Læsetid: 3 min.

Lars Løkke anklager SR-regering uden dokumentation

Statsminister Lars Løkke Rasmussen hævdede i går, at det var den tidligere SR-regering, der påbegyndte den ulovlige praksis over for statsløse. Efterfølgende erkender Statsministeriet, at Lars Løkke ikke har dokumentation for sin påstand
Statsminister Lars Løkke møder kritik for at anklage SR-regeringen for konventionsstridig sagsbehandling af statsløse uden dokumentation: Det her ligner et billigt og lidt desperat forsøg på at skyde skylden på en socialdemokratisk minister, siger  Lennart Damsbo Andersen, der er indfødsretsordfører for S.

Statsminister Lars Løkke møder kritik for at anklage SR-regeringen for konventionsstridig sagsbehandling af statsløse uden dokumentation: Det her ligner et billigt og lidt desperat forsøg på at skyde skylden på en socialdemokratisk minister, siger Lennart Damsbo Andersen, der er indfødsretsordfører for S.

Geroge Gobe

23. februar 2011

Det var den tidligere socialdemokratisk-radikale regering, som i 1999 påbegyndte den konventionsstridige praksis med at give afslag på statsborgerskab til statsløse. Det hævdede statsminister Lars Løkke Rasmussen gentagne gange på gårsdagens pressemøde i Statsministeriet. Nu viser det sig imidlertid, at statsministeren ikke har dokumentation for påstanden.

Lars Løkke forklarede, at »man siden 1999, før Integrationsministeriet overhovedet blev etableret, hvor opgaverne lå i det daværende Indenrigsministerium under Thorkild Simonsen (S), har givet afslag på, hvad der viser sig at være et fejlagtigt grundlag.«

Det står imidlertid klart, at Thorkild Simonsen ikke kan have haft noget med sagen at gøre tilbage i 1999. Som daværende indenrigsminister var han ikke ansvarlig for statsborgerskabsområdet, der lå inden for daværende justitsminister Frank Jensens (s) resort.

På det punkt tager statsminister Lars Løkke altså med sikkerhed fejl.

Og efter Information i går henvendte sig til Statsministeriet og spurgte efter dokumentation for Lars Løkkes påstand om SR-regeringens andel i den ulovlige sagsbehandling, vendte ministeriets pressechef kort før deadline tilbage med besked om, at statsministeren blot havde ment, at 1999 var året, hvor der skete en ændring i indfødsretsloven. Statsministeriet har nemlig ikke kendskab til konventionsstridige afslag til statsløse i 1999, forklarede pressechefen.

Tavst ministerium

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har foreløbig kun forelagt Folketingets Indfødsretsudvalg dokumentation for, at den ulovlige sagsbehandling er sket under VK-regeringen, mens udvalget ikke har set dokumentation for SR-regeringens angivelige andel i ulovlighederne.

Den 6. januar i år oversendte integrationsminister Birthe Rønn Hornbech en liste over de statsløse personer, der havde fået konventionsstridigt afslag fra Integrationsministeriet til Folketingets Indfødsretsudvalg, som havde bedt om en sådan liste. Oversigten er på grund af de personfølsomme oplysninger fortrolig, men Information har talt med Socialdemokraternes Lennart Damsbo Andersen, SF's Hanne Agersnap og Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, der alle er medlemmer af udvalget, og de forklarer samstemmende, at der ikke på listen er eksempler på statsløse, der har fået konventionsstridige afslag under SR-regeringen. Blandt de statsløse personer, som i december fik tilkendt statsborgerskab for at rette op på skaden, har den statsløse person, som tidligst har fået fejlagtigt afslag, da også først søgt om statsborgerskab i 2002.

Integrationsministeriet kan dog efter orienteringen af udvalget have fundet nye eksempler på konventionsstridige afslag på statsborgerskab til statsløse. I så fald har ministeriet imidlertid undladt at informere Folketinget om de nye sager. Information henvendte sig derfor i går til Integrationsministeriet, men det ønskede ikke at oplyse, om der er fundet nye eksempler på fejlagtige afslag givet under SR-regeringen.

I alt nævnte Lars Løkke syv gange årstallet 1999 som tidspunktet, hvor den fejlagtige forvaltning begyndte. Og årstallet synes da også at være et centralt element i statsministerens forklaring på, hvorfor en uvildig undersøgelse af sagen ikke er nødvendig.

»Ville det ikke være gavnligt for regeringen at få fjernet enhver tvivl om, at det her skulle være politisk motiveret?« blev han spurgt ved gårsdagens pressemøde med henvisning til den uvildige undersøgelse, som oppositionen har krævet, men som statsministeren afviser at sætte i gang.

»Jeg har ikke oplevelsen af, at regeringen er underkastet nogen tvivl. Sådan som jeg kender sagen, uden at kende alle dens detaljer, så er der sket en fejl startende tilbage i 1999, hvor Integrationsministeriet ikke var født endnu, og hvor regeringen slet ikke var regering. Og hvad der har foranstaltet, at den situation opstod i 1999, det kan jeg ikke gøre nærmere rede for,« svarede Lars Løkke.

Skylder en forklaring

Spørger man Lennard Damsbo Andersen fra Socialdemokraterne, er det ikke afgørende, om den fejlagtige sagsbehandling er begyndt under VK- eller under SR-regeringen.

»Det vigtigste er at få opklaret, hvordan fejlen kunne opstå. Men jeg synes da, at Lars Løkke har et forklaringsproblem,« siger Lennart Damsbo Andersen og fortsætter: »Det her ligner et billigt og lidt desperat forsøg på at skyde skylden på en socialdemokratisk minister. Men ligegyldig hvornår den fejlagtige sagsbehandling i sidste ende skulle vise sig at være opstået, understreger statsministerens tågede udmeldinger kun, at der er behov for en uvildig undersøgelse.«

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen er enig:

»Det virker som om, statsministeren forsøger at tørre ansvaret for den ulovlige sagsbehandling af på den tidligere regering. Men selv hvis statsministeren skulle have ret, ændrer det ikke ved, at en uvildig undersøgelse er nødvendig, fordi VK-regeringen i hvert fald har haft ansvaret for den ulovlige sagsbehandling siden 2001 og derfor ikke bør undersøge sig selv.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra statsminister Lars Løkke.

Serie

De unge statsløse

Frem til begyndelsen af 2010 afslog Integrationsministeriet i mindst 22 tilfælde at give dansk statsborgerskab til unge statsløse, der er født i Danmark. Afslagene var ulovlige, fordi Danmark i 1977 tiltrådte en FN-konvention, der netop garanterer statsborgerskab til disse unge statsløse. Det står klart, at ministeren og ministeriets embedsmænd kendte til konventionen, men alligevel fortsatte fejlbehandlingen af ansøgningerne.

Seneste artikler

  • Ministerium gav FN tom forsikring om statsløse

    6. juni 2011
    I august 2003 forsikrede Integrationsministeriet FN om, at fastlæggelse af statsborgerskab var en del af den 'almindelige asylprocedure' i Danmark. Men sagen om de statsløse kurdere, som Information for nylig har afdækket, viser, at det ikke var korrekt
  • Rønn ændrede først kurs, da ulovlig praksis blev opdaget

    9. maj 2011
    Forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech lod ulovlig praksis fortsætte og hemmeligholdt sagen om de statsløse i halvandet år. Da en advokat fik nys om, hvad der foregik, gik der otte arbejdsdage, før ministeren skiftede kurs
  • Ministerium skjuler oplysninger i statsløsesag

    13. april 2011
    Integrationsministeriet har overstreget konklusionen i et dokument, inden det blev udleveret som aktindsigt i statsløse-sagen. Overstregningen er sket af hensyn til Sverige, anfører ministeriet, men det er åbenlyst i strid med loven, vurderer eksperter
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Der må være noget helt galt siden Løkke Rasmussen kommer med et så desperat udspil og så endda adresser loven til indenrigsminister Thorkild Simonsen, når det var juristminister Frank Jensen, der havde ansvar for lov teksten i 1999. Her har BRH dog mere tjek på tingene, da hun hele tiden har nævnt Frank Jensen for den ansvarlige for lovteksten i 1999.

Lars Løkke er jo desperat ! Men hvem taler egentlig sandt ? iflg den her artikel det den praksis startet i 2002 efter Bertel Haarder blev integrationsminister -
Både Birthe Røn og Lars L forsøger at give den tidligere regering skylden selvom det er 9 år siden de var ved magten http://www.information.dk/260222

Tillad mig at citere en tidl. kommentar her på Information, der viser, at Lars Løkke vil få svært ved at finde dokumentation for sit udsagn:

"De første opholdstilladelser til statsløse palestinænsere blev givet i midten af ‘80’erne, og lad os så antage, at de først ankomne skyndte sig at få børn på dansk grund. Når disse er mellem 18 og 21 år, kan de søge om det semi-automatiske danske statsborgerskab, dvs fra omkring 2003 skulle de første ansøgninger forventes. Thorkild Simonsen var minister fra oktober 97 til februar 2000 (altså mens de første her fødte børn var mellem 12 og 15 år gamle). End ikke under hans efterfølger, Karen Jespersen (februar 2000 til november 2001) var de gamle nok til at søge.

Den første minister, der kunne have fået disse statsløse børn født i Danmark ind på radaren, er Bertel Haarder."

Leif Højgaard

Der er vist intet sidestykke i historien til den makulering af offentlige dokumenter, som er sket de sidste 10 år under dække af gennemførelse af alle de mange administrative reformer - herunder kommunalreform 2004 og politi- og retsreform 2005. Der er helt sikkert i det skjulte fjernet mange belastende informationer, som kunne bruges som bevismateriale i en retssal.

Denne måde at føre politik på, hører ikke engang hjemme i de mest tvivlsomme kirkesamfund eller fagforeninger. Når man bruger løgnen er al anstændighed forbigået. Hvordan kan en vælgerforening genopstille sådan en person??
Vælgerforeninger stram jer nu an, og giv os politikere vi kan være fortjent med.

påstanden om at fejlen startede i 1999 har jeg kun læst her på Information i kommentar til tidligere artikel.
Ser ud til Løkke læser kommentarer på Information.
Haha

Lykke Johansen

Løkke ER desperat, når han er dum nok til at fyre (endnu) en løgn af, som han MÅ vide, kan afsløres som LØGN.

Hvordan kan Løkke være SÅ dum at tro, at han vinder befolkningens tillid med åbenlyse løgne - og bliver valgt til statsminister som løgnhals?

Hvor længe kan "anstændige" borgerlige vedblive med at bakke op om denne uduelige, manipulerende og løgnagtige regering(schef)?

Den første strategi var at det var en embedsmands fejl under VKO, nu skal det være en minister fejl, når det er under Nyrup regeringen.

Dét kan vist give bagslag !

Tak til 'the dynamic duo' for at bide sig fast.

Problemet er at de borgerlige, i jagten på mere dansk suverænitet og selvbestemmelse, ikke giver meget for de konventioner vi har bundet os til (FN-konventionen om statsløshed fra 1961 samt Den Europæiske Konvention om Statsborgerret, som siger, at "statsløshed skal undgås", som iøvrigt blev ratificeret af førhenværende Integrationsminister Bertel Haarder i 2002). Muligvis er det ikke lovstridigt, men det er konventionstridigt, amoralsk, usolidarisk.

Det er de andres skyld!!!

Denne regering har specialiseret sig i at skyde skylden på andre - oppositionen, kommunerne, muslimerne osv.

Selv om de er meget dygtige til denne leg, er der måske ikke mere så mange, der gider spille med på den.

Hvad gør de så, for at bilde danskerne ind, at de er værd at stemme på ved næste valg?? Der dukker nok et par nye tricks op!!

Det virkeligt skræmmende er, at Løkke og Co.'s adfærd ikker er stort bedre end de gennemsnitlige diktatorer OG at vi her i landet er blevet så vant til løgnene, at vi ikke reagerer anderledes end italienerne.
Det er bare ærgerligt. Vi er formentlig alle tuderædde for at skulle sidde i futtog og stables sammen i en lagerhal. Noget skud i bøssen regner vi jo ikke med at andre end våbengalningerne Bent Betjent og Søren Skade har.

Esensen af Lars Løkke Rasmussen er, at troverdighed,rummer han ikke!

Foregøglinger fylder det meste!
Den største trudsel mod det Danske samfund.

Står de politiske regenter ikke moralsk/etisk for garangti for det Demokratiske styres sikkerhed, er der ingen sikkerhed,og kunne være vilkensomhelst styreform! Blot en retorisk,livsanskuelse forklæt i egen profilerings isme!
Bevistheden er den eneste vogter,uanset styreform.

Nææeee, men han er jo smart : Potentielle Venstre vælgere er jo nok "stive", og så kniber det ofte lidt med at holde de små beskadigede grå celle i fokus.

bjørn holst jespersen

Jeg får den tanke, at der i borgerlige cirkler eksisterer nogle historier om socialdemokratisk dobbeltmoral. Historier af uvis oprindelse og aldrig efterprøvede, der lige pludselig ryger ind i debatten.
I hvert fald minder denne lille svipser en del om historien om de socialdemokratiske ministre, der blev opereret på privathospitaler.

Og det må jo være en eller anden form for svipser, for det ER absolut utænkeligt, at en statsminister bevidst lancerer sådan en usandhed

@ Bjørn Holst Jespersen:

"Og det må jo være en eller anden form for svipser, for det ER absolut utænkeligt, at en statsminister bevidst lancerer sådan en usandhed

# 23. februar 2011 kl. 18:07"

Hvilken herlig sarkasme, du her lægger for dagen - efter 10 år med hhv Fogh og Løkke!!

Spørgsmålet blev for år tilbage ikke, om de borgerlige vælgere ikke kunne se, (eller opfatte) de beviselige løgne fra VKO, men derimod hvorfor de accepterede den stadigt voksende række af vildledende, umoralske, usympatiske, ulovlige og helt igennem uanstændige opførsel fra vores folkevalgte politikere??

@Anne, din logik ser god nok ud, såfremt der ikke fandtes opvoksende børn af statsløse før den tid, hvad jeg dog ikke er sikker på er korrekt.
Uanset dette kan de foregående socialdemokratiske regeringer ikke fritages for ansvar - for det var under deres styre, at loven blev forvansket.
Før 1999 var unge statsløse sidestillet med nordiske statsborgere i indfødsretsloven, men så forsvandt denne rettighed pludselig. At de uden problemer tidligere var sidestillet gennemhuller naturligvis også Søren Krarups misforståelser om Grundloven, som jeg tidligere har beskrevet det.

Deadline, DR2 oplyser her i aften, onsdag:

at Birthe R H henvendte sig til Migrationsverket i Sverige allerede i December 2008

- for at høre om svenske regler vedrørende statsløse

Hm, således, BRH har haft kendskab til “sagen”, og det er nu dokumenteret, i hvert fald siden december 2008

bjørn holst jespersen

@Pia Konstmann.

Ingen sarkasme. Grunden til, at jeg mener, det er utænkeligt (i denne situation altså) er, at det er for nemt at opdage og derfor ville være at be' om ekstra besvær.

Lykke Johansen

Det er jo en ren tilsåelsessag fra Løkkes side, når han påpeger at ulovlighederne allerede er begyndt i 1999. Altså har ALLE Foghs-/Løkkes integrationsministre fortsat med ulovlighederne i næsten 10 år.
At det er endnu en Løkke-løgn, at den forrige regering skulle have givet ulovlige afslag på statsborgerskab til de unge statsløse, ændrer ikke på det faktum, at med Løkkes henvisning til året 1999 afslører han i virkeligheden sig selv og integrationsministeren, og DF.