Læsetid 3 min.

Christiania-dom om 14 dage

Sidste dag af højesteretssagen om fristadens fremtid brugte advokaterne også på syrlige bemærkninger om hinanden
3. februar 2011

Højesteret vil bruge to uger på at skrive dom i Christiania-sagen, forklarede retsformand Børge Dahl, da det tredje og sidste retsmøde i Christiania-sagen var færdigt. Dommen bliver afsagt fredag den 18. februar kl. 12.

Sidste retsmøde var afsat til Kammeradvokatens afsluttende fremlæggelse samt replik fra christianitternes advokater, og blandt en masse christianitter sad også direktør Carsten Jarlov fra Slots- og Ejendomsstyrelsen, som har administreret Christiania siden 2004.

Kaspar Mortensen fra kammeradvokaturen - som christianitterne halvt i spøg, halvt i alvor omtaler som 'manden med leen' - tog fat i et synspunkt, som Christiania-advokaten Christian Dahlager tidligere havde fremført, nemlig at staten kunne have foretaget et mindre indgreb i stedet for at opsige fællesskabets brugsret over én bank med virkning fra 1. januar 2006. Staten kunne, mente Dahlager, f.eks. have strammet rammeaftalen med fristaden.

»Det synspunkt har jeg svært ved at følge. Hvad så, hvis man ikke var blevet enige? Skulle vi så opsige den på det tidspunkt, det kan jeg simpelthen ikke gennemskue,« sagde Mortensen.

Endnu et synspunkt fra Dahlager kom under leen, nemlig at staten bare kunne have overtaget nogle af bygningerne, hvis man var så utilfreds med christianitternes selvforvaltning.

»Det er en lidt flot bemærkning,« mente Mortensen og henviste til de to gange, hvor Slots- og Ejendomsstyrelsen har forsøgt at gribe ind mod ulovlige byggerier, 'Cigarkassen' og 'Vadestedet'. Begge gange endte det med afbrænding af containere og voldsomme sammenstød med politiet.

»Jeg siger ikke, det var christianitterne, der stod for det, men det var resultatet,« konstaterede Mortensen.

Fredens Ark for én kr.

Også advokat Tyge Trier, der tidligere havde henvist til første tillægsprotokol under Menneskeretighedskonventionen fik med leen: »Den tillægsprotokol tilfører intet selvstændigt nyt til vores sag,« mente Mortensen, der heller ikke mente, at opgaven for de otte højesteretsdommere var særlig vanskelig: »Det er ikke det højere juridiske skoleridt, vi er ude i her.«

Så blev det christiania-advokaternes tur til replik: »Velærværdige Højesteret,« begyndte Dahlager, som derefter udtrykte sin »store glæde« ved at kunne konstatere, at Kammeradvokaten og ham var enige i sagens »juridiske kerne«. Når de alligevel var uenige, kunne det skyldes, at Mortensen havde misforstået dele af sagen.

»Det er indstævnede, der har bevisbyrden for, at indgrebet er proportionalt og lovligt, og den byrde er ikke løftet,« fortsatte Dahlager.

Han advarede Kammer-advokaten med at inddrage privatretslige overvejelser, når sagsforholdet hører under offentlig ret: »Enhver ved jo fra tredje års jurastudie, at det er lettere at komme ud af en privatretslig aftale end af en offentlig aftale.«

Statens mange påstande i 2004 om manglende vedligeholdelse osv. til at undlade at forny den rammeaftale om kollektiv brugsret, christianitterne havde haft siden 1991, klingede »utrolig hult«, for ifølge Dahlager er det, hvad jurister kalder en omfortolkning af faktiske forhold.« Sådan en 'omfortolkning af faktiske forhold' var ifølge Dahlager »en meget ringe begrundelse for at tilbagekalde en begunstigende forvaltningsakt«.

I sin duplik vendte Mortensen sig mod at sammenligne Christiania med en andelsforening, som Dahlager netop havde gjort. »Det ville måske have været på sin plads, hvis christianitterne havde sørget for at erhverve ejendommene i stedet for at bo gratis,« parerede han.

Måske var det en åbning fra Kammeradvokaten. For mens christianitterne siden 2008 har ført retssagen mod staten, fordi staten tilbage i 2004 ikke mente, at fristadens selvforvaltning duede, så vil staten nu i 2011 meget gerne sælge bygningen Fredens Ark for én krone til christianitterne. Efter deadline i går aftes besluttede fristadens fællesmøde, om Christiania vil tage imod tilbuddet.

I givet fald bliver det den første og eneste bygning, som fællesskabet Christiania selv ejer på området.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Tak til Ulrik Dahlin for at følge sagen – er der i øvrigt andre medier der skriver om den?
Tænk om der havde været flere, der havde haft fælles brugsret hvordan mon så den finansielle krise havde udviklet sig i Danmark. Tænk om flere i Danmark ikke kunne spekulerer i deres boliger som beboerne i Christiania. Danmark bør måske indføre fælles brugsret til mange flere i stedet for med djævlens vold og magt vil afskaffe den for nogle få.

Brugerbillede for Jesper Wendt

Endnu en sidenote, på ideologiens vej.

En forudsigelig vej regeringen har fulgt, det eneste der kan begrædes er oppositionens fravær.

Det er jo tankevækkende at i et samfund hvor man præger folk til at ligne hinanden, så vil klassefordelingen altid hindre en mangfoldighed.

Mon der nogensinde kommer en reaktion på det, alt imens kan folk jo passende heppe for demokrati i mellemøsten, måske vi også for det en dag.