Nyhed
Læsetid: 2 min.

Forskere: Prisen for at strejke oversteg gevinsten

Sygeplejerskers og pædagogers omkostninger ved at strejke i 2008 var så store i forhold til den opnåede lønfremgang, at det vil tage mellem 10 og 15 år, før pengene er 'tjent hjem igen', siger forskere. Udsigten til reallønsnedgang gør bare ondt værre
Indland
15. februar 2011

Det var en rekordstor lønfremgang på 12,8 pct., som sygeplejersker og pædagoger fik ud af at strejke ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2008. Men gevinsten var ikke stor i forhold til, hvor meget strejken kostede fagforeningerne.

Hvis man sammenligner de opnåede lønfremgange med det beløb, konflikten kostede strejkekasserne hos Dansk Sygeplejeråd og BUPL, vil det tage henholdsvis 10 og 15 år, før pengene er 'tjent hjem' igen.

Det konkluderer en analyse fra Aalborg Universitets Center for Arbejdsmarkedsforskning.

Ifølge analysen opnåede sygeplejerskerne en lønstigning på i alt 82 mio. kroner om året - og pædagogerne på 30 mio. kroner om året. Men konflikten havde kostet deres forbund henholdsvis 650 mio. og 315 mio. at gennemføre.

»De medlemmer, der i sin tid var med til at fylde strejkekasserne op, kommer med andre ord til at se meget langt efter gevinsten, sammenlignet med hvis deres forbund for eksempel havde brugt pengene på at sætte kontingenterne ned i stedet for at strejke,« konkluderer lektor Jørgen Stamhus fra Aalborg Universitet.

Stof til eftertanke

Analysen er lavet i 2009 - og i dag er resultatet af strejken reelt blevet endnu mindre. De offentligt ansatte er nemlig omfattet af en udligningsordning, der gør, at deres lønstigninger skal følge med de privates. Men på grund af den økonomiske krise er lønningerne i det private slet ikke vokset lige så meget, som de offentligt ansattes løn steg i 2008. Dermed 'skylder' de offentligt ansatte - og de kan derfor imødese en reallønsnedgang ved dette års overenskomstforhandlinger: En lønfremgang, der er lavere end inflationen.

»Det blev der ikke taget højde for i analysen, og det betyder, at tidspunktet, hvor man har opnået break even, er skudt endnu længere ud i fremtiden,« siger Jørgen Stamhus.

Han mener, at udregningen må give stof til eftertanke hos fagbevægelsen:

»En gang imellem kan det være nødvendigt at strejke - men man skal have blik for, hvor langt man kan gå. Hvor mange ressourcer vil man bruge på det i forhold til de resultater, man kan opnå?«

I 'Lykkeland'

Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, afviser blankt forskernes konklusioner. Dels mener hun ikke, at man kan sammenligne strejkeudgifter og lønfremgange på den måde - og dels minder hun om, hvordan økonomien stadig så ud i foråret 2008.

»Vi var stadig i 'lykke-land', og alt var lagt i støbeskeen til, at det her var århundredets chance for at få omsat højkonjunkturen til en markant lønfremgang. Havde vi vidst, hvad der ventede forude, så havde vores forudsætninger været nogle helt andre. Og så var vi også i 'Løkkeland', i og med at det var den daværende finansminister, der havde ansvaret for, at konflikten trak ud så længe, som den gjorde,« siger hun med henvisning til VK-regeringens afvisning af at gribe ind i konflikten.

Heller ikke Henning Pedersen, der er formand for BUPL, anerkender forskernes sammenligning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Det er dog en underlig debat. Dels forsøgte de offentlige og kvinde dominerede organisationer at strejke sig til ligeløn. Hvis de ikke skulle bruge en højkonjunktur til det, så ved jeg ikke hvornår fagbevægelsen skulle – husk fagbevægelsen er ret samfunds ansvarligt, hvilket sås i de sidste private overenskomstforhandlinger og også ses her under de offentliges forhandlinger.. Ligeledes havde vi en finansminister der mente, at Danmark snart kunne købe hele verden

Marianne Mandoe

Sådan tænker man når man kun tænker i kroner og ører, og ikke i principper.

Martin Kristensen

@Dorte: Du er godt klar over at den med Thor Pedesen og købe hele verden er en myte, ikke? Selv DR har måttet erkende at citatet ikke holder...

Derudover har Marianne ret - hvis man aldrig strejker, så mister man sin forhandlingsstyrke (truslen om at strejke) og hvis man laver en streng cost/benefit analyse med en kort horisont kan modparten jo bare sidde og regne på hvor langt de skal trække den før kassen lukkes.

Selvfølgelig kommer dem der har betalt i fortiden, og dem der stopper indenfor de næste 10-15 år til at betale mere, men sådan er det jo at spare op og tænke langsigtet. De fleste låner også penge til deres hus over 30 år, så det er ikke fordi vi ikke kan overskue konsekvenserne af små betalinger over tid fremfor store engangsbeløb.

Dorte Sørensen

Ib Ling
Jeg har på fornemmelsen at vi taler forbi hinanden.
Mht. Thor Pedersen så har der været meget debat om hvad han egentlig sagde og mente med sin ”friske” bemærkning. Men det korte af det lange så lagde regeringen op til, at vi skulle bruge og bruge for at skabe vækst. I mine øjne passer kravet om at forlange ligeløn godt i en sådan situation og da regeringen ikke ville give de offentlige det via. en lønforhøjelse, så de kom til at passe bedre til andre mellemlange uddannedes lønniveau, så måtte de gribe strejkevåbnet.

Dansk Sygeplejeråds strejke-strategi var kummerlig, men bortset fra dét er jeg enig i at strejker primært bør rette sig mod principper. Og ikke blot lønprincipper - også arbejdsmarkedspolitiske principper. Også i dén sammenhæng fremstår Dansk Sygeplejeråd temmeligt småborgerlige og snævertsynede.

Jeg mener det var den kære Peter Laugesen, som engang skrev at proletariatets diktatur fortrinsvist består i at arbejderklassen uden ophør pisser og skider på sig selv.

Strejker handler om hvor dyrt det er for modparten, så det at strejke mod staten er problematisk.

morten karlsson

--> Dorte S.
lidt oplysning.

Thor P. sagde helt ordret:
"Hvis vi bruger vores store, fine tusindeårsmodeller, ja, så har vi løst globaliseringen. For over tid ender det med, at vi ejer hele verden. Og så et det problem løst. Men måske viser det dog udfordringen i at bruge langsigtede modeller - at de nok har en begrænsning alligevel.". Faktisk sagde han vel nærmest det helt modsatte af, hvad mange (inkl, dig) siden har beskyldt ham for.
Link: http://www.dr.dk/Nyheder/risogros/2009/0909135059.htm

Dorte Sørensen

morten karlsson
Tak for bemærkningen om Thor Pedersens udtalelse. Du må undskylde, at jeg ikke kan lade være med at smile over den modstand der er over brugen eller misbrugen af Thor Pedersens bemærkning – de borgerlige plejer ellers ikke selv at holde sig tilbage – fx Knud Heinesen bekymring for den danske økonomi i slutningen af 1970ér.
Men det væsentligste er for mig, at de offentlige ansattes strejke for at opnå ligeløn nu bliver forvandlet til et spørgsmål om omkostningerne ved om strejken kunne betale sig . For mig er det afgørende, at der strejkes for at opnå ligeløn.