Baggrund
Læsetid: 7 min.

Et kontrolleret tab af kontrol

Antallet af unge danskere, der jævnligt bruger kokain, vokser, og der er ikke lang vej til, de unge ser det som helt normalt at bruge stoffet. For kokainen passer godt sammen med livet i et samfund, hvor vi i stigende grad arbejder pligtopfyldende hele ugen for så at leve livet i weekenden
Indland
25. februar 2011

Den lille bil svinger diskret ind til fortovet og åbner passagerdøren. Det er en time siden, Rasmus ringede til et af de såkaldte hvide bude, der leverer kokain til døren i København. Hos aftenens forhandler koster det 500 kroner grammet for det hvide pulver, og handlen lukkes med et håndtryk. Pengene går den ene vej, kokainen den anden, og lige efter er bilen på vej mod næste kunde. Fredag aften er travl.

»Det er den sikre vej til at gøre byturen god,« siger 24-årige Rasmus, da vi er tilbage i lejligheden.

Han er ved at dele noget af posens indhold op til ham selv og de to andre, der har købt det.

»Hvis man har arbejdet hele ugen og ikke vil gå kold af træthed fredag aften kl. 22, så er det godt at tage. Det virker hver gang.«

På Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, er Signe Ravn i gang med sin ph.d. om unges brug af stoffer i nattelivet, og som en del af den har hun besøgt utallige natklubber.

Dele af hendes forskning er med i et projekt om unge og stoffer, der er finansieret af Rockwool Fonden, og som for nylig mundede ud i bogen Stoffer og natteliv, der er den første store undersøgelse af nattelivet i Danmark.

Og ifølge Signe Ravn er det langtfra unormalt, at danske unge bruger stoffer, når de går i byen. Faktisk ligger danske unge i den europæiske top, når det kommer til at eksperimentere med stoffer, hvor specielt kokain indtager en særlig position.

Skarp i hverdagslivet

»Generelt kan vi høre på de unge, at kokain ikke bliver opfattet som et særlig farligt stof. Mange unge ser kokain som et naturligt stof, idet det forbindes med, at det kommer fra kokaplanten. Det forstærkes så af historierne om, at børsmæglere kan præstere bedre på stoffet, altså en diskurs om, at det kan gøre dig endnu mere skarp i dit hverdagsliv og derfor tør flere eksperimentere,« forklarer Signe Ravn.

Mange af de unge, hun har talt med i sin forskning, mener, at kokainen sagtens kan kombineres med et normalt hverdagsliv med skole og arbejde. Og det er helt modsat de officielle klassificeringer af stoffet, både herhjemme og i udlandet, hvor stoffet betegnes som et af de farligste, fordi det kan være meget afhængighedsskabende.

En af grundene til stigningen i brugen er, at kokainen er blevet lettere tilgængelig og først og fremmest meget billigere.

Tidligere var der crack-kokain, som ryges, og som fortrinsvis var et misbrugerstof, og så var der kokainen som var mere cool og high society.

Kokainen giver overskud

Men det har forandret sig og skabt en helt ny gruppe brugere specielt de unge mænd. Og det er ikke i de subkulturelle miljøer, kokainen er mest populær, men derimod på mainstream-klubberne, hvor den passer perfekt ind i den danske gå i byen-kultur. Kasper på 24 år er en af dem, der tager de baner af kokain, Rasmus liner op, inden turen går mod byen. De er tre, der deler posen, så de slipper med knap 200 kroner per mand. Andre gange køber de coken et lidt dyrere sted, for så er de mere sikker på, at der »ikke er alt muligt lort« blandet sammen med kokainen, forklarer Kasper. Men det er sidst på måneden, så der er ikke så mange penge tilbage.

De tager hver især nogle baner hjemme i lejligheden. Snøfter lidt og sender cd-coveret med kokainen rundt mellem sig. Resten gemmer de, til de skal i byen.

Her er de langtfra alene. 32 pct. af natklubgæsterne i undersøgelsen om stoffer i nattelivet med en gennemsnitlig alder på 21 år, har prøvet kokain.

Kasper selv har brugt stoffet gennem nogle år.

»Coken giver et ekstra overskud og gør, at jeg ikke er den der sidder og hænger i byen. Jeg kan drikke mere og snakke mere med alle mulige slags mennesker,« fortæller han.

»Det er noget, jeg gør, når jeg er sammen med andre, som jeg ved også er klar på det. Så får jeg selv mere lyst til at fyre den af sammen med dem, for det er meget sikkert, at det bliver en sjov aften.«

Kontrolleret kontroltab

Den sociale brug af kokainens stimulerende virkning er netop, hvad der kendetegner de unges forhold til stoffet, forklarer Signe Ravn.

»Brugerne fokuserer på den sociale og fællesskabsorienterede rus, og det er noget, kokainen er god til. Når de tager det, oplever de det som om, at de bliver bedre til at være sociale, at de mestrer alkoholens rus og føler sig klare i hovedet. Og det er lettere at flirte og være med i det seksualiserede rum, som nattelivet tilbyder, når man lige har taget et par baner.«

For selvom der sniffes kokain, drikkes der stadig igennem, og det hænger kokainens popularitet direkte sammen med. Alkoholkulturen på natklubberne i Danmark dikterer druk, men med kokainen ryger man ikke i gulvet, men kan derimod blive ved med at drikke, siger Signe Ravn.

»Kokainbrugerne på natklubberne oplever, at de bedre kan styre alkoholen og ikke mister kontrollen, som når de kun drikker. Man vil gerne være så stiv, at hæmningerne slippes, men det skal samtidig ikke blive pinligt. Og kokainen er med til at fastholde en forestilling om kontrol. Man kan sige, at brugerne i vores undersøgelse går efter det kontrollerede kontroltab«.

I den internationale forskningslitteratur tales der om en ny beruselseskultur hos de unge, hvor weekenderne har et ekstremt fokus på nydelse weekends of excess kaldes det. Nu handler det ikke længere om at få dagligdagen på afstand ved at smide benene op foran fjernsynet, som hos tidligere generationer, men derimod ved at fyre den af.

»Man er sit tilknappede jeg i løbet af ugen, hvor man arbejder, men i weekenden er man fri, nu kan man være sig selv og skal ikke leve op til normerne om at præstere. Efter alle ugens krav føler man, at man fortjener at slippe sig selv løs i weekenden,« forklarer Signe Ravn og henviser til en klassisk protestantisk etik, der dikterer, at man skal arbejde hårdt, for at man må nyde.

»De vestlige samfund kan kendes på, at vi søger nydelsen i forskellige afgrænsede dele af vores liv samtidig med, at vi kontrollerer nydelsen, så vi samtidig kan passe både job og familie. De unge, der tager kokainen, intensiverer nydelsen.«

Ikke nervøs ved stoffet

På baren på Vesterbro er der pakket med mennesker. Rasmus, Kasper og den tredje kammerat skiftes til at gå på toilettet, mens de to andre sørger for, at der er øl og shots på bordet. Inden hvert besøg bytter posen med kokain diskret hænder. De virker ikke overdrevent berusede, selvom de efterhånden har fået hældt omkring femten genstande indenbords hver, og svarene virker velovervejede.

»Coke er altid en sjov oplevelse for mig. Det hænger meget godt sammen med mit byliv og min livsstil. Men det sidder i baghovedet, at det kan være farligt med for meget. Det er jo det, jeg altid har fået fortalt,« siger Rasmus, og holder en kort pause.

»Jeg har prøvet lidt nedtur dagen efter og tænkt shit, det var nok lige i overkanten, men selve aftenen har altid været god. Jeg er slet ikke nervøs ved stoffet. Det skal bare ikke tage en drejning, hvor det er i hverdagene, og det bliver en crave, som jeg ikke har styr på.«

Fra forbrug til misbrug

Men det, at stoffet passer så godt ind i nattens sociale liv, gør, at et forbrug let udvikler sig til et misbrug, viser undersøgelserne fra Center for Rusmiddelforskning.

»Kokainens virkning passer meget bedre ind i klub-rammen end de fleste andre stoffer, og samtidig er der ikke de store tømmermændseffekter. Det gør, at mange ikke ser, hvor stort deres brug af kokainen er. For med lige netop kokain, i modsætning til mange andre stoffer, kan man fungere i en social kontekst,« forklarer Signe Ravn.

Kontrollen er netop det, Kasper, der er studerende, frygter at miste, fortæller han.

»Nogle gange gør kokainen, at jeg fyrer den for meget af. Men jeg ved, at det virker, og derfor tager jeg det. Så jeg prøver at være bevidst om, at jeg er på coke og oppe at køre. Så balancen mellem at coken er et krydderi, og at det bliver det, hele aftenen smager af, er meget fin.«

Mere viden om kokain

For Signe Ravn er et af de væsentligste spørgsmål derfor, hvilken retning opfattelsen af kokain er på vej i for de unge, og om det bliver normaliseret som hash er.

I den kvalitative undersøgelse fortalte cirka en tredjedel af de unge brugere, at stofferne i perioder fyldte så meget, at de havde svært ved at kombinere det med deres hverdagsliv.

»Kokain står i en ambivalent position, både hos de unge der bruger det og hos dem, der ikke gør, og det skal vi være meget opmærksomme på. Der skal gøres opmærksom på kokainens ulemper, og der skal mere viden frem om stoffet, for at det ikke skal blive normaliseret. Det er ikke kun et boost, der gør dig bedre til at flirte og giver bedre selvtillid.«

Efter et par besøg på toilettet på en af Kødbyens barer er posen tom og ligger nu på det snesjappede toiletgulv. Den har selskab af et par andre.

»Det her vi gør er ikke dyrere end at drikke sig fuld, og det virker altid,« siger Rasmus og lunter hen til sin cykel med Kasper. I dag er der ingen morgenfest.

De regner begge to med, at der skal gå nogle uger, eller i hvert fald én, inden de igen skal mødes med et af de hvide bude.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

Det er fandme uhyggeligt.

>>Og det er helt modsat de officielle klassificeringer af stoffet, både herhjemme og i udlandet,<<<
Ja gu er det uhyggeligt, men hvis ovennævnte klassificeringer nu kunne adskille de hårde stoffer fra de bløde ville de måske fremtræde som mere troværdige for de unge mennesker?

Iøvrigt selv ædru og stoffri i 23 år ovenpå en ordentlig tur så jeg ved godt lidt hvad jeg snakker om her. Dengang for 40 år siden, da jeg selv fik begyndt lød alle advarslerne også som det rene vrøvl for os. Måske skulle man tage konsekvensen og ændre taktik?
Iøvrigt er CIA også involveret i kokainkandelen. det var måske noget at se på også?