Læsetid: 2 min.

Videnskabsminister vil mindske uddannelsestjek

Blåstemplingen af alle videregående uddannelser er blevet for bureaukratisk. Videnskabsministeren vil derfor mindske kontrollen
24. januar 2011

Hver eneste videregående uddannelse er de sidste tre år blevet kigget efter i sømmene af Akkrediteringsinstitutionen, der har til opgave at godkende alle eksisterende og nye bachelor og kandidatuddannelser. Det har fremkaldt hård kritik fra uddannelserne, der har kaldt akkrediteringen alt for bureaukratisk og ressourcekrævende. Den massive kritik fik i efteråret videnskabsminister Charlotte Sahl- Madsen til at rykke evalueringen af akkrediteringssystemet to år frem. Nu foreslår ministeren i forbindelse med Vækstforums anbefalinger på uddannelsesområdet, at akkrediteringen kun skal foregå på et mere overordnet plan.

»Det giver mening at kigge på, om det ikke vil være mere kløgtigt at akkreditere på institutionsniveau,« siger Charlotte Sahl-Madsen og forsætter: »Det vil signalere en øget grad af tillid til universiteterne og give dem større frihedsgrader og mere fleksibilitet, og det kan vi sagtens gøre i takt med, at universiteterne får nogle mere klare mål i deres udviklingskontrakter.«

Jens Oddershede, formand for universitetsrektorerne, bifalder videnskabsministerens forslag om at mindske akkrediteringen.

»Det er et ønske, vi har haft i lang tid, fordi det system, der er opbygget er utrolig tidskrævende og ikke har tilført meget nyt til vores uddannelser, fordi vi har brugt alt for mange ressourcer i stedet for at uddanne,« siger Jens Oddershede og påpger, at netop akkreditering af institutioner er det internationale universiteter gør: »Det tilfører universiteterne autonomi at få en offentlig godkendelse og giver dem frihed til selv at tilrettelægge deres uddannelser.«

Jens Oddershede kan dog godt være bekymret for, at nissen flytter med, hvis en akkreditering af institutionerne bliver meget krævende.

Uden forringelse

Ifølge Charlotte Sahl-Madsen er det dog ikke planen, at den fremtidige kvalitetsgodkendelse skal være lige så krævende som den nuværende.

»Jeg håber på, at universiteternes arbejde med akkreditering bliver mindre, for den har været meget omfattende. Det skal selvfølgelig ske uden, at kvaliteten af uddannelserne kompromitteres, men jeg synes det er bedre, at universiteterne bruger ressourcerne på at uddanne og forske,« siger videnskabsministeren.

Planen er dog, at der skal kunne laves særakkreditering af uddannelser, hvor kandidater efterfølgende har svært ved at komme i arbejde.

»Hvis en uddannelse ikke fører til beskæftigelse, så er vi nødt til at se på, om der er noget i uddannelsens indhold, der kan justeres og optimeres,« siger Charlotte Sahl-Madsen.

Det er endnu uvist om de videregående uddannelser, der hører under Undervisningsministeriet også bliver undtaget for akkreditering af hver enkelt uddannelse. Professionshøjskolernes rektorkollegium har i sidste uge opfordret undervisningsminister Tina Nedergaard til at sørge for, at der bliver tale om ens vilkår for alle de videregående uddannelsesinstitutioner, men endnu ikke fået svar.

»Det er helt uacceptabelt, hvis universiteternes frihed udvides, samtidig med at spændetrøjen om professionshøjskolerne fastholdes,« skriver formand rektorerne på professionshøjskolerne Laust Joen Jakobsen i et brev til ministeren.

Evalueringen af akkrediteringssystemet ligger færdig i april og videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen forventer først derefter at kunne gå i gang med en ændring af loven om akkreditering.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu