Læsetid 4 min.

Adoptivbørn mere udsatte end ikke-adopterede børn

Adoptivbørn har større risiko for psykiske lidelser, problemadfærd, identitetsproblemer og ringere skolemæssige færdigheder end ikke-adopterede børn. Adoptionsorganisation mener ikke, at sammenligningen mellem adoptiv- og ikke-adoptivbørn er holdbar
21. februar 2011

Anna Sofie Slot er cand.psych., 12-tals-elev og adoptivbarn. Det sidste udelukker ikke det første, men ifølge Slots speciale i psykologi er det faktisk sværere for adoptivbørn at klare sig igennem tilværelsen, end det er for børn, der vokser op med deres biologiske forældre.

Måler man på faktorer som psykiske lidelser, problemadfærd, identitetsproblemer og skolemæssige færdigheder viser adopterede børn dårligere tilpasning end ikkeadopterede. Det kan resultere i utilpassethed, psykiske problemer og kriminalitet, forklarer Slot, der i sit speciale peger på, at faktorer som adoptionsalder, temperament, køn og ikke mindst adoptivforældre spiller en væsentlig rolle for adoptivbarnets udvikling.

Det er af stor vigtighed, at adoptivforældrene forstår de særlige forudsætninger, et adoptivbarn har:

»Den store udfordring for adoptivforældre er, at et element som barnets temperament i høj grad er genetisk bestemt. For biologiske forældre vil der i højere grad være sammenhæng mellem det temperament, barnet får og dets genetiske ophav. Så der bliver det lettere for forældrene at sætte sig ind i barnets behov i forhold til adoptivforældre.«

Ifølge Anna Sofie Slot tyder undersøgelser på, at det ikke er barnets temperament i sig selv, men forældrenes evne til at forstå barnets behov, der er afgørende:

»Eksempelvis har et ængsteligt barn behov for at blive tilstrækkeligt udfordret: Ikke for meget, for så trækker barnet sig ind i sig selv, og ikke for lidt, for så bliver ængsteligheden aldrig bearbejdet.«

Men som det er med udviklingen af alle andre børn, er det også for adoptivbørn et komplekst samspil af faktorer i opvæksten, der former det.

»Det er vigtigt at adoptivforældre er bevidste om, at de kan få et barn, der har en anden udvikling end et barn, man har haft fra fødslen. Hvis man adopterer et toårigt barn, der har været forsømt forud for adoptionen, kan dets udvikling ikke nødvendigvis sammenlignes med et jævnaldrende barns,« siger Anna Sofie Slot.

Forsigtig sammenligning

Margrethe Primdahl, direktør for AC Børnehjælp (tidl. Adoption Center), mener imidlertid, at man hverken kan eller bør sammenligne adoptivbørn med børn, der vokser op hos deres danske, biologiske forældre:

»Det er ikke en fair sammenligning. Adoption er en positiv indsats overfor et udsat barn. At det så også i mange tilfælde opfylder et barnløst pars ønske om at blive forældre er lykkeligt, men det er ikke den primære hensigt.«

Skal man finde et sammenligningsgrundlag, bør det være de forskellige indsatser, der gøres for udsatte børn, mener Margrethe Primdahl og henviser til, at adoptivbørn klarer sig langt bedre end børn anbragt i pleje eller institutioner. Blot i Danmark er mere end 13.000 børn anbragt udenfor hjemmet i pleje eller på institutioner.

Merete Laubjerg, der forsker i folkesundhedsvidenskab, bl.a. i kønsforskelle og psykiske lidelser er direkte uenig i dén fremstilling:

»Det mest rigtige er at sammenligne internationalt adopterede i Danmark med danske ikkeadopterede. De vokser jo op i det samme danske miljø. Man kan også godt sammenligne biogenetiske søskende, der er opvokset i hvert sit land, men så skal indikatorerne for børnes opvækst stemme overens i begge lande.«

Man kan f.eks. ikke sammenligne kontakt til psykiatrien i et land, hvor der ikke er psykiatriske konsultationer, og måske har de ikke-bortadopterede børn ikke behov for psykiatrisk behandling, tilføjer Merete Laubjerg.

Vigtigt med tilknytning

Ifølge Anna Sofie Slots speciale viser undersøgelser af adopterede efter toårsalderen en markant stigning i andelen, der senere bliver henvist til psykiatrien. Alligevel er Slot forsigtig med at drage forhastede konklusioner. Adoptionsalderen er ikke et endimensionalt aspekt, fordi det er uvist, hvor meget alderen er påvirket af barnets personlighed og temperament.

Både Anna Sofie Slot og Margrethe Primdahl fra AC Børnehjælp lægger vægt på adoptivforældrenes ansvar og indstilling til den opgave, de påtager sig. Det magiske ord er tilknytning, mener Primdahl, der understreger vigtigheden af hurtigst muligt at skabe bånd til adoptivbørnene. Der skal en bevidst handling til med adoptivbørn:

»Med et nyfødt spædbarn er der en masse biologiske mekanismer, der automatisk skaber tilknytning mellem mor og barn. Hvis man derimod adopterer et treårigt barn, der allerede har oplevet svigt og afsavn, kan det kræve en mere målrettet indsats fra adoptivforældrenes side.«

De obligatoriske kurser for adoptivforældre er med til at forberede forældrene, ikke bare på modtagelsen af barnet men også på problemstillinger, der kan opstå senere hen. For eksempel er det af stor vigtighed, at man tager barnets biologiske familie med ind i barnets opvækst, altså at man italesætter, at der er en biologisk familie et andet sted i verden, forklarer Margrethe Primdahl. På den måde kan man skabe et harmonisk billede af en verden, der hænger sammen, hvor barnet har flere tilhørsforhold, fremfor at lægge vægt på tab, eller på det, der ikke er. Konklusionen i Anna Sofie Slots speciale er ikke entydigt, for socialisering og identitetsskabelse er komplicerede størrelser, og til alt held er der jo også adoptivbørn, der vokser op uden de nævnte problemer. Slot lægger vægt på vejledning, forberedelse og inddragelse af adoptivbørns pædagoger og lærere:

»Og så adoptivforældrene selvfølgelig. De har en særlig opgave.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Claes  Pedersen
Claes Pedersen

Set i lyset af Adoptiv børn kommer i de fleste tilfælde fra en baggrund hvor deres forældre selv har en vanskeligt social baggrund klare de sig i den sammenhæng fantastisk godt.

Set sammenlinnet med dansk fødte børn fra en dårlig social baggrund, så klare adopterede børn sig markant bedre end den gruppe.

Men en ligende undersøgelse kunne man lave om udsatte børn fra Philippinerne et land hvor adoption ikke er tilladt.

Så ingen forældre går fri i dag for ikke at blive udstillet som mangel fulde forældre.