Læsetid: 4 min.

Indvandrerkvinder: Tørklæde er en hindring for at få job

Hovedbeklædning betyder, at arbejdsløse indvandrerkvinder ikke får arbejde. Det vurderer et flertal af indvandrerkvinder, der står uden for arbejdsmarkedet, i en ny undersøgelse. Meget tyder på, at kvinderne kan have ret, vurderer eksperter
Føtex fik i 2005 Højesterets ord for, at man godt måtte bortvise en muslimsk kvinde, som supermarkedskæden mente, havde forbrudt sig mod firmaets beklædningsreglement.

Føtex fik i 2005 Højesterets ord for, at man godt måtte bortvise en muslimsk kvinde, som supermarkedskæden mente, havde forbrudt sig mod firmaets beklædningsreglement.

Keld Navntoft

7. februar 2011

Hvordan var det nu med Hjemmeværnet - må kvinder bære tørklæde under uddannelsen, eller må de ikke? Og var det nu Dommer- foreningen, som så et stort fremtidigt problem i tørklædeklædte dommere, eller var det politikerne?

Der er næppe en beklædningsgenstand, som i nyere tid har sat sindene så meget i kog i Danmark som muslimske kvinders forskellige hovedbeklædninger: tørklæde, niqab, burka.

Derfor er det måske ikke overraskende, at indvandrerkvinderne i en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 503 arbejdsløse indvandrerkvinder, mener, at hovedbeklædninger holder dem ude af arbejdsmarkedet.

Hele 55 pct. af kvinderne er »i høj grad« eller »i nogen grad« enig i, at hovedbeklædning er en forhindring for at få job. Især kvinderne mellem 18 og 29 år er gennemsyret af den holdning. Her vurderer 6 ud af 10, at tørklæder kan koste et potentielt job.

Kvinderne, som har deltaget i telefoninterview på enten dansk eller deres originalsprog i december 2010 og januar 2011, kommer fra traditionelle indvandringslande som Pakistan, Irak, Libanon, Tyrkiet og Bosnien-Hercegovina.

Homogene virksomheder

Ifølge fuldmægtig Anne Marie Frederiksen, Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune, tyder meget på, at kvinderne har ret.

Aarhus har 2.000 indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande uden for arbejdsmarkedet, og her er konklusionen blandt kommunens virksomhedskonsulenter og integrationseksperter, at der er noget at komme efter, fortæller Anne Marie Frederiksen.

»Problemerne opstår oftest i meget homogene virksomheder, hvor man ikke er vant til, at nogen ser anderledes ud. Der skal tit en til at bryde isen,« siger hun og konkluderer: »Tørklædet er et problem, men sjældnere og sjældnere.«

På SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - vurderer Vibeke Jakobsen, der forsker i integration, også, at tørklædet kan have negativ betydning for kvinders muligheder for at få et arbejde:

»Forskning tyder på, at hvis du kommer og skal have et job, og du er meget anderledes end dem, der plejer at få jobbet, så bliver du spurgt om nogle andre ting, der gør det sværere at vise, hvilke kompetencer du egentlig har,« siger hun.

Vibeke Jakobsen sammenligner situationen med den, hvor en ung kvinde, der skal søge et job, kan risikere at blive spurgt mere til familieforhold og det med at have syge børn, end mænd kan.

»Der er også studier, som viser, at hvis du er etnisk minoritetskvinde, kan du godt risikere at blive spurgt mere til kønsroller i forhold til dit arbejde. Jeg tror, det handler om, at hvis du er en anden type, end virksomheden plejer at have, bliver du spurgt til nogle andre ting, der gør det sværere at vise de gode kvalifikationer, du har. Det giver ulige vilkår. Der går tid fra at tale om det, du kan,« vurderer Vibeke Jakobsen.

Forskellige domme

I 2000 fik stormagasinet Magasin en dom i Østre Landsret for at afvise en praktikant med tørklæde, og det fik hurtigt virksomheder som eksempelvis Coop Danmark til at designe firmatørklæder, så firmaet på den måde kom muslimske medarbejdere i møde.

Men fem år senere, i 2005, vandt Føtex en anden principiel sag i Højesteret, som sagde, at Føtex godt måtte bortvise en muslimsk kvinde, som supermarkedskæden mente havde forbrudt sig imod firmaets beklædningsreglement ved at bære tørklæde.

En undersøgelse fra 2007 blandt store danske virksomheder såsom TDC, Dansk Supermarked og Coop Danmark viste, at 80 procent af virksomhederne havde en politik for tørklæder i en eller anden form. Undersøgelsen, der var bestilt af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, konkluderede i øvrigt, at 9 ud af 10 virksomheder var positive over for tørklæder og slør.

Har selv ansvar

Men måske er kvinderne bare alt for optaget af sig selv og religiøse følelser. Måske glemmer de deres eget ansvar og lader sig rive med af følelser og fordomme, påpeger kilder. I hvert fald svarer 4 ud af 10, at et arbejde i en eller anden grad ville »kræve, at jeg gik på kompromis med mine religiøse følelser«. Nogenlunde samme antal - 41 procent - er enten »helt enig« eller »delvist enig« i, at arbejdsmarkedet diskriminerer indvandrerkvinder i forhold til etnisk danske kvinder.

Lars Larsen, der i firmaet LG Insight har foretaget masser af integrationsundersøgelser for offentlige myndigheder, vurderer, at tørklædeproblematikken er stendød i de fleste virksomheder i dag. Han tror, at kvinderne har en paranoid forestilling omkring arbejdsmarkedet, som ikke holder.

»Kvinderne i jeres undersøgelse er jo uden for arbejdsmarkedet og er måske i netværk, hvor kun få er i arbejde. Det giver rum for at holde de her fordomme i live,« vurderer han.

Anne Marie Frederiksen fra Aarhus Kommune, retter også sigtet tilbage mod indvandrerkvinderne selv:

»Ofte tror jeg også, det handler om, at kvindernes egen selvtillid halter. I nogle tilfælde kan kvinderne ikke se sig selv på arbejdsmarkedet, de tør ikke. Man er bange for arbejdsmarkedet: Jeg slår nok ikke til derude. Og der kan det være belejligt at skyde skylden på et tørklæde: Når jeg ikke kan få arbejde, er det nok også, fordi jeg går med tørklæde. Det er derfor ofte et problem, vi ser sammen med en række andre problemer.«

Dette er en forkortet version af historien. Den kan læses i fuld længde på www.ugebreveta4.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu