Læsetid: 1 min.

'Send regningen til Birthe Rønn'

Unge statsløse, som uden grund er blevet bedt om at betale for indfødsretsprøve, skal forlange at få gebyret refunderet, lyder det fra S-medlem af Indfødsretsudvalget
Unge statsløse, som uden grund er blevet bedt om at betale for indfødsretsprøve, skal forlange at få gebyret refunderet, lyder det fra S-medlem af Indfødsretsudvalget
20. januar 2011

Adskillige unge statsløse har betalt gebyr for at gå op til indfødsretsprøven i et forsøg på at få dansk statsborgerskab, selv om de ifølge en FN-konvention ikke behøver at gå op til prøven. Flere har endda betalt gebyret flere gange, fordi de er dumpet. Det gælder bl.a. den 20-årige Iman El-Hajj fra Aalborg og gymnasieeleven Mariam El Sadek fra Tilst, hvis historier Information tidligere har beskrevet. Begge har flere gange betalt 673 kroner, som er gebyret for at gå op til indfødsretsprøven.

»Ud fra en retfærdighedsbetragtning har de unge statsløse haft en udgift til indfødsretsprøven, som myndighederne ikke har været berettiget til at opkræve,« siger Lennart Damsbo-Andersen (S), medlem af Folketingets Indfødsretsudvalg, og fortsætter: »Jeg vil opfordre dem til at sende en kvittering for udgifterne til Birthe Rønn Hornbech (V) og så bede om at få pengene tilbagebetalt.«

Som Information har beskrevet, er både Iman og Mariam gået op til prøven, fordi de har fået besked på det fra politiet, når de har ansøgt om statsborgerskab.

Men politiets besked har været forkert: Ingen af de to unge statsløse havde behøvet at aflægge indfødsretsprøve for at få dansk statsborgerskab. I kraft af både FN's Børnekonvention og FN-konventionen fra 1961 om statsløse har de begge haft et konventionsbeskyttet krav på at få meddelt statsborgerskab, i og med at de er født og opvokset i Danmark. I hundredevis af unge statsløse kan på lignende vis unødigt have betalt for indfødsretsprøven.

Damsbo-Andersen opfordrer integrationsministeren til at lade spørgsmålet om gebyret for de unødvendige indfødsretsprøver være en del af den undersøgelse, som ministeriet skal være færdig med senest den 31. januar.

»Ligegyldigt om de unge har bestået prøven eller er dumpet, så bør de få gebyret tilbage,« siger Lennart Damsbo-Andersen, der opfordrer de unge til at henvende sig direkte til Birthe Rønn Hornbech. Integrationsministeren har ikke ønsket at udtale sig om spørgsmålet.

Serie

De unge statsløse

Frem til begyndelsen af 2010 afslog Integrationsministeriet i mindst 22 tilfælde at give dansk statsborgerskab til unge statsløse, der er født i Danmark. Afslagene var ulovlige, fordi Danmark i 1977 tiltrådte en FN-konvention, der netop garanterer statsborgerskab til disse unge statsløse. Det står klart, at ministeren og ministeriets embedsmænd kendte til konventionen, men alligevel fortsatte fejlbehandlingen af ansøgningerne.

Seneste artikler

  • Ministerium gav FN tom forsikring om statsløse

    6. juni 2011
    I august 2003 forsikrede Integrationsministeriet FN om, at fastlæggelse af statsborgerskab var en del af den 'almindelige asylprocedure' i Danmark. Men sagen om de statsløse kurdere, som Information for nylig har afdækket, viser, at det ikke var korrekt
  • Rønn ændrede først kurs, da ulovlig praksis blev opdaget

    9. maj 2011
    Forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech lod ulovlig praksis fortsætte og hemmeligholdt sagen om de statsløse i halvandet år. Da en advokat fik nys om, hvad der foregik, gik der otte arbejdsdage, før ministeren skiftede kurs
  • Ministerium skjuler oplysninger i statsløsesag

    13. april 2011
    Integrationsministeriet har overstreget konklusionen i et dokument, inden det blev udleveret som aktindsigt i statsløse-sagen. Overstregningen er sket af hensyn til Sverige, anfører ministeriet, men det er åbenlyst i strid med loven, vurderer eksperter
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jette Abildgaard

Vil dette sige, at staten Danmark foerst TVINGER folk til at tage denne proeve, og dernaest yderligere TVINGER folk til ogsaa at betale for det???

Noget siger mig, at hvis disse to ikke har bestaaet proeven, da maa det vaere fordi de netop er foedt og opvokset i Danmark......giver det maaske en indikation af, at mange indfoedte Danske statsborgere ikke ville kunne bestaa denne test, som man tvinger andre til at skulle bestaa??

Og sidst...hvad siger det om de mennesker, som har lavet testen???? Det kan da vel ikke vaere, at man helt 100% bevidst forsoeger at faa folk til at dumpe, eller....naah nej, noget saadant kunne regeringen i det lille - ih, saa aabne og liberale land soerme da aldrig finde paa......eller, kunne de???

Måske hendes eget billet af sig selv, stadig er den rebelske forkæmper for retssikkerheden, som hun godt nok aldrig har været.

@ Christian Olesen skriver :

" Birthe gå dog på efterløn i en fart! "

Hun har allerede en statspension og hun får en til, når hun "går på pension" ... men alle disse gode vil ikke hjælpe hende, når hun står foran RIGSRETTEN.

Heinrich R. Jørgensen

Christian Olesen:
"Gå aldrig på akkord med uretten!
Det er guderne hjælpe mig fruens motto"

Hun går jo heller ikke på akkord med uretten. I halvandet år har næppe gjort noget der kunne mindske eller afbøde uretten fra at finde sted.