Nyhed
Læsetid: 3 min.

Danske Bank er blevet statens hovedpine

Et politisk flertal kræver, at Danske Bank opretter en kapitalreserve, for staten har ikke råd til at lade banken krakke. Men den danske stat er selv skyld i, at Danske Bank er vokset så stor
Danske Bank er Danmarks suverænt største pengeinstitut. Det gør Danmarks økonomi enormt sårbar over for et krak eller blot problemer i banken.

Danske Bank er Danmarks suverænt største pengeinstitut. Det gør Danmarks økonomi enormt sårbar over for et krak eller blot problemer i banken.

Torben Åndahl

Indland
10. februar 2011

Danske Bank rangerer faretruende højt på den internationale tænketank Bruegels opgørelse over de 18 farligste banker i Europa.

Det har fået et politisk flertal til at kræve, at Danske Bank sikrer sig mod et krak ved at oprette en kapitalreserve på mellem 16 og 24 milliarder kroner, skrev Politiken i går. Danske Bank er nemlig så stor - flere gange større end det danske bruttonationalprodukt - at et krak eller blot problemer i banken vil få store konsekvenser for dansk økonomi.

Men den danske stat har selv et ansvar for bankens størrelse, og den har haft rig mulighed for at begrænse bankens ekspansion. Det siger Finn Østrup, der er professor MSO ved Center for kreditret og kapitalmarkedsret ved Copenhagen Business School (CBS).

Siden 1990 har Danske Bank med jævne mellemrum fusioneret og opkøbt banker, børsvirksomheder og ejendomsmæglerkæder. Det har gjort banken til den ubestridt største i Danmark, og derfor vil et krak have vidtrækkende konsekvenser.

»Danske Bank købte National Irish Bank i 2004, og ganske kort tid efter gav Finanstilsynet tilladelse til, at Danske Bank kunne drive banken som en filial. Det betyder, at hvis der bliver tab i Irland, går det ud over de danske skatteborgere. Det mener jeg er forkert,« siger Finn Østrup.

Også Økonomi- og Erhvervsministeriet bærer ifølge Finn Østrup en del af skylden.

»Fusioner, som da Danske Bank fusionerede med RealDanmark i 2001, kræver Økonomi- og Erhversministererens tilladelse, og den kunne man have ladet være med at give,« siger han.

Split banken op

Dermed er det den danske stats egen skyld, at Danske Bank i dag er så stor, at staten ikke har råd til at redde den.

Den er med andre ord »too big to fail«, som Finn Østrup siger. Det er derfor langtfra nogen dum idé at kræve, at banken sørger for sin egen sikkerhed, men for at komme problemet til livs, bør banken splittes op, siger han.

»Man burde lave en opdeling, så Realkredit Danmark og Danica blev selvstændige datterselskaber, ligesom der også burde være et irsk datterselskab.«

På den måde vil det ikke gå ud over hele koncernen, hvis et af datterselskaberne får problemer.

Men at opdele en bank på grund af dens størrelse er ikke vejen frem, siger Jesper Rangvid, der er professor ved Institut for finansiering, CBS.

»Overordnet er min holdning, at man ikke skal splitte banker op. Det kan jo være, at grunden til at en bank har vokset sig stor simpelthen er, at den har gjort det godt, og så er det jo underligt at straffe denne dygtige bank ved at splitte den op,« siger han.

Han støtter til gengæld politikernes krav om en kapitalreserve, som det er tilfældet i Schweiz, hvor banker er pålagt et kapitalkrav på hele 19 procent.

»På denne måde vil de være meget sikrere end små banker, og der vil være ekstra omkostninger ved at være stor. Det, synes jeg, er den rigtige vej at gå,« siger han.

Må selv stå til ansvar

Anders Grosen er professor i finansiering ved Erhvervsøkonomisk Institut, Aarhus School of Busines and Social Sciences, Aarhus Universitet. Han peger også på muligheden for at splitte Danske Bank op eller stille større solvenskrav, men slår samtidig fast, at løsningen ikke er så simpel.

»Det handler generelt om, at incitamentsstrukturen i dag er helt forvreden. Konsekvenserne af at man driver sin virksomhed i sænk er simpelthen ikke store nok. Sådan som det er nu, så hæver bankerne og deres aktionærer gevinsten, når det går godt, men når det går galt, så rykker staten ind og holder hånden under dem - fordi det har for store konsekvenser, hvis de lader være. Bankledelserne skal vide, at dårlig ledelse har konsekvenser. Regningen skal ikke bare kunne sendes videre til skatteyderne,« siger han.

EU diskuterer lige nu, om de farligste banker i Europa skal pålægges et krav om at spare op, så de selv kan modstå tab.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det betyder i virkeligheden at Danmark er i hænderne på en lille håndfuld selviske aktionærer, som i det skjulte arbejder henimod et fælles ønskemål - at tjene endnu flere penge end året før, hvert år.

Det står ilde til fo befolkningen når deres livskvalitetet og levevilkårene skal opgøres i aktionærernes næste økonomiske vækstkrav.

Martin Kaarup

Du er altså galt afmarcheret.

Det er en aktionærs åbenlyse interesse at tjene så mange penge som muligt inden for de rammer, som landet giver virksomheden.

Jo rigere virksomheder, jo rigere aktionærer og dermed jo rigere et samfund - i det mindste målt i penge.

De er ikke nyt, at myndighederne har klassificeret visse banker som "to-big-to-fail". Det nye er, at man ny har danske banker på denne liste.

@ Mikael

Undskyld mig, men det er sgu' et noget forsimplet verdensbillede.

Den enkelte virksomheds rigdom, har INTET med samfundets rigdom at gøre. Pt. bruger det danske samfund resourcer på at rede banker. Resourcer, der kunne være brugt på vores nedslidte infrastruktur, bla. uddannelse. Det gør på ingen måde samfundet rigere!

Der er en mærkelig tro på, at ledere i det private erhvervsliv kan gå på vandet. Det kan de ikke, de begår fejl ustandselig; men fordi de gør det for nedrullede gardiner, kommer det sjældent til offentlighedens kendskab. Offentlige fejl kommer os alle ved, de angår det, vi ejer i fællesskab, og de har det positive perspektiv, at denne åbenhed i langt højere grad lader fællesskabet rette op på fejl. I det private foretrækker man at belønne de uduelige med eksorbitante fratrædelsesgodtgørelser, der til forveksling kunne gå for at være belønninger.

»too big to fail«,

Betyder det ikke bare at danskerne garanterer for samtlige udlån på ca. 5.000.000.000.000 kroner.

...så var ham Frank Aaen fra Enhedslisten måske ikke helt galt på den, da han under folketingsdebatten om bankpakken nærmest hændervridende forsøgte at råbe sine folketingskolleger op.

Johann Svendsen

Mikael Petersen skriver :
'De er ikke nyt, at myndighederne har klassificeret visse banker som “to-big-to-fail”. Det nye er, at man ny har danske banker på denne liste.'

Må jeg anbefale dig at læse Søren Mørchs bog 'Det Store Bankkrak', så vil du forstå at din påstand er faktuelt forkert ..

Hvis en bank er "too big to fail" og derfor skal reddes af skatteyderne, når tingene går galt, så skal banken i højere grad tjene samfundets interesse end aktionærernes.
Men det gør bankerne ikke, som den seneste finanskrise har vist. Og når de ikke gør det, bør man ad lovgivningens vej hindre, at bankerne bliver "too big to fail".
I gamle dage var det lidt af en støvet karriere at vælge et bankjob: Det var heller ikke særligt velbetalt, men til gengæld fik man en tryg livsstilling, hvis man opførte sig anstændigt.
Sådan er det ikke mere. Desværre.
De eksorbitante lønninger, især i toppen, med en demoraliserende incitamentsstruktur, tiltrækker ikke blot skarpe hjerner, men især de skarpe, der også er grådige.
Det kan samfundet ikke være tjent med. Og det er noget, som markedskræfterne ikke kan reparere på. Tværtimod. Derfor skal der lovgives, kontrolleres og styres hårdere på den finansielle sektor. Så kan vi måske få anstændigheden og samfundssindet tilbage i bankerne.

@Mikael Petersen

Det er en velkendt økonomisk ide du anvender. Det såkaldte "trickle-down"-teori. Herhjemme bruger vi oftest ordsproget "Nårt det regner på præsten, så drypper det på degnen" til at beskrive teorien.

Udover at den er blev modbevist af utallige økonomer og prominente milliardærer såsoim Warren Buffet, så tager det faktisk ikke et øjebliks betænkningstid selv at forstå hvorfor teorien fejler.

I vildfarelsen er "præsten" en henvisning til aktionærerne, mens "degnen" henviser til direktørerne. bemærk at arbejderne, "menigheden" slet ikke nævnes ;- det er fordi de får nul og niks.

Det var forrige år en undersøgelse som kom frem til, nok forventeligt, at bankbranchen var den branche, hvor flest penge forsvandt ud af cirkulation og dermed ikke bidrog til nationalproduktet (~120 øre for hver 1 krone), mens f.eks. visse dele af sundhedssektoren tilbageførte ganske meget (~ 80 øre af hver 1 krone).

Nu er det ikke alle totalitære strukturer som bør nedlægges, f.eks. så er det de mange små myreflittige erhvervsdrivende som oppebærer det danske samfunds velfærdsstat - med søtrst sydselssætrning bladnt befolkningen, selskabsskatter o.m.a.

Børsen skriver:

Storaktionærer slipper greb om Danske Bank

Der kunne vel også have stået:

Storaktionærer flygter fra Danske Bank

Der er ikke noget forkert ved, at en virksomhed (bank) gerne vil være"stor".

Der er noget forkert ved, at vi siden 2001 har været i hænderne på nogle skrupelløse og måske uvidende fanatikere (politikere), der bare klapper og klapper og slet ikke kan få armene ned.

Kontrolapparaterne har simpelthen ikke fungeret fordi fanatikerne ikke har villet, at de skulle fungere.

@Per Jongberg
I et kapitalistisk system er det et problem, hvis en virksomhed bliver så stor at det skader samfundet alvorligt, hvis den går nedenom og hjem. Virksomheden bør ikke blive "too big to fail" - især ikke en bank, som derved kommer til at holde skatteyderne som gidsler for hazarderede beslutninger.

Med et overskud på 6.5 milliarder, så kan jeg godt se de er pressede. Det vil tage dem ca. 10 år at nå en præmis der er acceptabel, selvsagt aktionærene og diverse ikke skal lide nød.

Ekskurs:

Vigtigt at forstå, at de kommer til at betale hver eneste øre tilbage af bankpakken med renter ---- nu vil de så forøvrigt gerne afdrage lidt hurtigere, hvilket Bødskov så mener, at de sådan set godt kan, men de skal betale renterne !
Prøv at luk øjnene og sæt det ind i en privatøkonomisk kontekst ----lidt skræmmende eller !!?

Jesper Wendt

Med en egenkapital på 100 mia. kr. er et resultat på 6,5 mia. kr. ikke umiddelbart tilfredsstillende, det bør være tættere på det dobbelte.

"EU diskuterer lige nu, om de farligste banker i Europa skal pålægges et krav om at spare op, så de selv kan modstå tab."

Ganske sigende citat fra artiklen, men hvad blev der af opsplitningen af bankerne i dem der udfører egentlige bankfunktioner og dem der laver højrisiko spekulation aka casinobanker ovenpå finanskrisen?

På den måde vil staten slippe for at garantere for alskens spekulation med skatteborgernes penge, når det åbenbart ikke er nok med en forrentning af egenkapitalen med 6,5%