Læsetid: 4 min.

Diagnoser er folkeeje

Alt imens ventelisterne bliver længere og længere for behandling af psykisk syge børn, fejlhenviser de praktiserende læger uopdragne, men raske børn til psykiatrien
Mange b©™rn lider i dag under, at deres for©°ldre ikke kan finde ud af at opdrage dem, og b©™rnene  bliver derfor fejlagtigt henvist til det psykiatriske behandlings°©system.

Mange b©™rn lider i dag under, at deres for©°ldre ikke kan finde ud af at opdrage dem, og b©™rnene bliver derfor fejlagtigt henvist til det psykiatriske behandlings°©system.

David Trood

9. februar 2011

Præcisering: Diagnosticering 15. februar

I artiklen herunder kunne det læses, at kun ca. hvert andet barn, der henvises til psykiatrien, har brug for behandling. Det skal pointeres, et den anden halvdel udgøres af børn og unge, som alene undersøges i børne- og ungdomspsykiatrien, og endelig af børn som afvises, fordi henvisningen er mangelfuld, eller fordi problemstillingen ikke er relevant for psykiatrien. Artiklens faktaboks kan forstås sådan, at børnepsykiatrien fejldiagnosticerer omtrent halvdelen af alle ADHD-diagnosticerede børn og unge. Tallene skulle læses sådan, at ca. halvdelen af de børn der henvises til børnepsykiatrien med mistanke om ADHD, ender med diagnosen. Vi beklager forvirringen.

/red

Omtrent hvert andet barn henvist til psykiatrien skal slet ikke i psykiatrisk behandling. Ifølge en opgørelse fra BupBasen, en landsdækkende database for børne- og ungdomspsykiatrien, henviste de praktiserende læger i 2009 15.645 børn og unge til psykiatrien. Ud af dem kom kun 7.437 i behandling. De resterende børn lider nemlig hverken af ADHD eller autisme, der er de typiske diagnoser, men mest af alt lider børnene under et system, der ikke er dygtige nok til at skille »skæg fra snot« og under forældre, der ikke kan finde ud af at opdrage.

Det mener Niels Bilenberg, der er klinisk ansvarlig for BupBasen, overlæge og professor fra børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark.

Hvad der kan fremstå som en psykisk lidelse, handler ofte slet og ret om dårlig opdragelse, påpeger Niels Bilenberg:

»Forældrene skal i højere grad opdrage end at fralægge sig ansvaret til institutionerne. Måske kunne forældrene godt bruge lidt hjælp til opdragelsen, men det skal vi ikke psykiatrisere,« siger han.

Faktum er, at ventetiden bliver længere for de børn, der har behovet for psykiatrisk behandling.

Jens Buchhave, der er ledende centeroverlæge hos Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov i region Midtjylland, har selv oplevet tilstrømningen af henvisninger.

»Der kommer flere henvisninger, og nogle af dem er lidt tyndere, end de var førhen. Symptomerne ikke er lige så alvorlige, som de har været tidligere,« siger Jens Buchhave.

Han fremhæver, at man til hver en tid hellere skal lade tvivlen komme barnet til gode, men at det samtidig skal afvejes mod de store psykiske konsekvenser, som lange ventetider kan have for psykisk syge børn.

Værst har det stået til i Nordjylland, hvor ventetiderne i Aalborg er løbet op på to år.

Det finder Knud Kristensen, landsformand for SIND, problematisk.

»Det er højest problematisk, at fejldiagnostikken resulterer i længere ventetider for de psykisk syge børn. Men samtidig skal man huske på, at dem, der bliver afvist, ikke nødvendigvis er helt raske, de skal bare ikke behandles i psykiatrien. Forhåbningen er jo, at henvisningen ikke er spildt, men at man i stedet har fået afklaret barnets situation. Det, man kan håbe for fremtiden, er, at man generelt kan blive bedre til at komme afklaringerne i forkøbet,« siger han.

Paradigmeskifte

De mange fejlagtige henvisninger handler ikke kun om forældrenes ansvarsfralæggelse, men også om et paradigmeskifte inden for diagnostik, lyder vurderingen fra Søren Langager, der er lektor ved Institut for Pædagogik ved DPU, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

»Det, der har karakteriseret området især siden 2007, er, at diagnoseproblematikken er blevet gjort folkelig. Asperger og ADHD er blevet den måde, man identificerer barnets anderledeshed på,« siger Søren Langager.

Han henviser her til, at Socialministeriet har ydet 25 millioner kroner til kurser, for at fremme professionelles håndtering og diagnostik af ADHD.

Det sker på baggrund af, at flere eksperter har påpeget en direkte sammenhæng mellem uopdaget ADHD og ungdomskriminalitet. Men en forøget bevidsthed på diagnoser i fagrækkerne, forplanter sig også blandt forældrene.

»Der er kommet en markant opmærksomhed i alle professionsrækker og blandt forældre på, at der ligger en neurologisk problematik bag,« siger Søren Langager.

Samtidig understreger Søren Langager, at der er en række privilegier forbundet med, at ens barn får en diagnose, forældrenes stigmatiseres i mindre grad for manglende opdragelse, ligesom barnet gives ekstra opmærksomhed i skolen.

Fejldiagnostik

Tallene fra 2010 er endnu ikke opgjort, men kigger man på tallene fra 2009, er tendensen tydelig. Ud af de 15. 645 henviste børn og unge kom kun 7. 437 i behandling, viser årsopgørelsen fra BupBasen.

Børnene bliver typisk fejldiagnosticeret hos de praktiserende læger, og får oftest diagnoserne ADHD, udviklingsforstyrrelser, autisme og adfærdsproblemer. De praktiserende læger på landets klinikker henviser børnene til psykiatrien, og her bliver de hængende forgæves på venteliste.

»Det er rigtig vigtigt, at vi som børnepsykiatere uddanner de praktiserende læger, så de kan skille skæg fra snot. På den måde kan vi forhåbentligt reducere henvisningstallene, der boomer landet rundt. I Odense, hvor jeg er, tilbageviser vi et sted mellem en tredjedel og halvdelen. Der kunne vi spare en masse tid og ressourcer, hvis vi fik opgraderet de praktiserende læger,« siger Niels Bilenberg, der pointerer, at han ikke bebrejder de praktiserende læger - men snarere lægger op til efteruddannelse af landets læger:

»Hvis lægerne spottede, når det drejer sig om en opdragelsesforsømmelse og sendte de uopdragne børn til eksempelvis familieværksteder i de forskellige kommuner, ville vi i højere grad slippe for de lange ventetider,« siger Niels Bilenberg.

ADHD er den oftest fremkomne diagnose, lægerne giver som begrundelse for henvisning til psykiatrien. Alene fra 2005 og til 2009 er tallene på ADHD-diagnoser steget med 264 procent - fra 1.050 diagnosticerede til 3.826.

Niels Bilenbergs vurderer, at kun halvdelen af de diagnosticerede reelt lider af ADHD.

Skal man komme de lange ventetider for både psykisk syge og uopdragne børn til livs, kræver det, dels at de praktiserende læger bliver bedre klædt på til at diagnosticere, og dels at kommunernes interne afdelinger arbejder bedre sammen, pointerer Niels Bilenberg.

»Ofte er forældrene til de uopdragne børn kendt af kommunen. Kommunen ved godt, at de er i tvivl, når det kommer til opdragelse og har andre sociale problemer. Derfor kunne det måske udveksles viden den vej rundt,« siger Niels Bilenberg,

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu