Læsetid: 4 min.

Jurister: Statsløse skal ind i indfødsretsloven

Flere jurister foreslår nu, at statsløse født og opvokset i Danmark sidestilles med nordiske statsborgere, når de ønsker dansk indfødsret. Sådan var det før 1999, og den gældende ordning har ikke sikret mod fejl og ulovlig sagsbehandling - tværtimod
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech skal i dag i samråd med Folketingets Indfødsretsudvalg om de unge statsløse.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech skal i dag i samråd med Folketingets Indfødsretsudvalg om de unge statsløse.

Søren Bidstrup

9. februar 2011

En kortere sagsbehandling. En nem og smidig procedure. En klar retsstilling ...

Sådan opgør flere jurister fordelene ved at ændre den måde, hvorpå unge statsløse, der er født og opvokset i Danmark, kan få meddelt dansk statsborgerskab. Kort fortalt foreslår juristerne, at man i indfødsretsloven sidestiller unge statsløse med nordiske statsborgere, dvs. svenskere, islændinge, finner og nordmænd. Akkurat sådan var reglerne for de unge statsløse også før 1999. Forslaget fra juristerne kommer, samtidig med at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i eftermiddag omsider kommer i samråd med Folketingets Indfødsretsudvalg. Udvalget har for flere uger siden stillet en række kritiske spørgsmål til ministeriets håndtering af ansøgninger om statsborgerskab fra unge statsløse, der er født og opvokset i Danmark, og for nylig har ministeren foranstaltet en undersøgelse bl.a. af ministeriets arbejdsgange, men resultatet heraf er dog ikke offentliggjort.

For de unge statsløse, der er født og opvokset i Danmark, vil juristernes forslag betyde kortere ventetid på at få statsborgerskab.

For Integrationsministeriet og embedsmændene i Indfødsretskontoret vil det betyde en nem og mere smidig procedure. Og for borgerne som helhed vil det betyde, at de rettigheder om nem adgang til statsborgerskab, som FN-konventionen fra 1961 om statsløshed sikrer de unge statsløse, kommer til at fremgå direkte af indfødsretsloven.

»Der er jo ikke noget individuelt skøn i sagsbehandlingen af de unge statsløse, der er født i Danmark. Sagsbehandlingen består alene af at konstatere, om de unge statsløse lever op til betingelserne eller ej,« siger Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder. Hun tilføjer, at for nordiske statsborgere har en tilsvarende ordning hele tiden fungeret. Nordiske statsborgere skal derfor ikke op til danskprøve, ligesom de heller ikke bliver nævnt med navn på de halvårlige lovforslag om meddelelse af indfødsret.

Ikke tigge om rettigheder

Før 1999 kunne unge statsløse afgive en såkaldt erklæring til statsamterne, og hvis de levede op til betingelserne, fik de et dansk statsborgerskab.

I 2004 valgte VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti, at lovteksten i indfødsretsloven ikke direkte skulle nævne de rettigheder, som 61-konventionen giver unge statsløse.

»Statsforvaltningerne vil skulle lave en såkaldt konstaterende forvaltningsakt, og princippet er, at de statsløse på samme måde som nordiske statsborgere ikke skal søge om statsborgerskab, men kun afgive en erklæring, som så bliver kontrolleret,« siger Eva Ersbøll.

Også den tidligere socialdemokratiske justitsminister Ole Espersen bakker op bag Ersbølls forslag: »Det kan jeg støtte 100 procent. En statsløs, der er født og opvokset i Danmark, skal ikke tigge Folketinget om at få statsborgerskab. Det har jo vist sig at være en fejltagelse, så det er en glimrende idé,« siger Ole Espersen.

Også juraprofessor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet støtter ideen om, at de statsløse bare skal afgive en erklæring: »Det ligger lige for. Da man i 2004 begrænsede erklæringsmuligheden til kun at omfatte nordiske statsborgere, var der en forudsætning om, at spørgsmålet om de statsløse skulle løses på anden måde. Men det har så vist sig ikke at være tilfældet,« siger Jens Vedsted-Hansen med henvisning til Informations afsløringer af, at Integrationsministeriet i årevis har givet ulovlige afslag til unge statsløse.

Jens Vedsted-Hansen kalder Ersbølls forslag for »den mest sikre og samtidig enkle måde« at give statsborgerskab til unge statsløse, der er født og opvokset i Danmark.

I den gældende indfødsretslov er de nordiske statsborgere nævnt i paragraf tre: Hvis de opfylder betingelserne, afgiver de nordiske statsborgere »erklæring herom«, som der står i paragraffen. Betingelserne, som de unge statsløse skal leve op til, er meget enkle: De skal være født i Danmark, de skal have opholdt sig fem år i Danmark samt fem år før erklæringen, og endelig må de ikke være straffet for forbrydelser mod statens sikkerhed eller være idømt en fængselsstraf på fem år eller derover.

»Hvis de lever op til betingelserne, så vil en statsløs direkte ifølge loven have ret til statsborgerskab, og det vil være i fuld overensstemmelse med grundloven,« siger Eva Ersbøll, der mener, at en sådan nyordning »vil være oplagt for de statsløse«.

Hun peger i den forbindelse på, at myndighederne i forvejen kender til denne fremgangsmåde netop fra de nordiske statsborgere, så det vil være ukompliceret at få til at fungere. I 2009 var der således 159 nordiske statsborgere, der blev meddelt dansk statsborgerskab.

»Lovgiver har to muligheder: Enten kan man lave en generel lov, så ingen er i tvivl om de rettigheder, de har. Det har man gjort med de nordiske statsborgere. Eller også må Folketinget i princippet behandle hver eneste sag, således som de gør med naturalisationssagerne, hvor Folketinget har det sidste ord,« tilføjer Eva Ersbøll.

Ifølge Ole Espersen var årsagen til, at VK-regeringen i 2004 ændrede ordningen, at man ønskede at undgå palæstinensere, og derfor er de statsløses rettigheder ikke nævnt i lovteksten.

»Hvis man som ung statsløs læser indfødsretsloven, må man slutte modsætningsvist. Når loven siger, at for nordiske statsborgere gælder en særlig nem adgang, så gælder det ikke for andre. Og det betyder, at lovteksten bliver misvisende,« siger Espersen.

Serie

De unge statsløse

Frem til begyndelsen af 2010 afslog Integrationsministeriet i mindst 22 tilfælde at give dansk statsborgerskab til unge statsløse, der er født i Danmark. Afslagene var ulovlige, fordi Danmark i 1977 tiltrådte en FN-konvention, der netop garanterer statsborgerskab til disse unge statsløse. Det står klart, at ministeren og ministeriets embedsmænd kendte til konventionen, men alligevel fortsatte fejlbehandlingen af ansøgningerne.

Seneste artikler

  • Ministerium gav FN tom forsikring om statsløse

    6. juni 2011
    I august 2003 forsikrede Integrationsministeriet FN om, at fastlæggelse af statsborgerskab var en del af den 'almindelige asylprocedure' i Danmark. Men sagen om de statsløse kurdere, som Information for nylig har afdækket, viser, at det ikke var korrekt
  • Rønn ændrede først kurs, da ulovlig praksis blev opdaget

    9. maj 2011
    Forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech lod ulovlig praksis fortsætte og hemmeligholdt sagen om de statsløse i halvandet år. Da en advokat fik nys om, hvad der foregik, gik der otte arbejdsdage, før ministeren skiftede kurs
  • Ministerium skjuler oplysninger i statsløsesag

    13. april 2011
    Integrationsministeriet har overstreget konklusionen i et dokument, inden det blev udleveret som aktindsigt i statsløse-sagen. Overstregningen er sket af hensyn til Sverige, anfører ministeriet, men det er åbenlyst i strid med loven, vurderer eksperter
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu