Læsetid: 4 min.

Den danske vækstkrise

Kun ganske få lande i verden har haft dårligere vækst de seneste tre år end os. Det kan undre, at den politiske debat kan handle om andet end vækstkrisen
23. februar 2011

Analyse: Det har taget lang tid. Men efterhånden er det trængt igennem, at Danmarks økonomiske nedtur er større end i andre lande. Det er også erkendt, at Danmark ikke blot er ramt af en international krise, men også er offer for selvskabte problemer – ligesom andre af de værst ramte lande.

I betragtning af krisens alvor må det dog undre, at den politiske debat overhovedet kan dreje sig om andet end Danmarks vækstkrise.

Nu er man ved at kunne opgøre det samlede regnestykke for årene 2008, 2009, 2010. Det er ikke opløftende. Sverige er ved at være igennem krisen. Den samlede økonomiske vækst for 2008-2010 er minus 1,3 pct.

Det samme gælder Tyskland (minus 0,3), Holland (minus 0,4) og Frankrig (minus 0,8). I Belgien er tallet plus 0,1 , i Østrig plus 0,2 og i Schweiz endog plus 2,6 pct. USA lider stadig under svære problemer, men den samlede økonomiske vækst for 2008-2010 er trods alt igen blevet positiv med et plus på 0,2 pct.

Zimbabwe er værre

Tre års nulvækst er sjældent. Men Danmark er i en mere eksklusiv klasse: Den samlede vækst 2008-2010 var minus 4,1 pct. Det har landet ikke oplevet i fredstid de sidste 200 år. Også globalt set er det højst usædvanligt.

I Afrika finder man kun ét land med større negativ vækst end Danmark, nemlig Zimbabwe. I Asien finder man ingen, dog med forbehold for Nordkorea.
Australien, Nordamerika og Sydamerika kan heller ikke fremvise noget lignende.

Bortset fra Caribien, hvor væksten er endnu mere negativ i lande som Haiti og i fem ø-stater, der er afhængige af turisme: Bahamas, Barbados, Jamaica, Antigua og Barbuda samt Grenada. I Oceanien finder man Samoa. Men bortset fra en håndfuld små ø-stater er Zimbabwe, Haiti og måske Nordkorea de eneste stater uden for Europa, der kan matche den negative vækst i Danmark 2008-2010.

For lande uden for EU og OECD er tallene hentet fra CIA World Factbook, der er ret pålidelig, men ikke knivskarp. Usikkerheden knytter sig dog mest til, om nogle af landene ovenfor alligevel har klaret sig bedre end Danmark; til den anden side er der ret bred margin.

I Europa er der lidelsesfæller, for det er gået værre i Ukraine, Kroatien og måske Armenien. Blandt de sydeuropæiske EU-lande står det værre til i Grækenland og Italien (begge minus 5,2 pct.). Spanien ligger lidt bedre (minus 3,0 pct.). Det samme gør Portugal (minus 1,3 pct.). Cypern og Malta har positiv vækst.

I Vesteuropa er der to lande, hvor væksten er mere negativ end i Danmark. I Irland og Island har den samlede vækst været henholdsvis minus 11,0 pct. og minus 9,2 pct.

I Østeuropa er Estland, Letland og Litauen endnu hårdere ramt. Og så er der smertensbarnet Ungarn med en tilbagegang på 4,9 pct. Anderledes ser det ud i Polen, hvor økonomien er vokset med 10,6 pct. de sidste tre år.

På verdensplan finder vi 18 stater ud af 192, hvor det er gået værre end i Danmark. EU-landene i denne ’tabernes klub’ kan alle karakteriseres som ’syndere’ uden styr på økonomien – dog er yoyo- økonomier måske en bedre betegnelse for de tre baltiske lande, hvor de store fald kommer efter lige så enorme stigninger.

Uskyldigt offer

Kun ét EU-land er uskyldigt offer. Det er Finland, hvis eksport blev slået omkuld i efteråret 2008, og hvis største firma Nokia beskriver sig selv som en brændende boreplatform. Finland fik en negativ vækst på hele 8,2 pct. i 2009 og på minus 4,7 pct. for hele perioden.

Med arbejdsløsheden er billedet lige så slemt. Hvis vi sammenligner 4. kvartal 2010 med 1. kvartal 2008, får vi fire OECD-lande, hvor ledigheden er steget mere end her: Island, Irland, Grækenland og Spanien. Danmark rykker dog op på en sjettesidste-plads, hvis vi regner Estland med. I USA er ledigheden steget næsten som i Danmark (4,6 procentpoint mod 4,7). Men i Finland er arbejdsløsheden kun steget 1,8 pct., i Sverige 2,0 og i Norge 1,0 pct. I Holland, Belgien og Schweiz er tallet 1,3 pct. og i Østrig 0,9. I Tyskland, der i mange år havde højere ledighed end Danmark, er ledigheden nu 1,0 pct. lavere end i starten af 2008 og 1,4 pct. lavere end i Danmark.

Nu er det bedre at være kriseramt dansker end at leve i en afrikansk vækst­økonomi. Og til den tyske historie hører, at vilkårene for en stor del af de ledige er kendt forfatningsstridige, og at mange er på arbejdsfordeling.

Men der er meget på spil for Danmark, hvis ikke økonomien kommer op af afgrunden.

Det gælder finansieringen af velfærden. Krisen kommer til at kradse, for de unge, der ikke får job, for ledige, der inden så længe falder for den nye to års grænse for dagpenge. Og i de kommende år for os alle sammen. Så ser vi endda bort fra mulige katastrofer i form af store rentestigninger. Stillet på spidsen er det lidt surrealistisk f.eks. at diskutere arbejdskraftmangel i 2030, når huset brænder.

Løsningerne på Danmarks vækstproblemer hænger ikke på træerne, og opgaven er kompliceret. Problemet ved, at 2011 er et valgår, er ikke, at valgår er uegnede til ’upopulære’ budskaber. Det er værre, at valgår er uegnede til komplicerede budskaber og diskussioner.

Jørgen Goul Andersen er professor og velfærdsforsker

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Leif Højgaard

Jeg glæder mig til at det bliver forår og at man kan gå sig en dejlig tur i skoven langt borte fra verdens tummel og brok. Hvad med om politikerne kom til at arbejde efter budgetter ? Og så give dem et par på nakke et par gange om året såfremt de ikke nåede deres mål ?

Michael Borregaard

Leif et par over nakken er billigt sluppet - brændenældemetoden er meget bedre.

Hvor der er viden, vid og vilje - er der en vej, udtrykkes det! Og så er der brændenældemetoden.

Brændenælde er en fornem lægeplante.

Brændenælden er kendt for sine mange gode og blodrensende egenskaber. I vore dages Europa bruges brændenælde stadig mod mange af de samme lidelser.

I sidste halvdel af 1800-tallet brugte psykiatere brændenælder til at behandle sindslidende.

Behandlingen bestod i, at patienterne et par gange om dagen blev pisket med brændenælder.

Psykiaterne mente, at den efterfølgende varme fornemmelse i kroppen ville øge patienternes mentale velvære.

Brændenælden har et effektivt forsvar, det har vi også i Danmark. Det kaldes for rettidig omhu, i behandling af lovforslag, et princip, som dog er blevet negligeret længe. Det bør dog ikke være sådan, at man skal piske politikerne med brændenælder, for at få dem til, at forstå, at uddannelse, forskning, reformer og udenlandsk arbejdskraft er den møjsommelige vej op af Skærsildbjerget.

Brændenælde er en fornem lægeplante - og kan anvendes til mange ting, ud over at lave suppe på den.

Den stolte politikkers tid bør stå for fald. Og lidt mindreværdskomplekser vil klæde dem, når fremtidens Danmark skal bygges. Det er som den franske sociolog Pierre Bourdieu udtrykte det; ”nogle gange, er det bedre at stikke to fingre i jorden, og lytte, i stedet for at tale”.

Virker denne fremgangsmåde ikke, er der jo brændenældemetoden, og denne skal komme fra befolkningen samt de alternative økonomer som man har brugt år på at ikke lytte til.

Det helt forfærdelige er at JØrgen Goul Andersen var præcis og klart og TIDLIGT ude med en retvisende analyse af efterlønssagaen.
Vi må kunne sætte denne banan-republik-værdige regering fra bestillingen.

jan henrik wegener

Jeg må tilstå jeg efterhånden til stadighed har et problem med Informations debatter, herunder denne. Det kan vel ikke have undgået mange læseres opmærksomhed at der længe har været en debat om hvorvidt "evig vækst" giver mening. Jørgen Goul andersen kommer udefra, og er for så vidt "uskyldig" da det kan være hans svar er ja. Andre, der har argumenteret (til dels godt) for den modsatte opfattelse kan vel ikke bare lurepasse i denne debat. Er der nogen som helst mening i galskaben må man jo spørge om "vækstkrisen" overhovedet skal og bør løses.

Det ville være befriende, hvis den høstestimerede professor kunne relatere blot en enkelt af sine mange økonomiske overvejelser til den kendsgerning, at eksponentiel økonomisk vækst i en verden med finitte ressourcer ikke er en bæredygtig mulighed.

Hvad vil han stille op, når kendsgerningerne om disse finitte ressourcers (oilen først) begrænsning står så lysende klart, at selv ikke det hellige økonomiske præsteskab kan undgå, at den ikke går.

Hvilke alternative økonomiske modeller vil han pege på, når fremtidens velfærd, job, mad, boliger, og andre nødvendige goder skal sikres?

Beklager fejlene, de er rettet her:

Det ville være befriende, hvis den højtestimerede professor kunne relatere blot en enkelt af sine mange økonomiske overvejelser til den kendsgerning, at eksponentiel økonomisk vækst i en verden med finitte ressourcer ikke er en bæredygtig mulighed.

Hvad vil han stille op, når kendsgerningerne om disse finitte ressourcers (olien først) begrænsning står så lysende klart, at selv ikke det hellige økonomiske præsteskab kan undgå at opdage og erkende, at den ikke går.

Hvilke alternative økonomiske modeller vil han pege på, når fremtidens velfærd, job, mad, boliger, sundhed og andre nødvendige goder skal sikres?

ja det er vel et udtryk for dårligt management hvis vækste ikke er god, men når det er sagt må jeg da asfgjort slutte mig til dem der siger at det jo netop er kapitalismens vækstfilosofi der er et problem med. Det er nu næppe derfor regeringen hat bragt os nulvækst på halsen - og det bør iøvrigt ske på en måltettet facon. Nulvækst inden forrammerne af en vækstøkonomi er selvfølgelig ikke godt men en vel planlagt nulvækst kunne vi måske passende begynde at stræbe efter?
Hvad økologien angår har vi sikkert behov for negativ vækst, men hvad sammfundet angår har jeg svært ved at se hvad væksten er godt for - udover altså, at 'væksten' er nødvendig for at samfundets rigeste har en fløde at skumme - det er der væksten går, og det er derfor den er så pokkers nødvendig. Samfundet som helhed klarer sig jo med den reelle negative vækst, som almindeliger mennesker har oplevet i adskillige år, klarer sig for så vidt udmærket, selv om det også har resulteret i en (iøvrigt meget nødvendig, økologisk set) reduktion i det sanseløse forbrug.
Væksten er nødvendig, så der er fløde at skumme af, den er nødvendig så det kan betale sig at spekulere og somme tider tabe stort, den er nødvendig, så det kan betale sig at lukke en profitabel fabrik og flytte produktionen til Malaysia, eller lukke den helt fordi der er skattemæssige fordele ved det, eller fyre en masse folk ved en merger og skumme mere fløde ved det.

ingen vækst=ingen fløde

men hvis det kun er de rige der skummer fløden, hvaffor skal vi så ha vækst?
Ja det skal vi fordi de bestemmer, men i hvert fald burde vi starte med at indse at det ikke er en nødvendighed for samfundet som helhed - og selvfølgelig at for planeten er det direkte skadeligt med al den vækst

Tag en slentretur af indkøbsgaden i din by og som du sætter den ene fod foran den anden. Sæt da undtagelsesvis også din egen forfængelighed som krisens kradsen har sendt mod nord foran dit budget. Spørg så hvor meget tilbudstøj og andet discount-plastik kreditkortet kan holde til. Hvad med et par nye sko? En klipning? En slankekur?

Erik Rolfsen Nissen, det var jo problemet: hvis krig skal skabe vækst, kræver det, at man har en våbenindustri. Dét havde Fogh ikke lige tænkt på.

Fin artikel men grunden til den manglende vækst er ikke belyst selvom Goul kommenterede det i P1 tidligere idag . Han nævnte, at de danske virksomheder har meget svært ved at konkurrere pga. de helt enorme omkostninger vi er belastet af. SÅ eneste vej fremad er at få dæmpet omkostningerne dvs. løn, skat på arbejde og selskaber, reducere overførsels omkostninger f.eks ved afskaffelse af efterlønnen, reducere den offentlige sektor, udlicitering og arbejde længere. Præcist som de gør i Sverige. Alt andet er "varm luft". VKO har forsømt at gøre dette af frygt for vælgerne og S SF er så langt fra noget der bare ligner en forståelse for disse sammenhænge. En rød regering vil være en ren katastrofe i denne situation. VKO det mindst onde.

Peter Lassen, VKO har bragt os dertil, hvor vi er. Det er deres politik, der er mere af det samme i vente. Det redder ingenting. Kun S-SF har en brugbar strategi, en klassisk Keynes, der har reddet ethvert land i krisen siden hedenold.

Peter Hansen, pointen er at VKO nu har indset, at der skal skrappere midler til. S SF arbejder ikke med en klassisk Keynes som du siger. Nok mente Keynes at der skulle være en aktiv statslig indblanding til sikring af lavt rente niveau og stimulering af væksten gennem et lav omkostningsniveau så den private sektor havde tilstrækkelig konkurrencekraft, fuld udnyttelse af kapaciteten og beskæftigelsen. Det er den private sektor som skal drive velfærden - det overser S SF totalt - deres plan har ingen svar på de private virksomheders problemer - tværtimod forringes de private virksomheders rammebetingelser - gennem en markant forhøjelse af de omkostninger der pålægges virksomhederne og medarbejderene.

Martin Sørensen

hvad udad tabes skal indad vindes, Enrico Mylius Dalgas, hedeselveskabets grundlægger

Energi er uden undtagelse vores største udfordring, og danmarks standart hus er i en elendig forfatning
Vi forbruger i gennemsnit ca 40-60% for meget energi, på at opvarme vores huse. hvilket der gør energi til den suverent største og faktor der påvirker vores inflasion og købekraft og hermed også vores konkurance evene og vækst. Vi bør derfor indføre en ny skat på huse, hvor huset energi behov er et nyt retfærdigt skatte opjekt, denne skat vil sammen med energi priserne motivere husejere til at sætte gang i energi ombygningerne, der også bør støttes yderligere af nasionalt vigtighed, ikke andre faktore vil påvirke vores vægst som vores energi behov, helt enkelt, og dit hus udgør ca 50-60% af din familiens samlede energi behov.

http://politiken.dk/tjek/penge/energi/ECE1203892/derfor-er-din-varmeregn...

Regeringens plan om et forbud mod oliefyr er fint men langt fra nok, faktisk bør det allerende træde i kraft fra 2015 og existerene olie fyr bør forbydes fra år 2025. hvor olie helt skal udfases,

Alle kan forbedre deres energi forbrug det er ikke high tec løsninger nej vi ved precist hvordan vi skal gøre det, og der er massere af gode jobs i denne samfund opgave, det er bare om at komme igang,

dette her spørgmål er vigtigere end både spørgsmålet om 12 min mere eller efterlønden, det er danmarks fremtid dette her handler om, sænker vi vores behov for energi i fremtiden ja så sænker vi inflasionen og sikre vi vores købekraft.

Steen Erik Blumensaat

Peter Lassen, hvorfor ansatte regeringen 30.000 offentlige, som er en udgift. Og nu har de så fyret 15.000.
Det giver 15.000 tilbage, er det ikke den eneste vækst som denne regering har præsteret, udgiftkrævende vækst der ikke kan financerer sig selv og er det rene underskud.

Peter Lassen, jeg vil godt lige vende det på hovedet (New Deal gik faktisk også ud på oprettelsen af massivt mange offentlige arbejdspladser, der sikrede folk at kunne opretholde livet gennem udøvelse af deres erhverv) - danske virksomheder skal holde op med at føre krig mod det danske samfund og i stedet vende skytset mod de forhold, deres konkurrenter opererer under.
Det lader til, at den BORGERLIGE regering har vanskeliggjort forholdene for erhvervslivet med mange krav, ikke mindst administrative, der skal selvfølgelig luges ud i det; men derudover må vi fastholde, at erhvervslivet - fordi det jo på mange måder har frasagt sig en vurdering af produktionens nødvendighed og lødighed - har det hovedformål at tjene penge ind til borgere og samfund.

Peter Hansen, Ja du vender det godt nok på hovedet. Danske virksomheder er en del af samfundet og ikke noget udenfor samfundet. Det er jo den helt grundlæggende misforståelse på venstrefløjen, at erhvervslivet er en modstander af samfundet. Som du selv siger er erhvervslivet fundamentet for den indtjening vi alle skal leve af. Derfor gælder det jo om at passe og pleje erhvervslivet og sikre, at det har de bedste betingelser for at udføre sin opgave - naturligvis under hensyntagen til os alle - herved skabes der plads til et stærkt velfærdssystem. Jo bedre erhvervslivet konkurrere i den globale økonomi jo mere vælfærd kan vi få. Derfor gælder det om at sikre erhvervslivet de aller bedste rammebetingelser - der svigter vi idag og der svigter S SF i deres mangel på vision og plan

Peter Lassen, det har du helt misforstået. Det demokratiske samfund er det, der udgør det niveau, hvor vi alle herredømmefrit udveksler synspunkter og træffer fælles beslutninger, samt de institutioner, der eksekverer beslutningerne.
Hvad folk lever af privat, falder udenfor - og jeg synes, må jeg nok sige, at du tillægger et forhåbentligt voksent privat erhvervsliv en påfuglehans egenskaber i en grad, som jeg sandelig ikke håber, der er dækning for. Forfængelighed er der ligesom ikke plads til, slet ikke blandt folk med mange millioner på lønsedlen.

Og hvis der er nogen, der har vision og plan, er det oppositionen - selvom mere godt kunne ønskes. Derimod falder regeringen igennem på det punkt, bortset fra på energiområdet, hvor vi endelig i dag har hørt, at der lang tid ud i fremtiden vil foregå en omlægning.

Hvad kan vi lære af nedturen for Vestas? At vi netop ikke kan lade markedskræfterne udpege de virksomheder, samfundet skal støtte - for de hysteriske kællinger på Børsen tager hensyn, som ikke nødvendigvis kommer almenvellet til gavn. Vi har brug for produktion og udvikling af indretninger til fremstilling af alternativ energi, uanset hvad erhvervslivet tror på.

Ikke nødvendigvis, Mikael Petersen, men politikere er bedre til at udpege de nødvendige løsninger for vort samfund. Sådan har det været med alle væsentlige anlæg og infrastrukturelle indretninger, og det er jo dém, der er tale om i denne sag.
Da erhvervslivet også modtager substantiel støtte uden løfter om produkter, der er afgørende for samfundets virksomhed, er det vel meget rimeligt, at de i lighed med alle andre sættes stolen for døren, når de opererer for skatteborgernes penge.

Og, Mikael Petersen, det sker jo hele tiden - som nu et muligt udbud af privatdrevne fængsler! Så kommer der en fængsels'industri', der vil opfylde det offentliges krav og ønsker, ligesom der på områderne energi, miljø og demografi vil ske det samme. Det offentlige prioriterer områderne, og virksomhederne tilbyder løsninger, som det offentlige vælger at støtte; men betingelsen må selvfølgelig være en ansvarlighed, så produktionen ikke lige pludselig flytter ud af landet, eller der gås konkurs.

Peter Hansen

Som du sikkert har set andet steds, er jeg positiv over for private fængsler. Jeg har ikke formlen for, hvordan det skal gøres, men det skal undersøges. Og nej, det er ikke et amerikansk forbillede.

På samme måde tror jeg også på, at vi skal undersøge muligheder for at de private investorer arbejder sammen med det offentlige for at finde ud af, at der er fællesinteresser i miljø og energi.