Læsetid: 3 min.

Lov bremser universiteters samarbejde med erhvervsliv

Trods politiske bestræbelser på at øge samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv er det gået stik modsat. Både forskere og lægemiddelindustrien skyder skylden på lovændring
Samarbejdet mellem lægemiddelindustrien og de offentlige forskere er blevet reduceret til det halve siden 2000, viser en undersøgelse fra CBS. På billedet ses forskningsmedarbejdere fra Lundbeck Pharma (A/S)

Samarbejdet mellem lægemiddelindustrien og de offentlige forskere er blevet reduceret til det halve siden 2000, viser en undersøgelse fra CBS. På billedet ses forskningsmedarbejdere fra Lundbeck Pharma (A/S)

Jørgen Schytte

16. februar 2011

Det går sløjt med samarbejdet mellem universiteter og medicinalvirksomheder. Faktisk er det kun halvt så omfattende, som det ville have været, hvis ikke politikerne i 2000 havde gennemført en ændring af loven, viser en rapport fra CBS.

Ændringen gør det ifølge både universitetsforskere og lægemiddelvirksomheden NeuroSearch langt mere besværligt at samles om forskningsprojekter. Resultatet er spild af dansk forskning, lyder det fra begge sider.

»Barrieren mellem os er næsten total. Vi har prøvet at samarbejde de senere år, men der går simpelthen for lang tid med forhandlinger,« siger forskningsdirektør på NeuroSearch, Jørgen Dreje.

Tidligere kunne forskere lave aftaler direkte med de virksomheder, de var interesserede i at samarbejde med om et forskningsprojekt. Men siden 2000 har det været lovpligtigt for universiteterne på forhånd at tage højde for, hvordan et eventuelt økonomisk udbytte skal deles. Og den lovændring bremser for et frugtbart samarbejde mellem universiteter og virksomheder, mener også professor Søren-Peter Olesen fra Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet.

»Nu skal man først forhandle om patentrettigheder. Tidligere var det nemmere, fordi man startede og tog problemerne, som de opstod,« siger han.

Professor Finn Valentin, der er leder af Research Center on Biotech Business på CBS, står bag en undersøgelse af, hvilke konsekvenser lovændringen har haft for samarbejdet mellem lægemiddelindustrien og de offentlige forskere. I undersøgelsen holdes den danske udvikling op mod den svenske, og resultatet er nedslående - set med danske øjne.

»Frem til år 2000 følges Danmark og Sverige ad, hvad angår samarbejdet mellem industri og universitetsforskning. I en model har vi isoleret den indvirkning, loven har haft på samarbejdet. Herfra kan vi konstatere, at samarbejdet er blevet reduceret til det halve af, hvad det ville have været uden lovændringen,« siger Finn Valentin.

Hos NeuroSearch har man ifølge Jørgen Drejer intensiveret forskningssamarbejdet med svenske universiteter på bekostning af de danske:

»Vi har haft projekter kørende derovre, som jeg ikke kan se, hvordan vi skulle kunne gennemføre med den danske lovgivning,« siger han.

Den ekstra tid ved forhandlingsbordet, som lovændringen har ført med sig, har altså gjort sit for at fjerne virksomhederne og universiteterne fra hinanden.

En rundspørge fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen viser, at ni ud af 10 institutledere inden for det offentlige ser forhandlingerne omkring patentrettigheder som en af de største barrierer i forbindelse med et samarbejde med et privat firma. Samme holdning møder man hos ni ud af 10 virksomhedsledere inden for lægemiddelindustrien.

Forskel på forskning

Når man taler om forskningssamarbejde mellem industrien og det offentlige, skal man ifølge Finn Valentin være særlig opmærksom på forskellen mellem eksempelvis forskning inden for elektronik og opdagelse af lægemidler.

»Meget af den forskning, der foregår inden for lægemiddelområdet, har en så kompliceret gang fra den første idé til det endelige produkt, at det kan være svært at aftale ejerskabet på forhånd. Det problem slap man for tidligere, da man havde mere uformelle aftaler,« siger han.

Lovgivningen kan således være udmærket for et universitet som DTU, der har mere fokus på teknisk udvikling, men omvendt fungere dårligt for et universitet, der i højere grad beskæftiger sig med lægemiddelforskning.

Ifølge Venstres forskningsordfører, Malou Aamund, var hensigten med loven at styrke samarbejdet mellem den private sektor og den offentlige forskning:

»Hele formålet har været at få offentligt og privat forskningssamarbejde tættere på hinanden. Hvis loven ikke har virket efter hensigten, skal vi selvfølgelig kigge på det. Det kan være, der er noget, der skal forenkles eller laves helt om,« lyder det fra Venstres ordfører.

Lægemiddelindustrien ligger på førstepladsen over danske eksportvarer. Det kan derfor være svært at få øje på konsekvenserne for lægemiddelbranchen. Spørger man forskningsdirektør Jørgen Drejer fra NeuroSearch er samarbejdsvanskelighederne heller ikke noget, der udmønter sig på bundlinjen:

»Vi har adgang til forskere over hele verden, så samarbejdet med de danske forskere er ikke noget, vi ikke kan undvære. Det er bare spild af ressourcer, at vi ikke kan bruge hinanden bedre. Taberen bliver det danske samfund. De muligheder, der ligger i et samarbejde og som kan føre til produkter, forsvinder jo,« siger han.

Finn Valentin er heller ikke i tvivl om, hvem der taber på det her i sidste ende:

»Vi kan se ud fra vores undersøgelse, at som samarbejdet med universiteterne bliver droslet ned, stiger samarbejdet mellem de private firmaer og udenlandske universiteter. Den egentlige taber bliver de danske universiteter.«

Danmark bruger hundreder af millioner på offentlig lægemiddelforskning. Det er den forskning, der ifølge forskere og erhvervsliv nu har sværere ved at nå ud på markedet og gøre gavn i det samfund, der betaler regningen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu