Baggrund
Læsetid: 4 min.

Valgkamp forhaler regeringens klimaplan

Regeringens plan for et Danmark uden kul, olie og gas er et ubekvemt emne i valgkampen, fordi den fordrer nye investeringer. Energi- og klimafolk kritiserer nye forsinkelser af planen
Klimakommissionen med formand Katherine Richardson i front fremlagde sin rapport den 28. september sidste år. Klimaminister Lykke Friis bebudede dengang, at regeringen ville fremlægge sin klimaplan 'inden COP16', så 'inden jul' og senest 'til januar'. Nu tegner det til, at planen forsinkes yderligere pga. valgkampen.

Klimakommissionen med formand Katherine Richardson i front fremlagde sin rapport den 28. september sidste år. Klimaminister Lykke Friis bebudede dengang, at regeringen ville fremlægge sin klimaplan 'inden COP16', så 'inden jul' og senest 'til januar'. Nu tegner det til, at planen forsinkes yderligere pga. valgkampen.

Sofie Amalie Klougart

Indland
7. januar 2011

Regeringens længe ventede grønne plan for vejen ud af den fossile æra er kommet i klemme i den accelererende valgkampsdebat om efterløn og økonomisk ansvarlighed.

Ifølge Informations oplysninger er det usandsynligt, at planen bliver klar til fremlæggelse i januar, og tilsvarende usandsynligt, at regeringen giver spørgsmålet om energi og klima en fremtrædende plads i tiden frem til valget. En grøn omstillingsplan, der fordrer mærkbare investeringer på kort sigt, anses ikke for belejlig i en valgkamp, der handler om at finde penge til velfærden.

»Jeg må da ærligt indrømme, at jeg havde håbet, at vi kunne have haft planen klar noget hurtigere - og gerne inden jul. Men opgaven er svær,« erkender klima- og energiminister Lykke Friis (V).

Både i energisektoren, fra kommunalt hold og fra Klimakommissionen lyder der kritik af den manglende handling.

»Jeg synes, det er drønærgerligt, at vi og andre store kommuner ikke kan komme videre med de konkrete løsninger på klimaproblemet, fordi regeringen står i stampe,« siger Københavns teknik- og miljøborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard (SF), til Information.

»Jeg vil helst ikke stå og sige, at vores politikere er uduelige, men jeg vil gerne snart se livstegn,« sagde Klimakommissionens formand, professor Katherine Richardson, i går til ugemagasinet Ingeniøren.

»Jeg kan kun bekræfte, at der ikke sker noget,« supplerer direktør Anders Stouge, Energibranchen under Dansk Industri.

Udskudt igen

Regeringens grønne energiplan er opfølgningen på Klimakommissionens rapport fra september om omstillingen af det danske samfund til vedvarende energi inden 2050.

Lykke Friis stillede oprindelig i udsigt, at regeringsplanen skulle komme inden COP16-klimamødet, der begyndte i november, derefter hed det »inden jul« og siden »til januar«. Konkret har det været ambitionen at få planen færdigjusteret og godkendt på det forestående regeringsseminar på Marienborg den 17.-18. januar, men det betragter flere informerede kilder nu som usandsynligt. Dels fylder efterløns-udspillet det hele, og dels er der interne vanskeligheder med at få den grønne plans finansiering på plads.

Der er angiveligt hele ni ministerier inde over planen, som ifølge Informations oplysninger lægger hovedvægt på tiden frem til 2020. Planen skal både forholde sig til de nødvendige investeringer i mere vedvarende energi og energieffektivisering og til den nødvendige reform af dagens indviklede energiafgiftssystem.

I takt med at forbruget af kul, olie og gas nedtrappes, svinder også statens afgiftsprovenu og efterlader et hul, der skal dækkes på nye måder. Ikke mindst finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og skatteminister Troels Lund Poulsen (V) står hårdt på, at alt på omstillingsvejen skal være finansieret krone til krone.

Den grønne plan var egentlig sat på dagsordenen på et møde i dag i den såkaldte Styregruppe, dvs. departementscheferne fra de tunge ministerier i regeringen, som lægger op til beslutninger i regeringens Økonomiudvalg.

»Men man er simpelthen ikke færdige med beregningerne,« siger en kilde, og derfor udskydes emnet formentlig.

Hvor Venstres økonomiske ministre insisterer på, at pengene skal passe, skulle økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i de interne regeringsdiskussioner argumentere for, at den grønne energiplan med dens omkostninger helt skal nedtones i en valgkamp, der efter Konservatives opfattelse bør føres på løfte om skattelettelser.

»Sagen ligger reelt hos statsministeren, der afgør, hvornår og hvordan planen skal frem,« oplyser en informeret iagttager.

Benspænd for handling

Den fortsatte forsinkelse spænder ben for handling i energisektoren.

»Vi havde jo regnet med, at der kom noget i slutningen af året, og så havde vi forventet, at det kom til regeringsseminaret midt i denne måned. Det var så også i orden, men tålmodigheden er jo ikke uendelig. Vi har et energiforlig, der løber ud, og vi har nogle meget tunge sager, som det haster at få håndteret,« siger Lars Aagaard, administrerende direktør i brancheorganisationen Dansk Energi.

Især har de store energiselskaber brug for en afklaring af Lykke Friis' overvejelser om at stille de store byers varmeforsyning om fra kul til mere klimavenlig biomasse.

»Selskaberne skal lave nye varmeaftaler i de store byer inden for den nærmeste tid, og derfor er det ret afgørende at kende den ramme, inden for hvilken aftalerne skal laves,« påpeger Aagaard.

Der skal bl.a. laves en aftale med Københavns Kommune, hvis klimaplan har som delmål at reducere CO2-udledningerne med 20 pct. i 2015. Centralt står her at stille DONG Energys Avedøreværk om fra kul til biomasse.

»Vi vurderer, at det er muligt at indgå en aftale mellem parterne, hvis vi ellers får de lovgivningsmæssige rammer til det. Det er dét, vi venter på, at regeringen finder ud af,« siger kommunens klimaprojektchef Jørgen Abildgaard.

Der skal dels ændres i varmeforsyningsloven, så de nødvendige investeringer i omlægningen kan foretages, dels findes løsning på det forhold, at staten mister et afgiftsprovenu, hvis Avedøreværket skifter fra kul til afgiftsfri biomasse.

Ubekvemt emne

Flere iagttagere ser tegn på, at både regeringen og oppositionen bevidst vil nedtone energi- og klimaspørgsmålet i valgkampen.

»Den hårde virkelighed er jo, at der skal investeres nogle penge, før gevinsten kommer, og mulighedene for at foretage de investeringer er simpelthen ikke politisk til stede nu. Og det gælder begge fløje, både regering og opposition,« vurderer Lars Aagaard.

»Man har fokus på den kortsigtede økonomiske saldo. Alt, som kan koste virksomhederne eller borgerne ekstra penge, er man bange for. Så jeg er ikke specielt optimistisk. Jeg tror desværre ikke, dette emne kommer blandt topfem i valgkampen.«

Lykke Friis fastholder ambitionerne.

»I regeringen lægger vi stor vægt på, at det skal være en langtidsholdbar plan, som er økonomisk forsvarlig, og derfor bruger vi den tid, det tager. Det vigtigste er indholdet, og vi arbejder på højtryk,« siger ministeren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Fredsted

De konservatives vrøvleri om skattelettelser i en tid, hvor samfundet burde anvende store økonomiske ressourcer på at omlægge store dele af dets infrastruktur befinder sig i mine øjne i samme kategori af febervildelse, som hvis en tørstende mand i Sahara ørkenen bad om at få leveret et komfur.

Dorte Sørensen

Udover at forhale de nødvendige investeringer til udfasningen af kul mv. så forhaler den også yderligere regeringen såkaldte Grønvækst, hvor kun skattelettelserne til landmændene er på plads, hvorimod miljøet og især sikringen af grundvandet svæver i usikkerhed

Mona Blenstrup

I min hjemkommune har man kun haft til sinds at udsætte alle tiltag om vindmøller. Uanset det har kostet mange penge med alelmulige konsultfirmaer der skulel kortlægge, hvor de mølelr skulle stå.

Så hos "os" kommer det meget tilpas, at der sker en udsættelse Så forbliver de store jordbesidderes udsigt også intakt indtil videre.

Anne Marie Finne

Igen ævle - bævle om klima og CO2 - vores lille land er jo ikke det, der udleder mest CO2 - tænk på USA og Kina - de er jo ikke interesseret i at deres samfund går i stå - men de dyre konferancer med sikkerhedsvagter - politi - hotelopholder osv. gør vel at deltagerne føler, at de er noget, og at de gør noget?????? Endnu engang store ambitioner for regeringen - Danmark skal være førende!!!!! Hvorfor ignorerede Fogh det arbejde, Svend Auken satte gang i med vindmølleparker - her tænker jeg på prisen på energi blir billigere, og hvorfor ikke bruge atomkraftværker - jeg forstod aldrig, hvorfor Barsebæk skulle lukkes? Svenskerne er ansvarlige mennesker - det er østlandene, som var uansvarlige!

Jacob Sigurdsen

Det er typisk for regeringen og oppositionen at forhale
vigtige emner til fordel for deres eget politiske liv.
Det gav bl.a. udslag i sidste års ekstrem pinlige mangel på viden og forarbejde som statsministeren viste til omverdenen i.f.b.m. Klimatopmødet, krydret med statsministeren eget kamp efter mange års alkoholmisbrug og andet uigennemtænkte politiske tiltag igennem tiden og misbrug sammen med sin drukkammerat Brixtofte.

Viden og forskning, og politisk debat og handling herom har været en stor mangelvare i dansk politik.

Intet bliver "forhalet". Kig på regeringen. Intet er sket i de 10 år, ud over tom retorik. Intet overhovedet. Landbruget er på frie tøjler, alle CO2-tiltag, fra udbygning af ren energi, over udvikling af det offentlige transportsystem, til energi-renovering af boligmassen, er ikke-eksisterende.

Man kan ikke forhale, hvad ikke eksisterer.

Bør nok lige tilføje, at jeg anser udvalg og kommissioner for "tom retorik", hvis der ikke eksisterer en reel vilje, hvad jeg mener præcedens beviser ikke gør.

Jacob Sigurdsen

@Rune Hjelm.

Du kom videre i teksten. Og tak for det ;-)

Hvad for et valg, det næste, det forrige eller det før det?
Sandheden er jo at denne regering har spildt 10 år på at gøre ingenting.