»Hvis det stod til mig, burde militærtjeneste tælle tidobbelt som aktivt medborgerskab i forhold til at være fodboldtræner eller bestyrelsesmedlem,« siger forsvarsordfører for Konservative, Helge Adam Møller.
I går kunne Information fortælle, at 22-årige Barialai Hassanzai fra Hjørring netop er blevet nægtet permanent opholdstilladelse på grund af de nye udlændingeregler, hvor han mangler 15 point for aktivt medborgerskab. I dag tager han for anden gang af sted til Helmand-provinsen i dansk uniform som tolk for de danske styrker. Det virker grotesk på alle normale mennesker, mener Helge Adam Møller.
»Når man sætter livet på spil for Danmark, kan man dårligt udvise mere aktivt medborgerskab. Det svarer næsten til frihedskæmperne under besættelsen. Det ville jeg også have svært ved ikke at kalde aktivt medborgerskab,« siger Helge Adam Møller.
Bag ham står resten af den konservative folketingsgruppe. Integrationsordfører Naser Khader (K) understreger, at man ikke kan gå ind i den konkrete sag, men grundlæggende skal pointsystemet laves om.
»Selvfølgelig skal militærtjeneste tælle lige så meget som at være frivillig fodboldtræner,« sige Naser Khader.
I går udtrykte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sympati for tolken på sit pressemøde, men han vil ikke ændre reglerne. Dansk Folkeparti foreslår særbehandling til tolken, så han kan tage en medborgerskabsprøve før alle andre, mens integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) fortsat nægter at tage stilling til den konkrete sag, fordi den er blevet anket til hendes eget ministerium.
»Dem, der viser evne og vilje til en hurtig integration skal kunne få en tidsubestemt opholdstilladelse tidligere end før. Men som reglerne er udformet nu, har jeg ikke set eksempler på, at de ikke fungerer, sådan som vi har aftalt med Dansk Folkeparti,« siger hun til Ritzau.
Ringe lovkvalitet
Blandt Danmarks allierede er holdningen en hel anden til udlændinge, der vil gøre militærtjeneste. I Storbritannien kan man søge om statsborgerskab, hvis man har været i offentlig tjeneste i udlandet i en »betydelig periode«. I USA kan udlændinge med midlertidig opholdstilladelse få statsborgerskab allerede seks måneder, efter at de begynder deres militærtjeneste. Det skal få flere udlændinge med sprogkompetencer til at melde sig.
Men i Danmark fortrænger vi, at folk med anden etnisk baggrund kan være en ressource, mener militærsociolog Kaveh Shamsiri-Petersen fra Aalborg Universitet.
Han ser sagen om den afviste tolk som en konsekvens af, at udlændingeloven tager udgangspunkt i negative stereotyper af indvandrere.
»Det her viser, at lovgivning på ingen måde tager højde for, at der kan komme en type som ham. Man antager, at folk, som søger om permanent opholdstilladelse, typisk hverken kan læse eller forstå dansk,« siger Kaveh Shamsiri-Petersen.
Flere partier betragter Barialai Hassanzais sag som ekstraordinær, og det viser netop, at man ikke har forstået, at der findes langt flere som ham, som bidrager aktivt til det danske samfund, mener Kaveh Shamsiri-Petersen.
»Flygtninge, indvandrere og danskere med anden etnisk baggrund bliver betragtet som et problem, og så laver man skrappe integrationslove, som skal inddæmme de her mennesker så voldsomt som overhovedet muligt,« siger han.
Naser Khader vil ikke udelukke, at man kan udvise aktivt medborgerskab på andre måder end ved frivilligt arbejde eller militærtjeneste, men han vil først se konkrete eksempler, før det skal skrives ind i loven.
»Hvis der dukker andre sager op, hvor vi mener, det er relevant, så må vi tage den derfra,« siger Naser Khader.
SF's næstformand Astrid Kragh opfordrer statsministeren til at sætte handling bag de pæne ord om tolken og lave pointsystemet om.
»Det her er bare en af mange absurde sager om folk, der ikke kan få point nok. Hvis ikke Dansk Folkeparti og regeringen er villig til at sætte sig ned og kigge på det her system, så vil de her historier blive ved at pible frem. Der er simpelthen for ringe kvalitet i lovgivningen,« siger Astrid Kragh.
Pointsystemet
Regeringen og Dansk Folkeparti indførte 1. juni 2010 et nyt pointsystem for udlændinge, der søger om permanent opholdstilladelse. Flere velintegrerede udlændinge er kommet i klemme i systemet, bl.a. fordi man skal have arbejdet frivilligt et år for at udvise ’aktivt medborgerskab’. Andre er kommet i klemme, fordi de har fået forkert vejledning om, hvornår de kunne søge om permanent ophold.
Seneste artikler
Ombudsmanden går ind i sag om vildledning
17. februar 2011Folketingets Ombudsmand er nu gået ind i sagen om vildledning fra Udlændingeservice. Det er styrelsens fjerde ombudsmandssag om vildledning på fem år. Udlændingeservice nægter fortsat at ændre vejledningen om permanent opholdDe forstummede fuldmægtige
16. februar 2011Hvis embedsmændene begår deres vildledning for at tækkes deres politiske chef, bør de fyres. Hvis de gør det efter direkte eller indirekte politisk pres, bør de fyre politikerneUdlændingeservice var klar over vildledning
16. februar 2011Foreningen Ægteskab Uden Grænser har tidligere gjort Udlændingeservice opmærksom på vildledning om permanent ophold. Alligevel blev vejledningen ikke rettet
Uigennemtænke hovsa-love skal åbenbart fikses med en hovsa-lovændring. Argh for en populisme!
Latterlig enkeltsagspopulisme. Siden de nye regler trådte i kraft, har cirka 5 fået tidsubegrænset opholdstil-ladelse efter dem, og cirka 500 har fået afslag. Nu hiver medierne så en enkelt af de 500 afslag frem, og straks er en af lovens fædre, Naser Khader, klar til at ændre det, han selv har fået indført, for at imøde-komme netop den ene persons behov.
Men i stedet for at sidde og fedte med alle mulige detaljer, om man nu kan få godskrevet militærtjeneste el-ler sang i kirkekoret, skulle man nok hellere bare skrotte hele det latterlige og dybt urimelige pointsystem, som man indførte i marts 2010, og gå tilbage til de regler, som var gældende helt frem til 2007. Nemlig at en opholdstilladelse mere eller mindre automatisk kan gøres tidsubegrænset, når indehaveren har boet lov-ligt i Danmark i x antal år uden afbrydelse.
Sådan er de regler, som gælder for borgere fra de andre EU-lande samt deres familie, og det er meget svært at se nogen fornuftig begrundelse for, at man skal gøre reglerne anderledes og langt mere indviklede for de borgere fra lande uden for EU, som har opholdstilladelse efter Danmarks nationale lovgivning.
Og det hele bunder jo basalt set ikke i andet end den nærmest sygelige mistænkelighed, som værdikrigerne i VKO nærer imod udlændinge. De kommer kun her for at nasse, de vil ikke integrere sig, alt det der sludder og ævl.
Jeg synes også, at man skal give et ekstra point til alle de indvandrere, der kan sige "fast og fair ydlændinepolitik" syv gange i træk uden at komme til at fnise.
Vellykket militaristisk kampagne fra Information, med fuld og krigsbegejstret opbakning SF. Fremover kan avisen udkommer med gul støtte-sløjfe for "vore soldater" på forsiden.
Det er dog forunderligt, som OVK s vedtagende love ustandseligt skal laves om pga. af fejl og mangler.
Endnu et bevis på at Danmark trænger til nye øjne og en ny regering.
Fejl og mangler kan man næppe tale om her. Der er snarere tale om, at dele af VKO har indset, at de står med en vælgermæssigt rigtig dårlig sag. Og så ønsker de åbenbart ikke at forsvare den lovgivning, de selv vedtog for 10 måneder siden.
10 gange så meget citeres Helge A for.
Ja, så sikrer vi også at dem, der får permanent ophold, er sunde og raske mennesker, der kan bestå de fysiske krav til militærtjeneste. Tilmed skaber vi et encitament til at flere udlændinge deltager aktivt i Danmarks udenlandske krigsinsatser. Snart kan vi tale om en dansk fremmedlegion.
Som en ekstra bonus vil overfald på fremmede dale drastisk, da en del af dem så må formodes at være veluddannede som slagsbrødre.
Til gengæld kan det blive svært for dem at finde fortsat efterspørgsel for den slags egenskaber i Danmark, men så står handelsflåden jo klar med tilbud om vagttjeneste ved ækvator...
Fremragende forslag af Helge Adam Møller, at militærtjeneste naturligvis skal tælle 10 gange mere end at gå til bestyrelsesmøder 4 gange årligt i en fodboldklub,
- hvis man absolut skal tælle points op for "aktivt medborgerskab".
Det burde som en selvfølgelighed have været indbygget faktor pointsystemet allerede ved indførelsen.
Samtidigt lykkes det HAM - dog formentligt ufrivilligt - at få udstillet, at hans sygeligt populistiske partifælle, sædvanen tro Nasser på folkestemningen - uden at besidde politiske evner og mod til at mene noget selvstændigt, såfremt det kunne tænkes, at andre ikke skulle være enige, hvorefter det eneste Khader kan mande sig op til lyder :
"Selvfølgelig skal militærtjeneste tælle lige så meget som at være frivillig fodboldtræner"
Normalt vis er argumentet for at det kun er mænd der skal deltage i militærtjeneste at kvinder jo skal føde børn. Hvis militærtjeneste nu er at udvise tilstrækkeligt samfundssind så må det at skaffe nye borgere i vort børne forarmede land vel også være det; ny arbejdskræft, nogle til at tage sig af alle når vi nu bliver gamle og alt det der. Personligt støtter jeg ikke krigen i Afghanistan og syntes ikke at krig er specielt at udvise samfundssind. Men det ene med det andet........
ååå ja det system der direkte straffer folk når de tager en uddannelse, se se det er IKKE aktivt medborgerskab at tage en uddannelse og blive klogere i den borgerlige fis i kasketten.
Helt enkelt læser du vidre og bruger et par år på at tage eventuelt en socco uddandelse, eller, et studie på unniversitetet ja det sætter direkte din sag i status q dvs den tæller NULL. mens du læser eller er i lære.
tænk loven blev indført med tilbagevirkende kraft, og nu har man den FRÆKHED over for os, der fik opholdstiladelser i 2002, som der IKKE hade NOGEN chance for at kunne få en permanent opholdstiladelse, efter de gamle regler der jo hade en 7 års grænse, jo nu skal man så også lige tæne 15 points oven i de krav som de fleste ville ha bestået, der til så kommer kærlighedskatten,
jo i lille danmark med skattestop, der skal KUN vi danskere der er gift med en udlæninge til at betale en ekstra skat på vores kærlighed,
forlængelse af opholdstiladelse pris, 2880 kr.
permannent opholdstiladelse pris 3550 kr.
er man som en af vores venner og os, en familie på 3 der er familie sammenført ja så koster det 8625 kr, i kærligheds skat at forlænge opholdstiladelserne,
det hele det er en OMMER. for en ny rød regering
her er vores sag, groft fortalt i DR vi vil IKKE finde os i at skulle betale KÆRLIGHEDS SKAT på baggrund af man ændrede love med tilbagevirkende kraft,
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/01/07/092913.htm?sms_ss=facebook&a...
Sørensen
Oven i alt det offentlige røveri, kan du da ihvertfald bla. glæde dig over at du sparede,
at skulle stille bankgaranti løbende over 7 år på kr. 100.000 som sikkerhed i mod, at din kone ikke skulle modtage sociale ydelse, som dem, der sammenføres efter de nyeste regler jo skal.
Desuden glemmer du, at både Soc. og SF er tilhængere af et point system, så du er vist meget naiv, hvis du tror at et regeringsskifte ændrer noget som helst i denne forbindelse.