Nyhed
Læsetid: 3 min.

Forligspartier: Regionerne skal tage ansvar for psykiske patienter

På trods af lange ventelister er der stadig masser af tomme pladser i den private psykiatri, og det skyldes, at patienterne ikke selv opsøger tilbuddene, mener Regionerne. Men man kan ikke tørre ansvaret af på patienterne, mener partierne bag loven om behandlingsret. SF kalder det ideologisk modstand, og Venstre kræver nu en redegørelse fra Regionerne
Indland
22. februar 2011

Til trods for at ventelisterne i psykiatrien vokser, bliver de private tilbud så godt som aldrig brugt. Sidste år indgik regionerne en aftale, der garanterer psykiske patienter behandling inden for to måneder, og alligevel melder de private klinikker om masser af ledige pladser.

Men det er patienternes eget ansvar at rette henvendelse til de private klinikker, siger næstformand for Danske Regioners Social- og Psykiatriudvalg Anne V. Kristensen nu til Information.

»Behandlingsgarantien gælder på den måde, at hvis vores ventetid er for lang, så skal de henvende sig til de andre private alternativer. Men man kan jo ikke tvinge patienterne til noget, de ikke selv vil,« siger Anne V. Kristensen.

Men det er under al kritik, at regionerne tørrer ansvaret for de lange ventelister af på patienterne, mener partierne bag loven om behandlingsretten.

»Situationen er fuldstændig uacceptabel, og det er selvfølgelig ikke patienternes ansvar,« siger psykiatriordfører for Venstre, Sofie Löhde.

Hun kræver nu en redegørelse fra regionerne.

»Man kan ikke forvente, at hverken en patient eller en pårørende kan sidde og lege sagsbehandler på vegne af Danske Regioner. Det ansvar skal regionerne selv løfte. Og hvis ikke det bliver gjort i dag - og det er der jo noget, der tyder på - så skal der gøres noget ved det med det samme,« siger Sofie Löhde.

Heller ikke social- og psykiatriordfører for Radikale Venstre, Anne Marie Geisler Andersen, mener, at regionerne kan fralægge sig ansvaret.

»Man kan ikke forvente, at folk, der har psykiske problemer, selv har ressourcer til at sige: Prøv at hør her, jeg har læst mig til, at jeg har en behandlingsret, og at der er de og de tilbud.«

Ideologiske kamp

Det var regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance, der i 2009 indgik en aftale om at udvidde behandlingsgarantien til også at omfatte de psykiatriske patienter. Loven blev vedtaget i forbindelse med finanslovforliget og trådte i kraft pr 1. januar 2010. Men siden da er ventelisterne blot vokset.

Tal fra Danske Regioner viser, at der alene i Region Hovedstaden stod 1.633 patienter på venteliste i sidste kvartal af 2010.

Heraf havde 366 stået på venteliste i mere end to måneder, som behandlingsretten omtaler. Alligevel blev kun 33 patienter henvist til de private klinikker i samme periode.

Og det kan man ikke klandre patienterne for, mener psykolog og souschef i Psykiatrifonden, Majken Blom Søefeldt:

»Det er da indlysende, at mennesker, der har psykiske vanskeligheder og har brug for behandling, mangler overskuddet og overblikket til at holde styr på den jungle, det kan være med regler og krav og behandlingssteder. Det kan man ikke kræve af patienterne selv,« siger hun.

Oplyser ikke godt

Også formanden for foreningen SIND, Knud Kristensen, kritiserer regionernes håndtering af patienterne.

»Jeg tror ikke på, at kun 33 har ønsket at komme på privathospital. Hvis du er syg, ville de fleste helt sikkert tage imod tilbuddet, og eneste forklaring, jeg kan se, er, at man ikke oplyser godt nok om det,« siger Knud Kristensen.

Psykiatriordfører for Socialistisk Folkeparti, Özlem Cekic, mener, at regionernes modvilje mod at henvise til de private klinikker bunder i en ideologisk uenighed.

»Regionerne skal droppe den ideologiske kamp og lade være med at tage patienterne som gidsler i forhold til, hvem der skal behandle patienten. Man kan bryde sig om, at det private vokser, eller man kan lade være. Men nu er det sådan, at vi har en lov, der sikrer ret til behandling. Og den lov skal overholdes,« siger Özlem Cekic.

Anne V. Kristensen påtager sig det principielle ansvar for problemet, men holder fast i, at man ikke kan pådutte patienter at tage imod et tilbud, hvis de ikke ønsker det.

»Ansvaret er jo altid vores, og nu skal det ikke lyde som en dårlig undskyldning, men vi kan rent faktisk ikke få de psykiatere, vi skal bruge. Halvtreds procent af vores stillinger er ubesatte,« siger hun.

- Er det ikke grotesk, at de ledige private pladser ikke bliver brugt, når nu der er en behandlingsret?

»Jo, men igen: Man kan ikke tvinge patienterne til noget, de ikke vil. Der er ingen, der kan forhindre dem i at bruge de pladser. Men vi kan ikke tvinge nogen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Er sagen ikke nærmere at systemet gør det så vanskeligt at få hjælp fra psykiater og psykologer ol. Hvis folk fik letter og hurtigere adgang til akuthjælp ville det ikke kunne forebygge og derved undgås længere indlæggelser senere.
Var det ikke bedre at der investeres mere i forebyggelse – her tænkes også på arbejdsmiljøet . I mine øjne er det største problem, at der bliver flere og flere der få brug for psykiatrien.
Er det ikke for let af folketingspolitikerne at tørrer ansvaret af på regionerne – Jeg ved godt at det var hovedformålet fra Løkke Rasmussens side ,da han udformede sin Strukturreform, men derfor behøver SF ikke følge trop her.