Læsetid: 4 min.

Ny universitetslov øger risiko for Penkowa-sager

En ændring af universitetsloven vil give rektor endnu mere magt. Det øger risikoen for en ny Penkowa-sag, lyder det fra kritikere. Socialdemokraterne afviser og henfører til, at ansvaret fremover bliver mere klart
En ændring af universitetsloven vil give rektor endnu mere magt. Det øger risikoen for en ny Penkowa-sag, lyder det fra kritikere. Socialdemokraterne afviser og henfører til, at ansvaret fremover bliver mere klart
14. februar 2011

Rektor på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, spillede en hovedrolle, da han i forbindelse med Milena Penkowas doktordisputats underkendte universitets bedømmelsesudvalg og overlod sagen til udenlandske eksperter, som godkendte Penkowas disputats.

Det har ført til en kritik af rektor, hvis ageren i sagen, videnskabsministeren nu vil have blotlagt. Men i fredags fremsatte videnskabsministeren et forslag til en ændring af universitetsloven, som med et bredt politisk flertal i ryggen lægger op til at give rektor endnu mere magt.

Det vækker bekymring hos Enhedslisten:

»Sagen med Penkowa er et godt eksempel på, hvor galt det kan gå, når rektor bliver egenrådig og ikke skal stå til ansvar over for de studerende og de ansatte. Den sag ville aldrig have fået lov at udvikle sig, hvis rektor skulle vælges demokratisk, og hvis han over for de studerende og de ansatte havde skulle forsvare sine handlinger,« >siger Per Clausen.

10 måneder uden aktion

Universitetsloven fra 2003 afskaffede de demokratiske valgte ledelser, således at rektor i dag skal vælges af bestyrelsen og ikke af de studerende og de ansatte. Og nu lægger flertallet bag universitetsloven op til at give rektor endnu mere magt.

Lovens nuværende formuleringer om beslutningskompetencer for dekaner og institutledere udgår, hvilket i praksis betyder, at rektor får flere styringsredskaber - og dermed mere magt. Også lektor i dansk ved KU og forskningsdebattør Sune Auken advarer mod at gøre rektor endnu mere magtfuld. Han undrer sig over, at rektoratet ikke har foretaget sig noget i sagen siden marts sidste år, hvor Milena Penkowa blev suspenderet.

»Hvorfor skal der gå 10 måneder, før de politianmelder hende? Vi har at gøre med videnskabsfolk, som selv lever af at skaffe dokumentation og efterprøve den. Men de har altså brug for en journalist, for at få tjekket den fagvidenskabelige dokumentation,« >påpeger han.

Sune Auken betoner, at han ingen konkret viden har om Hemmingsens ageren i sagen, men han påpeger den selvforståelse som enevældige, der hersker i rektoratet:

»Man er vant til vanemæssigt at ignorere alle henvendelser nedefra. Det er fast etableret i den slags topstyrede systemer. Man venter til, at sagerne dør af sig selv,« >siger Sune Auken.

Da Ralf Hemmingsen i 2003 reddede Milena Penkowas doktordisputats, sad han som demokratisk valgt dekan. Ifølge Sune Auken kan man ikke klandre Ralf Hemmingsen for ikke dengang at have opdaget forskerfuskeriet.

»Men efterfølgende burde man have fulgt op på sagen. Det er næppe af ond vilje, men skyldes en kultur, der kun vil forværres med den nye lov,« >siger Sune Auken og retter skytset mod Socialdemokraterne, som har bedt regeringen undersøge rektors rolle i Penkowa-sagen:

»Men det er altså et parti, der står bag den lov, der har givet og nu igen vil give mere magt til rektor. De har et medanvar« siger han.

Men Socialdemokraternes forskningsordfører Rasmus Prehn føler sig ikke overbevist om, at Penkowasagen ville være bremset tidligere med et det tidligere mere internt orienterede demokratiske styre.

SF: En bredere bestyrelse

»Sune Auken og Enhedslisten har en pointe i, at den tidligere styreform havde fordele, som den nye ikke har. Men det gælder også omvendt,« siger han og peger på, at kontakten til omverdenen og erhvervslivet er forbedret.

Ifølge Rasmus Prehn vil den nye tilføjelse om rektors beføjelser give klarere linjer og dermed også mere entydigt ansvar.

»Især hvis noget går galt. Det stiller derfor også større krav om agtpågivenhed og kontrol fra bestyrelsens side,« >siger S-ordføreren, som anfører, at man følger udviklingen tæt.

»Og vi er lydhøre over for kritik. Men indtil videre har vi mødt stor opbakning til vore forslag om ændringer,« siger han.

SF er ikke med i universitetsforliget, og partiet har tidligere talt for at bevare den demokratisk valgte ledelsesform. Men i dag er linjen en anden, idet partiet fokuserer på at sammensætte bestyrelserne med et ligeligt antal interne og eksterne medlemmer.

»Der mangler medarbejderindflydelse i den nuværende lov, og for mig at se er det et centralt problem, at man ikke har lyttet til medarbejderne i sagen,« >siger SF's videnskabsordfører Jonas Dahl.

Han har endnu ikke nærlæst lovforslaget og vil først senere tage stilling til, om partiet kan stemme for.

»Men i forhold til at få de bedste rektorer tror jeg, det sker ved en dynamik mellem medarbejdere og aftagere - altså ved en mere bredt sammensat bestyrelse,« >siger Jonas Dahl.

Rektor tvinges til at gå

I sidste uge gjorde videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen (K) det klart, at hun ikke var tilfreds med KU's oplæg til en redegørelse. Ministeren påpegede, at også rektors rolle i sagen skulle gennemgås. Ifølge Sune Auken beviser det, at rektor og bestyrelsen er helt ude af trit med, hvad der kan og skal kræves af dem.

»Ministeren kan ikke andet end at kræve en fuld gennemgang af sagen. Det burde ledelsen på KU have indset, men det siger meget om kulturen, at selvkritikken skrives ud. Det er et kæmpe legitimitetsproblem. Både rektor og bestyrelsen er færdig - det er bare et spørgsmål om, hvornår de indser det,« >siger Sune Auken, som slutter af med at citere en kollega, der beskrev, hvordan det er at være ansat på KU lige i øjeblikket.

»Det er så pinligt, at det får et afsnit af Klovn til at ligne Teletubbies.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man fortsætter blindt den politiske beslaglæggelse af universiteterne på vegne af erhvervslivet. Og har lagt ideerne om demokratiske valgprocesser bag sig. Til skade for prægningen af den viden, som efterhånden står tilbage at kunne indhentes.

Komplet uforståeligt, at Socialdemokraterne ikke kan afkode den negative afsmitning på videns-afkastet, eller hvor de diskvalificerede aspekter henvises til. Det er simpelthen elendig analytik...

Med venlig hilsen

Hvor er det dog fantastisk, at der blandt forskerne også nu begynder at opstå en erkendelse af at hele Penkowa-sagen er et symptom på et råddent system og "pingerne" i miljøet kun forsøger at rette fokus væk fra dette, så der ikke bliver luftet noget beskidt undetøj, der rent faktisk kunne lede til en behandling af symptomet.
Nu må man så bare håbe journalisterne vejrer blod og får lavet rav i gaden. Sune Aukens udmelding viser jo at der findes utilfredse folk i rækkerne, så hvad venter man på? Drøn dog ud på universiteterne og snak med "dissidenterne" - når en fremstående personlighed fra KU melder ud at ledelsen er færdig, så forventer jeg ihvertfald overskrifter en masse, der følger op på det de næste dage, ligesom man er gået i selvsving over håndvaskeriet fra diverse "topforskere" den seneste tid.