Kommentar
Læsetid: 2 min.

Universiteternes frihed er under pres

Mindre kontrol og bureaukrati er regeringens motto. Videnskabsministeren lægger imidlertid op til det modsatte, når ministeriet skal lave konkrete målsætninger for, hvad de enkelte universiteter skal arbejde med fremover
Indland
31. januar 2011

»Mennesker før systemer«, »frihed og tillid« og »mindre bureaukrati og kontrol«. Regeringen har mange fine slogans og målsætninger, der alle peger i retning af større tiltro til det enkelte individ, og at der skal tænkes på mennesker før systemer. Også inden for universitetsområdet har regeringen mange flotte ambitioner om forskningsfrihed, armslængdeprincippet og selvstyre. For som videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen sidste år slog fast her i avisen, »er frie og uafhængige universiteter ét af demokratiets fineste vartegn.«

Men der er åbenbart et stykke vej fra tanke til handling. For ser man på de nye love, som selvsamme videnskabsminister er arkitekten bag, vil universiteterne i fremtiden blive pålagt endnu mere statsstyring, kontrol og have endnu mindre frihed og albuerum til selv at bestemme.

Helt konkret lægger Charlotte Sahl Madsen op til nogle dramatiske forandringer i den måde, som universiteternes udviklingskontrakter, der fungerer som en slags virksomhedsplan, skal udformes på. Ministerens plan går ud på, at hun skal diktere tre-fem pligtige målsætninger i udviklingskontrakterne, som ikke er til forhandling. Dog skal det være muligt for universiteterne at få indflydelse på yderligere tre-fem mål.

En tradition, hvor universiteterne og staten i fællesskab forhandler sig frem til nogle langsigtede mål f.eks. om at optage flere studerende, få flere eksternt finansierede forskningsprojekter eller hvordan man kan mindske frafaldet, skal dermed brydes. Sahl-Madsens plan er en svækkelse af universiteternes muligheder for at præge deres egen udvikling, og da ingen på denne jord har større interesse i at få den bedste udvikling end universiteterne selv, er det et besynderligt tiltag, ministeren har gang i. Det virker nærmest absurd, at 'virksomheden' ikke selv må have indflydelse på egne fremtidsplaner, og med al respekt har vi, der har den daglige kontakt til universitetsmiljøet, bedre forudsætninger for at vurdere, hvilken retning universiteterne skal bevæge sig i for at blive en samfundsmæssig gevinst.

Udover at Sahl-Madsens nye plan må tages som en mistillidserklæring til de ansatte, forskerne og de studerende på landets universiteter, er hendes krav om større statslig styring også med til at spænde universiteterne for en politisk vogn, som vil bumle af sted og skifte retning, alt efter den pågældende ministers ønsker og interesser.

Derfor vil det være klogt, hvis Charlotte Sahl-Madsen og den øvrige regering gennemtænker planen en ekstra gang. For hverken universiteterne eller samfundet vinder ved, at der opstilles en masse urealistiske og ufokuserede målsætninger i en tid, hvor vi bliver nødt til at være fokuserede og ambitiøse som aldrig før. Og det pynter absolut heller ikke på et af demokratiets fineste vartegn, at man fjerner uafhængigheden og friheden.

Ib Poulsen er rektor på Roskilde Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her