Nyhed
Læsetid: 4 min.

'Højeste uret har talt'

Trods mange års selvforvaltning har christianitterne ikke brugsretten over Christiania. Det stadfæstede Højesteret i går. En dom, der ikke kommer bag på christianitterne. Nu er det op til politikerne at finde en løsning, lyder meldingen
Christianitterne har ikke ret til at bestemme over Christiania - det har staten. Sådan lød dommen fra Højesteret i går.

Christianitterne har ikke ret til at bestemme over Christiania - det har staten. Sådan lød dommen fra Højesteret i går.

Pelle Rink

Indland
19. februar 2011

Det var i et propfyldt retslokale, at Højesteret i går skulle afsige dom i sagen om brugsretten til Christiania. Så propfyldt at Christianias advokat, Knud Foldschack, havde svært ved overhovedet at komme ind i retslokalet. I minutterne op til domsafsigelsen lod tiden til at være gået i stå, mens lokalet skiftevis fyldtes af en summen fra de fremmødte christianitters samtaler afløst af perioder med en næsten rungende stilhed. Stilhed før afgørelsens time for Christiania, som Højesterets dom i går blev døbt.

»Hvis det bliver ligesom i Østre Landsret, bliver det en kort fornøjelse,« vurderede sidemanden.

Og kort tid efter kunne retsformand Børge Dahl da også fortælle, til christianitternes store skuffelse, at Højesteret stadfæster Østre Landsrets dom fra 2009. I begrundelsen henviser Højesteret til, at christianitterne ikke har nogen form for krav på brugsretten over området trods snart 40 år på stedet. Det har til gengæld staten, og samtidig slog Højesteret fast, at opsigelsen af den kollektive brugsret i 2004 var i overensstemmelse med Christiania-loven, og »ikke er i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention«.

Op til politikerne

Dommen blev modtaget af opgivende suk fra de fremmødte, og efter retsformanden havde læst begrundelsen op, afbrudt af flere opfordringer til at hæve stemmen, forlod christianitterne og Knud Foldschack lokalet.

»Nu må politikerne tage ansvar og huske, hvad de har sagt i 32 år,« sagde Knud Foldschack efterfølgende foran Højesteret.

Samtidig udtrykte han ærgrelse over, at retten ikke havde taget de mange politiske løfter om, at christianitterne kan blive boende, med i overvejelserne.

»Nu har 11 forsvarsministre og 14 regeringer igennem 32 år sagt, at Christiania kan blive på Christiania. Det er jeg ked af, man ikke har lagt vægt på.«

På Café Månefiskeren på Christiania blev der efterfølgende serveret suppe, og her var stemningen overraskende god, dagens nederlag taget i betragtning.

»Højeste uret har talt,« lød en af de mere opgivende kommentarer til Højesterets afgørelse.

Rundt omkring caféborde diskuterede christianitter dommen og vigtigst af alt: hvad der nu skal ske. For ingen havde egentlig regnet med, at man ville vinde over staten.

»Det var forventeligt, men hvor kunne det have været fedt, hvis de havde sagt 'Christiania forever', men det havde vi jo godt ventet, de ikke ville,« siger Ella Forchhammer, der bor i Mælkebøtten på Christiania.

Sammen med resten af christianitterne ser hun nu frem til at skulle tilbage til forhandlingsbordet.

»Vi håber, de er lidt mere villige denne her gang til at indse, at vi er noget lidt andet, men at vi sagtens kan lave en lovlig løsning af den grund.«

Og én ting er sikkert: christianitterne bliver lige meget hvad.

»Vi satser på at blive her, og det tror jeg også, staten satser på. Vi skal bare lige have fundet ud af, i hvilken form vi vil blive her.«

Med Sigøjnerkompagniets udødelige og evigt aktuelle kampsang for Christianias bevarelse i højttalerne, virkede det i det hele taget som en helt almindeligt dag på cafeen. Lige bortset fra de mange pressefolk, der omringede et par borde, hvor Knud Fold-schack sammen med en håndfuld christianitter gjorde status. Her gentog Foldschack det, han sagde foran Højesteret.

»Det er dejligt med en afklaring. Nu ved vi, at det er regeringen, politikerne og christianitterne, der skal finde en løsning sammen,« sagde han.

Samtidig betyder det også, at christianitterne i første omgang venter med at anke sagen til Menneskerettighedsdomstolen.

To løsninger

I en pressemeddelelse udtrykte finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i går glæde over, at staten nu har vundet brugsretten over Christiania. Finansministeren forudser, at christianitter enten kan få mulighed for at købe deres egne boliger, eller at der alternativt kan findes »en løsning baseret på den aftale, som blev indgået i 2007«. Aftalen går ud på, at beboerne skal betale husleje på 5.800 kroner pr. 100 kvadratmeter samt at christianitterne ikke selv skal bestemme, hvem der må flytte ind.

»Jeg vil nu drøfte løsningerne med de politiske partier, og derefter vil Christiania blive præsenteret for mulighederne,« sagde Claus Hjort Frederiksen.

Forligspartierne mødes på fredag for at finde en løsning. Indtil da må christianitterne igen pænt vente tålmodigt på politikernes beslutsomhed.

 

Christiania-sagen Det sagde de

Christine Antorini (S), Christiania-ordfører:

»Det er ministerens udspil, og det har vi ikke taget stilling til endnu. Der er nogle små udeståender i den aftale, som vi kan rette op på og dermed sikre Christianias særpræg. Den nuværende aftale giver for eksempel ikke christianitterne mulighed for at lave bofællesskaber, og det er en af de ting, man kunne kigge på.«

Mike Legarth (K), Christiania-ordfører:

»Når de selv har anlagt sagen ved domstolene, så må vi forvente, at de respekterer og følger dommen. Vi ønsker bare lov og orden, så kan Christiania og deres gruppe så indrette sig, som de ønsker i forhold til det. Vi skal finde sammen i dialog.«

Peter Skaarup (DF), formand for Retsudvalget:

»Højesterets dom tilkender staten ejendomsretten til Christiania. Staten har fat i den lange ende og har haft det hele tiden. Nu kan vi komme i gang med normaliseringen af Christiania, der jo indebærer, at christianitterne skal betale markedsprisen for at leje deres huse, og at alle borgere nu kan flytte til Christiania, hvis de har lyst til det.«

Line Barfod (EL), Christiania-ordfører:

»Regeringen bliver nødt til at forstå, at løsningen ikke er endnu en rigmandsghetto omkring noget attraktivt vand. Det duer simpelthen ikke at overlade området til markedskræfterne. Vi har et unikt område i Danmark, som bygger på mangfoldighed og fællesskab, og som turisterne valfarter til.´

Manu Sareen (R), medlem af Københavns Borgerrepræsentation:

»Sagen er spidset til, og jeg frygter, man ikke når til enighed i forhandlingerne. Derfor kan en mulighed være, at Københavns Kommune kunne overtage Christiania, sådan som SF har foreslået tidligere. Men det skulle selvfølgelig være udgiftsneutralt for kommunen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Jeg forstår ikke hvorfor området ikke overgives til Københavns kommune eller til christianitterne selv.. Løkke Rasmussen gav næsten egenhændig Værløse gamle flyvestation med i halen på Farum kommune for at få andre kommuner til at danne kommunesammenlægning med Farum. Så en overdragelse kvit og frit er ikke et ukendt fænomen for OVK.
Tænk hvis Folketinget allerede havde gjort det i forbindelse med den nye Christianialov så havde staten sparet over 20 mio. kr. alene til administration og møder. (Kilde: P1 udsendelse i torsdags)

måske får vi en valgkamp med
Christiania som omdrejningspunkt? Når nu "indvandrer problematikken" efterhånden er så nedslidt at den næppe kan bruges til endnu en valgkamp.

Om jeg fatter hvorfor christianitter ikke har dannet en almen forening, og så har fået folk gennem årene til at indbetale penge til denne folk, så de har kunnet købe deres egne boliger og området af staten. Så kan de jo gøre præcist som de vel. Det Ny samfund i Thy købte jo netop jorden. Og som det hedder på uden-landsk 'possesion is 9/10 of the law'.

Mht. denne sag undrer det mig ikke at Højesteret dømte som Højesteret gjorde; dommerne i Højesteret er (med få undtagelser) headhuntet direkte fra systemet, dvs. fra ministerierne, ofte fra Justits-ministeriet. Interessant er det jo også, at man i Danmark kan blive politi-direktør mm. ved at gøre karriere i - Justitsministeriet.

Og christianniterne bør straks anke dommen til Menneskerettighedsdomstolen. I al den tid kan VKO-regeringen nemlig ikke gøre dem noget...

Hvis nu christianitterne får ordet i valgkampen, kunne de måske også forklare lidt om de DF'ernes, eller måske mere præcist de "hærdebredes", indtog i fristaden ?

Jeg er ikke imod fristadsideen, tvært imod, men at den nu åbenbart er indtaget, eller måske overtaget af "de hærdebrede", synes jeg nu ikke rigtig meget om.

Se mere i artiklen : http://politiken.dk/debat/ledere/ECE1200361/rockervaeldet-er-stoerste-tr...

"»Nu har 11 forsvarsministre og 14 regeringer igennem 32 år sagt, at Christiania kan blive på Christiania. Det er jeg ked af, man ikke har lagt vægt på."

Tegner et fint billede af hvor lidt deres ord er værd.

Det er for letkøbt at så tvivl om dommernes upartiskhed.

Jeg vælger at tro på, at man som Højesteretsdommer ser ud over sin baggrund mm. Hvis det er præmissen, så kunne følgeslutningen være, at muslimske Højesteretsdommer vil følge sharia?

"så kunne følgeslutningen være, at muslimske Højesteretsdommer vil følge sharia?"

Hvis man antog der var flertal a muslimer der følger sharia lovgivningen, det er dog en minimal procentdel, så nej.

a = af