Der er masser af tomme pladser i den private psykiatri trods ventelister

Trods lange ventelister i psykiatrien bliver næsten ingen patienter henvist til de private klinikker, som Danske Regioner har indgået samarbejdsaftaler med. Privatklinikkerne har ellers masser af ledige pladser og ingen ventetid. Hul i hovedet og utilstedeligt, lyder kritikken
21. februar 2011

Selv om ventelisterne på de offentlige psykiatriske afdelinger er ved at eksplodere, viderehenviser regionerne så godt som aldrig til de private psykiatriske behandlingstilbud, der ellers har masser af ledige pladser.

Sidste år indgik regionerne en aftale om en udvidet undersøgelses- og behandlingsret, der garanterer psykiske patienter ret til behandling inden for to måneder. Men siden aftalen trådte i kraft, er ventelisterne kun blevet endnu længere. Det sker, selv om samtlige af de private psykiatriske hospitaler og klinikker, Information har talt med, som har indgået aftale med Danske Regioner, har ledige pladser og kapacitet til behandling.

Det vækker harme hos Foreningen SIND:

»Man kan mene, hvad man vil om privathospitaler, men når man nu har muligheden med behandlingsretten, og når de har ledige pladser, mener jeg, det er helt hul i hovedet, at man ikke bruger dem,« siger formanden Knud Kristensen.

I tredje kvartal af 2010 stod der ifølge regionernes egne tal 3.377 personer på venteliste alene i Region Syddanmark. Tal fra Danske Regioner, viser, at der alene i Region Hovedstaden stod 1.633 patienter på venteliste i sidste kvartal af 2010. Heraf havde 366 stået på venteliste i mere end to måneder, som behandlingsretten omtaler.

Ingen henvisninger

Skovhus Privathospital er et af de i alt ni private psykiatriske behandlingstilbud, det offentlige kan henvise til, såfremt regionernes sygehuse ikke kan behandle henviste patienter inden for behandlingsgarantien. Men trods de lange ventelister i det offentlige har hospitalet ikke modtaget en eneste henvendelse fra folk, der på grund af ventetider i det offentlige, er blevet viderehenvist gennem behandlingsretten.

Det undrer souschef på Skovhus Privathospital Malene Ehlerts:

»Når vi ved, det ser sådan ud i psykiatrien, er det da utrolig mærkværdigt, at vi ikke får flere henvendelser fra regionerne, for vi har plads.«

Skovhus Privathospital har ellers både har tre psykiatere, tre psykologer, tomme pladser og akutberedskab til rådighed. Her er der ingen ventetid på psykiatrisk behandling, siger Malene Ehlerts:

»Selv om vi ikke er nogen stor psykiatrisk afdeling, kunne jeg da nok skaffe en syv-otte ledige pladser inden for en halv time.«

Useriøse visiteringer

Samme melding kommer fra privatklinikken Sirculus, der i løbet af 13 måneder kun har modtaget tre henvisninger fra det offentlige. Camilla Stokholm Bjørkmann, der er administrerende direktør for Sirculus, siger:

»Vi kører løbende optag og har kapacitet til at have tre hold om ugen. Vi har ikke engang ét hold fyldt op. Der er plads til otte på hvert hold, så vi ville kunne have 24 personer igennem behandlingsforløbet hver 10. uge.«

Hos Sirculus foretager man også vurderinger og udredninger af psykisk syge - blandt andet for jobcentrene - som indeholder bedømmelse af diagnosen og forslag til behandlingsplan, forklarer Camilla Stokholm Bjørkmann, der gang på gang har oplevet, at patienter afvises trods behandlingsgarantien. Ifølge hende har man hos Sirculus eksempler på visiteringer, hvor hospitalsafdelingerne viderehenviser uden overhovedet at have set patienten: »Det vil sige, at når vores speciallæger vurderer, at patienten er så dårlig, at vedkommende hører til under den udvidede behandlingsret, og vi sender en henvisning til det offentligt behandlende hospital, så sidder visitationen på hospitalet og siger: 'Det er ikke vores målgruppe', eller 'vi har ikke sådan et tilbud', på trods af at det skal de have.«

Loven omgås bevidst

På Kildehøj Privathospital forholder direktør Rachel Santini sig også kritisk til den måde, hvorpå loven om den udvidede behandlingsret forvaltes. Ifølge hende bliver sundhedsloven omgået på flere måder:

»I Region Hovedstaden faldt ventetiden for spiseforstyrrede pludselig fra 72 uger til noget, der ligner 47 uger. Da vi spurgte, hvordan det kunne lade sig gøre så hurtigt, var der en overlæge, der sagde til mig, at 'det har man administrativt afskaffet'. Og det kan man jo så konstatere. Det private har i hvert fald ikke fået patienterne, så hvor er de pludselig henne?«

Måden, hvorpå man administrativt nedbringer ventelisterne og samtidig formelt overholder loven om den udvidede behandlingsret på, ligger langt fra det, der var hensigten med loven, mener Rachel Santini: »Patienter fortæller mig, at de er sat til en første tid, som de kan få ret hurtigt, men når de så spørger, om de kan starte behandlingen umiddelbart efter, får de at vide, at 'du er i behandling, men den næste tid er først om seks måneder'. Så på den måde kan man jo reducere ventelisterne kraftigt. Jeg kan næppe tænke mig, at det er det, der har været meningen med behandlingsretten.«

Både hos Foreningen SIND, landsforeningen Bedre Psykiatri og hos Det Sociale Netværk er man rystede over den måde, loven forvaltes på.

I strid med loven

Ebbe Henningsen, landsformand for Bedre Psykiatri, mener ikke, man kan kalde det behandling, at tage folk ind til en første samtale og så give dem den næste tid seks måneder senere. Han mener, der er tale om misbrug af systemet:

»Det er ikke bare under al kritik. Det er uhyggeligt, at det forekommer. Hvis man bruger systemet sådan, er det et misbrug, og så er ventetallene ikke reelle. Det er absurd.«

Knud Kristensen, formanden for Foreningen SIND, kalder det helt utilstedeligt:

»Det er muligt, det ikke er i strid med lovens bogstaver, men det er i strid med lovens ånd. Meningen med behandlingsretten var at hjælpe folk og at nedbringe ventelisterne.«

Formanden for Det Sociale Netværk, Poul Nyrup Rasmussen, kan slet ikke forstå, at den praksis kan finde sted, når man har indført en ret til behandling: »Det, må jeg sige, er under al kritik, og det bør føre til selvransagelse blandt personalet i behandlingspsykiatrien. Det bør være i alles interesse, at psykisk sårbare kommer i behandling tidligst muligt.«

Fra Sundhedsminister Bertel Haarder (V) er meldingen kort og entydig: Loven om behandlingsgarantien er klar.

»Det er lægernes og regionernes ansvar, at loven overholdes, og at behandlingen igangsættes. Psykiatrien er blevet løftet økonomisk, men det er regionerne selv, der prioriterer inden for rammerne«, siger Bertel Haarder, der nu vil holde et vågent øje med problemet.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu