Nyhed
Læsetid: 1 min.

K åbner for uvildig undersøgelse

Helge Adam Møller kræver sag om statsløse undersøgt til bunds. Rønn nægter at gå af
Indland
25. februar 2011

Hvis ikke Birthe Rønn Hornbechs (V) egen redegørelse om sagen med de statsløse palæstinensere giver svar på alle spørgsmål, skal der laves en uvildig redegørelse. Det siger det konservative medlem af Folketingets præsidium Helge Adam Møller til DR Nyheder.

Han er den første politiker fra regeringspartierne, der kræver sagen undersøgt helt til bunds, uanset metoden. Samme krav kommer fra oppositionen, mens Liberal Alliance og DF foreløbig holder hånden over den udskældte integrationsminister.

»Danmark er en retsstat, hvor lov er lov, og lov skal holdes. Hvis ikke en borgerlig regering skulle stå for det, ved jeg ikke, hvem der skulle,« siger Helge Adam Møller, der kalder sagen for 'alvorlig'.

»Hvis ministeriet ikke selv kan komme til bunds i sagen, må man lave en undersøgelse, hvor man kan afhøre alle, også tidligere embedsmænd og ministre, vurderer Helge Adam Møller.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech mener ikke, at hun bør trække sig som minister på baggrund af sagen

»Jeg er optaget af at passe mit arbejde,« siger Birthe Rønn Hornbech. Hun gør opmærksom på, at det rent faktisk er hende, som nu har taget initiativ til at få den fejlagtige behandling af de statsløse palæstinensere ændret.

»Det er mig, der har opdaget fejlen. Det er mig, der retter fejlen. Og det er mig, der rydder op og udarbejder de retsforskrifter, der burde være udformet allerede i 1999,« siger hun. ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

»Danmark er en retsstat, hvor lov er lov, og lov skal holdes. Hvis ikke en borgerlig regering skulle stå for det, ved jeg ikke, hvem der skulle,« siger Helge Adam Møller.
Hvor er den udtalelse dog patetisk efter alle disse år med denne regering og dens uendelige løgne, fiflerier og lovovertrædelser.
Det vi grundigt har lært er, at det netop ikke er en borgerlig regering, der står for disse værdier.

Dorte Sørensen

Det er glædeligt nyt, at BRH nu vil til at inddrage mere i lovteksten og ikke kun i betænkningen til loven, som loven fra 1999 desværre gjorde. MEN hvorfor har OVK så fået vedtaget en MASSE love, der netop er udformet med ting kun i betænkningen og ikke i selve lovteksten.