Nyhed
Læsetid: 3 min.

Hver dag forsøger tre piger selvmord med piller

Antallet af piger, der indlægges med en overdosis af svage smertestillende piller, er firdoblet siden 1999, viser nye tal. I gennemsnit blev tre teenagepiger indlagt hver eneste dag i 2009. Gør pakkerne mindre, lyder det fra forskere, læger, psykologer og firmaet bag Panodil. Regeringen afviser
Antallet af piger, der indlægges med en overdosis af svage smertestillende piller, er firdoblet siden 1999, viser nye tal. I gennemsnit blev tre teenagepiger indlagt hver eneste dag i 2009. Gør pakkerne mindre, lyder det fra forskere, læger, psykologer og firmaet bag Panodil. Regeringen afviser
Indland
12. februar 2011

Antallet af såkaldte Panodil-piger stiger med eksplosiv hast Danmark.

På bare et enkelt år er antallet af piger og unge kvinder mellem 12 og 20 år, der er blevet indlagt med forgiftning efter at have taget lettere smertestillende midler som Panodil, Pamol og Pinex, steget med 25 procent - fra 899 i 2008 til 1.135 i 2009. På 10 år er antallet af forgiftninger og selvmordsforsøg firdoblet - en stigning, der kan forklares med en nem adgang til pillerne, der ofte bliver solgt i store pilleglas på 100 eller 300 piller.

Derfor bør man begrænse adgangen og gøre de store pakker receptpligtige, lyder det samstemmende fra læger, psykologer, Børns Vilkår og Panodil-producenten medicinalfirmaet GlaxoSmithKline.

»Jeg tror ikke, der er flere ulykkelige piger, end der altid har været. Vi mener helt klart, man bør gøre de store pilleglas receptpligtige,« siger Søren Rittig, der er formand for Dansk Pædiatrisk Selskab - sammenslutningen af de danske børnelæger.

En løsning, professor i psykiatri Merete Nordentoft fra Bispebjerg Hospital, der forsker i unge pigers selvmordsforsøg, er enig i.

»I England, hvor man har den ordning, har man set, at der er sket et fald - både i antallet af selvmordsforsøg, fuldbyrdede selvmord og i selvmordshyppigheden alt i alt,« siger hun og påpeger, at vi her i landet kun har set selvmordsforsøgene stige og stige.

I Danmark har man nemlig indtil videre afvist at ændre på pakkestørrelsen. I stedet har man med kampagner og advarselsmærkninger på pakkerne forsøgt at sænke forbruget, men tiltagene har kun haft effekt i begrænsede perioder.

Panodil: Sælg færre piller

Derfor ønsker også firmaet bag nogle af de svage smertestillende piller at reducere æskestørrelserne.

»Vi ser meget gerne, at myndighederne gør store pilleglas receptpligtige, og at kun små pakninger med 20-30 piller kan købes i håndkøb,« siger Henrik Kastoft, der er External Affairs Manager for GlaxoSmithKline Danmark, der producerer Panodil.

Sundhedsminister Bertel Haarder (V) mener ikke, at der er brug for at se på pakkestørrelser og receptpligtighed på de smertestillende midler.

»Det mener jeg ikke, der er behov for. 7. marts i år bliver det forbudt for unge under 18 år at købe smertestillende medicin i håndkøb. For de voksne over 18 år mener jeg ikke, der er behov for at indføre restriktioner, så de skal omkring deres læge for at få lov til at købe hovedpinepiller,« lyder det fra sundhedsministeren.

Køber ikke selv pillerne

Men at aldersbegrænse købet af pillerne hjælper ikke, ifølge professor Merete Nordentoft.

»Vi ved, at de forgiftede børn, der kommer ind, ikke selv har købt pillerne - derfor virker aldersbegrænsningen ikke. Det drejer sig om at få forbrugsmønstret ændret.«

Den holdning deler man også i SF. Her har man i mange år arbejdet på at få ændret lovgivningen, så de store pilleglas bliver receptpligtige forklarer Jonas Dahl, der er sundhedsordfører i SF.

»Risikoen - både for at folk forsøger at tage deres eget liv, men også, at folk ved en fejl forgifter sig selv - er simpelthen for stor, når der står så mange store pilleglas, der hjemme,« siger Jonas Dahl. Men Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt mener ligesom Bertel Haarder ikke, der er grund til, at tage den slags midler i brug.

»Vi har haft det oppe før, men der har ikke være nogle løsningsforslag, som var gode nok,« siger Liselott Blix.

»Eksempelvis har man talt om, at man skulle sælge pillerne i blisterpakker i stedet for, men vi skal sørge for, at det ikke går ud over de patienter, der virkelig har brug for de store pakker - kronikere, pensionister og patienter, der virkelig har brug for de smertestillende piller. Vi bliver nødt til at finde en løsning, der tilgodeser både dem og pigerne. Men hvis der er kommet nye tal, der viser, at tallet er steget igen, så indikerer det, at vi bliver nødt til at tage det op igen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Godt så kloge læger og psykologer er. De ved nemlig at det er MIDLERNE til selvmord vi skal fjerne, og ikke ÅRSAGERNE til at ville begå selvmord.

Undskyld jeg må lige græde snot over hvor lykkelig jeg er for at leve i et oplyst demokrati hvor alle er så vidunderligt veluddannede og fornuftige.

Johnnie Hougaard Nielsen

Et nærmere kik på tallene fra England modsiger påstanden om at de mindre pakninger Panodil gav færre selvmord. Faldet i antal selvmord startede før denne ændring, er meget større end hvad som på nogen måde kan relateres til hovedpinepillerne, og omfatter andre medicinforgiftninger i samme omfang.

Advarslerne på pakningerne kræver nærlæsning af indlægsseddel før det bliver synligt at det ikke kun handler om "livstruende forgiftninger". De burde i stedet tydeliggøre at det er en hæslig og smertefuld måde at dø på. Men sådan noget har producenten næppe lyst til at skrive på æsken.

Selvfølgelige vil de gerne omlægge salget til mindre pakninger - det øger jo omsætningen. Deres indspark i denne debat er regulær markedsføring og imagepleje. Den øgede udgift for forbrugerne er så stor at det nok var mere effektivt at bevilge et tilsvarende beløb til at hjælpe unge med eksistentielle problemer.

"Fordelen" ved selvmordsforsøg med Panodil er at langt de fleste dog kan afgiftes, i modsætning til hvis de går i vejen for et tog.

Det har jeg mere om i et blog indlæg:
"Panodil, marketing og forebyggelse af selvmord"
http://tosommerfugle.blogspot.com/2009/12/panodil-marketing-og-forebygge...

Henrik Andersen

Panodil er kun en metode på selvmordsforsøg, Selvfølgelig kan man fjerne dem sammen med alle de andre ting som kan bruges.
Det ville dog være mere gavnligt at fjerne nogle af grundene for selvmordsforsøg.

Folkeskolen er synderen

Man diskuterer kun symptombehandling her og det er tydeligt man er i vildrede.
Man bliver nødt til at ændre på folkeskolen, så det er et sted alle elever har det godt og udvikles. Sådan er det ikke nu - det er folkeskolen der er årsagen til mistrivslen hos mange unge piger og det er folkeskolen, der vil være løsningen, hvis det skal ændres. Det sker ikke ved, at skolerne som nu frasiger sig ansvaret for undervisningen og trivslen, og i stedet peger fingre ad børn og forældre. Det giver depression og lavt selvværd hos alt for mange af pigerne når folkeskolen svigter.

jens peter hansen

Folkeskolen er synderen

Så er den ged vist barberet, Søren Hansen.
Hvor er det en lettelse at få årsagen til selvmordsforsøgene udpeget.
Stor tak for dette klarsynede indlæg.

" Vi mener helt klart, man bør gøre de store pilleglas receptpligtige, siger Søren Rittig, ... "

Tja, suk, forbud, recepttvang, osv, virker ikke ... nå-da-da, virker forbud ikke ?

Måske ville det være bedre at foreslå de - unge piger, gamle mænd og andre, der virkelig vil noget, nogle virkningsfulde metode til selvmordet : En højbro, eller i vintersæsonen et havbad, virker ... hver gang,

Alt det der pillefis er kun for de, der ikke rigtig vil alligevel.

Kynisk ? Næ, de der virkelig vil, skal sgu da have lov, og de der alligevel ikke rigtig vil, lad dem dog smaske sig i uvirksomme piller i stedet for måske at skubbe dem i retning af midler, der faktisk virker ... ved f.eks. recepttvang.

jens peter hansen

Det er gamle mænd der tager deres liv. De reagerer bare lidt sent på folkeskolens overgreb. Men synderen er den samme.

Rachel Henderson

Jeg synes nu løsningen med recept på de helt store pilleglas lyder rimelig. Så sikrer man også, at de der har et reelt behov, får tilskud. Men det er måske derfor sundhedsministeren siger nej: af økonomiske grunde. Recepter kunne jo også føre til en vejledende samtale hos lægen, om det formålstjenlige i at bruge så mange paracetamol-piller.

Paracetamolforgiftning er en rigtig led én, for der sker ikke noget lige med det samme. Men der er en meget skarp grænse mellem ufarlig og levertoksisk dosis, nærmest alt eller intet. Så en "selvmorder", der uforvarende er kommet til at tage alt for mange, kan ende med fatalt leversvigt, selv om formålet mere var "et råb om hjælp".

Så er det ligesom nemmere, hvis "selvmorderen" spiser alle sine p-piller på én gang, som jeg oplevede det med en bekendt i min ungdom. Det skete der ikke så forfærdelig meget ved, rent forgiftningsmæssigt, men hun fik da påkaldt sig tilstrækkelig opmærksomhed til at få hjælp til sine problemer.

De fleste af denne type "selvmordere" ønsker jo ikke at dø, men at få hjælp. Men da de ikke er medicinkyndige, tager de blot hvad der er ved hånden. Det skal så helst ikke være paracetamol.

Johann Svendsen

Selvfølgelig vil lægerne sgu da have dem receptpligtige, de tjener nemlig FEDT på at udskrive recepter . Bertel Bims's løsning er så at forbyde folk under 18 at have ondt ..Tja...
Pis mig I øret Berthel !

Siden advarsler ikke virker foreslår jeg at de fjernes fra cigaret-pakkerne .
Alternativt kunne man i skolen lære pigerne hvordan det der med døden virker ..
Hængning virker stort set altid, hvad rigtige selvmordere mærkeligt nok synes at vide .
Eller man kunne måske lære pigerne at der findes smartere måder at få opmærksomhed på ??

Og for de piger der skære i sig selv, må der ikke længere sælges noget som er skarpere end en ske.
Og for de piger som forsøger at spise sig ihjel, må der ikke længere sælges mad uden recept.
og for de piger som forsøger at sulte sig ihjel, må der ikke længere fælges lokummer.

Og når vi har pakket alle pigerne ind i vat, og det ikke har hjulpet, hvad så?

Gør noget ved årsagerne, indret et menneskeværdigt samfund.

Det er tankevækkende, at det er svært at se, hvor problematisk disse piller er. Det er ikke kun unge piger, som er udsat - lider du af depressive tanker, så er der ikke langt forbi den nærmeste 7-eleven, når tankerne holder dig vågen om natten. Ja, der er nok mange der fortryder, men Panodil kan give betydelige skader på lever og nyre, hvis man ikke får behandling i tide. Heldigvis udøver netop 7-eleven idag selvjustits med små blisterpakninger i forretningerne.

Panodil i bøtter med 100 stk. virker desværre som en opfordring for nogle. En opfordring, som det ikke giver mening at give, især da størstedelen af dem, som tager overdosis kan hjælpes til igen at nyde livet. Nu er det bare med skader på kroppen, som de skal leve med resten af livet.