Indvandrere længere tid syge end danskere

Når en rengøringsassistent på en skole bliver syg, kan det have betydning for længden af hans sygemelding, om han er etnisk dansker eller indvandrer.

En ny analyse fra Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats (CABI), der hører under Beskæftigelsesministeriet, viser, at indvandrere fra ikke-vestlige lande er sygemeldt i længere tid, end danske lønmodtagere generelt er.

Undersøgelsen, der er baseret på udtræk fra Arbejdsmarkedsstyrelsens portal, jobindsats.dk, viser, at 14 procent af alle indvandrere på sygedagpenge i 2009 var sygemeldt i mere end et halvt år. For personer med dansk oprindelse var tallet godt det halve, nemlig 7,5 procent. Og mens indvandrere fra ikke-vestlige lande udgør færre end fem procent af arbejdsstyrken, er knap 10 procent af modtagerne af sygedagpenge indvandrere.

Det får overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital Morten Sodemann til at kritisere kommunernes indsats.

»Vi ser rigtigt mange indvandrere, der bare er parkeret i systemet. De skifter sagsbehandler tre gange om året og bliver kaldt ind til de lovmæssige samtaler, men ellers sker der ikke noget - fordi ingen har noget begreb om, hvordan man skal hjælpe dem videre,« siger han.

Meget tyder på, at overlægens kritik er berettiget.

Næsten 10 procent af sygedagpengeforløbene for indvandrere med ikkevestlig baggrund varede i 2009 mere end et år, mens det samme gjaldt knap fire procent etniske danskere. Især ikkevestlige kvinder over 40 år stikker ud som særligt langtidssyge.

Tallene er dog ikke korrigeret for, at indvandrere ofte er ansat i brancher, som er mere nedslidende, såsom rengøring, industri og transport. Men ifølge CABI's temaleder for indvandrere og efterkommere, Mette Fenger, der har udarbejdet analysen, dokumenterer en anden undersøgelse, at selv hvis der korrigeres for uddannelse og job, har indvandrere stadig et længere sygefravær, som ingen kan forklare.

»Der er forskel - og det er iøjnefaldende,« siger hun.

Forskel på kommuner

CABI-analysen viser, at der er stor forskel på, hvor mange langtidssyge indvandrere kommunerne har.

Vallensbæk ligger i top blandt de 20 kommuner i Danmark med flest indvandrere i arbejdsstyrken. Her var færre end hver 20. langtidssyg en indvandrer i 2009. Helt modsat i København, som også er blandt de 20 kommuner. Her var knap hver femte langtidssyg i 2009 indvandrer.

Ifølge Mette Fenger gør det en forskel, hvis kommunen fokuserer indsatsen over for sygedagpengemodtagere.

»Kommunerne på Københavns Vestegn, som har den største andel ikkevestlige indvandrere i arbejdsstyrken, opnår bedre resultater end landsgennemsnittet. Der er tilsyneladende stordriftsfordele i kommuner, som har en stor koncentration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, fordi det ikke er nyt for kommunen at få en langtidssygemeldt med ikkevestlig baggrund ind. Kommunerne fremhæver især, at det er den samme sagsbehandler, der følger borgeren. På den måde undgår man at skulle fortælle sin historie igen og igen,« siger Mette Fenger og fremhæver Ishøj.

For på trods af, at Ishøj Kommune har en af landets højeste koncentrationer af 'tunge' klienter i indvandrergruppen, er 11 procent af de langtidssyge i Ishøj indvandrere. Landsgennemsnittet er 14 procent.

Små kommuner kan man med fordel tænke ud af den traditionelle boks, vurderer Mette Fenger.

»I jobcentre, der ikke har så mange borgere med ikke-vestlig baggrund, giver det god mening at slå jobcentret sammen med integrationsafdelingen og lade medarbejderne arbejde på tværs.«

Det gjorde man i en periode i Aabenraa, der godt nok ikke er blandt landets 20 største 'indvandrerkommuner'. Alligevel prioriterede kommunen i en periode indsatsen og placerede to medarbejdere i integrationsafdelingen, hvor de fik ansvaret for alle sygefraværssager med indvandrere. Det førte til, at antallet af langtidssyge indvandrere prompte faldt med en fjerdedel. Fra 120 personer til godt 90 personer.

»Man skal huske på, at det er en udsat gruppe, hvor mange har oplevet grimme ting, og det er en af årsagerne til overrepræsentationen. Men man kan nedbringe længden af sygefraværet, hvilket er godt for borgeren og for kommunens økonomi,« siger Kristian Jørgensen, Jobcenter Aabenraa.

Men en ting er syge indvandrere i en lille kommune. Noget helt andet er de, der bor i landets største byer, lyder det fra Københavns Kommune, der klarer sig ringest i CABI-analysen.

København har ellers ifølge sin 'Beskæftigelsesplan for 2010' i årevis haft stor fokus på indvandreres ledighed. Alligevel har syge indvandrere ikke tidligere været særligt i kommunens sigtekorn, oplyser direktør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i København Thomas Thellersen Børner.

»Vi har hidtil haft et fokus på at nedbringe det generelle sygefravær. Og det er lykkedes. Men vi er bekendt med, at vi har en udfordring med denne her indvandrergruppe: Dels har de lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end sygedagpengemodtagere generelt har. Og de kommer typisk fra mere udsatte brancher,« siger han.

Thomas Thellersen Børner synes, det er urimeligt at sammenligne København med flere af undersøgelsens andre kommuner, eksempelvis Vallensbæk.

Dertil er hovedstaden og den lille smørhulskommune ved Køge Bugt trods alt for forskellige i både størrelse, befolkningssammensætning og erhvervsstruktur. Ligesom gruppen af indvandrere er meget forskellige.

Dette er en forkortet udgave af historien fra Ugebrevet A4. Hele historien kan læses på www.ugebreveta4.dk