'De kan ikke blive dansk statsborger nu'

20-årige Mariam El Sadek fra Århus er en af 14 unge statsløse, som i 2009 fik afslag på statsborgerskab, selv om integrationsministeren vidste, at det var ulovligt
Mariam El Sadek har boet i Århus det meste af sit liv, og i december 2008 henvendte hun sig til politiet i Århus for at søge om dansk statsborgerskab. Det har hun krav på i henhold til en FN-konvention fra 1961 om statsløshed.  Men da ministeriet et halvt år senere var færdig med sagsbehandlingen, blev resultatet et afslag

Mariam El Sadek har boet i Århus det meste af sit liv, og i december 2008 henvendte hun sig til politiet i Århus for at søge om dansk statsborgerskab. Det har hun krav på i henhold til en FN-konvention fra 1961 om statsløshed. Men da ministeriet et halvt år senere var færdig med sagsbehandlingen, blev resultatet et afslag

Martin Dam Krisensen
24. februar 2011

Den 11. juni 2009 sender Integrationsministeriet et kortfattet brev til en ung pige. Hun er født som statsløs i Danmark.

Mariam El Sadek har boet i Århus det meste af sit liv, og i december 2008 har hun henvendt sig til politiet i Århus for at søge om dansk statsborgerskab. Det har hun krav på i henhold til en FN-konvention fra 1961 om statsløshed.

Men da ministeriet et halvt år senere er færdig med sagsbehandlingen, bliver resultatet et afslag: »De kan ikke blive dansk statsborger nu,« skriver ministeriet - selv om integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) senest i december 2008 er blevet klar over, at unge statsløse har krav på statsborgerskab.

Ministeriet begrunder afslaget med, at Mariam El Sadek, som på det tidspunkt går i gymnasiet, ikke har bestået den danskprøve på ca. 9. klassesniveau, som udlændinge almindeligvis skal have bestået for at opnå statsborgerskab. Det behøver hun ikke i henhold til FN-konventionen, men alligevel indskærpes det i afslaget: »Ministeriet kan ikke dispensere fra retningslinjerne.«

Igen et afslag

Mariam El Sadek beslutter at aflægge indfødsretsprøven, og efter et par forsøg kan hun den 23. december 2009 sende bevis for bestået indfødsretsprøve til ministeriet. »Jeg vil meget gerne høre om, hvornår I forventer at blive færdige med min sag,« skriver hun.

Den 26. januar 2010 - en dato, som vi senere skal vende tilbage til - er ministeriet færdige overvejelserne. Igen bliver det et afslag: »De kan fortsat ikke blive dansk statsborger.« Begrundelsen er, at Mariam El Sadek ikke har indsendt »dokumentation for danskkundskaber i originalt eksemplar eller bekræftet kopi«, som ministeriet skriver.

Akkurat samme dato - 26. januar 2010 - sender Birthe Rønn Hornbech et brev til Folketingets Indfødsretsudvalg. Her gør ministeren opmærksom på, at ministeriet ved en fejl har behandlet ansøgninger om statsborgerskab fra unge statsløse efter samme retningslinjer, som gælder for de fleste andre udlændinge, dvs. en bestået indfødsretsprøve mv.

Det er første gang, at ministeren over for Folketinget gør opmærksom på, at sagsbehandlingen i hendes ministerium ikke har været i orden. Men ministerens indrømmelse til Indfødsretsudvalget får ingen konsekvenser for hendes ministerium behandling af Mariam El Sadeks ansøgning.

Og dog ...

Den 15. februar - knap tre uger senere - modtager Mariam El Sadek endnu et brev: »Integrationsministeriet har foretaget en gennemgang af behandlingen af ansøgninger om dansk indfødsret...« Gennemgangen har vist, at Mariam El Sadeks ansøgning ikke er blevet korrekt behandlet. Inden for 30 dage skal hun derfor udfylde en »genoptagerpakke«, og hvis hun ikke gør det, »foretager ministeriet sig ikke videre i sagen.«

Mariam El Sadek udfylder genoptagelsespakken, og da Folketinget i efteråret 2010 diskuterer et lovforslag fra Birthe Rønn, der bl.a. vil give statsborgerskab til 35 unge, er hun en af dem.

På det statsborgeretsbevis, som Mariam El Sadek har modtaget, har Birthe Rønn Hornbech skrevet under den 24. januar 2011.

Hvis ministeriet ikke havde fejlbehandlet hendes ansøgning, havde hun kunne få statsborgerskab mindst ét år tidligere.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Fejlagtig besked: ’Plet skal først vaskes af’.
For to år siden henvendte Bilal, der i dag er 22 år, sig til politiet og forhørte sig om mulighederne for dansk statsborgerskab. Han fik den besked, at hans ’plet’ først skulle vaskes af, og derefter skulle han bestå indfødsretsprøven. Da Bilal var 15, kom han op og slås med en jævnaldrende marokkaner. Det førte til en dom på to års betinget fængsel for grov vold, men beskeden fra politiet til Bilal var forkert: Som statsløs, født og opvokset i Danmark, havde Bilal et konventionsbeskyttet krav om dansk statsborgerskab. Den fejlagtige besked fra politiet fik Bilal til at opgive ansøgning om statsborgerskab. Hvis Integrationsministeriet åbner for, at statsløse, hvis ansøgninger er blevet fejlbehandlet, skal få statsborgerskab, selv om de er ældre end 21 år, bliver Bilal dansk statsborger.

Kom igen, når du fylder 18.
Tre måneder før Iman fyldte 18 år, henvendte hun sig til politiet for at ansøge om dansk statsborgerskab. Kom igen, når du er 18, og så skal du først bestå indfødsretsprøven, var beskeden fra myndighederne. Tre gange gik Iman op til indfødsretsprøven, som bl.a. skal dokumentere ansøgernes kendskab til danske samfundsforhold. Tre gange dumpede Iman, fordi hun ikke kunne huske navnet på flere danske politikere. Så opgav Iman at søge mere og brugte i stedet kræfterne på at åbne egen frisørsalon i Aalborg, hvor hun har boet hele sit liv. Først efter Informations afsløringer blev hun klar over, at hun som statsløs født i Danmark har et FN-konventionsbeskyttet krav på statsborgerskab, uanset om hun består indfødsretsprøven.

Politiet ville ikke sende sag videre.
I sommer ville Sara, der i dag er 19 år, søge om dansk statsborgerskab på Frederiksberg Politistation, men politiet ville ikke sende hendes sag til videre behandling i Integrationsministeriet. En betjent forklarede, at Sara først skulle bestå indfødsretsprøven, der skal dokumentere kendskab til dansk kultur og historie. Han fortalte, at reglerne er ens for alle, og at det var lige meget, om hun var født i Danmark. Det er imidlertid forkert, fordi Sara som statsløs palæstinenser født i Danmark har krav på statsborgerskab uden at leve op til de almindelige krav. Det kunne politibetjenten bare ikke vide, da Integrationsministeriet ikke havde oplyst politiet om de statsløses rettigheder.

Fik forkert nej på grund af dumpet prøve.
I 2007 søgte Susanne, der i dag er 23 år, dansk statsborgerskab. Hun er født og opvokset i Danmark som statsløs, men da hun gerne ville være politibetjent, er et statsborgerskab nødvendigt. Susanne var 19 år, da hun søgte, men hun fik et standardafslag godt et år senere. Afslaget blev begrundet med, at Susanne ikke havde bestået indfødsretsprøven, men overhovedet at stille dette krav er i strid med FN-konventionen fra 1961 om statsløse. Da Susanne havde en studentereksamen forstod hun ikke, hvorfor hun skulle aflægge indfødsretsprøve, hvor danskniveauet svarer til 9. Klasse. Susanne klagede derfor over afslaget, men det fik ikke ministeriet til at skifte mening: Endnu et afslag. I december 2010 tildelte Folketinget Susanne dansk statsborgerskab.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Martin Kaarup

Mariam El Sadek kan jo bytte statsborgerskab med Birthe Rønn Hornbæk.
Og de 4 andre kan selv vilkårligt vælge en af "ministrene" i det nuværende regime og så bytte statsborgerskab.

I det lange løb for Danmark, medborgere såvel som aktionærer, nok mest glæde ud af de unge mennesker i fremtiden.

Og de 5 statsløse "ministre" kan skrubbe ad h. til efter endt fængselsophold. Hvis de er hurtige fineds der nok et regime i Mellemøsten som endnu antager "ministre".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jette Abildgaard

Helt praecist HVORNAAR skal denne Hornbech i faengsel???

Menneskerettighedskonventionen er tilsyneladende ikke gaeldende i Danmark laengere......paa lige fod med stort set alle andre eksisterende lovgivninger og konventioner!

Danmark bliver i oejeblikket styret paa en maade, der udelukkene kan kaldes grotesk!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Myndigheder SKAL optræde juridisk korrekt - man skal kunne stole på, at en myndighed er sandruelig og korrekt i sin optræden.

Der er utvivlsomt noget helt alvorligt galt i Integrationsministeriet og hos dettes minister, men realiteten er, at danskernes holdning til udlændinge generelt er stærkt negativ.

DF's udlændinge kritiske linje har vundet , hvilket bl a ses af, at også S og SF har valgt at stramme i takt med "DF's succes" ( - S og SF vil jo gerne have regeringsmagten, og så kan man i dagens Danmark ikke være venlig over for udlændinge !!!)

Det er ikke Integrationsministeriet og dettes minister, der bærer "ansvaret" moralsk set - det er derimod den generelle modvilje hos ( flertalet ??) befolkningen mod visse indvandrere.

I øvrigt, hvor ville det være meget nemmere for mangeog for dansk erhvervsliv samt forskning , hvis Danmark tillod dobbelt statsborgerskab .

anbefalede denne kommentar