Baggrund
Læsetid: 4 min.

Tag det som en mand

Danmarks Radio har gennem en årrække givet afgående mandlige topdirektører bedre fratrædelsesaftaler end deres kvindelige kollegaer
Indland
3. januar 2011
Danmarks Radio har gennem en årrække givet afgående mandlige topdirektører bedre fratrædelsesaftaler end deres kvindelige kollegaer

De kvindelige topdirektører, der har forladt DR, har ikke fået samme gyldne håndtryk som deres mandlige kollegaer – hvis de overhovedet har fået et håndtryk.

Mens de fire mandlige topdirektører, der forlod DR mellem 2004-2010, fik minimum ni måneders løn i fratrædelsesgodtgørelse, så fik tidligere nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen ’kun’ seks måneders fratrædelsesgodtgørelse, da hun i 2007 officielt fratrådte sin stilling i DR.

»Det tyder på, der er et problem,« siger Byrial Bjørst, der er ph.d. i ligelønsret og advokat hos Teknisk Landsforbund.

»Hvis man statistisk kan se, at DR generelt giver mere til mændene, så er det ikke godt,« lyder hans konklusion.

Via aktindsigt har Dagbladet Information fået oplysninger om seks tidligere topdirektørers fratrædelsesaftaler fra DR i perioden mellem 2004-2010. De seks er tidligere direktører er Christian Nissen, Bent Fjord, Lisbeth Knudsen, Lars Vesterløkke, Mette Bock og Lars Grarup.

Mettes tomme hænder

Mette Bock var en del af magtfirkløveret i DR-byen, men i midt-november 2009 opsagde hun sin stilling som programproduktionsdirektør. Den nuværende administrerende direktør hos Politiken, Lars Grarup, var dengang mediedirektør hos DR. Bare 14 dage efter Bocks opsigelse meddelte Grarup, at også han forlod DR. Begrundelsen var den samme som hos Bock, »de kunne ikke arbejde under den nye ledelsesstruktur«. Lars Grarup valgte officielt selv at gå ud gennem DR-svingdøren vel vidende, at han havde indgået en fratrædelsesordning svarende til ni måneders bruttoløn – eller ifølge aktindsigten et beløb svarende til 1.568.904 kroner samt retten til 10 coachingsessioner med en samlet værdi på 60.000 kroner.

14 dage forinden forlod Mette Bock – også frivilligt – DR-byen vel vidende, at hun stod på gaden uden nogen fratrædelsesaftale.

Mette Bock har ikke ønsket at udtale sig om sine ansættelsesforhold i DR. Heller ikke Lisbeth Knudsen, Lars Grarup eller Bent Fjord har ønsket at udtale sig, mens Christian Nissen og Lars Vesterløkke har bekræftet deres fratrædelsesordning over for Information.

DR’s æbler og pærer

Kønsforsker ved Roskilde Universitets Center Karen Sjørup kalder det »pinligt«, når en statslig institution som DR lader kvinderne gå fra koncernen med mindre i fratrædelsesgodtgørelse:

»Nu er DR jo en offentlig institution, derfor synes jeg, det er bekymrende, hvis man ikke har reageret på så store forskelle i fratrædelsesordningerne,« siger hun.

Danmarks Radios HR-direktør, Inger Kirk, afviser, at DR bevidst forfordeler kvinder, når medarbejdere forhandler fratrædelsesordninger.

»Jeg kan ikke gå ind i baggrunden for den enkelte fratrædelsesaftale, men jeg kan på et helt generelt plan sige, at fratrædelsesaftalerne er udtryk for individuelle aftaler. De er indgået under forskellige omstændigheder. De er indgået for forskellige stillinger med varierende ledelsesansvar. Og de er indgået på vidt forskellige tidspunkter. Derfor er der sådan set heller ikke noget mærkeligt i, at aftalerne også er forskellige,« skriver HR-direktøren i en mail til Information efter, at vi har bedt om et interview.

Sammenlignes Mette Bock og Lars Grarup, er det sandt, at de havde forskellige stillinger som henholdsvis programproduktionsdirektør og mediedirektør. Men over for Information er det bekræftet fra tidligere DR-chefer – uafhængigt af hinanden – at de to var ansvarsmæssigt sidestillet i direktør-firkløveret. Med den forudsætning har Grarup og Bock ikke haft »stillinger med varierende ledelsesansvar«, og det forhold burde således ikke spille ind, da de i sin tid fik hver sin fratrædelsesordning.

Inger Kirk nævner også, at de forskellige fratrædelsesordninger kan være udtryk for, at de er indgået på forskellige tidspunkter. Med blot 14 dages forskel og med samme begrundelse for at opsige deres respektive stilling kan der næppe være en tidsfaktor på spil, når Lars Grarups opsigelse udløser ni måneders ekstra løn, hvorimod Bock ikke får nogen overhovedet.

»Hvis kravene i de to stillinger er det samme, så skal de to personer også behandles ens uanset køn,« fastslår Byrial Bjørst.

»Arbejdsgivere, i dette tilfælde DR, har en selvstændig forpligtelse til at sikre, at ligestillingsreglerne og ligelønsreglerne bliver overholdt. Det ansvar kan DR ikke løbe fra ved at henvise til, at forskellen er sket under en forhandling. Det holder ikke,« fortsætter han og understreger: »Forhandlinger ikke en saglig grund for at give nogle mere end andre.«

Patriarkalsk Radio

Hverken Byrial Bjørst eller Karen Sjørup er specielt overraskede over, at DR kædes sammen med forskels­behandling mellem kønnene. Ifølge Karen Sjørup er mediehuset blevet »en mandsdomineret verden«, og begge henviser til, at kvindelige DR-journalister tidligere har været utilfredse med, at mandlige kollegaer kunne se højere tal på lønkontoen, bl.a. har Trine Sick og Paula Larrain kritiseret, at de modtog mindre i løn end flere af deres mandlige studieværter.

Ifølge Karen Sjørup er forskelle i lønninger og fratrædelsesgodtgørelser udtryk for »patriarkalsk tænkning« i DR, hvor mændene i højere grad opfattes som forsørgere, hvilket »åbenbart stadig skal afspejle sig økonomisk, selv når det er topdirektører, der går.«

»Jeg synes, det er problematisk, at man ikke går sig selv efter i sømmene. Det burde DR gøre,« mener Karen Sjørup.

Information har også søgt aktindsigt i Kenneth Plummers fratrædelsesordning, men fik afslag med begrundelsen, at »DR står i en tæt konkurrencesituation«, fordi bestyrelsen er i gang med en ansættelsesproces, og at »DR herefter står over for konkret at skulle forhandle løn- og ansættelsesvilkår«. Ekstra Bladet har dog tidligere oplyst, at Kenneth Plummer forlod DR med et gyldent håndtryk svarende til to års løn, dvs. mindst 6,4 millioner kroner inklusive pension og bonusser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne Marie Pedersen

Der er jo ikke ligestilling i DK. Alle ved det. Spørgsmålet er ikke hvorvidt det er retfærdigt, men hvordan vi på en retfærdig måde kan ændre på tingenes tilstand.

Martin Kristensen

Christian Nissen var vel generaldirektør og som sådan berettiget til en helt anden aftale - og han har da også måttet stå på mål for mange flere beslutninger end de andre.

Det betyder at det statistiske materiale er 3 mænd og 2 kvinder...og det er vist for lidt til at konkludere at det lige netop er kønnet der har været udslagsgivende...

Hmm…lad mig se om jeg forstår det her korrekt. Vi har seks topchefer, der er forhenværende i DR - fire mænd og to kvinder. Vi lader lige mændene ligge og koncentrerer os om kvinderne. Den ene fik en fratrædelsesordning på seks måneder, den anden fik ingen. Og hvad fortæller det os så lige?

Lad det som udgangspunkt stå krystalklart, at diskrimination er ulovligt og hvis de pågældende mener, at der er blevet diskrimineret imod dem bør de klage. Om nødvendig bringe det til retten. At påstå, at der er blevet diskrimineret imod dem i deres fratrædelsesordning pga. deres køn er ikke bedre end hvis det var pga. deres hudfarve eller religion.

Men når det så er sagt er jeg altså ikke helt overbevist om, at der på baggrund af disse to konkrete sager er tale om et eksempel på en ”mandsdomineret verden” og ”patriarkalsk tænkning”. I ved godt, at vi taler om DR, ikke? Det er ikke ligefrem et sted jeg forbinder med forbenede mandschauvinisme, selvom Karen Sjørup fra RUC prøver at fremstille det sådan. Jeg kan også ud af artiklen læse, at det end ikke har været muligt at sætte sig i sagens fulde sammenhæng og få adgang til alle relevante oplysninger. At spekulere i at det her skulle handle om køn er sådan cirka lige så logisk som at hævde, at det nok var fordi kvinderne spiste økologisk, stemte socialdemokratisk eller engang havde været medlem af SF at der blev udøvet diskrimination mod dem.

Vi kunne selvfølgelig også overveje den mulighed, at de fire mænd ud af seks ex-chefer var bedre til forhandle en god fratrædelsesordning hjem. Det er altså ikke ligefrem uhørt og det er ikke ligefrem diskrimination, selvom det måske lugter af det på RUC.

Og til Anne Marie Pedersen: Nej, der er ikke ligestilling i Danmark og det bør du være glad for. Mænd er overrepræsenteret i toppen af samfundet og det harcelerer mange kvinder over, mens kvinderne er tavse over, at mændene også fylder pænt op i bunden af samfundet. Mændene topper faktisk i statistikkerne når det gælder arbejdsulykker, de er blevet ramt hårdere af arbejdsløshed som følge af den aktuelle finanskrise, de har en kortere gennemsnitslevealder, 78 procent af de hjemløse er mænd, mænd risikerer oftere end kvinder voldelige overfald, 70 procent af dem som begår selvmord er mænd etc. Trods disse forhold er der cirka 50 krisecentre for kvinder og kun 5 for mænd. Måske burde Information overveje at kaste sig over nogle af disse forhold – bare sådan til en forandring – frem for for 117. gang at fortælle os, at kvinderne lever i en middelalderlig verden. Vi skriver faktisk 2010 og ikke 1610 og det her faktisk ikke Saudi-Arabien.

Men igen: Hvis de to kvinder mener, at der er blevet udøvet diskrimination, så ind i retten med det. Længere er den egentlig ikke. Medmindre de pågældende naturligvis regner med, at de ville tabe sådan en sag. Men om ikke andet ville de da så kunne få en RUC-forsker som Sjørup til at fortælle i Information, at det er fordi domstolene er en mandsdomineret branche og følger en patriarkalsk tankegang. I en feministisk optik er glasset vist altid halvtomt og det er altid mændenes skyld. Så meget har jeg da lært.

Uden på nogen måde at afsige dom i denne sag og uden særlig viden om disse konkrete forhold, så spiller hvor lang tid ansættelsen har fundet sted vel også en rolle? Bock var så vidt vides ansat forholdsvis kort tid. At det så er uforståeligt at Plummer forgyldes da manden "officielt" sagde sit job op, er en helt anden sag....

Jens Sørensen

Skal vi lige sætte tingene i relief.

Mette Bock blev ansat i 2009, altså 1½ års ansættelse
Lars Vesterløkke ca. 19 år.
Enhver, der ved bare det mindste om sådanne sager, ved også at ansættelsesperioden er yderst bestemmende for godtgørelsens størrelse.
At hverken den statsfinansierede og manipulerende Karen Sjørup eller information's journalist ikke engang ved dette, er desværre ikke en overraskelse.

Iøvrigt har jeg ikke kunnet finde tilsvarende artikler eller "analyser" af hhv. information eller Karen Sjørup, i forbindelse med Tine Aurvig-Huggenberger kæmpe pensionsgodtgørelse da hun SELV sagde op !!!!
Eller er Tine-Auvig måske en mand forklædt som kvinde. Eller hvad med Lisa Drakeman, er hun nu også en mand.
Hvis begge trods alt ER kvinder, er det helt klart et "karen Sjørup" bevis på at mænd diskrimineres ved aftrædelser.
Det burde information lave en artikel om

Jens Sørensen

Og hvad med Stine Bosse, der selv sagde op. Men alligevel fik MEGET mere end hun havde krav på ?
Hvornår kommer der en artikel om at kvinder har bedre vilkår end mænd således at det rent faktisk er mænd, der diskrimineres.

Søren Mikkelsen

Og ikke et eneste lille pip fra sagens hovedperson?

Men jeg tror godt hun selv kan finde ud af at ringe til en advokat.

Tak til Herman Graff. Sikken gang fupfeminisme...