Nyhed
Læsetid: 3 min.

Seniorførtidspension presser kommunerne

Bureaukrati og behov for flere sagsbehandlere bliver konsekvensen af regeringens ordning om seniorførtidspension, mener Dansk Socialrådgiverforening og Foreningen for Førtidspensionister. KL frygter for finansieringen
Indland
26. januar 2011

Regeringens seniorførtidspension vil ifølge formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, »betyde flere førtidspensionister og flere opgaver til kommunen.«

Det vil få behovet for flere sagsbehandlere til at stige:

»Vi får flere personer ind, som ellers vil være berettiget til efterløn, men som nu skal henvende sig til kommunen og ansøge om pension. Hvis vi skal følge med, skal vi have flere hænder.«

Bettina Post, forudser desuden mere bureaukrati:

»Det, vi kan ende med at se, er særregler for dem under 40 og dem mellem 40 og 60, og regler for dem, der er på vej ud af arbejdsmarkedet. Det bliver enormt bureaukratisk,« mener hun.

Tvivl om ressourcer

Formanden for Landsforeningen for Førtidspensionister, Carl-Erik Nielsen, tvivler på, at der er ressourcer til at behandle de syge mellem 40 og 60.

»Folk under 40 skal have en midlertidig førtidspension og kræver næsten mandsopdækning. Det går alle ressourcer til. Der vil ikke være ret meget tilbage til at tage alle dem mellem 40 og 60, og da slet ikke dem over 60 også,« siger Carl-Erik Nielsen

En del af regeringens udspil er en ambition om en behandlingstid på seks måneder, men det tror Carl-Erik Nielsen ikke på.

»Det her med seks måneders behandlingstid bliver en intention, ligesom det i dag er en intention, at man på nogen områder har en behandlingsgaranti på tre måneder. Det er rent kosmetisk,« siger Carl-Erik Nielsen.

Prisen er ukendt

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) slog på en pressebriefing i går fast, at hun har »fuld tillid« til, at kommunerne vil være i stand til at løse opgaven med den nye type førtidspensions- sager.

»Det er jo de samme folk, der skal lave det her, der hidtil har siddet med og arbejdet med førtidspensioner,« siger hun.

Men hverken hun eller nogen af de tilstedeværende embedsmænd havde noget bud på, hvor meget den nye opgave vil koste kommunerne.

»Men det er normalt sådan, at når vi pålægger kommunerne nye opgaver, så bliver de kompenseret under ét. De samme mekanismer vil blive brugt her,« siger hun.

I selve forslaget fremgår det alene, at regeringen vil »inddrage virkningerne« af tilbagetrækningsreformen »herunder øgede udgifter til førtidspension, i evalueringen af udligningssystemet«.

Den melding bekymrer formand for Kommunernes Landsforening, Jan Trøjborg (S).

»Det ligner alt for meget det, vi har kendt i en årrække. En kamp fra tue til tue for at få fuld kompensation for de øgede opgaver, man pålægger kommunerne.«

Jan Trøjborg understreger, at han »håber«, at regeringen vil betale, hvad de nye opgaver koster - og også sikre, at de kommuner, der vil have flest nye førtidspensionssager, får dækket deres udgifter tilstrækkeligt.

»Jeg vil meget nødig have fantasi til at forestille mig, at man vil tørre det her af på kommunerne. Men vi har behov for at få nogle armvridninger med regeringen om det her,« siger han.

Efterlyser større debat

Bettina Post mener, at forslaget er blevet født for tidligt, og efterlyser en mere dybdegående debat:

»Som så mange gange før virker forslaget forhastet. Vi må have en langt mere dybdegående debat om førtidspensionen. Nu springer man ud i nye regler, der skal løse problemer, man selv har skabt.«

Hun mener, at regeringen modsiger tidligere løfter om afbureaukratisering:

»Vi har hørt længe nu, at vi skal have et mindre tåget system. I stedet skaber man mere tvivl i befolkningen. Det vil være forskelligt alt efter, om man er 22 og har en psykisk lidelse, om man har problemer som 42-årig, eller om man er 62 og har ondt i ryggen. Det bliver ganske enkelt mere utrygt at være dansker.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her