Nyhed
Læsetid: 2 min.

DR kritiserer sig selv

DR-udsendelsen 'Jagten på de røde lejesvende' havde uklar præmis og overtrådte god presseskik, siger lytter-seerredaktør. DR's konstituerede generaldirektør er enig i kritikken
Indland
4. februar 2011

Selvfølgelig skal DR kunne lave skarpt vinklede udsendelser med kritisk gennemgang af stationens gamle tv- eller lydklip, og selvfølgelig behøver udsendelser ikke være neutrale.

Men DR 2-serien Jagten på de røde lejesvende, der blev sendt sidste efterår, havde både en uklar præmis og manglede fairness over for DR's mangeårige udenrigskorrespondent Ole Sippel.

Det konkluderer DR's lytter-seerredaktør, Jacob Mollerup, i en række klagesager, som bl.a. tidligere DR-medarbejdere, der blev kritiseret i serien, havde anlagt.

Mollerups kritik falder i tre dele, og »alle disse tre forhold har DR's konstituerede generaldirektør erklæret sig enig i,« skriver Mollerup.

»Præmissen er ikke blevet gjort indlysende klar fra starten,« lyder første kritikpunkt, fordi udsendelsens selvlancering kunne give indtryk af »et større re-searchbaseret afprøvning« af DR's påståede venstredrejning i stedet for de få »punktnedslag« i fortiden, som seriens tre dele viste sig at indeholde.

»Det bør man rette op på ved en eventuel genudsendelse,« mener Mollerup.

Alvorligere er hans kritik af, at Ole Sippels »journalistiske troværdighed og integritet« blev direkte beklikket af den forhenværende pressechef Michael Kristiansen - uden at Ole Sippel fik mulighed for at forsvare sig.

»Det er ikke god presseskik,« lyder dommen, der pointerer, at DR skylder Ole Sippel »en mulighed for at svare på de anklager, han ikke fik mulighed for at svare på i udsendelsen.«

Michael Kristiansens anklager mod Ole Sippel, der rapporterede fra Bagdad under Irak-krigen, gik på, at hans reportager og analyser lød som et ekko af oppositionens kritik af den danske krigsindsats.

»Jeg forholdt mig allerede til den anklage, da jeg blev interviewet til serien, men mine svar blev klippet væk. Derfor var udsendelsen tendensiøs og manipuleret,« siger Ole Sippel til Information.

Uhæderlig beskyldning

Ole Sippel hæfter sig især ved, at den konstituerede generaldirektør Maria Rørbye Rønn har erklæret sig enig i Mollerups tre-delte kritik.

»Det tjener DR til ære, at min klage i anden omgang er blevet ordentligt behandlet. I første omgang sendte redaktionen bare et klassisk op-og-ned-ad-stolper-svar, som levede DR stadig i monopoltiden,« siger Ole Sippel, der i sin klage har bedt om, at udsendelsen i sin nuværende form ikke bliver genudsendt.

»Den er uhæderlig og utroværdig,« som han siger.

Tredje del af Mollerups kritik går på en anklage mod 72 danskere for i 1974 at have skrevet under på parolen: »Ubetinget støtte til PFLP.«

Det er en anklage, der har levet næsten som en vandre-historie. Hertil skriver Mollerup: »Min gennemgang af sagen viser, at en gammel u-dateret løbeseddel af meget usikker oprindelse er eneste 'bevis'.« Derfor bør DR understrege, fortsætter han, »at der ikke er fundet nogen dokumentation for påstanden om de 72 kendte danskere underskrifter«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra redaktionschef Søren Mikael Rasmussen i DR.

Se 'Jagten på de røde lejesvende' her

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Det kunne være interessant, hvis DR lavede en udsendelse om de blå lejesvende og tog lige så skæve punktnedslag som i ”Jagten på de røde lejesvende”. Hvad mon regeringen, DF og deres tilhænger vil sige til en sådan udsendelse. Mit bedste gæt, hvis vi har en OVK – regering så vil bidragene til DR s programmer blive skåret ned igen så lytter og seer får endnu dårligere udsendelser end i dag.

Det kan foreslås, at Information beksæftiger sig med TV2, herunder TV2øst, der indtil for nylig konsekvent lod indslagene kommentere af Dansk Folkepart. Men DR2 fører dog direkte politisk propaganda med kanalschef Arne Notkin for licenspenge, højrefløjens politik og ganske særligt en ultrazionistisk linie med zionistisk film og udelukkelse af anden karakter, akkurat som hans politiske ven på Berlingske og Weekendavisen, Bent Blüdnikow, der ikke tale om jøder uden at begynde med Stalin.
De højreekstreme tråde er dog vævet ganske usmageligt og næsten usynligt ind i de daglige informationer. Som eksempel kan nævnes Gyldendal encyklopiske ordbog. Omtalen af kommunismen i Sovjet bærer præg af ensidighed, og opslag på 'kz Stutthof' nævner ikke med ét ord kommunisterne og de mange russere, men nok jøderne.