafdelinger i udlandet. Allerede næste år åbner AAU en uddannelse i telekommunikation i Athen i samarbejde med en græsk forskningsinstitution. I 2013 regner det nordjyske universitet med åbne en uddannelse inden for det samme område i Mumbai i Indien i samarbejde med en indisk forskerpark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu