Læsetid: 3 min.

Svensk model skal sikre, at boligejere ikke sættes på gaden

I Sverige betaler man skat af gevinsten, når man sælger sin bolig. Det har mindsket urolighederne på boligmarkedet, mener den svenske regering. Både vismændene og Enhedslisten har foreslået en lignende model i Danmark. Men en svensk økonomiprofessor vil hellere have den danske model
29. januar 2011

Mens danske politikere vægrer sig ved at røre ved boligskatten, er de svenske politikere nærmest blevet tvunget til det.

I Sverige har boligskatterne nemlig været stigende, og det skabte ligefrem protestbevægelser for fem år siden. Ligesom i Danmark var boligpriserne steget konstant siden midten af 90’erne, og mens Fogh-regeringen indførte skattestop i Danmark, fulgte skatterne blot med op i Sverige.

»Nogle var oppe at betale 30-40.000 kr. i faste ejendomsskatter, uden at have de likvide penge, der skulle til. Der var mange langs kysten, der måtte sælge deres hus, fordi skatten blev for tyngende,« siger Daniel Liljeberg, der er politisk rådgiver for den kristendemokratiske boligminister, Stefan Attefall.
Derfor ændrede den borgerlige koalitionsregering i 2008 boligskatten, så svenskerne i praksis skulle betale et mindre beløb i årligt ejendomsskat og en højere procentdel af deres gevinst, når de solgte boligen.

»Vi synes, det er forkert at beskatte boligen løbende, fordi så risikerer man, at en husstand ikke har ressourcer til at betale. Hvis man omvendt beskatter folk, når de sælger deres hus, så har de jo beviseligt likvide penge,« siger Daniel Liljeberg om det, der i danske debat er blevet døbt ’den svenske model’.

»Det, mener jeg, har mindsket urolighederne på boligmarkedet, men det er endnu for tidligt at bevise,« siger Daniel Liljeberg.

Hellere den danske

I Danmark har både vismændene og Enhedslisten taget modellen op. I en rapport fra efteråret 2008 foreslog vismændene at indføre skat på gevinst af boligsalg, for ikke at favorisere boliginvesteringer frem for andre investeringer, som man skal betale skat af. Forslaget mødte hård kritik, og i dag er Enhedslisten ene om at fremføre modellen politisk.

Men heller ikke i Sverige er der entydig glæde ved den svenske model, fortæller økonomiprofessor Peter Englund fra Stockholms Handelshøjskole.
»Jeg synes jo, at det danske system er bedre end det svenske,« siger han.

I Sverige kan man skyde skatten foran sig, hvis man køber ny fast ejendom, og selv om man skal betale en vis rente af sin skattegæld, kan Peter Englund godt blive i tvivl om effektiviteten af den svenske model.

»Man kan skyde skatten meget langt foran sig, og så kan man jo godt blive betænksom, om den skat nogensinde bliver betalt,« siger han.
I stedet så han hellere, at man beskattede den stigende boligværdi løbende med en fast skat.

»Det ville skabe mere ro på markedet,« mener han.

Heller ikke den danske lektor og ekspert i boligøkonomi Jens Lunde fra CBS kan se fordelene ved at indføre den svenske model i Danmark.

Hvis du har boet det samme sted i ti år, er salgsprisen typisk markant større end købsprisen var i sin tid, og så vil man pludselig skulle lægge et ganske stort beløb oven i sin skattebillet, hvis man vil til at flytte, påpeger han.

»Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre i praksis, for så vil man jo ødelægge mobiliteten. I stedet kunne man skrive en konto op, hvor man skylder i kapitalgevinstskat, og så går modellen op rent teoretisk. I praksis vil man komme til at tage skatten med over i en ny bolig, så den kommer til at rulle år for år. Indtil det bliver til en skat, når du dør, for det er der, du endeligt træder ud af boligmarkedet,« siger Jens Lunde.

Penge tilbage

Endeligt er der det samfundsøkonomiske problem, at den svenske model bliver til en beskatning af inflationen, og hvis den er lav som nu, bliver provenuet til staten forholdsvis beskedent, og det kan let vare mange år, før staten ser nogen penge. Dertil kommer, at boligejerne ikke har nogen kapitalgevinst ud over inflationsstigningen på langt sigt, da huspriserne set over mange år kun stiger i takt med inflationen.

»På kortere sigt svinger priserne voldsommere. Derfor får du nogle, der skal betale en høj skat og nogle, der skal betale en lille skat, helt afhængig af hvornår de hopper ind og ud på boligmarkedet. Dertil skaber prisfald på boliger et særligt problem, for skal boligsælger da have skat tilbage?«
»Det giver et meget mere ujævnt provenu. En ejendomsværdiskat er meget mere pæn og nobel, og hvis man bare havde holdt fingrene fra at ændre på reglerne her, så havde den kørt pænt og roligt derudaf,« siger Jens Lunde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lunde, Lunde - der sker jo det, at priserne typisk IKKE vil stige så meget over de ti år med en sådan beskatning, og det er netop formålet, bl.a. for ad den vej at mindske statens tab på rentefradraget, som til gengæld er en fornuftig ordning, når det er nødvendigt at handle bolig eller bil, især første gang.