Baggrund
Læsetid: 3 min.

Ansatte har reelt ikke haft noget at skulle have sagt om fusion

80 procent af de ansatte og studerende på Aarhus Universitet mener ikke, de har haft nogen indflydelse på ledelsens store sammenlægning af studier, institutter og fakulteter. Det viser en ny undersøgelse lavet af Studenterrådet
Indland
14. februar 2011

Trods pæne intentioner fra ledelsens side om at inddrage studerende og ansatte i, hvordan Aarhus Universitet (AU) skal se ud i fremtiden, så mener cirka 80 procent af de ansatte og studerende ikke, at de har haft indflydelse på processen omkring den såkaldte faglige udviklingsproces. Det viser en undersøgelse blandt knap 2.000 studerende og ansatte lavet af Studenterrådet på AU, der er lavet under og efter universitetsbefolkningen blev hørt i slutningen af 2010.

Studenterrådsformand Thea P. Frederiksen mener, at undersøgelsen slår fast, at ansatte og studerende ikke oplever, at de er blevet inddraget, fordi omstruktureringen af studier, institutter og fakulteter har været meget topstyret.

»Der har været en kæmpe mangel på kommunikation om, hvad formålet med den her proces er. Derfor har folk fået en ide om, at der nok lægger noget andet bag. At ledelsen selv udpegede folk til de arbejdsgrupper, der skulle komme med forslag til omlægningen, har også medvirket til den opfattelse,« siger Thea P. Frederiksen.

De studerende og ansatte i Aarhus har heller ikke givet meget lyd fra sig, når man ser bort fra protester over at lægge Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ind under et nyt storfakultet. Og det er netop en af bevæggrundene for at lave undersøgelsen, forklarer Thea P. Frederiksen: »Vi ville gerne have haft, at der var flere på universitetet, der havde råbt op, men der har spredt sig en lidt apatisk stemning, fordi folk ikke føler, at de reelt har noget at skulle have sagt.«

Ifølge undersøgelsen er der ikke de store forventninger til udfaldet af processen her knap en måned før, at ledelsen offentliggør det endelige forslag til omstruktureringen af AU. Kun godt 17 procent tror på et positivt udfald, mens godt 35 procent mener, at sammenlægningerne risikerer at få negative konsekvenser.

Mørklagt arbejde

Fællestillidsrepæsentant for de videnskabelige ansatte på AU, Finn Folkmann, forstår godt, hvorfor ansatte og studerende føler sig sat udenfor processen, men han mener reelt først, at det vil stå klart om ledelsen har lyttet til universitetsbefolkningen, når den endelig beslutning er klar d. 9. marts.

»Sådan som processen har kørt, har den været meget topstyret. Ledelsen har godt nok hørt os, men efter høringsprocessen har de mørklagt arbejdet, så vi f.eks. ikke har kunnet se de mange høringssvar, der er kommet,« siger Finn Folkmann og betegner mørklægningsmanøvren som 'en kedelig proces.' Når det endelige resultat foreligger vil høringssvarene dog blive offentliggjort.

»Det afgørende er, hvilken ordning ledelsen kommer frem til på basis af høringssvarene, først der vil vi kunne se, hvilken indflydelse vi har haft,« siger Finn Folkmann.

Indtil videre er en række fakulteter blevet lagt sammen i fire storfakulteter med effekt fra 1. januar i år. Næste led er sammenlægning i en række nye store institutter og studienævn.

»Ledelsen har meldt ud, at det her ikke handler om nedskæringer, derfor har omstruktureringen ikke skabt den store ballade, men der kan komme til at opstå usikkerhed, når det endelige resultat kommer, fordi det kan betyde, at folks egne arbejdsområder kommer i spil,« siger Finn Folkmann.

Thea P. Frederiksen mener dog, at linjen er klar fra ledelsens side allerede nu:

»Den enstregede ledelse bliver endnu mere enstrenget, fordi der nu er lavet fire store fakulteter, hvis dekaner er en del af den daglige ledelse. Ligesom der skal være større institutter, og det skaber en centrering af magten.«

Ledelsen på AU har endnu ikke haft lejlighed til at læse undersøgelsen og kan derfor ikke kommentere på den.

Kilde til faktaboksen her til højre: Spørgeskemaundersøgelse om universitetsbefolkningens oplevelse af den faglige udviklingsproces udarbejdet af Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Og nu er der tilmed lagt op til, med ændringerne af universitetsloven (som for øjeblikket forhandles), at rektorerne overtager en stor del af dekanernes og institutledernes beføjelser. Og rektor er udelukkende et bestyrelses-anliggende.

Så undersøgelsen bekræfter egentligt også, at man ender med et endnu mere docilt rating-universitet, hvor man akcepterer et massivt fremme af universiteternes binding til erhvervslivet, og samtidig inkasserer en tilsvarende diskvalificering af de kritiske perspektiver, som kunne føre til, at man ikke giver absolut afkald på de nødvendige demokratiprocesser hos Alma Mater.

Udviklingen er politisk ideologisk bestemt, og har overvejende været præget af højrefløjen. Det kan derfor undre, at universiteterne selv, og især deres daglige befolkning, har været så ubekendte med fænomenet: protest. Eller betydningen af, at ville øve en afgørende indflydelse på egne vilkår. Man har måske hyttet sig selv og fundet perspektiverne for uhåndterlige.

Men konklusionen må så være, hvis man betragter den udefra, at man har ladt de kritiske perspektiver i stikken. Altså med tydelig havnearbejder-terminologi: tøssedrengeri...

Med venlig hilsen: magtfilosofien