Læsetid: 2 min.

Nu er det alvor i fangesagen

Når man umiddelbart ser på Tarin-sagen, så ser den enkel ud. Burde Danmark have vidst, at Tarin ville blive mishandlet i amerikansk varetægt? Ja eller nej. Folkeretligt er det dog mere kompliceret end som så
22. februar 2011

I dag er der procedure i Tarin-sagen, der vedrører en afghaner, der vil have erstatning af Danmark for den mishandling, som han blev udsat for af amerikanske styrker i Afghanistan tilbage i 2002. Tarin var en af de 31 afghanere, som danske specialstyrker overdrog til amerikanerne under en operation, som Christoffer Guldbrandsen siden gjorde lands-kendt i filmen Den Hemmelige Krig.

Tarin påstår, at de danske styrker burde have vidst, at han ville blive udsat for overgreb af amerikanerne, men regeringen har konsekvent nægtet at have gjort noget forkert ved bl.a. at henvise til, at man ikke dengang havde nogen grund til at tro, at amerikanerne mishandlede deres fanger.

Når man umiddelbart ser på Tarin-sagen, så ser den enkel ud. Burde Danmark have vidst, at Tarin ville blive mishandlet i amerikansk varetægt? Ja eller nej. Folkeretligt er det dog mere kompliceret end som så. Det er bl.a. uklart, om Danmark i det hele taget var folkeretlig ansvarlig for den behandling, som Tarin fik af amerikanerne. Tarin blev ganske vist fanget af danske styrker, men danskerne var under selve operationen under amerikansk kommando, og hvis man spørger forsvaret, så betyder det, at kun USA og ikke Danmark var ansvarlige. Spørgsmålet er ekstremt vigtigt, for hvis Danmark slet ikke var folkeretlig ansvarlig, så taber Tarin selvfølgelig sin sag.

Ikke oplagt

Hvis landsretten derimod mener, at Danmark var ansvarlig, så vinder Tarin derimod nok sin sag. Tredje Geneve-konvention foreskriver nemlig, at Danmark skal formode, at tilbageholdte fremmede kombattanter som Tarin er beskyttede som krigsfanger. Og det betyder, at Danmark kun måtte overdrage krigsfanger til amerikanerne, hvis vi havde forvisset os om, at USA både havde vilje og evne til at overholde konventionen. Og der henvises ikke kun til dele af konventionen eller det meste af konventionen, men selvfølgelig til hele konventionen. Og vi ved, at den danske regering med god grund dengang var i tvivl om amerikanernes vilje til at efterleve hele konventionen. Selv hvis landsretten ikke mener, at Tarin var beskyttet af Tredje Geneve-konvention, så var han i hvert fald beskyttet af Fjerde Geneve-konvention, der som opsamlingskonvention beskytter alle dem, der ikke er beskyttede i de andre konventioner. Fjerde konvention regulerer ikke udtrykkeligt overdragelser til andre stater, men den beskytter mod fysiske overgreb, og det giver god mening at indfortolke et forbud mod overdragelser til mishandling i konventionen.

Danmark kan altså meget muligt have krænket Geneve-konventionerne, og Tarin kan vinde sin sag. Så langt så godt.

Til gengæld er det mere tvivlsomt, om Tarin også har ret i, at de danske styrker også overtrådte Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, da han blev overdraget til amerikanerne. Konventionen beskytter mod overdragelser til mishandling, og den forpligter også til tider danske styrker i udlandet. Det vil den eksempelvis gøre ombord på danske krigsskibe og i danske militærlejre.

Det er til gengæld ikke oplagt, at vores soldater også er bundet af konventionen uden for deres lejre, såsom når de er på patrulje eller i øvrigt deltager i operationer i afghanske landsbyer, som tilfældet var, da Tarin blev fanget.

Men heldigvis for Tarin behøver dette spørgsmål ikke at spille den store rolle, da de danske styrkers umiddelbare overtrædelse af krigens regler er nok til at give ham medhold.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Havde USA ikke sat konventionerne ud af spil i 2002, så man kunne formode en risiko for mishandling?

Jeg mindes en sag, hvor canadiske tropper overgav afghanske fanger til amerikanerne i 2002, og det var i strid med Canadas tilslutning til Genevekonventionen, der sikrer at mennesker taget til fange af canadiske styrker har krigsfangestatus.

Lars R. Hansen

Tarin skal først og fremmest over for retten bevise, at han overhovedet har været udsat for en konventionsstridig behandling i amerikansk varetægt - det synes Anders Henriksen at tage for givet vil ske.

Først herefter skal Tarin over for retten bevise, at den danske stat har optrådt ansvarspådragende i forbindelse med en eventuel konventionsstridig handling.

Henvisningen til GK III - må retten afvise, da det må regnes som et etableret faktum, at Tarin ikke levede op til konventionens betingelser for krigsfangestatus - og således ej heller var beskyttet som sådan.

Henriksens henvisning til GK IV er mere relevant - selvom denne eksplicit omhandler beskyttelsen af civile personer i krigstid.

Som allieret militsleder må man i udgangspunktet sige, at Tarin ikke falder ind under konventionens bestemmelser som beskyttet person, hvorfor man kan tvivle på om, hvorvidt Danmark var forpligtet under denne over for Tarin.

Det er dog ikke helt usandsynligt - at Tarin kan snige sig ind under IV som hors de combat - hvis altså sagsøgeren kan overbevise retten om at signatarmagterne er forpligtet herved overfor egne og allierede styrker. Umiddelbart en forrykt påstand.

Kommentaren til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention - synes unødig vag - der bør ikke være nogen tvivl om Danmark ikke havde jurisdiktionen, og således ikke var forpligtet under EMRK, i den konkrete sag.