Læsetid: 3 min.

SF'er vil halvere forskning på universiteterne

Danmark skal være et håndværkssamfund, og derfor skal der fjernes fokus og ressourcer fra universiteterne, så pengene kan bruges på håndværksudvikling, mener SF-debattør, Mattias Tesfaye. Vanvittigt, mener Venstre
Mattias Tesfaye mener, Danmark skal være et håndværksland. Derfor skal forskningspenge gå til udvikling af håndværkskunsten.

Mattias Tesfaye mener, Danmark skal være et håndværksland. Derfor skal forskningspenge gå til udvikling af håndværkskunsten.

Jan Unger

6. januar 2011

Halvdelen af forskningsbevillingerne til universiteterne skal fjernes, så pengene i stedet kan bruges mere fornuftigt på udvikling af håndværkskunsten. Det mener medlem af SFs landledelse Mattias Tesfaye, der er faglige sekretær i 3F og en af partiets mest ivrige samfundsdebattører.

»Jeg siger ikke, at der slet ikke skal være forskning. Jeg argumenterer bare for, at man flytter det hen på erhvervsskolerne. Man må flytte bevillingerne for at komme tættere på de virksomheder, som der vil være fremtidigt vækstpotentiale i. Det bliver ikke de virksomheder, som de nuværende universiteter er tænkt til,« siger han og forklarer, at kombinationen af viden og håndværk bliver en global trend, som Danmark kan spinde guld på hvis altså der foretages omprioriteringer.

I dag går for mange ideer blandt håndværkere til spilde, selv om de kunne udvikles på højt niveau og resultere i gode forretningsmuligheder, mener han. Det kunne for eksempel dreje sig om genanvendelse af skrald.

»Danmark har en helt særlig håndværkerkultur, som vi skal værne om og udvikle, fordi det er det, vi skal leve af i fremtiden. Der er der, guldet ligger,« siger han.

Flyt forskning

Men skal der satses på håndværkernichen, kræver det massive investeringer, og derfor må både midler og forskere flyttes fra universiteternes støvede skriveborde og ud i virkeligheden, mener Tesfaye.

»Det handler om at tage en prioriteringsdiskussion af, hvor væksten vil opstå i fremtiden,« siger han og understreger, at det sådan set ikke er, fordi han er imod den mindre anvendelsesorienterede forskning, som i dag pågår på universiteterne.

»Jeg har ikke noget imod, at der ligger nogle mennesker i metrograveriet med en tandbørste og leder efter et potteskår, mens hele byggepladsen går i stå. Det er med til at berige os som kulturnation, og det er fint. Men der er nødt til at være sammenhæng mellem, hvad store dele af vores forskningsbevillinger gives til, og hvad det resulterer i af afkast til samfundet,« siger han.

SFs universitetsordfører, Jonas Dahl, er ikke enig i ideen om at fjerne halvdelen af forskningen på universiteterne.

»Det må stå for hans egen regning. Det er ikke partiets politik,« siger Jonas Dahl, der dog er enig i, at uddannelsessystemet generelt er blevet akademiseret i en grad, så håndværksmæssige kompetencer allerede fra folkeskolen går tabt, fordi der fokuseres primært på akademiske færdigheder, som matcher de eksisterende universiteter.

»Der er naturligvis også behov for at forske i arkitektur, design og håndværksrelaterede fag, og derfor skal det styrkes. Men hvor mange procent af bevillingerne, der skal bruges på det, vil jeg ikke gå ind i,« siger han.

Studerende: Nej tak

Skæres halvdelen af midlerne fra universiteterne, vil det dog være fatalt for universitetsuddannelserne, mener Danske Studerendes Fællesråd:

»Det er en dårlig idé. Det kan være fint at tænke i nye måder at prioritere forskningen på, men på universitetsuddannelser, der skal være forskningsbaserede, ville det da være mærkeligt at skære halvdelen af forskningen væk,« siger formand Mikkel Zeuthen, der dog efterlyser en samlet dansk uddannelsesstrategi med bedre sammentænkning af forskellige niveauer og retninger.

Også Enhedslisten bifalder som sådan tanken om at sætte fokus på de nye vækstmuligheder.

»Men løsningen er da ikke at barbere 50 procent af universiteternes forskningsbevillinger,« siger politisk ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

Venstres forskningsordfører, Malou Aamund, kan til gengæld slet ikke se fidusen i Tesfayes tanker og kalder ideen »vanvittig«. Selv om han ikke sidder i Folketinget, er Aamund bekymret for, hvad der skal ske med universiteterne, hvis oppositionen får magten.

»Han sidder i SF's landsledelse, og det er dybt bekymrende, at han kan komme med idéer, der simpelthen vil smadre dansk forskning. Det vil være at ødelægge en lang forskningstradition i Danmark. Det er en underligt pseudoforsøg på at snobbe nedad og sende nogle klassekampssignaler,« siger hun.

Uanset, om ideerne vinder indpas hos SF på Christiansborg eller ej, så rører det ikke Mattias Tesfaye.

»De er sat i verden til at tænke frem til næste valg og måske lidt længere. Jeg er sat i verden til at tænke lidt ud af boksen engang imellem.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bo Holm Jacobsen

Meget interessant "dyt i bamsen".
Jeg er selv universitetsforsker inden for klima og råstoffer, så vi er ikke helt verdensfjerne allesammen.
Men i en tid, hvor Kina producerer snart millioner af arbejdsløse PISA-parate akademikere, skal man tænke sig godt om, hvordan man bygger et konkurrencedygtigt erhvervsliv i Danmark.
Ambitiøse og kvalitetsbevidste håndværkere kan være den nøgleproduktivkraft, som får de berømte lukrative nicheproduktioner til at trives særligt hos os.
Lad os i gensidig respekt hype stoltheden omkring håndværk lidt mere.

Johannes Nielsen

"Danmark har en helt særlig håndværkerkultur, som vi skal værne om og udvikle, fordi det er det, vi skal leve af i fremtiden."

Hvad er det lige, der gør dansk håndværkerkultur så særlig og fantastisk. Når jeg kigger mig omkring blandt håndværkerne på stilladserne, værkstederne og i skurvognene i mit kvarter ser jeg mest halvalkoholiserede, smådovne krejlere, der benytter enhver mulighed for at sælge et dårligt produkt til en alt for høj pris.

SFs populisme er på nogle måder værre end Dansk Folkepartis: Fortæl arbejderne at de er helt fantastiske og at grunden til at de kun har råd til to biler og et middelstort sommerhus er alle de polske skruebrækkere og de asociale IT-entrepreneurer og biotech-fantaster. I virkeligheden forholder det sig snarere omvendt: danske håndværkeres produktivitet er i bedste fald middelmådig og de skylder de højtuddannede deres relativt høje levestandard.

Jeg har nu i nogle år beskæftiget mig med den såkaldte 2.-generations biobrændstof - først og fremmest ud fra et akademisk udgangspunkt.
Men jeg har også i den sammenhæng samarbejdet med diverse typer håndværkere, der havde en masse gode ideer til forbedringer. Desværre kunne disse gode ideer ofte ikke omsættes til virkelighed, da de små virksomheder ikke har råd til at prøve det selv. Derfor ville målrettet forskning på sådanne områder kunne være guld værd.
Uden at kende de rigtige tal tvivler jeg dog mere end stærkt på, at en omlægning af 50% af forskningsbevillingerne kun vil ramme den kulturarvsberigende forskning (som i øvrigt er vigtig).

I øvrigt Johannes Nielsen: Med dit indlæg lufter du først og fremmest dine egne fordomme.

Modigt og interessant, Mattias Tesfaye!

Jeg har abejdet nu snart 25 år som forsker indenfor miljø og sundhed og hørt lidt af hvert. Miljø og sundhed er jo ikke en forskning, der giver et direkte økonomisk afkast - ganske som humaniora eller for den sags skyld medicin - og i skiftende krisetider har vi mødt krav til at skrue ned for forskningsmidlerne på disse områder og sætte dem i mere teknologi- og produktionsskabende områder. Din ide' ligner sådanne krav.

Men Mattias, forskning i miljø og sundhed, humaniora og medicin er en væsentlig del af Danmarks kultur - ganske som håndværkerkulturen - og pa langt sigt kan vi ikke undvære nogle af dem i et moderne videnbasseret samfund. Det ville være en meget dårlig idé at ofre den ene slags kultur for den anden og vil kun føre til en kulturel forarmelse mod et samfund, som f.eks. det vi ser i USA - rigt, men alligevel fattigt.

Nu begynder krisen at kradse, og så er det sundt at tænke ud af boksen og vigtigt at tænke i nye måder at prioritere uddannelsesstrategi på. Præmisserne bør dog være, at forsøge at skabe flere vækstmuligheder uden at skade kulturen.

Udfordringen er stor Mattias, og vi har brug for folk som dig, der tænker ud af boksen. Prøv at tænke endnu mere ud af boksen - ikke kun lidt.

Det er ikke et enten-eller; der er brug for begge dele, og det er rigtigt, at håndværk i Danmark - som iøvrigt kunst og kultur, historie m.m.m. - er forsømte områder, der imidlertid tilsammen udgør det vitale i det at være dansk, europæer, menneske i verden.
Når man ser på de lande, hvor håndværkstraditionerne er holdt i hævd, må man skamme sig over den billige leflen for betonindustrien og det præfabrikerede. Det har utvivlsomt bragt os fremad med stormskridt på et tidspunkt, hvor vi havde behov for at føde 5.000 med fem fisk og to brød, men vi ser konsekvenserne: for dårlig standard, hvor mangt og meget blot er værd at rive ned. Tidligere havde vi hele asbestproblematikken.
Danmark har i alt for ringe grad indset fordele og begrænsninger ved vores lidenhed og har kæmpet for at fremstå større. Det har i de seneste 10 år gjort livet i landet mere og mere ulideligt i en kamp for at hælde det, der gør Danmark unikt, godt, sammenhængende og retfærdigt, til en kopi af større, langt mindre harmoniske lande. Der kan siges mangt og meget om årsager og virkninger, men det korte af det lange er, at en god udvikling til glæde for alle blev afkoblet til noget, der var til glæde for de få.
Værst af alt har det dog været at iagttage, hvordan alt, hvad der i dette land betegner reel værdi, er blevet kasseret for en kortsigtet, og på den måde alt for dyrt betalt, profit.

bjørn holst jespersen

Hvis Mathias' udspil med omplacering af 50% af forskningsmidlerne er en provokerende stramning af budskabet, som han har foretaget for at trænge gennem mediefladen, så skal det nok lykkes. Og det er helt sikkert en relevant dagsorden han forsøger at sætte.

Der er noget hovmodigt i en forestilling om, at vi kan basere hele vores samfunds fremtid på, at nogle andre skal udføre vores håndværk under vores ledelse. Og den opfattelse vil underminere os.

Så jeg er enig i, at det er nødvendigt at bevare en ballance, i den måde vi udvikler samfundet på, og i de kompetencer vi satser på. Også fordi produkt- og teknologiudvikling er afhængige at dialog med praksis.

Desuden kunne man forestille sig, at et løft i det "håndværksmæssige stolthedniveau" kunne have en effekt i retning af mindre nedslidning.

Bjørn Holst Jespersen, det er på flere måder en god idé, for alt for meget læsses over på universiteterne, som ikke hører til dér. Den frie forskning kompromitteres, når den først og fremmest skal tjene økonomiske interesser og ikke oplysningsmæssige. Så man kunne måske håbe, at erhvervslivets klamme hånd igen kunne lettes fra den ideale fordring i akademia og pengene til gengæld være mere velanbragte i Matias's projekt.
Iøvrigt var det jo engang sådan, at den del af uddannelserne, der rettede sig mod kommercielle og merkantile interesser, først og fremmest blev finansieret af dem, der havde en interesse i at fremme dem for egen vinding.

Ole Brockdorff

Mattias Tesfaye fra 3 F rammer trods alt ikke helt ved siden af med sin vision om, at en god del af bevillingerne på forskning til universiteterne burde flyttes over til erhvervsskolerne, fordi Danmark ganske rigtigt har udviklet en særlig håndværkerkultur gennem flere hundrede år, som vi i langt højere grad burde videreudvikle og værne om.

Det er gennem arbejdsindsatsen i det private erhvervsliv, at vi indtjener vores årlige bruttonationalprodukt til nationen ved at producere og eksportere varer af høj kvalitet. Ikke gennem en masse forskning på universiteterne, som der måske … måske ikke … kommer noget ud af til glæde for det private erhvervsliv efter flere års studier blandt alle mulige akademikere.

”I virkeligheden forholder det sig omvendt: danske håndværkeres produktivitet er i bedste fald middelmådig, og de skylder de højtuddannede deres relativt høje levestandard”, skriver Johannes Nielsen i sin kommentar om arbejderne i det private erhvervsliv, som efter hans mening er halvalkoholiserede og smådovne krejlere, der sælger dårlige produkter til alt for høje priser.

Middelmådige danske håndværkere???

Det er sørme noget af en nedladende holdning over for den til enhver tid eksisterende arbejdsstyrke i det private erhvervsliv med sine ”frontsoldater” af ordinære arbejdere, der året rundt betaler verdens højeste skatter og afgifter fra deres indtægt til en statskasse, så titusinder af højtuddannede akademikere kan få uddannelse, løn, ferie og pension, som var de ansat som afdelingschefer, underdirektører, administrerende direktører og koncernchefer på det private arbejdsmarked.

Og uden personlig økonomisk risiko.

Uden dygtige håndværkere og arbejdere generelt i det private erhvervsliv vil der ikke være èn krone til livsforsørgelse af de akademiske forskere i det offentlige arbejdsliv, så Johannes Nielsens kommentar om, at landets håndværkere skylder de højtuddannede deres relativt høje levestandard, er ganske enkelt helt ude i hampen og sagt af et menneske, der tilsyneladende ikke fatter, at Danmark udelukkende indtjener sit bruttonationalprodukt gennem arbejdsindsatsen i det private erhvervsliv.

I et demokrati som vores med fri markedsøkonomi kan man tilbyde sin arbejdskraft på to måder. Enten producerer man noget i det private erhvervsliv som arbejdsgiver eller lønmodtager, og skaber indtjening til statskassen gennem eksport. Eller også er man ansat i den offentlige sektor, hvor man yder en serviceopgave for borgerne, som udelukkende er finansieret af den til enhver tid eksisterende arbejdsstyrke i det private erhvervsliv.

Næh, Johannes Nielsen, uden de ”halvalkoholiserede” og ”smådovne krejlere” ude i det private erhvervsliv hos arbejdsgiverne, vil der ikke være bare èn krone i løn og ferie samt driftsbudget til alle de såkaldte ”højtuddannede” akademikere, der sidder året rundt som halvstuderede ”røvere” på universiteterne og forsker … og forsker … og forsker på livet løs, uden at der kommer noget som helst indtjeningsmæssigt ud af det til glæde for nationens bruttonationalprodukt.

god kommentar om vores håndværkertradition.

Hænger også sammen med diskussionen om folkeskolen, der er blevet lænset for kreativitet, og satser på stillesidende piger. (måske fordi vores samfund har flyttet håndværkerne til Kina....)

Et rum til at forske og videreudvikle, til at forædle færdigheder på det praktisk kreative niveau, kræver trods alt midler og vilje.

Så meget rigtigt sagt.
Men hvorfor skulle vi ikke kunne have både til universiteter og håndværkertradition?
Et avanceret samfund kræver avancerede håndværkere.......

Jørgen Jørgensen

Meget fint indlæg - helt i tråd med mine ideer.
Jeg er både håndværker og videreuddannet til edb-arbejder, et arbejde, som jeg også betragter og prøver at bestride som et håndværk.

"""
I dag går for mange ideer blandt håndværkere til spilde, selv om de kunne udvikles på højt niveau og resultere i gode forretningsmuligheder, mener han. Det kunne for eksempel dreje sig om genanvendelse af skrald.
"""

Med ovenstående påstand er Mathias faktisk på linie med flere af dansk erhvervs spidser (og mig), når vi siger, at et videnssamfund ikke kan eksistere uden en produktion.

Rigtigt mange af de ideer, der har båret Mærsk frem som en storspiller indenfor containertransport er kommet fra arbejdere på Lindøværftet, som har set muligheder i et par stykker stål sat sammen på en ny måde.

Alt kan selvfølgelig regnes ud af ingeniører, men ofte kommer grundideen fra ham, der måske syntes at han gerne ville slippe lidt nemmere om ved det manuelle arbejde (altså egentlig af dovenskab).

Vi har i årevis støttet landbruget, altså med noget, der ligner protektionisme.

Og selvom jeg ikke syntes supergodt om tanken om at holde andre ude, så kan jeg egentlig ikke se noget galt i at forsvare sig.

Kineserne forsvarer sig / angriber med statsejede virksomheder, der køber sig ind i vesten.

Jeg mener at vi som samfund har ret til at forsvare os med økonomiske midler - og min gamle kæphest:

En toldmur om europa mod lande, som ikke opfylder eu's adgangsbetingelser på områder som ret til lægehjælp, beskyttelse af arbejdere og fagforeninger samt menneskerettigheder.

mvh
Jørgen

Henrik Petersen

Spændende tanker, som Mattias Tesfaye her lancerer. De minder mig meget om Mao Zedongs forsøg på at skabe et mere egalitært samfund i Kina i 60erne, ved at opprioritere den manuelle produktionbase i samfundet - altså landbrug og håndværk. Der er selvfølgelig dem, der vil rynke på næsen af sådan noget, men jeg synes, at der er interessant, at der er folk, der har deres meningers mod, og tør udtrykke nogle anderledes visioner for hvordan vi indretter samfundsøkonomien. Som det er idag, bliver vi konstant trukket i en mere og mere elitær retning, hvor alt handler om "videnstung" produktion, dvs. produktion baseret på akademisk forskning og tankegang. Den "manuelle" økonomi og de ressourcer der ligger her, er noget man nedprioriterer. De fleste føler (ironisk nok) at det er noget, der hører hjemme et sted ude i asiatisk lavtlønsland, og ikke er vores samfund værdigt. Derfor synes jeg, at Mattias rammer plet ved at turde gå imod strømmen. Vi har brug for anderledes teknologier, og måske ligger svaret i en håndværksbaseret produktion a la den man forsøgte at skabe i Kina med en satsning på arbejdsintensive teknologier. Det ville også løse de store beskæftigelsesproblemer, der er et resultat af den nuværende (kapitalistiske) krise og globaliseringen. Det ville såmænd ikke skade, om nogle af de forskere, der blev sparet væk ved en halvering af deres budget, kom ned fra deres høje piedesal, og tog en tur ud for at arbejde blandt almindelige mennesker, ligesom man gjorde i Kina. Meget af det der bedrives derinde, er alligevel noget verdensfjernt navlebeskuen, der ikke er rettet imod almindelige mennesker og deres behov. Måske kunne nogle akademikere ligefrem finde inspiration og nye ideer, ved at komme "ud på gulvet" og se virkeligheden i øjenhøjde. Tak for et spændende indlæg - med tanker, der kan provokere til alternative ideer om vores samfundsindretning.

Johannes Nielsen

Det var dog aldeles rystende at debattørerne på information alle næsten ubetinget ryger på Mattias Tesfayes populistiske, anti-elitære og nationalromantiske limpind.

"Danmark har en særlig håndværkerkultur" - mage til vrøvl.

Vil I lave Danmark om til et frilandsmuseum, hvor vi sidder i vores små værkstedder og hækler gode danske motiver på pynteduge, snedkerer træfigurer til sættekasser og kærner smør efter århundredegamle danske opskrifter?

Det bliver saftsusemig uden mig om bord!

Jacob Sigurdsen

Det er dybt bekymrende politisk udmelding. Hvad har håndværkerfag og forskning med direkte hinanden at gøre ? Tværtimod synes jeg det er en middelalderlig udmelding.

I byggehåndværkerfaget er der stort set kun polakker og andre østeuropæiere der underminerer al fornuft p.g.a. byggebranchens grådighed.

En enkelt her, melder om at han havde været indenfor miljø og sundhed forskning i 25 år ! - og åbenbart synes at der noget vås der ikke giver mening. Så mangler vi forskere indefor samme gren og ikke mindsts fortsat forskning i grøn energi i alle felter bl.a.

Et eksempel er et vanvittigt mangel på klimaforskning der gav sig udslag til klimatopmødet i København. Alle deltagere synes at mange viden om solsytemets og jordens mange cyklus - lange som korte. Et ufatteligt mangelfuld og ensporet syn for klima og klimaændring.

Et fuldstændig VANVITTIG udmelding.

Henrik Petersen

Tak for dit indlæg Johannes Nielsen. Det beviser klart, hvad jeg skriver, mht. hvordan man ser på den manuelle produktion (frilandsmuseum, snedkerer træfigurer, kærner smør) og dem der udfører det - håndværkerne - her i landet. På tide med en anderledes indretning af økonomien, og en der tager udgangspunkt i de arbejdende mennesker - håndværkerne!

Michael Nissen

Jeg så meget gerne en øget indsats for at fremme håndværkene i Danmark men forstår ikke rigtig, hvorfor det skulle ske på bekostning af forskningen. Et øget fokus på håndværk lige fra folkeskolen og op til gymnasie- og universitetsniveau vil helt sikkert forhindre mange drenge - og nok også en del piger - i at blive skoletrætte og give op. Netto-resultatet kunne sagtens blive flere dygtige universitetsfolk af den slags, der har et realistisk forhold til omverden. Den dygtigste arkitekt eller ingeniør er ofte ham, der startede som snedker eller klejnsmed :-)

@ Jacob

Prøv at læse igen - lidt langsommere måske. I mine kommentarer skriver jeg ikke, at jeg synes at forskning indenfor miljø og sundhed er noget vås, der ikke giver mening. Den påstand må du tage for egen regning.

Henrik Petersen

Jeg synes, at Mattias Tesfaye er kommet med en fin udmelding, og har ikke noget problem med, at opprioriteringen af en håndværksbaseret forskningsproduktion sker - netop - på bekostning af den akademiske forskning. Det handler nemlig om noget andet og mere end bare "produktion". Det handler om, hvorvidt vi skal være et "akademisk samfund" eller - som Tesfaye foreslår - et håndværkersamfund. Sat lidt på spidsen kunne man måske sige, at det i virkeligheden handler om, hvorvidt Danmark skal være et "elitesamfund" eller et "egalitært samfund". Jeg er træt af den evindelige dyrkelse af eliten, der gennemsyrer hele den måde som vores samfund er indrettet på (og med det dertil hørende nedladende syn, på dem der ikke tilhører sidstnævnte) - så det ville kun være godt, om der kom andre boller på suppen!

Jacob Sigurdsen

@Bo Larsen.
Tak for din hutige respons.
.....Det ville være en meget dårlig idé at ofre det ene kultur for den anden slags, og vil kun medføre til en kulturel forarmelse mod et samfund....

Hvor har du ret. Og jeg kan kun MEGET beklage for min omvendt kommentar til din.

Nu kan ikke lad være med at sammenligne mig selv for Tesfaye, der tilsyneladende har misforstået tingenes sammenhæng - som politiker !

Mattias Tesfaye er en af de mere interessante stemmer i den offentlige debat. Jeg elsker den måde han favner de allermest marginaliserede - de ufaglærte arbejdere - som akademikerne og medierne for længst har fortrængt.

Godt brølt, løve, kammerat!

John Christensen

Kan man lave en stol er man dygtig, men kan man lave en kunstnerstol, eller sælge sin stol som en sådan, så får man meget mere for den og skal ikke lave så mange. Det er ikke altid man behøver en uddannelse for at kunne det før omtalte og det er heller ikke altid højtuddannede kan finde ud af det. Men for mange er det at uddanne sig en genvej til at kunne det.

Henrik Petersen

Fin udmelding fra dig også Markus - du står ikke alene. Godt at vi har folk som Mattias Tesfaye, der kan give de svageste i samfundet en stemme. Lad os samme brøle i kor kammerater!

Karsten Olesen

Der er et stort problem - nemlig ophavsrettighederne til forbedringer og opfindelser.

EU har indført regler, hvorefter alle opfindelser gjort af ansatte i en virksomhed overgår til virksomheden.
Det betyder at du kan fyres uden at få rettighederne til dine opdagelser med dig.
Ensomme opfindere franarres ofte opfindelsen gennem aktieselskabstricks.
Dine kolleger, din familie eller samfundet får ingenting.
Indtil videre er der ikke anden løsning end at flytte udenfor EU.

http://ing.dk/artikel/38938-debat-ivaerksaetterkultur-respektr-opfindere...
"Det er stadig vanskeligt at være opfinder i dagens Danmark og at blive anerkendt som sådan."

EU-lovgivningen lader altid firmaernes rettigheder gå fremfor opfindernes:
"Vejledning 2009 om samarbejde mellem universiteter og virksomheder:"
http://ing.dk/artikel/94691-fakta-om-samarbejde-mellem-universiteter-og-...

"Som udgangspunkt får den part `(dvs. arbejdsgiver), hvis medarbejder har gjort opfindelsen, ejerskabet.
....De opfindelser, som en ph.d.-studerende står bag, tilfalder universitetet."

Opfinderne knækkes som regel ved at man kræver at de skal fremskaffe gigantbeløb, og under processen franarres de rettighederne.

Opfinderen af bølgeanlægget Wave Star har mistet rettighederne:
http://ing.dk/artikel/106798-joergen-mads-clausen-koeber-wave-star

Bioetanol-forskeren Birgitte Ahring har - efter flere års kamp mod en sammensværgelse mellem danske pengemænd og DTU - mistet sit firma til en kapitalfond:
Danske myndigheder (fjernstyret af danske pengemænd) stillede krav om at hun skulle skaffe 100 mio.kr for at beholde rettighederne.
http://ing.dk/artikel/106572-biogasol-solgt-til-britisk-fond

2004: batterivirksomheden Danionics lukker:
http://ing.dk/artikel/59598-slutspil-hos-danionics

John Christensen

Jeg mener ikke der skal skæres ned på investeringer i uddannelse, men det er rigtigt at der skal sætses på de erhvervsfaglige uddannelser også. Regeringens politik har gjort at betingelserne for de dårligst stillede i samfundet er blevet meget dårligere de sidste 9 år. Satsning på erhvervsuddannelser vil støtte de dårligst stillede mest, hvorfor det er naturligt at se på en sådan løsning først.

Jannick K. Sørensen

Synspunktet om at håndværket bør tilgodeses som en vigtig kilde til innovation og opfindelser er jeg enig i. Ideen om at flytte midler fra en i forvejen nødlidende forskningsverden tror jeg dog ikke meget på.

Man kunne, for at skaffe sig inspiration, kigge på den tyske model der opererer med et parallelt system af både universiteter og "Fachhochschulen". Sidstnævnte har typisk et mere anvendelsesorienteret sigte.

Problemet med disse fachhochschulen er dog at de ikke kan have deciderede forskningsprogrammer og at de heller ikke kan uddanne Ph.d.'ere. De har således intet fagligt grundlag for at kontinuerligt at lave forskning (selvom de ofte deltager i internationale forskningsprojekter).

Et svar på den strukturelle krise Danmark befinder sig i ville måske være at tænke uddannelse mere internationalt og at motivere danske håndværkere, praktikere og studerende til at tage til udlandet for at lære dét som man ikke kan lære i Danmark.

OUT OF THE BOX.
Come on. Der er da andre steder at tage pengene til udvikling af håndværksfagene end fra universiteterne. Hvad med at tage lidt mere i skat? Hvad kunne de penge, som man forventer at bruge på Joint Strike Fighter gøre for håndværksfagenes udvikling?

Og til dem, der holder Kina op som eksempel: Miljø, borgerrettigheder, sikkerhed, svindel med produkter, industrispionage. Er det dét vi skal lære af Kina.
Den pris kinesiske mennesker betaler for nationen Kinas fremgang svarer til at udradere Danmarks befolkning hvert andet år.

Mattias Tesfaye

Hej alle
Det har været spændende at læse jeres debat.

Jeg vil opfordre jer til at læse mit debatindlæg i politiken, som var udgangspunktet for Informations interview.

I kan læse det her: http://politiken.dk/debat/ECE1157480/vi-skal-da-leve-af-haandvaerk-i-fre...

Iøvrigt diskuteres emnet i aften (torsdag) på DR2 kl. 22.15.

Venlig hilsen
Mattias Tesfaye

PS: Bemærk. Jeg foreslår ikke at reducere den akademiske forskning. Jeg foreslår at FLYTTE en del af den tættere på uddannelsesmiljøer, der uddanner håndværkere. Jeg mener nemlig vi som samfund skal arbejde meget mere bevidst med at bygge bro mellem akademiske og håndværksmæssige miljøer. For tiden er der en menatl Berlinmur mellem dem.

Som alt det, der er gået i lave i de sidste mange år, er det vel i virkeligheden et polyteknisk system, Mattias taler for. Det var en fantastisk dårlig ide og udtryk for et malplaceret snobberi af den anden verden, der gjorde Polyteknisk Læreanstalt til DTU.

Peter Hansen ovenfor, der sammenligner Tesfayes forslag med Maos politik i Kina, har fat i den lange ende. Lidt en skam at Peter Hansen på den baggrund konkluderer det var en god idé, alt den stund at Mao Zedong bla pga den armod hans totalt fejlslagne politik skabte, herunder ideer som ovenstående, blev historiens største massemorder.

Tesfaye er munkemarvist af den helt gamle skole, det ved man ikke bare af dette absurde forslag, men fra en række tidligere meldinger. Hvem glemmer f.eks. forslaget om at konfiskere *al* indkomst over 50000 kr om måneden. Det stiller al viraken om Ole Sohns mulige DDR-glæde helt i skyggen, når SF i partiledelsen også har hardcore forstenede marxister som Tesfaye.

Al vidensforædlig er af det gode, også den håndværkere laver, så er er selvfølgelig en flig af lys i formørkelsen, men man gruer sig for at række denne fanden en lillefinger, for det kan virkelig blive en katastrofe for landet.

Jacob Sigurdsen

Det er stadigvæk for svært at forstå hvor Tesfaye vil hen. På den ene side vil han gå "tilbage" til genbrug, på den anden side til mere "rationel" lærdom i håndværkerfaget.

Det er i hver for sig ikke noget galt i - bortset fra at der arbejdes og forskes bl. a. energi af affald og mere udvikling i håndværkerfaget.

http://www.mynewsdesk.com/dk/view/pressrelease/usorteret-skrald-er-en-af...
vaekst-542808

Indenfor håndværkerfaget sker der fortsat udvikling.

http://www.erhvervsserviceodense.dk/Topmenu/Projekter/Vaekst-og-rammevil... for handvaerkere.aspx

Denne melding er i allerhøjest grad selvmodsigende og er en hovsa replik uden indhold i virkeligheden.

Der skal naturligvis fortsat forskes i alle niveauer her i landet. Takket private sponsorer af der er succes historier igennem tiden herhjemme.

Mattias Tefaye - duer langt ude i hampem.

Lizetta Mikkelsen

Der er den logik i det, at dersom de alle gå i en retning, og man så går den anden vej, så finder man det, som de andre gik væk fra, men som de alligevel får brug for. På den måde kommer de få til at skulle forsyne de mange.

Jørgen Larsen

Måske kan man skære igennem, og konstatere samfundet har fået mindre brug for overbetalte akademiske dovendidrikker der ikke kan stikke en pind i en lo..
Det er nu vi har brug for er de der der kan fremstille produkter, og ikke bare vil sidde på deres flade og modtage høje lønninger.