Læsetid: 5 min.

'En meget, meget sympatisk mand'

Kompetent, reflekteret, poetisk og stilfærdig. Københavns Universitets rektor får entydigt positive skudsmål fra de, der vil tale åbent. Frygten for uretmæssigt at skade sin stjerneforsker fik Ralf Hemmingsen til at beskytte den omstridte Milena Penkowa, lyder forklaringen på det stormvejr, som nu plager universitetets øverste mand
Københavns universitets rektor Ralf Hemmingsen har igennem den sidste tid været i strid modvind, da det kom frem, at han kendte til problemer omkring hjerneforsker Milena Penkowas forskning 
 allerede i 2003

Københavns universitets rektor Ralf Hemmingsen har igennem den sidste tid været i strid modvind, da det kom frem, at han kendte til problemer omkring hjerneforsker Milena Penkowas forskning
allerede i 2003

24. januar 2011

Der er langt fra rygterne om en dameglad charmør til den gennemgående beskrivelse af Københavns Universitets (KU) rektor, Ralf Hemmingsen. Den 61-årige psykiater, der siden 2005 har stået i spidsen for landets største universitet, er kommet i strid modvind, efter det er kommet frem, at Hemmingsen i sin tid som dekan på sundhedsvidenskab har holdt hånd over hjerneforsker Milena Penkowa, der mistænkt for fusk med sin forskning og misbrug af private forskningsmidler.

Senest har Ralf Hemmingsen erkendt, at han allerede i 2003 vidste, at der kunne være problemer med Penkowas forskning, hvilket har bidraget til spekulationer om deres indbyrdes forhold og kritik af hans håndtering af sagen. Hemmingsen har afvist uretmæssigt at have tilgodeset Milena Penkowa, som han med egne ord aldrig har været på tomandshånd med.

Foreløbig har KU's besty-relse også udtalt sin fulde tillid til rektoren. Og tilsyneladende er der heller ikke mange, der har noget at udsætte på Ralf Hemmingsens person.

Information har talt med en lang række kilder tæt på Ralf Hemmingsen, som samstemmende beskriver rektoren som en kompetent, reflekteret og lidt underspillet leder, der forstår at sætte universitetet på den politiske dagsorden uden at lade sig rive med af snak om verdensklasse og anden vidtløftig retorik.

»Ralf Hemmingsen er efter min mening tæt på at være den ideelle rektor KU kun-ne få i forbindelse med overgangen til det topstyrede hierarkiske ledelsessystem,« siger KU-professor, dr. phil. Peter Harder.

Ralf Hemmingsen, der bag sig har årelang ledererfaring først på Bispebjerg Hospital og siden som sundhedsvidenskabelig dekan ved KU, roses for sin forståelse af og respekt for samfundets krav og ønsker til universiteterne. Samtidig har han en evne til at formulere sig, om de krav på en måde som giver tillid til, at han tager vare på universitets interesser. Således har Ralf Hem-mingsen trods politisk pres om mere strategisk forsk-ning fastholdt sit syn på og krav om grundforskning, som universitets kerneydel-se.

Socialdemokraternes ud-dannelsesordfører Christine Antorini sidder i VL-gruppe med Ralf Hemmingsen.

»Han er et meget, meget sympatisk og reflekteret menneske, som ikke gør meget væsen af sig, men som man lytter til,« siger hun.

Dansk Folkeparti forsk-ningsordfører Jesper Lang-balle kender efter eget ud-sagn Ralf Hemmingsen særdeles godt. De har for nylig været i Grønland sammen for at beskue iskerneboringer: »Han er meget kompetent og fast i kødet med hensyn til den forskningsfrihed, som jeg også mener, er vigtig,« siger DF'eren, der i øvrigt betegner Hemmingsen som 'yderst stilfærdig'.

Noget festfyrværkeri er KU-rektoren ifølge Jesper Langballe ikke:

»Han virker ikke som en, der indbyder til den store kallas.«

Poetisk åre

Under turen til Grønland var de to mænd sænket ned under indlandsisen i en slags udgravet kælder for at beskue boringerne.

»Da vi stod der i de beta-gende omgivelser slog det mig, at han har en poetisk åre,« siger Langballe og fortsætter:

»Ralf Hemmingsen slog ud med hænderne og sagde: Det her er jo en katedral for videnskab! De ord havde jeg ikke selv tænkt på, men de var meget rammende.«

Dekan på teologi Steffen Kjeldgaard-Pedersen, der har siddet i ledelsen med Ralf Hemmingsen, siden han blev valgt som dekan i 2002, mener også, at Ralf Hemmingsen har noget ånd over sig.

»Han er ikke nogen smart strømlinet leder, men en akademisk og lidt indadvendt type. Men han er universitetets mand også indadtil og har stor sans for de forskellige områder på KU,« siger Steffen Kjeldgaard, der betegner Ralf Hemminsegn som en rolig og velovervejet mand, der er god til at argumentere for sin sag og derfor jævnt hen kommer igennem med sine synspunkter.

110 procent sikker

Peter Harder er blandt de 58 forskere, der støtter kravet om en uvildig undersøgelse om universitets håndtering af Penkowa-sagen.

»Der er behov for at få be-lyst hvad der skete med tvivlen om Penkowas rotter dengang i 2003 - men jeg håber inderligt, at Ralf kommer uskadt ud af forløbet,« siger Peter Harder. Som studieleder har han selv engageret sig i en utve-tydig kurs omkring plagiat blandt de studerende - en kurs, som blev støttet af Ralf Hemmingsen. Ifølge Peter Haarder kan ønsket om ikke unødigt at rette en ødelæggende kritik mod Penkowa være årsagen til, at rektor ikke satte foden ned allerede for mange år siden.

»Ingen embedsmand ønsker at løbe den mindste risiko for at være den, der er årsag til at udløse lavinen, så længe man ikke er 110% sikker i sin sag. Indtil andet er bevist, tror jeg det må være det, der ligger bag forløbet,« siger han.

Asymmetri

Også formand for universi-tetsrektorerne Jens Oddershede mener, at Ralf Hemmingsen må have haft god grund til at have vurderet sagen, som han gjorde.

»Der er få i vores kreds, der i den grad overvejer sine ord og handlinger så meget. Jeg er overbevist om, at når Ralf har handlet, som han gjorde, så har han været overbevist om, at der ikke var tale om uredelighed,« siger Jens Oddershede, der mener, KU-rektoren må have haft en viden, som ikke er kommet frem i offentligheden, der har gjort, at han har vurderet sagen på den måde.

»Der hersker jo en vis form for asymmetri, fordi Ralf Hemmingsen ikke kan gå ud med al den viden, han har,« siger Jens Oddershede om Hemmingsens håndtering af Penkowa-sagen.

Som universitetsleder skal man efter hans mening være utrolig forsigtig i urede-lighedssager.

»Hvis vi handler forkert, så vil det i høj grad påvirke folks omdømme, og mange af de her sager er meget vanskelige, fordi der er en masse beskyldninger, som ikke kun handler om uredelighed, men også om brødnid og ønsket om at tage æren for noget. Derfor kan det være utrolig svært at gennemskue, hvornår man skal gribe ind,« siger Jens Oddershede.

En videnskabelig ansat på sundhedsvidenskab, der har siddet i diverse kollegiale udvalg med Ralf Hemmingsen i hans tre år som dekan på fakultetet, kalder ham 'et meget privat menneske og en klog politiker'. Kilden, der ønsker at være anonym beskriver anklagerne mod Hemmingsen i Penkowa-sagen som'urimelige'.

»Da Penkowas doktordisputats blev afvist, gjorde han efter min mening det eneste rigtige, nemlig at sætte to hæderkronede udenlandske neuroforskere til at se på hendes disputats,« siger kilden.

Grotesk

En af Ralf Hemmingsen kritikere, som ønsker at være anonym, mener, at når KU's rektor øjensynligt har vidst, at de videnskabelige data ikke kunne dokumenteres, så er der tale om en uredelighed, som han som dekan og senere rektor burde have grebet ind over for.

Kilden betegner Ralf Hemmingsens som yderst forsigtig og en snu politiker, der både i sin karriere som dekan og rektor, altid har haft jurister til at tjekke, hvorvidt noget var korrekt eller ukorrekt.

»Derfor forekommer det grotesk, at han ikke har haft øje for, hvad der er helt almindelige god videnskabelig praksis,« siger kilden.

En tidligere kollega på Det Sundhedvidenskabelige Fakultet betegner Hemmingsen også som en 'bondesnu taktiker', der var mere kendt for at være god til at skaffe penge til sin afdeling på Bispebjerg Hospital end for sine forskningsresultater.

»Han var ikke den samme type hensynstagende uni-versitetsleder, som vi var vant til. Hans lederstil var nok at informere og lytte, men han førte egensindigt sine beslutninger ud i livet - trods argumenter imod,« siger kilden, der ønsker at være anonym.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Mikkelsen

"Dansk Folkepartis forskningsordfører Jesper Langballe [... i sig selv en hylende morsom ordsammenstilling...] kender efter eget udsagn Ralf Hemmingsen særdeles godt. De har for nylig været i Grønland sammen for at beskue iskerneboringer. [...Lod Hemmingsen sig ogsaa her shanghaie?...] Under turen til Grønland var de to mænd sænket ned under indlandsisen i en slags udgravet kælder for at beskue boringerne.

[Og de kom altsaa begge tilbage igen. Ja, livet er fuld af skuffelser]

»Da vi stod der i de betagende omgivelser slog det mig, at han har en poetisk åre,« siger Langballe og fortsætter:

»Ralf Hemmingsen slog ud med hænderne og sagde: Det her er jo en katedral for videnskab!«"

Her savner jeg i den grad Lars "von" Trier; hvilke filmiske og dramatiske muligheder! Troens beskytter og videnskabens ditto, sammen paa bunden af indlandsisen hvor menneskehedens endeligt omhyggeligt forudsiges.

Lars, den kan du ikke lade gaa til spilde. Please please please!

En besynderlig artikel, der stiller en samling karaktervidner op på række. Hvor vil Mette Klingsy og Lise Richter mon hen med dette?

Manden er muligvis lige så sympatisk, som den engel forfatterne forsøger at fremstille ham som - og man kunne sikkert skrive en lignende artikel om vores tidligere statsminister, som indirekte forsvar på kritikken af ham i forbindelse med Danmarks deltagelse i Irak-krigen. Det ville også virke underligt.

Men han er faktisk blevet stærkt kritiseret af 58 forskere for noget, der ikke er lige så sympatisk, nemlig at holde hånd over en fusker og for derefter at lægge låg på sagen.

Langt mere interessant (og langt bedre journalistik) end dette glansbillede ville det have været, hvis forfatterne have interviewet nogle af de 58 forskere for at finde ud af, om der er facts, som kan begrunde denne hårde kritik.

Anne Marie Pedersen

Og hvad så, hvis manden altid har været fair og oprigtig; han bør imødegå de 58 forskere nu - det er der, som er fair og rigtigt nu.

Stjerneforskeren har jo været uredelig i penge sager - for et par hundrede tusinde, efter sigende anvendt til advokatregninger - hvorfor har en forsker brug for advokater? Og så med så store omkostninger?
Hun valgte selv at træde tilbage i foråret - hvad var den direkte anledning til det?

Videnskabelig uredelighed - eller?

Har rektor lovet forskeren at holde tæt om noget andet end "videnskabelig uredelighed"?

Er Information bange for at få en sag på halsen, eller er det kun BT der er frække nok til antyde den virkelige årsag?

http://www.bt.dk/krimi/kendt-forsker-tiltalt-underslaeb

Man maa også spørge, om ikke også universitetets regnskabsafdeling bør klandres? Den har vel godkendt forskerens uredelige regnskab, inden det blev sent til den fond, der finansierede forskningen og som straks blev klar over urederlighederne.

Hmmm, en lummer sag, som nok ville have godt af at blive hængt lidt ud i den friske luft.

Meget meget sympatisk mand?

Informations vinkel til denne sag bliver mærkeligere mærkeligere. Her er hvad man kan læse i Politiken:

Ledelsen på Københavns Universitet lukkede i over et år øjnene for, at en kendt forsker havde fabrikeret falske beviser mod en studentermedarbejder og dermed søgt at give ham skylden for underslæb og dokumentfalsk.

Selv om universitetets ledelse var gjort opmærksom på sagen, fastholdt den indstillingen af forskeren til en millionpris. Og otte måneder efter at Københavns Politi havde rejst tiltale mod forskeren for de alvorlige forhold, blev hun forfremmet til en højere post.

Den 24-årige studerende, der med den falske anklage risikerede både straf og en ødelagt karriere, fik derimod ingen hjælp af universitetet, da han bad ledelsen gå ind i sagen i december 2008.

http://politiken.dk/videnskab/ECE1178136/universitet-lagde-laag-paa-fals...

Sabine Behrmann

@ Bo Larsen

Det er jo ikke studentermedhjælperne, der er blevet interviewet til dette portræt, men Hemmingsens omgangskreds.

Hans evner skal nok snarere ses i lyset af det hyrdebrev han udsendte til KU's medarbejdere og studerende i anledning af årsskiftet. Her understregede han, at i år skal stå i uddannelsens tegn på KU.

Det var alt sammen lidt pinligt og sølle og visionsløst for en uddannelses- og forskningsinstitution.