Læsetid: 3 min.

V og K vildleder om de nedslidte

Mange vil komme i klemme, hvis efterlønnen afskaffes, siger en række eksperter i sociale forhold. Regeringen afviser, at de nedslidte bliver ladt i stikken, da der findes ordninger for alle. Men det passer ikke, fastslår eksperterne
6. januar 2011

Der er store huller i det sociale sikkerhedsnet i Danmark, og det vil langtfra fange alle nedslidte danskere, hvis de ikke længere kan gå på efterløn. Selv den laveste sociale ydelse, kontanthjælp, er ikke en rettighed for alle, fastslår lektor i socialret Simon Thorbek fra Professionshøjskolen Metropol.

»Mit bud er, at en hel del vil komme i klemme,« siger Simon Thorbek.

»Der er mange, der ikke kan få kontanthjælp, fordi de er gift. Og ægtefællen typisk tjener for mange penge til, at den pågældende kan få kontanthjælp,« siger han og nævner af andre eksempler, at man heller ikke må have større ejerbolig eller anden formue.

Dermed går han og de øvrige sociale eksperter, som Information har talt med, i rette med regeringspartiernes påstand om, at ingen bliver ladt i stikken, hvis efterlønnen bliver afskaffet.

Tirsdag sagde Konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær, til Information, at hun »ikke kunne tro«, at der findes mennesker, der ikke er syge nok til førtidspension, men heller ikke kan passe et arbejde.

»Der er ordninger for alt her i Danmark,« sagde Henriette Kjær.

I går gav Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, samme svar.

»Jeg anerkender ikke, at der vil være en gruppe, der ikke har noget sted at gå hen,« sagde Peter Christensen.

Men sådan er virkeligheden altså ikke, fastslår formand for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post.

»Der findes mennesker, som hænger i jobbet med det yderste af neglene, fordi de ved, de kan trække sig tilbage, når de bliver 60 år. Deres arbejdsevne er nedsat med 20-30 pct., og dem har vi ingen ordninger til, hvis de ikke kan gå på efterløn,« siger Bettina Post.

Nettet forsvinder

En stor forskel er, at efterløn er en rettighed i modsætning til eksempelvis førtidspension, fleksjob og revalidering, som man skal have særlig tildelt, hvis man har behov for det, siger Dorte Caswell, der forsker i socialt arbejde for Anvendt Kommunalforskning

»Det er et gradvist skridt væk fra det universelle sikkerhedsnet, som politikerne henviser til, når de siger, at vi har ordninger, der samler alle op,« siger Dorte Caswell.

»Du går fra et system, der giver automatisk adgang for alle, til et system, der giver meget omhyggeligt dokumenteret adgang til den enkelte,« siger hun.

Alle kan få efterløn, når de fylder 60 år, hvis de har indbetalt til ordningen i 30 år. Men selv om man lever op til alle kriterierne for at få eksempelvis førtidspension, skal det først dokumenteres, at ens arbejdsevne er varigt nedsat til det ubetydelige.

»Der er meget skrappe krav for at få pension, og det kræver langvarig grundig udredning for at dokumentere dem. Så de, der finder helle i at gå på efterløn, vil slet ikke kunne regne med, at de vil kunne ryge over i førtidspensionssystemet,« siger Bettina Post.

Jammerlig udvej

Det samme er problemet med fleksjob, hvor du også skal have en varig sygdom uden mulighed for behandling, forklarer lektor Simon Thorbek.

»Der vil mange med nedslidningssygdomme formentlig have så diffuse symptomer, at de vil få meget svært ved at komme ind under fleksjobordningen,« siger han.

Endelig er problemet, at der ikke er nogen automatik i systemet, der samler dem op, der ryger mellem ordningerne, fortæller Bettina Post.

»Nogle kommer i klemme mellem fleksjob og førtidspension, fordi de har en restarbejdsevne, men ikke nok til et fleksjob. Man lander i et limbo, hvor du ikke bliver samlet op,« siger Bettina Post.

Sidste udvej er kontanthjælp, der er den laveste sociale ydelse for danskere. Kontanthjælp giver omkring 9.500 kr. om måneden før skat og kan efter seks måneder føre til, at man mister en række andre sociale ydelser så som boligstøtte.

Så man kan også sige, at de, der ryger på kontanthjælp, kommer i klemme i systemet, mener Simon Thorbek

»Det er noget jammerligt noget at slutte sit liv på kontanthjælp,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak for artiklen, Information.

Der udmærket underbygger den asociale hulhed, som VK's politiske ordførere har forsøgt at levere med forskønnende omskrivninger. Der er tale om en spareøvelse, som igen vender den tunge ende nedad. Og nok et røveri, denne gang på efterløns-pengekassen. Som indskriver sig i rækken af pengekasser (lejernes f.eks), som er blevet efterstræbt af Regeringen.

Oppe øverst i den økonomiske fødekæde er der imidlertid givet skattelettelser og mindre kontrol (den finansielle sektor eksempelvis). Det liberal-ideologiske korstog fortsætter med andre ord at sætte dybe spor efter sig. Oprydningen bliver krævende og nødvendig. Fordi VK-modellen har udspillet sin sociale berettigelse, men heller ikke har budt på afgørende økonomiske løsninger. Ud med sig!...

Med venlig hilsen

Britta Margetli Sørensen

<3 "Information.dk" Mere af det - det skal frem i lyset..

Prøv at spørg' om det er hårdt at være i klemme...
Det er så krænkende, at være dansker og vide, du desværre ikke kan få hjælp. Trods lægelige dokumenter.

Hver dag er en kamp, man er jo ikke ligefrem glad når man får at vide at man er "for syg til et fleksjob men for rask til pension". Ingen penge og ingen afklaring af det videre forløb...

Hvis arbejdsprøvning er det UDEN LØN. Uden udsigt til vished, gør det syge raske, eller mere syge....?

Foruden det er der så lige sagsbehandler, som direkte fordrejer og "glemmer" at skrive notat og medsende lægelige dokumenter til beskæftigelsesankenævnet.
Hvordan skal beskæftigelsesankenævnet opdage og rette noget, som ikke figurere nogle steder...?
Hvem tager sig af, at en sagsbehandler har sine egne love og regler...?
Retssikkerheden hvor er den...?
Bittert at være en del af dette, det har jeg virkelig ikke brug for, Men hvordan skal jeg kunne leve, med viden om så meget GRUMT og FUSK i system, jeg er nød til at prøve at gøre en forskel...?
Kære regering: Det kommet 5 x igen at give folk også ægtefolk en chance. Jeg skammer mig over at være Dansker...!

Danmark jeg skammer mig over at bo i mit fædreland, men jeg vil kæmp for, at sandheden kommer frem om "vores fantastiske system".

STØT sygdomsramte som er kommet i klemme i systemet.
http://www.facebook.com/?ref=home#!/pages/STOT-Sygdomsramte-som-er-komme...
Vi forsøger at gøre en forskel - sammen er vi STÆRKE.

Ølstykke - Egedal kommune
(SLAVEN fra Egedal nu førtidspensionist og et ødelagt liv)

Britta Margetli Sørensen

Hvis der er ordninger for alle hvorfor er vi så så mange der er kommet i klemme i systemet ? Fordi systemet har svigtet i flere år og hælder til at det er jobcentre og deres lægekonsulent der gør det rigtige.....

At læse om Tina og andres livshistorie er oprørende, og jeg har ikke mindst ondt af teen-age sønnen, hvordan skal han komme videre med uddannelse og arbejde og få et fornuftigt liv?
At det er muligt at falde igennem det sociale systems netværk er ikke nyt for mig. Allerede under den forrige regering var det en risiko, at falde ud af både dagpengesystemet og sygedagpenge-perioden, uden at blive reddet af førtids-pensionering, og hvis man er gift heller ikke bistandshjælpen. Vi der kendte den risiko kaldte den for "Bermudatrekanten", hvor menneskeskæbner forsvandt i dybet. Når jeg underviste sygemeldte og andre uden for arbejdsmarkedet, så var jeg altid meget opmærksom på at advare imod den fælde, som det var - og er - blot at læne sig trygt tilbage i den forvisning, at i Danmark bliver man altid fanget op af en eller anden ordning, det er en kæmpemisforståelse, som nu igen bliver bragt til torvs af de borgerlige politikere ifm. efterlønsdebatten.
Jeg har dog et spørgsmål og en undren, hvorfor er der så mange kvinder sidst i fyrrerne, der kommer ud i den situation? Hvad er det i denne livsfase, der gør dem ekstra udsatte for at miste job, få psykiske problemer, havne i misbrugsproblemer og opleve opløsning af familien - hvad kommer først? Man skulle jo tro, at presset ikke er helt så stort, som når børnene er mindre, hvad er det, der sker? Der burde jo nedsættes en gruppe forskere til at undersøge denne problematik, ideen og forslaget er hermed fremlagt til fri afbenyttelse.
Det er også lidt svært for mig at forstå, at min veninde, som er på et jobcenter, kæmper og knokler til langt ud på aftenen - gratis - for at nå og klare alle sine sager. Hun har alderen og retten til at gå på Efterløn, men vil helst være i arbejde, så længe som det kan lade sig gøre, så derfor hænger hun fast med det yderste af neglene i korte tidsbegrænsede jobs. Jeg forstår ikke at hun gider.

Britta Margetli Sørensen

Kære John

Så lige de sygdomsramte, som får en sagsbehandler, som fordrejer konklutioner, "glemmer vigtige lægelige dokumenter" ikke skriver notat og jeg kunne blive ved. Foruden ikke at modtage sygdagpenge ej heller laver opfølgning ifølge § 7 og § 7a i retssikkerhedsloven. En lov, som det er gratis for kommunerne at bryde. Det er den syge, som betaler prisen og foruden sygdom, må gå fra hus og hjem.
Hvad er en lov værd uden en konsekvens?

Denne veninde du kender, som arbejder gratis som siger du. (får hun slet ingen løn)
Hun har trods alt, sin månedlige løn.
Jeg har også arbejdet gratis, da jeg havde job og gør det gerne. Så længe jeg kan få noget at spise.
Men som syg ægtefælle få du 0,- kr. så familen skal spænde livremmen, børnene kan ikke forstå osv. Og når man så kan se, at man ikke kommer videre, at lyset i tunnelen ikke er til at. Når sagsbehandleren ikke engang laver den afsluttende rapport...?
Nej, det eneste man får at vide er, at du skal ud i en ny arbejdsprøvning. Den uendlige afbejdsprøvning, uden LØN.

Jeg mener sygdomsramte i denne situation er de ny SLAVER i et system, som ikke fungere...
Jeg skammer mig over at bo i Danmark.
Med viden om at sygdomsramte bliver behandlet på denne måde. Du kommer nok til at høre mere fra mig på den ene eller anden måde.

Til sidst 3 spørgsmål:
Vil du lade dit syge barn ligge der hjemme og lide uden hjælp, mad og omsorg.
- Fortælle barnet, at hun ikke er syg nok til hjælp og for rask til omsorg.
Mens lægerne fortæller, din datter at hun er syg, og har brug for hjælp.
Du er ligeglad og lukker døren.
Din datter prøver selv at komme videre, men kan ikke…
- Er dit barn glad eller ked af det…?
- Er det psykisk totur ?

---------------

Du er ved at drukne med mange andre i havet. Du bliver reddet, men de som reddede dig, ser ikke de andre. De ligger stadig i vandet og får ingen hjælp
-Du er totalt udmattet.
Men kan kun redde dem i vandet, ved hjælp fra andre på gaden. Men de tror ikke det er så galt og går bare videre.

Vil du få dem på gaden til at forstå og hjælpe?

Kære Britta,

åbenlyse fejl og mangler i sagsbehandlingen må der jo ankes og klages over, og hvis det ikke virker, så må man prøve at få sin sag ud i offentligheden, ligesom du gør.
I din sag, kan du så huske, hvordan det begyndte at gå skævt? For det hele er jo vævet sammen, både job og det private, og det der undrer mig er, hvorfor det går galt for så mange?

Når jeg skriver, at min veninde arbejder gratis, så er det dog kun hendes overarbejde, hun får jo sin faste løn, og det er noget, som hun gør på eget initiativ, der er ingen, der beder hende om det, men jeg synes jo, at det er helt galt.

Jeg håber for dig, at du finder en vej til at komme videre med dit liv.

Med bedste tanker og hilsener,

John.