Læsetid: 3 min.

Finanstilsynets rolle i bankkrak skal granskes

Oppositionen kræver undersøgelse af Finanstilsynets rolle i Amagerbankens krak. Minister frikender tilsynet
8. februar 2011

Finanstilsynets rolle i forbindelse med Amagerbankens krak skal under lup. Det kræver Socialdemokraterne og SF, efter at banken søndag kastede håndklædet i ringen.

Amagerbankens korthus styrtede sammen få måneder efter, at staten ellers havde endevendt regnskaberne og stillet garanti for et gigantlån på 13,5 milliarder kroner.

»Sagen rejser alvorlige spørgsmålstegn ved Finanstilsynets rolle. Vi vil have undersøgt, hvorfor staten sagde god for et lån på 13,5 milliarder til en bank, der reelt var et fallitbo,« lyder det fra Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov.

»Det hele burde jo have været endevendt i forbindelse med lånegarantien, så der ikke kom overraskelser,« siger Bødskov, der også vil have undersøgt, om nogen i bankens ledelse kan stilles retsligt til ansvar. Samme melding kommer fra SF.

»Ministeren skal komme med en redegørelse for, hvorfor staten blåstemplede lånet, og om lånet blev givet på et fuldt oplyst grundlag,« siger partiets finansordfører, Ole Sohn.

Dansk Folkeparti kræver ligeledes »en tilbundsgående undersøgelse« af bankens gøren og laden det seneste halve år.

Høj risikoprofil

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) frikender imidlertid tilsynet. Finanstilsynet har gentagne gange sagt, at Amagerbanken har haft en høj risikoprofil, og at det er risikoen ved kendte risikable engagementer, som nu er blevet til virkelighed, påpeger han.

»Banken har imidlertid indtil nu formået at leve op til kapitalkravene blandt andet i kraft af, at det som nævnt er lykkedes den tidligere ledelse at tiltrække ny kapital fra aktionærerne. Derfor har Finanstilsynet ikke haft noget grundlag for at lukke banken,« siger Brian Mikkelsen i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

Han lægger vægt på, at Finansiel Stabilitet fastsatte særlige vilkår for Amagerbanken i forbindelse med redningsforsøget - de skrappeste hidtil.

»Et af de særlige vilkår var et krav om tilførsel af 750 millioner kroner i ekstra kapital, som det lykkedes Amagerbankens tidligere ledelse af rejse. Jeg vil gerne understrege, at det nu en gang er sådan, at det er bestyrelsen og den daglige ledelse, der er ansvarlige for bankens drift,« siger han.

Brian Mikkelsen lover, at Amagerbankens pludselige kollaps vil blive gransket fra A til Z.

»Jeg har derfor bedt Finanstilsynet fremskynde den redegørelse, de skal udarbejde og offentliggøre i medfør af lov om finansiel virksomhed om forløbet op til Amagerbankens overdragelse til Finansiel Stabilitet A/S,« siger han.

Yderligere vil Finansiel Stabilitet igangsætte en uafhængig advokatundersøgelse af Amagerbankens forhold. Det er normal procedure, når selskabet overtager banker.

Kritik af redningsplan

Det var under en gennemgang af Amagerbankens største låntagere, at ledelsen pludselig opdagede et hul i kassen på tre milliarder.

To gange har banken gået tiggergang hos aktionærerne og bedt om flere penge. Senest i efteråret, hvor en redningsaktionen skaffede banken omkring 900 millioner kroner via en aktieudvidelse blandt aktionærerne.

Bankens bestyrelsesformand, Niels Heering, der selv trådte til efter redningsaktionen, mener aldrig, at den sidste redningsplan for Amagerbanken burde være gennemført. Nu har aktionærerne altså tabt alle deres penge. Aktionærerne vidste imidlertid, at de løb en stor risiko ved at investere flere penge i banken.

»Nu ved jeg jo ikke, om folk har læst prospektet. Men der står jo nærmest side op og side ned om risikoen ved aktien,« siger Niels Heering.

Det tog kun 88 dage for den ny ledelse i Amagerbanken at finde ud af, at den ikke kunne drives videre.

Den gamle ledelse i banken bestod af bestyrelsesformand N.E. Nielsen og direktør Jørgen Brændstrup, der begge blev skiftet ud ved den ekstraordinære generalforsamling i november.

Jørgen Brændstrup sagde selv sit job op, men fik alligevel en fratrædelsesgodtgørelse på 18 millioner kroner - svarende til tre års løn. ritzau

På spørgsmålet om det var i orden, svarer den nuværende direktør, Steen Hove, der sad med i den gamle bestyrelse, som repræsentant for Finansiel Stabilitet: »Jeg kan garantere for, at jeg ikke synes, det var rimeligt, og jeg stemte også imod i bestyrelsen,« siger Steen Hove.

Mens flertallet af bankens kunder er dækket af indskydergarantien på 750.000 kroner, mister ca. 600 kunder tilsammen et beløb på 600 millioner kroner.

Niels Heering påpeger, at banken har kæmpet med 169 dårlige kunder - ud af i alt 100.000 kunder i banken - der hver især har haft lån på over 15 millioner kroner.

»Man har valgt at have med de forkerte kunder at gøre. Dem, som de andre større banker ikke ville have,« siger Niels Heering, og fortsætter:

»Man har holdt nogle kunder i live, selv om de rent faktisk havde kørt deres virksomhed ned.«

25 af bankens dårlige kunder tegner sig alene for nedskrivninger på 2,6 milliarder kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis alle vidste at det var en højst risikabel affære at investere i Banken og hvis dette blot er en udmærket lektie i Liberal økonomi.
Hvorledes Forklarer Brian Mikkelsen så at det var en god idé at investere 13.500.000.000 kr af skatteyderbes penge i dette fallitbo?
Hvor er det iøvrigt glædeligt at høre at det er finanstilsynet der skal undersøge sin egen rolle i affæren. Jeg er sikker på at de vil gå hårdt tilværks mod sig selv.
Det vil få en fillipinsk flaggelant ved påsketid til at ligne Kirsten Hyttemejer med skåneærmer på.