Nyheden om gårsdagens dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdom-stol nåede på få timer fra Strasbourg til Nordjylland. På asylcentret i Brovst brød Bahiga Sulayman ud i gråd. Hendes fire små drenge kiggede forskrækket på deres mor.
»De kunne ikke forstå, at jeg græd, fordi jeg er så glad. Jeg har været så bange for, at de skulle ende på gaden i Grækenland,« siger Bahiga Sulayman.
Hun og hendes mand Jusif Sulayman er kurdere fra Syrien og blandt de omkring 350 asylansøgere, der siden sensommeren har befundet sig i et juridisk tomrum i Danmark.
De danske udlændingemyndigheder har nægtet at behandle deres asylsag, fordi de ifølge den såkaldte Dublin-forordning kunne sendes tilbage til Grækenland, hvor de tidligere var blevet registreret som asylansøgere. Men Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i hver enkel sag nedlagt et foreløbigt forbud mod udsendelse til Grækenland.
Men i går kom så kendelsen fra Strasbourg, som familien har ventet på i månedsvis. En kendelse, der slår fast, at Belgien ikke havde ret til at udsende en afghansk mand i samme situation som dem selv til Grækenland, hvor asylsystemet er brudt totalt sammen, og asylansøgere lever på gaden.
»Vi er så taknemmelige over for den domstol,« siger Jusif Sulayman. »Nu tror jeg, Danmark vil behandle vores sag, så vi kan få lov at leve et anstændigt liv med vores børn.«
I græsk fængsel
Jusif Sulayman har været politisk aktiv i illegale kurdiske foreninger i Syrien og siddet fængslet flere gange. I sommeren 2009 flygtede familien, men blev anholdt af græsk politi på vej over Mytilini-strædet fra Tyrkiet til Lesbos og indsat i deten-tionscentret Pagani. Et berygtet fængselskompleks, som kun var beregnet til 300 personer, men hvor omkring 1.000 immigranter og asylansøgere ifølge rapporter var indespærret under uhumske forhold.
Familien fik aldrig behandlet deres asylsag, men de blev løsladt efter en måned, og menneskesmuglere transporterede dem til Danmark. Men de danske udlændingemyndigheder kunne se i det fælleseuropæiske register over asylansøgeres fingeraftryk, at familien allerede havde været i Grækenland, og derfor kunne Danmark sende dem tilbage.
Dengang var flere europæiske lande begyndt selv at behandle sager på asylansøgere, der i teorien ville kunne sendes tilbage til Grækenland, fordi blandt andre FN's Flygtningehøjkommissariat UNHCR advarede skarpt imod overførsler til det græske asylkaos. Men i Danmark fastholdt myndighederne, at familien Sulayman og andre i samme situation skulle sendes tilbage.
Information besøgte familien i september sidste år på asylcentret Hvilested på Lolland. Dengang var deres fremtidsudsigter dystre.
»Vi vil selvfølgelig acceptere de danske myndigheders beslutning. Vi er civiliserede mennesker. Men jeg er ikke sikker på, de ved, hvad de sender os tilbage til,« sagde Jusif Sulayman.
Et liv i Danmark
Dagen efter Informations besøg fik familien besked om, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol havde sat en foreløbig stopper for udsendelsen af dem. De jublede, men kort efter meldte frygten sig for, hvad der videre skulle ske. For udsendelsesforbuddet var jo kun midlertidigt.
De blev flyttet fra asylcentret på Lolland til Brovst i Nordjylland. Ellers skete der ikke noget. Udlændingemyndighederne hørte de ikke fra.
»Det var hårdt. Vi kunne ikke sove om natten. Vi var hele tiden bange for, at politiet ville komme og sende os tilbage til Grækenland. Vi turde ikke begynde at opbygge en tilværelse her,« siger Jusif Sulayman.
»Men nu tør vi igen tro på, at vi kan få et almindeligt liv. Vi har ikke så mange penge, men vi vil tage på loppemarkeder og i genbrugsbutikker. Vi vil købe ting, som vi skal have her i Danmark.«
