Læsetid: 3 min.

'Vagterne var de værste ...'

Adskillige amerikanske soldater har i edsvorne erklæringer fortalt om fangemishandling i Kandahar. Men Østre Landsret har afvist at lade deres beretninger indgå i den verserende fangesag
Adskillige amerikanske soldater har i edsvorne erklæringer fortalt om fangemishandling i Kandahar. Men Østre Landsret har afvist at lade deres beretninger indgå i den verserende fangesag
27. januar 2011

Beretningerne om fangemishandling i Kandahar Detention Centre er mange. Nogle af dem stammer fra amerikanske soldater, der har afgivet edsvorne erklæringer til det amerikanske forsvar om, hvad de har oplevet.

I forbindelse med den verserende fangesag har Østre Landsret imidlertid afvist at lade Ghosoullah Tarins advokat, Tyge Trier, fremlægge beretningerne, der stammer fra en aktindsigt hos det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon. Begrundelsen er, at beretningerne er afleveret for sent til retten, der først modtog dem to dage før retssagen startede.

Ghosoullah Tarin og hans advokat mener imidlertid, at de amerikanske soldaters beretninger er yderst relevante, da de bekræfter, at der var problemer med fangemishandling i det amerikanske afhøringscenter i Kandahar i tiden op til danske jægersoldaters udlevering af Tarin og 30 andre afghanerne til de amerikanske styrker i Kandahar.

Spark og elektrisk stød

Flere af de edsvorne erklæringer indeholder beretninger om fanger, der er blevet slået og sparket af de amerikanske soldater, der bevogtede dem. I en af erklæring, fortæller en amerikansk afhøringsofficer om en fange, der har hovedet fuld af sår.

»Da vagten trak hætten af ham, lagde jeg mærke til adskillige sår og hudafskrabninger i hans ansigt ... hans venstre øje bar også mærker af slag,« skriver officeren, hvis navn er overstreget af Pentagon. Fangen fortæller, at skaderne skyldes, at han har fået tæsk af de amerikanske vagter i lejren.

»Tre eller fire uidentificerede vagter kom hen til ham (en nat, red.) og begyndte at sparke ham, indtil han faldt om på jorden. Han sagde, at vagterne fortsatte med at sparkede ham gentagne gange i hovedet«, skriver officeren i sin erklæring.

»Fangen fortalte, at han blev overfaldet igen de følgende to nætter af to eller tre vagter. Han fortalte, at vagterne kom ind i hans celle, sparkede ham gentagne gange, hvorefter de gik igen.«

I en anden erklæring fortæller en afhøringsofficer, hvordan han den 3. janaur 2002 forlod en afhøring for at tage en kort pause. Da han kom tilbage til afhøringslokalet, så han flere soldater fra fra specialstyrkerne stå bøjet over fangen, en af dem pustede røg i ansigtet på ham.

»Fangen var meget oprevet. Det tog lang tid at få ham til at falde til ro og finde ud af, hvad der var sket. Han fortalte, at soldaterne havde sagt til ham, at han skulle dø, pustet røg i hovedet på ham og givet ham stød med et eller andet instrument. Han brugte udtrykket »elektrisk«.

Hårdhændet behandling

I et tredje tilfælde har den soldat, der afgiver den edsvorne erklæring, selv overværet mishandling. Han fortæller, at det normalt er en læge, der gennemfører analundersøgelser af fanger, men at det den 11. februar 2002 var en militærpolitimand, der stod for det.

»Han var en stor mand. Uden varsel og på en grusom måde stak han to fingre op i fangens anus. Det fik fangen til at skrige og falde om på gulvet.«

I et fjerde eksempel fortæller en afhøringsofficer, hvordan den fange, han skal afhøre, har åndedrætsbesvær, da han møder ham. Denne episode finder sted den 14. februar 2002.

»Fangen trak vejret tungt og virkede desorienteret. Jeg spurgte ham, om han havde helbredsproblemer. Fangen fortalte, at efter han kom til Kandahar, var han blevet slået og behandlet utrolig dårligt af vagterne i lejren. Jeg bad ham beskrive den behandling, han havde fået i lejren. Han fortalte, at han var blevet kastet rundt og behandlet hårdhændet af vagterne. Han fortalte også, at han var blevet slået på kroppen af en vagt.«

Officeren tilbyder fangen lægehjælp, men fangen afslår. Det fremgår ikke af fangernes beretninger om mishandlingen førte til nogen undersøgelse, påtale eller straf for de involverede.

Ghosoullah Tarins advokat, Tyge Trier, erkender, at beretningerne ikke er noget bevis på fangemishandling, idet de hovedsageligt fortælles af soldater, der videregiver oplysninger, de har fra fangerne, og ikke bygger på noget, soldaterne selv har erfaret.

»Beretningerne har det til fælles, at det som oftest er vagterne, der mishandler fangerne. og det samme var tilfældet, da Tarin og hans folk var interneret i lejren,« siger Tyge Trier.

Læs nogle af de edsvorne erklæringer her:

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu