Selv om integrationsminister Birthe Rønn Hornbech i mandag modtog sit ministeriums undersøgelse af de konventionsstridige afslag på statsborgerskab til statsløse unge, vil hun ikke oplyse, hvornår hun kan svare på spørgsmål i sagen.
Medlem af Folketingets Indfødsretsudvalg for Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen modtog i går en henvendelse fra formanden for udvalget, Konservatives Tom Behnke, som bad hende udskyde samrådet torsdag om de statsløse. Det skete på baggrund af, at Information i går kunne fortælle, at Birthe Rønn Hornbech ikke mener at kunne svare på spørgsmål i sagen allerede torsdag
Johanne Schmidt-Nielsen rettede derefter henvendelse til Indfødsretsudvalgets sekretær og fik igennem sekretæren at vide, at Birthe Rønn Hornbech heller ikke vil love, at hun vil svare på spørgsmål i sagen, hvis samrådet bliver udskudt en uge, ligesom ministeren ikke vil angive nogen tidsramme for, hvornår hun vil kunne besvare spørgsmålene.
Johanne Schmidt-Nielsen besluttede på den baggrund at afvise Tom Behnkes forslag om at udskyde samrådet.
»Jeg er simpelthen rystet - og der skal ellers meget til, når det kommer til Birthe Rønn Hornbech,« siger hun og understreger, at hun allerede har forsøgt at imødekomme Rønn Hornbech.
»Man kan ikke andet end undre sig over, hvad det er, de ikke vil fortælle os. Siden mandag har Birthe Rønn haft sit eget ministeriums undersøgelse af sagen - og de har jo beviseligt haft over et år til at finde ud af, hvad der er foregået,« siger hun med henvisning til det brev, som Birthe Rønn Hornbech sendte til indfødsretsudvalget den 26. januar 2010 med en orientering om, at ansøgninger fra unge statsløse var blevet behandlet efter samme retningslinjer som ansøgningerne fra andre udlændinge, eller med andre ord fejlbehandlet.
Et typisk billede
Når Birthe Rønn Hornbech nægter at redegøre for og svare på spørgsmål i sagen, er det ifølge Henrik Dam Kristensen, indfødsretsordfører i Socialdemokraterne et typisk billede på integrationsministeriets arrogance:
»Det er det, vi ser mere og mere i regeringen. De spørger sig selv: Har vi et flertal, eller har vi ikke? Har de så et flertal, er de bedøvende ligeglade med resten af Folketinget - og med offentlighedens interesse. Denne sag er blot endnu et eksempel på magtarrogancen,« siger han.
Ikke alene er det arrogant, det er tilmed ikke god regeringsførelse, mener Jørgen Poulsen, udvalgsmedlem fra Radikale Venstre.
»Det er simpelthen et spørgsmål om forvaltning - og denne her kultur er helt uhørt. Vi bliver nødt til at tale om ordentlig forvaltning oven på de mange sager, der har været - særligt i Integrationsministeriet,« siger han og fastslår, at det er fuldkommen åbenlyst, at Integrationsministeriet har begået en »eklatant fejl« ved ikke at oplyse de statsløse om deres rettigheder.
»Netop derfor er der da ingen grund til ikke at få kortene på bordet,« siger Jørgen Poulsen.
Løber ingen steder
Efter gårsdagens artikel i Information, hvor Rønn oplyser, at hun ikke vil svare på udvalgets spørgsmål, hersker der intern tvivl i udvalget om, hvorvidt samrådet skal udskydes.
Tom Behnke, der er formand i udvalget, var i aftes før deadline stadig usikker på, om han ville sætte en ny dato. Han mener ikke, man skal afholde et samråd, med en minister, der ikke vil svare, og ved at udskyde samrådet håber Behnke at få flere fyldestgørende svar fra ministeren. Det til trods for at Rønn Hornbech ikke har ville angive en dato for, hvornår hun vil udtale sig i sagen.
»Hvis ikke ministeren er klar - så er det bedre, at vi venter lidt og får de rigtige svar. Sagen løber ingen steder. Og en uge, to eller tre fra og til ændrer ikke på, hvad der er sket historisk,« siger Tom Behnke.
- Der er allerede gået et år siden ministeriet beviseligt kendte til fejlbehandlingen - er det hensigtsmæssigt, at der går så meget længere, inden offentligheden får besked?
»Det væsentlige er, at de pågældende statsløse får den rigtige behandling. Samrådet skal mere handle om forløbene - behandlingernes gang. Der er ikke nogen, der står og lider nød ved, at det her samråd bliver udskudt,« siger Tom Behnke.
- Du mener ikke, det haster med at give offentligheden besked om, hvem der foretog den konventionsstridige fejlbehandling af de statsløse, og hvem der bærer ansvaret?
»Nej, det er bedre, at vi venter og får en minister i samråd, når hun er klar til at svare,« siger Tom Behnke.
- Men Birthe Rønn Hornbech vil jo slet ikke oplyse, hvornår hun er klar til at svare på noget?
»Nej.«
- Er det i orden?
»Det er hensigtsmæssigt, at ministeren kun svarer på det, ministeren kan stå inde for.«
De unge statsløse
Frem til begyndelsen af 2010 afslog Integrationsministeriet i mindst 22 tilfælde at give dansk statsborgerskab til unge statsløse, der er født i Danmark. Afslagene var ulovlige, fordi Danmark i 1977 tiltrådte en FN-konvention, der netop garanterer statsborgerskab til disse unge statsløse. Det står klart, at ministeren og ministeriets embedsmænd kendte til konventionen, men alligevel fortsatte fejlbehandlingen af ansøgningerne.
Seneste artikler
Ministerium gav FN tom forsikring om statsløse
6. juni 2011I august 2003 forsikrede Integrationsministeriet FN om, at fastlæggelse af statsborgerskab var en del af den 'almindelige asylprocedure' i Danmark. Men sagen om de statsløse kurdere, som Information for nylig har afdækket, viser, at det ikke var korrektRønn ændrede først kurs, da ulovlig praksis blev opdaget
9. maj 2011Forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech lod ulovlig praksis fortsætte og hemmeligholdt sagen om de statsløse i halvandet år. Da en advokat fik nys om, hvad der foregik, gik der otte arbejdsdage, før ministeren skiftede kursMinisterium skjuler oplysninger i statsløsesag
13. april 2011Integrationsministeriet har overstreget konklusionen i et dokument, inden det blev udleveret som aktindsigt i statsløse-sagen. Overstregningen er sket af hensyn til Sverige, anfører ministeriet, men det er åbenlyst i strid med loven, vurderer eksperter
Hvorfor udskrives det valg ikke nu så Danmark kan komme videre.
”Bare” denne sag viser tydeligt at regeringen ikke vil regerer landet åbent og for hele befolkningen. Derudover forstår jeg ikke hvorfor denne sag ikke giver overskrifter i flere medier og her tænker jeg mest på DR der næsten kun har behandlet sagen i P1 s Orientering.
P1 – morgen har mest fortalt om , at den konservative nye politiske ordfører C. Christensen har været ude og sige at skatten skal ned til 45 pct. til 2020 samt pengene til det bl.a. skal komme ved at nedlægge regionerne og overdrage sygehusene til kommunerne. Da jeg hørte det første gang var jeg ved at tro at det måtte være den 1. april.
Regeringen gør, hvad den finder rigtigt at gøre, uanset om det er med 89 stemmer imod. Sådan har det været i ti år.
Hvorfor skulle regeringen ikke fortsætte med det? Det er alt andet end sikkert, om befolkningens flertal ønsker det ændret.
Jo laengere tid der gaar med disse undskyldninger, jo stoerre er chancen jo for, at befolkningen 'glemmer' ...altsaa ligeom det var meningen I skulle glemme f.eks. da hun naegtede at stille op hos Nordisk Raad som gerne ville have en forklaring paa hvorfor Danmark deporterer Nordiske Borgere...
»Hvis ikke ministeren er klar - så er det bedre, at vi venter lidt og får de rigtige svar. Sagen løber ingen steder. Og en uge, to eller tre fra og til ændrer ikke på, hvad der er sket historisk,« siger Tom Behnke.
Det lyder da fint, men Tom Behnke må jo være den i udvalget, der VED at der ALDRIG vil komme noget svar fra ministeren i den her sag, som kun nærmer sig sandheden en lille smule.
Der må snart egyptiske metoder til...
Jens Nielsen,
Saa kommer jeg.....for, det er da godt nok ved at vaere paa hoeje tide..
Der er et gammelt ordsprog, der lyder noget i retning af at "RØNNebærene er sure".
Meget kan man sige om hende, men hun gør da, hvad hun kan for at efterleve det :-)
Lån fra Politiken og Steen Hildebrandt februar 2010: AF Steen Hildebrandt
Menneskerettighederne er dybt forankret i den danske kultur. Derfor er det forkasteligt og fuldstændig uacceptabelt, når politikeren Pia Kjærsgaard angiveligt blev truet på livet og måtte have politiassistance.
Men! Og der er et stort men: Tonen, sproget, holdningerne og retorikken i den danske politiske debat har ændret sig drastisk gennem de seneste år.
Der finder en human nedkøling sted i Danmark i disse år. Der finder en forråelse sted. Tonen er mere og mere uanstændig. Sproget er uhørt hårdt. Holdningerne nærmer sig racisme. Retorikken er uciviliseret, reaktionær, intolerant og primitiv.
Ansvaret for dette, hovedansvaret for dette, er let at placere, det er Pia Kjærsgaard og hendes håndgangne mænd af præster, bønder og andre, der gennem de sidste 15-20 år har forpestet tonen i dansk politik i uhørt grad og omfang.
Der er næsten ingen grænser for, hvad der er sagt om fremmede, muslimer, ikke-danskere, venstreorienterede, kunstnere, forfattere, eksperter og forskere.
Pia Kjærsgaard har ført an, det bedste hun har lært, og i det omfang hun ikke selv har lært det og mestrer det, har formørkede præster og andre totalt skruppelløse røster hjulpet hende til nye rekorder i demagogiske og grænseoverskridende udtalelser.
På den baggrund sidder man og undres, når man nu hører en næsten grædende og klynkende Pia Kjærsgaard beklage sig.
Hun beklager jamrende, at det nu er kommet så vidt i det danske demokrati, at sådan noget kan ske; at der er blevet en sådan intolerance og tone; hun begræder hårdheden i det politiske debat- og holdningsmiljø; hun trygler efter forståelse og varme; hun fremstår som forfulgt og forhadt, og det forstår hun intet af – hun, partilederen, der nu i mere end 25 år har hamret løs på andre.
Sandheden er, at Pia Kjærsgaard er hovedansvarlig for denne udvikling. Hun har aldrig, aldrig lagt fingre imellem. Hun og hendes parti har ført an i en dæmonisering og fornedrelse af den politiske tone og debat i Danmark, der er helt uhørt og ulykkelig. Der kan fyldes bøger med citater og udtalelser. Jeg nævner bare et par stykker:
Den 10. december 2008 udtalte partileder Pia Kjærsgaard sig til TV 2 News om den dengang aktuelle såkaldte Tunesersag. Hun sagde bl.a.: »Tuneserens menneskerettigheder, ja det lyder jo absurd«. Og senere sagde hun: »Jo mere utålelig vi gør tilværelsen for ham, desto bedre«. På det tidspunkt var den såkaldte tuneser mistænkt for at have haft til hensigt at gøre noget ulovligt!
Retorikken er uciviliseret, reaktionær, intolerant og primitiv
Sådan kan en dansk parlamentariker og partileder simpelthen ikke udtale sig. Men det gjorde Pia Kjærsgaard. Det umulige sker – ikke bare på de økonomiske og finansielle områder, men også holdningsmæssigt, moralsk, sprogligt og politisk.
Hans Hertel skrev for nylig – med henvisning til livet for asylsøgere i Sandholmlejren: »Indespærring af nedbrudte børn og voksne i uvished skal vise verden, at vores ideer om selvrealisering i samtalekøkkenet og kreativ udfoldelse på Blå Stue kun gælder vores egne, ikke fejlfarver med fejlreligioner«. (Kritik nr. 191, april 2009).
Hans Hertel taler i den nævnte artikel om »etnisk udrensning på moralsk niveau« og om »vores officielle ideal om Det Rene Protestantiske Danmark«. Bag det ligger, hvad sociologer kalder kulturel eugenik, dvs. åndelig racehygiejne, der vil udskille fremmedelementer, som menes at inficere vores nationale kultur.
Det er kommet så vidt, at nogle danske politikere for alvor taler om at provokere lovgivningsmæssigt og administrativt i forhold til menneskerettighederne – med henblik på at få justeret og ændret – og det vil sige strammet – menneskerettighedserklæringerne.
Var det Pia Kjærsgaard? Ja, det var det. Det er skræmmende. Der er en kulde i samfundet, ikke bare på grund af de aktuelle økonomiske kriser, men også fordi vi ser politiske talemåder og holdninger, som jeg indtil nu har anset for at være aldeles udanske, men som nu gennemsyrer og forpester den offentlige debat i en sådan grad, at en politisk debat om en række vigtige spørgsmål er umulig.
På bagsiden af det frisind, den lighed og det fællesskab, som vi i Danmark elsker at tale om og fremhæve, findes i den danske kultur nogle negative og meget tydelige træk, der handler om ligegyldighed, middelmådighed og lukkethed.
Alle ved, hvilke uhyrligheder Pia Kjærsgaard, Mogens Camre, Jesper Langballe, Søren Krarup og andre har formuleret offentligt. Vi har alle set og hørt det.
Det endnu mere ulykkelige er, at denne formørkede gruppe af danske danskere er blevet bakket op og understøttet af en regering og en skruppelløs regeringschef gennem mere end ti år.
Forfatteren Carsten Jensen formulerede det præcist i Politiken for nylig, hvor han sagde: »Anders Fogh Rasmussen – den efter min mening mest skruppelløse, amoralske og menneskeligt uhyggelige statsminister, vi nogen sinde har haft«.
Det endnu mere ulykkelige er, at denne formørkede gruppe af danske danskere er blevet bakket op og understøttet af en regering og en skruppelløs regeringschef gennem mere end ti år
Det er derfor, det politiske niveau og den politiske tone er, som den er i Danmark. Utålelig og uværdig. Intet er for lavt. Intet er for plat. Intet er for intolerant og racistisk. Og vi har en regering, der fortsat lader sig trække rundt i en manege, der er ubeskrivelig i sin ringhed og primitivitet.
Vi har endnu ikke set den nye Rasmussen på statsministerposten tage klar afstand fra noget som helst. Snarere tvært imod. Han har f.eks. ladet sig trække ind i en totalt latterlig burkasag; man skulle ikke tro det muligt, men i et uhørt politisk spil har vi været vidne til, at selve regeringen har nedsat – af sin midte – et såkaldt burkaudvalg af ministre.
Hvor dybt kan vi synke? Indtil nu har regeringen ikke sat grænser. Pia Kjærsgaard har frit spil. Og den eneste opfattelse, man derfor efterhånden må have, er, at VK-partierne er enige med Mogens Camre og Pia Kjærsgaard i alle deres ytringer og holdninger.
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech tager forskud på VK-forslaget om en ny offentlighedslov. Og viser med al mulig tydelighed, at offentligheden er i vejen for kontrollen over ministeriernes suveræne myndighed for øjeblikket; og dermed også, hvad man kan forvente sig fremover: tiltagende magt-arrogance. Og udbredelse af det beslaglæggelses-forhold, som skal stække transparensen i Statsforvaltningen. Altså det modsatte af et åbent og fornuftigt demokrati. Men så maser man sig jo frivilligt op i et umuligt hjørne...
Med venlig hilsen